Miljøprojekt Nr. 1200 – Kemiske analysemetoder til kosmetiske produkter

Kemiske analysemetoder til kosmetiske produkter

2 Søgning efter kemiske analysemetoder

2.1 Kvalitet og tilgængelighed
2.2 Søgning ved hjælp af Internettet
- 2.2.1 Søgning i databaser

2.1 Kvalitet og tilgængelighed

Kravene til analysemetoder om kvalitet og tilgængelighed kan tilgodeses ved at vælge de metoder, der er publiceret i videnskabelige tidsskrifter med såkaldt peer-review. Et peer-review er en kvalitetskontrol og korrektur af et manuskript, der gennemføres blindt, således at forfatter og reviewer ikke kan identificere hinanden. I reviewet kommenteres og kritiseres de anvendte metoder og konsistensen i arbejdet. Reviewer er almindeligvis en erfaren ekspert på det område, som artiklen beskæftiger sig med. Et peer-review er således den kvalitetskontrol, der kan etableres uden at gentage det videnskabelig arbejde i praksis.

I Danmark er der offentlig adgang til forskningsbiblioteker, der abonnerer på tidsskrifter, hvor der er publiceret kemiske analysemetoder. Som hovedregel har forskningsbiblioteker kun tidsskrifter, der anvender peer-review.

Kravet om kvalitet og tilgængelighed af analysemetoderne kan altså indfris ved at søge i peer-reviewed tidsskrifter på offentlige forskningsbiblioteker.

2.2 Søgning ved hjælp af Internettet

Søgning efter kemiske analysemetoder, der kan anvendes i kosmetiske produkter er foretaget med søgemaskinen Google Scholar. Google Scholar søger i videnskabelig litteratur, der er tilgængelig fra nettet. Google Scholar søger på samme måde som den almindelige Google søgemaskine, men søgning i Google Scholar giver langt mindre støj og falske positiver end søgning med Google. Den anvendte søgestrategi er detaljeret beskrevet i bilag A.

Et kosmetisk produkt består af en kompleks blanding af mange kemiske stoffer, deriblandt stoffer med samme bruttoformel og kun mindre strukturelle forskelle, samt af stoffer der kan interfererer analytisk. For entydigt at finde et givet stof i denne blanding af stoffer er det derfor nødvendigt, at analysemetoden for stoffet er udviklet eller efterfølgende afprøvet i blandingsproduktet, altså i en kosmetisk matrice. Dette krav er på den anden side operationelt, fordi ordet kosmetik så kan anvendes som søgeord, der skal indgå i søgningen efter analysemetoden.

Når Google Scholar returnerer et hit, som opfylder søgeprofilen, kan der direkte fra Google Scholar åbnes et abstract (resumé) til artiklen, der beskriver metoden. Hele artiklen skal som hovedregel lånes på et dansk forskningsbibliotek.

Det Kongelige Bibliotek oplyser, at Google Scholar indekserer et stort og bred udvalg af videnskabelige forlag og biblioteker. Enkelte forlags udgivelser indekseres ikke, men når et bibliotek abonnerer på et forlags udgivelser, og når bibliotekets katalog indekseres af Google Scholar, så kan forlagets udgivelser findes ved hjælp af Google Scholar. Dette får konsekvenser for genfinding af de artikler, som er refereret, og derfor er der i bilag A givet tips til søgning og genfinding af referencerne.

2.2.1 Søgning i databaser

Som alternativ til søgningerne ved hjælp af Google Scholar er der søgt i NIST Chemistry WebBook (National Institute of Standards and Technology). Denne base indeholder blandt andet analytiske data, men kun for rene stoffer. Ligeledes er det kun ældre analysemetoder for rene stoffer, der er refereret i databasen Hazardous Substances Data Bank (HSDB) under TOXNET (U.S. National Library of Medicine).

Der er forsøgsvis søgt i STNeasy (Scientific & Technical Information Network). Søgning i STNeasy kræver imidlertid et abonnement, og det er forbundet med store omkostninger at søge systematisk efter metoder for stofferne i bekendtgørelsen. Kravet om offentlige tilgængelige metoder er således ikke reelt opfyldt. For en analysemetode til et givet stof kan de samme artikler dog findes i STNeasy og ved hjælp af Google Scholar.