Afgravning, transport og kontrolleret deponering af forurenet sediment fra Høfde 42

5 Konsekvenser af afgravningen

5.1 Arbejdsmiljø

Den primære arbejdsmiljømæssige påvirkning og risiko vil relaterer sig til forureningen af sedimentet med de stærkt humantoksikoloiske fosforinsekticider (organofosfater); parathion, methylparathion og malathion /3, 4, 5, og 6/.

Helt sekundært i forhold til ovenstående er de mindre udbredte forureninger med MCPA, kviksølv, arsen, chlorerede opløsningsmidler og mineraloliekomponenter.

I forbindelse med udarbejdelse af helt konkrete arbejdsmiljøplaner for afgravningsprojektet, herunder fastlæggelse af krav til og specifikationer for værnemidler, skal der naturligvis tages højde for tilstedeværelsen af alle de påviste kemiske stoffer og mulige krydseffekter skal belyses nøje.

Fosforinsekticiderne
Fosforinsekticiderne er kendetegnet ved en stærk ram lugt af rådne æg eller hvidløg. Lugtgener vil udgøre en arbejdsmiljømæssig gene i forbindelse med projektet, og generne kan i sig selv medføre symptomer med utilpashed.

Den kraftige lugt fra fosforinsekticiderne har dog den afledte positive effekt, at ingen beskæftigede på pladsen vil være i tvivl om hvornår der er risiko for at være eksponeret for en sundhedsskadelig påvirkning fra de pågældende stoffer.

Fosforinsekticiderne optages meget let i kroppen ved indånding, ved kontakt med øjne og hudoverflader og ved direkte indtagelse til lige gennem mave-/tarmkanalen.

Akutte forgiftningssymptomer kan omfatte:

  • Hovedpine
  • Kvalme og opkastning
  • Sløret syn
  • Trykken for brystet og åndedrætsbesvær
  • Kramper
  • Slimsekretion fra mund (fråde) og næse
  • Bevidstløshed (i yderste konsekvens efterfulgt af død)

Kroniske effekter ved gentagne eksponeringer kan omfatte:

  • Hukommelsestab
  • Koncentrationsbesvær
  • Nedsat reaktionsevne
  • Disorientering
  • Personlighedsforandringer, herunder depression
  • Skader på lever og andre indre organer
  • Skader på nervesystemet

Af andre væsentlige effekter skal anføres at fosforinsekticiderne er såkaldte cholinesterasehæmmere. Når en nervecelle skal overføre en impuls til en muskelcelle, udskilles der acetylcholin medens impulsen overføres. Når overførslen er slut, spaltes acetylcholinen af et enzym cholinesterase til cholin og eddikesyre. Denne spaltning hæmmes af fosforinsekticiderne.

Vurdering
På grundlag af ovenstående må det vurderes, at beskæftigede indenfor depotområdet i vid udstrækning skal benytte:

  • Kemikaliresistente heldragter
  • Kemikaliresistente handsker og støvler med tæt overlapning til heldragten
  • Heldækkende øjen- og åndedrætsværn

Gravemaskinudstyr skal være forsynet med overtrykskabine med friskluftsforsyning eller flaskebatteri såfremt der ikke kan findes egnet filterudstyr.

Tilsvarende skal der foretages en teknisk sikring af mandskabsfacilliter, hvis ikke der muligt at finde en optimal placering af faciliteterne i forhold til depotområdet

Det vurderes, at lastbilchauffør skal anvende åndedrætsværn indenfor depotområdet og i øvrigt forblive i kabinen under læsning.

Det forventes, at der afgravningsfasen kun vil være 5-6 fast beskæftigede personer (pr. arbejdsskift) i depotområdet. Arbejdspladsen kan således ikke betegnes som mandskabstung, hvilket helt klart vil lette og styrke sikkerhedsarbejdet og -koordineringen. Det vurderes derfor, at risikoen for svigt i sikkerhedsarbejdet er relativt lille.

Monitering
Som tidligere anført er fosforinsekticiderne cholinesterasehæmmere. Tegn på cholinesterasehæmmning kan påvises i blodprøver.

Der bør derfor opstilles et moniteringsprogram for de beskæftigede på pladsen, hvor der med mellemrum over projektperioden udtages blodprøver til undersøgelse for cholinesterasehæmmning.

5.2 Infrastruktur og energi (transport)

Infrastruktur
Med udgangspunkt i en produktionsrate for forurenet jord på 3.000 tons pr. uge skal der - som tidligere anført - frakøre ca. 100 lastbiler pr. uge fra depotområdet. Tur og retur bliver trafikbelastningen altså af størrelsesorden 200 lastbiler pr. uge.

Ved ovennævnte produktionsrate er der forudsat arbejde i 2 holds skift (i alt 15 timer) på alle hverdage, dvs. i alt 75 timer pr. uge. Trafikbelastningen kan dermed omregnes til gennemsnitlig ca. 2,5 lastbil pr. time indenfor tidsrummet ca. kl. 7 til ca. kl. 22 på hverdage.

En forøgelse af trafikbelastningen i projektperioden af ovenstående størrelsesorden vurderes at være af ingen eller kun meget ringe betydning for den lokale og regionale infrastruktur.

Energi
Der skal i alt flyttes ca. 135.000 tons forurenet jord på lastbiler med container á 30 tons jord, svarende til ca. 4.500 lastbilture á ca. 600 km, hvis der regnes med slutdisponering til anlæg på Stigsnæs.

Da der køres med tom returvogn skønnes den gennemsnitlige dieseløkonomi ved transporterne at være ca. 3 km/l. Det samlede dieselforbrug vil dermed andrage i størrelsesorden 900.000 liter (= 756 ton dieselolie).

Omregnet til energi ud fra en nedre brændværdi for diesel-/gasolie på 42,7 GJ/ton (miljødiesel) andrager det samlede energiforbrug 32.000 GJ, svarende til 0,032 PJ. Til sammenligning var det samlede energiforbrug i 2003 til dieselbaseret vejtransport i Danmark på 70,9 PJ /7/. Energiforbruget i forbindelse med selve oprensningsdelen af projektet - der forløber over knap et år - vil altså udgøre i størrelsesorden 0,5 ‰ af årsforbruget i 2003.

Der skal efterfølgende tilføres ca. 80.000 m³ (ca. 135.000 tons) sandfyld eller andre egnede materialer til efterfyldning i depotet. Her kan det dog med rimelighed antages, at erstatningsmaterialerne kan hentes indenfor væsentligt kortere køreafstand end forudsat ved ovenstående beregninger. Energiforbruget ved transporterne vil tilsvarende være væsentligt lavere.

5.3 Miljøpåvirkninger i øvrigt

I forbindelse med udførelsen af et så stort grave projekt vil der ske en vis påvirkning af det omgivende miljø under selve anlægsfasen. Påvirkningerne beskrives her kun overordnet.

Området, hvor opgravningen skal ske, er ifølge Ringkjøbing Amts kort ikke påført planmæssige restriktioner. Tilstødende arealer er imidlertid registreret som internationalt beskyttelsesområde (Natura 2000).

Flora/fauna
Med hensyn til afgravning inden for det spunsede område, er de eksisterende naturværdier minimale, fordi projektet udføres i forlængelse af spunsningsprojektet. Der vil derfor ikke være etableret ny fauna/flora indenfor afgravningsområdet. Deponiets effekt vil formentligt også i stor grad forhindre etablering af naturlig flora/fauna indenfor graveområdet.

Anlægsarbejdet kan imidlertid give anledning til støvgener og aerosoler, som kan spredes til de tilgrænsende arealer og vie anledning til en ikke tilsigtet påvirkning af flora og fauna. Det skal derfor under anlægsarbejdet sikres, at anlagte tilkørselsveje, arbejdsrutiner ved gravning, samt kørselshastigheder tilpasses således, at støv- og aerosol gener mindskes mest muligt.

Støj
Projektets anlægsfase vil give anledning til en del støj fra gravemaskiner, lastbiler og andet materiel. Det sal naturligvis indskærpes, at alt materiel skal overholde gældende grænser for støjemission, og da området er beliggende relativt langt fra nærmeste større bebyggelser, forventes støjen ikke at udgøre et problem.

Luftforurening
Anlægsprojektet vil betyde et stort forbrug af diesel, som vil give anledning til en øget luftforurening lokalt, herunder et stort CO2 bidrag. Samtidig vil blotlæggelsen af de forurenede horisonter give anledning til væsentlige lugtgener.

Grundet lokalitetens beliggenhed, vil luftbidraget imidlertid blive væsentligt fortyndet, og det vurderes ikke at kunne give anledning til problemer.

Recipient
Da gravningen foregår indenfor det spunsede område, hvor gradientforholdene forventes at være rettet ind mod graveområdet, forventes projektet ikke at give anledning til en uønsket påvirkning af Vesterhavet eller andre vådområder.

Det anbefales, at ovenstående uddybes nærmere, såfremt et graveprojekt iværksættes, f.eks. ved udarbejdelse af en miljøhandlingsplan.

 



Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.