Miljøprojekt Nr. 1200 – Kemiske analysemetoder til kosmetiske produkter

Kemiske analysemetoder til kosmetiske produkter

1 Indledning og formål

Indholdet af kemiske stoffer i kosmetiske produkter er reguleret i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 422 af 4. maj 2006. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets, Kommissionens og Europa-Parlamentets direktiver på kosmetikområdet.

I bekendtgørelsen er fastsat hvilke kemiske stoffer, der må forekomme i kosmetiske produkter, samt eventuelle begrænsninger i anvendelsen eller i mængden. Stoffer, som ikke må anvendes i kosmetik, er ligeledes opført i bekendtgørelsen. Stofferne er opført i bilag til bekendtgørelsen på følgende måde:

Bilag 2: Stoffer som ikke må indgå i kosmetiske produkter som bestanddele i disse.

Bilag 3: Stoffer som må anvendes i kosmetiske produkter.

Bilag 3.2: Stoffer som er midlertidigt tilladte.

Bilag 4: Tilladte farvestoffer.

Bilag 5: Tilladte konserveringsmidler.

Bilag 6: Tilladte UV-filtre.

Som en del af egenkontrollen i virksomheder, der producerer eller markedsfører kosmetiske produkter, vil det være en væsentlig oplysning at vide, hvorvidt den faktiske forekomst af et kemisk stof kan kontrolleres. Denne viden vil også være central for myndighederne i arbejdet med regulering af området.

Den direkte kontrol af forekomsten af et givet kemisk stof i kosmetik foretages ved en kemisk analyse for stoffet i det kosmetiske produkt. Den kemiske analysemetode skal være kvalitetssikret og bør være offentligt tilgængelig.

Som støtte til EU´s implementering af Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler er der foreløbigt vedtaget 7 direktiver, som refereres senere, hvor der beskrives analysemetoder for kemiske indholdsstoffer i kosmetik. I de 7 direktiver er beskrevet analysemetoder for ca. 70 stoffer, mens mere end 1600 stoffer er reguleret i kosmetikbekendtgørelsen. Der er således behov for en undersøgelse af hvilke stoffer i bekendtgørelsen, der eksisterer analysemetoder til i den videnskabelige litteratur. Med hensyn til tilladte indholdsstoffer skal metoderne være kvantitative, så koncentrationen af stoffet kan bestemmes og sammenlignes med bekendtgørelsens bestemmelser.

Formålet med dette projekt har derfor været at finde kvalitetssikrede og offentligt tilgængelige kemiske analysemetoder til stofferne i kosmetikbekendtgørelsen.

Som den komplementære mængde til de stoffer, der er fundne analysemetoder til, er de resterende stoffer i bekendtgørelsen altså de stoffer, som der på nuværende tidspunkt ikke er offentliggjort analysemetoder til.

Det er valgt at præsentere projektets resultater ved at referere til den fundne analysemetode for et givet stof direkte i kosmetikbekendtgørelsens bilag, hvor stoffet er omtalt. De samlede bilag fra bekendtgørelsen er forsynet med en ekstrakolonne til referencenumre og er vedlagt denne rapport som bilag C. Hermed opnås, at alle oplysninger om stoffet (stoffets navn, EU-løbenummer, CAS-nummer og bemærkninger til brug af stoffet), som er anført i bekendtgørelsen, præsenteres sammen med en henvisning til den fundne metode. Referencelisten til de fundne metoder er anbragt bagerst i bilag C.

I bilag A er beskrevet de tekniske detaljer for den gennemførte litteratursøgning, og der er givet tips til genfinding af referencerne herunder også til de 7 EU-direktiver. I bilag B findes en liste over 22 farvestoffer som EU-kommissionen har forbudt den 20/7 2006 efter kosmetikbekendtgørelsens ikrafttræden. Resuméer af artiklerne i ovennævnte referenceliste er anbragt i bilag D. Bilag D indeholder kun artikelresuméer, som ikke er omfattet af en copyright, der forbyder kopiering.