Afgravning, transport og kontrolleret deponering af forurenet sediment fra Høfde 42

4 Projektbeskrivelse

4.1 Forstærkning af spunsvæg

Grundlag
Den afgrænsende spuns omkring høfdedepotet har en udstrækning på 586 lbm og består af en fri stålspunsindfatning med tætnede spunslåse. Spunsprofil Acelor AZ 13 10/10, stålkvalitet 240 Mpa. Spunsen har en topkote på +3,00 m og en spidskote på -10,80 m. Den afgrænsende spuns er mod Vesterhavet beskyttet af en stenkastning.

Som grundlag for de geotekniske forhold er anvendt rapporten "Etablering af spunsvæg ved høfdedepotet på Harboøre Tange, Geoteknisk undersøgelse, Data af marts 2004, udarbejdet af COWI.

Maksimal oprensningsdybde ved fri åben udgravning indenfor spunsvæggen er forudsat til ca. kote -3,0 m.

Afgravning forudsættes udført tørt hvorfor vandstand indenfor den afgrænsende spuns regnes sænket til kote -3,5 m. Vandstand udenfor den afgrænsende spuns fastsættes til kote +1,0 m.

For at reducere jordtrykket forudsættes terrænet bag ved den afgrænsende spuns afgravet ned til niveau med toppen af spunsvæggen. Der regnes ikke med overfladelast fra maskiner og oplag med videre bag den afgrænsende spuns. Der kan således ikke etableres arbejdsveje og standpladser for gravemateriel bag den afgrænsende spuns, mens udgravning indenfor væggen pågår.

Konsekvenser
Indledende spunsberegninger viser, at med et udgravningsniveau på kote -3,0 m, har den afgrænsende spuns ikke den fornødne bæreevne til at stå som en fri spuns. Det vil derfor være nødvendigt med afstivning af denne. Der er efterfølgende foretaget overordnede betragtninger for udformning af spunsafstivninger.

På spunsstrækninger mod land etableres uden for den afgrænsende spuns afstivning med nedgravede ankerplader og ankerbolte pr. ca. 4,2 m. På den afgrænsende spuns monteres i ca. kote +1,0 m et langsgående stålstræk.

På spunsstrækninger der vender mod Vesterhavet etableres afstivning med nedrammede skrå stålpæle pr. ca. 2,4 m med tilhørende strålstræk på den afgrænsende spuns. Med de foreliggende geotekniske forhold opnår stålpælene den bedste bæreevne som trykpæle og vil som følge heraf stå indenfor den afgrænsende spuns. Såfremt dette findes uhensigtsmæssigt kan forankringen alternativt udformes med jordankre som formodes at være dyrere end de foreslåede skråpæle.

4.2 Grundvandssænkning

Grundvandsforhold
Den overordnede geologiske opbygning af ved Harboøre Tange er opsummeret i /1/. I forbindelse med /1/ blev den geologiske model opdateret. Således er tolkningen nu, at der eksisterer to grundvandsmagasiner, adskilt af et tyndt lerlag. Der er en vis usikkerhed med hensyn til, om det nederste magasin er sammenhængende over større områder eller består af afsnørede lommer, hvilket har en væsentlig betydning for de mængder af vand, som skal behandles.

Som før nævn antages, det at det nederste magasin er hydraulisk sammenhængende.

Der er risiko for, at der er en opadrettet gradient mellem de to magasiner. Gradientforskellen kan medføre risiko for grundbrud i forbindelse med arbejdet. Trykket i det nederste magasin skal i givet fald aflastes, hvilket bedst kan ske gennem en grundvandssænkning.

Grundvandssænkningen tænkes således udført således:

  1. En sænkning af grundvandsspejlet over lerlaget, således at gravning kan foregå under umættede forhold.
     
  2. En trykaflastning af det nedre magasin for at undgå eventuel grundbrud.

Oppumpning og behandling
Det oppumpede grundvand tænkes behandlet i det eksisterende system, med udbygning. Rensning af vandet skal ske gennem passage af kulfiltre og efterfølgende udledning til recipient.

Oppumpningen i det øvre magasin forventes at være:

Q = A x B x Por, hvor Q = mængde i m³

A = Areal af indspunsede område = 19.000 m²

B = Tykkelse af mættede zone = 4 meter

Por. = Mættet porøsitet = 0.4

Q = 30.400 m³; hertil skal lægges den mængde grundvand der forventes danne i graveperioden, ca. 19.000 m² x 0,2 m = 3.800 m³.

Samlet forventet Qøvre = 35.000 m³ afrundet.

Grundvandssænkningen etableres ved sugespidsanlæg med et forsinkelsesbassin foran selve kulfilteranlægget.

Oppumpningen i det nedre magasin kan beregnes ud fra sammen princip, idet der antages samme hydrauliske forhold som ved det øvre magasin. Magasinet bliver afsnøret i forbindelse med indspunsningen af depotet.

Dvs. Qnedre = Qøvre = 35.000 m3 afrundet. Det vil sige, at den samlede vandmængde til behandling bliver af størrelsesorden 70.000 - 100.000 m³ totalt.

Der vil ske en vis indsivning gennem den etablerede spuns i gravningsperioden. Omfanget af denne kan, ifølge det oplyste, være op til flere m³ vand i timen. Denne eventuelle mængde er indeholdt i ovennævnte usikkerhedsvurdering.

Dette tal er, som før nævnt, meget afhængig af, om der er tale om et grundvandsmagasin, eller flere ikke hydraulisk sammenhængende magasiner. Det oppumpede grundvand ledes til det udbyggede kulfilteranlæg.

Grundvandssænkningen etableres ved sugespidsanlæg med et forsinkelsesbassin foran selve kulfilteranlægget.

4.3 Afgravning, transport og slutdisponering

Depotområdet overtages terrænreguleret med terrænkoten i ca. +4,75 m ved den østlige depotrand, jævnt faldende til kote ca. +3,25 m ved den vestlige depotrand.

Hovedmængder
Afgravningsprojektet vil omfatte følgende skønsmæssige hovedmængder:

  • Afgravning, mellemdeponering og gentilfyldning af uforurenede materialer (fra terræn og ned til kote ca. + 1 m); ca. 60.000 m³.
     
  • Afgravning, transport og slutdisponering af forurenede materialer (fra kote ca. + 1 til kote ca. - 3m); ca. 80.000 m³ svarende til ca. 135.000 tons.
     
  • Levering og indbygning af erstatningsmaterialer (sandfyld); ca. 80.000 m³.

Eventuelle efterfølgende terrænarbejder er ikke taget i betragtning.

Slutdisponering
Med hensyn til mulighederne for slutdisponering af de forurenede materialer er der rettet henvendelse til tre danskbaserede firmaer.

Firmaernes vurdering af behandlingsmulighederne og - kapaciteten for materialerne, herunder vurdering af overslagsmæssige transport- og behandlingspriser, er baseret på forureningsoplysningerne jfr. /1, 2/.

Med hensyn til behandlingsmuligheder og -kapacitet henvises til tabel 2.

Jordmodtager Behandlingskapacitet
tons/uge
Behandlingsmetode
1 ca. 1.000 Termisk behandling på anlæg i Nyborg.
2 3.000 Termisk behandling. Anlæg beliggende på Stigsnæs ved Skælskør.
3 >3.000 Jordvask med efterfølgende biologisk behandling. Anlæg beliggende i Nyborg og Rødby.

Efter biologisk behandling slutdeponeres jorden på kontrolleret deponi i Glatved på Djursland eller i Norge, såfremt der ikke er egnet deponeringskapacitet i Danmark.

Tabel 2: Mulige jordmodtagere

Afgravning og transport
Afgravningen tænkes som udgangspunkt udført som fri, uafstivet udgravning indenfor spunsen.

Afgravningen vil forudsætte en omhyggelig planlagt sektionering af depotområdet i afgravningsfelter. Det må forudsættes, at afgravningen fortages ved en successiv nedtrapning fra terræn med efterfølgende tilbagefyldning af mellemdeponerede uforurenede materialer bag den vigende gravefront. Det må antages, at det kun i begrænset omfang vil være muligt at tilkøre nye erstatningsmaterialer til depotområdet mens selve oprensningen pågår.

Behandlingskapaciteten på de enkelte anlæg vurderes at være den tidsmæssigt begrænsende faktor i forbindelse med afgravningsprojektet. Projektets karakter taget i betragtning vil det under alle omstændigheder være hensigtsmæssig - i fornødent omfang - at forcere afgravningen ved at udvide den ugentlige arbejdstid på depotområdet. Forcering ved indsats af øgede materielressourcer på depotområdet vurderes der i mod ikke at være en realistisk mulighed.

Da arbejdsraten på depotområdet vurderes at kunne følge anlæggenes modtagekapacitet kan projektets varighed med hensyn til oprensningsdelen skønnes til mellem 45 uger og 135 uger effektivt, afhængig af valget af modtageanlæg.

Udover ovennævnte skal der i en længere efterfølgende periode tilkøres nye erstatningsmaterialer. Denne fase af projektet er dog alt andet lige mindre kritisk, da den ikke omfatter håndtering af forurenede materialer. Depotbunden er på tidspunktet afdækket af den tidligere topjord.

Med udgangspunkt i en produktionsrate for forurenet jord på 3.000 tons pr. uge skal der fra depotet frakøre ca. 100 lastbiler pr. uge med lukkede tætte containere á ca. 30 tons forurenet jord. Tur og retur bliver trafikbelastningen altså af størrelsesorden 200 lastbiler pr. uge.

Skibstransport er en mulighed fra Thyborøn Havn eller Thyborøn Sydhavn til henholdsvis Nyborg, Stigsnæs eller Rødby. De forventede produktionsrater for forurenet jord fra depotet ligger dog vel lavt set i forhold til en skibsbaseret transport. Dertil kommer, at der på såvel læsse som på losse havnen skal fortages omlastning af de forurenede materialer med øget eksponeringsrisiko til følge for såvel mandskab som omgivelserne i øvrigt.

4.4 Økonomi

Prisoverslag for afgravningsprojektet er anført i omstående tabel 3.

De samlede projektomkostninger andrager mellem 152 mill. kr. og 709 mill. kr. ekskl. moms. Som det fremgår af tabel 3 er det de meget betydelige forskelle i jordbehandlingsomkostningerne, der giver det store prismæssige spænd på det samlede prisoverslaget. Jordbehandlingsomkostningerne andrager 80 % til 90 % af de samlede forventede projektomkostninger.

Med hensyn til de billigste oprensningsmetoder er der uafklarede tekniske spørgsmål mht. rensningsgrad og endelig slutdisponering af behandlede materialer.

Omkostninger til rådgivning er ikke indeholdt i tabel 3. Skønsmæssigt vil rådgivningsomkostningerne i forbindelse med gennemførelse af projektet beløbe sig til 4-6 mill. kr.

Hovedaktivitet Prisoverslag
 i 1000 kr. ekskl. moms
Arbejdsplads 2.500 - 3.000
Forstærkning af spunsvæg 5.500 - 6.500
Grundvandssænkning og vandbehandling 2.000 - 3.000
Gravearbejder 11.0001 - 14.500²
Erstatningsmaterialer 6.000 - 7.000
Transport 0 - 30.000
Jordbehandling 125.000 - 645.000
I alt 152.000 - 709.000
*: Indeholdt i jordbehandlingsprisen.

Arbejdsplads:
Omkostninger til etablering, drift og afrigning af arbejdsplads er skønsmæssigt sat til ca. 10 % af de øvrige entreprenøromkostninger på pladsen, dvs. ekskl. transport og jordbehandlingen.

Forstærkning af spunsvæg:
Prisoverslag er baseret på forudsætningerne i afsnit 3.1.

Grundvandsænkning og vandbehandling:
Prisoverslag er baseret på forudsætningerne i afsnit 3.2 og overslag fra Flemming Zwicky ApS (1 stk. MA20 anlæg med en behandlingskapacitet på 25 m³/h).

Gravearbejder:
1: Forudsat en produktionsrate på 3.000 tons forurenet jord pr. uge. Prisoverslaget er baseret på et ressourceforbrug svarende til ca. 17.000 maskintimer inkl. mandskab fordelt på henholdsvis grave-, komprimerings- og transportørmateriel.

2: Forudsat en produktionsrate på 1.000 tons forurenet jord pr. uge. Prisoverslaget er baseret på et ressourceforbrug svarende til ca. 20.000 maskintimer inkl. mandskab i 2. holds skift fordelt på henholdsvis grave-, komprimerings- og transportørmateriel.

Erstatningsmaterialer:
Prisoverslaget er baseret på en enhedspris for levering og indbygning af sandfyld på ca. 80 kr./m³.

Transport:
Indhentede prisoverslag for transport er sammenkædet med den samlede jordleverance til de enkelte modtagere. Heraf følger forskellene i transportomkostninger. Transportomkostninger beløber sig til mellem ca. 165 kr./tons og ca. 230 kr./tons afhængig af jordmodtageren. For et af de indhentede prisoverslag er transportomkostningen indeholdt i jordbehandlingsprisen.

Jordbehandling:
De indhentede prisoverslag rækker fra kr. 725 pr. tons, heri inkluderet transportomkostninger, og op til kr. 4.380 pr. tons ekskl. transport.

Tabel 3: Prisoverslag for afgravningsprojekt

 



Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.