|
Kemiske analysemetoder til kosmetiske produkter Bilag A 1 Søgestrategi og søgetipsLitteratursøgningen efter kemiske analysemetoder er foretaget med søgemaskinen Google Scholar (http://scholar.google.dk), som søger i videnskabelig litteratur, der er tilgængelig på Internettet. Den anvendte søgeprofil er en række udvalgte søgeord kombineret med Booleske operatorer (AND, OR). Søgeordene er dels generelle termer og dels almindeligt anvendte forkortelser for en række kemiske analysemetoder. For hvert stof i bilag 3, bilag 3.2, bilag 5 og bilag 6 i bekendtgørelsen er der anvendt følgende søgeprofil: ”stofnavn” AND chemical AND cosmetic AND analysis AND method AND quantitative AND De anvendte forkortelser dækker følgende analyse- og detektionsmetoder:
I den litteratur, der findes ved anvendelse af søgeprofilen, er alle fem generelle termer samt stofnavnet og mindst én analysemetode anført. Der er søgt overalt i teksten og uden begrænsninger i udgivelsestidspunktet. Der er kun søgt indenfor emneområderne biologi, kemi og medicin, og eksempelvis er samfundsfaglige emner udeladt for at begrænse antallet af irrelevante hits. Der er søgt efter litteratur på engelsk med ovenstående profil, samt på tysk, norsk, dansk og svensk med udeladelse af stofnavn. Når søgetermer anvendes i anførelsestegn, søges på den eksakte skrivemåde, som det er gjort for stofnavn. Dette anvendes med fordel, når der søges på kemiske stofnavne, der indeholder en bindestreg. Uden anførelsestegn vil en bindestreg foran ord ved søgninger i Google Scholar læses som den Booleske operator NOT, og vil resultere i søgninger uden ordet efter bindestregen. Når der er søgt på stoffer i bilag 2, som ikke må forekomme i kosmetiske produkter, er termen quantitative udeladt af ovenstående søgeprofil. Dette er gjort for at gøre søgningen mindre restriktiv og dermed øge antallet af hits. Dette kan gøres, fordi stofferne i bilag 2 ikke må indgå i kosmetiske produkter, og en koncentrationsbestemmelse derfor ikke er relevant i relation til bekendtgørelsen. Det er ikke teknisk muligt at søge efter analysemetoder til de ca. 230 olieprodukter, der er opført som CMR-stoffer i bekendtgørelsens bilag 2. Produkterne har kun en betegnelse, f.eks i form af ”destillat”, og har altså ikke et egentlig kemisk navn, selvom det er forsynet med et CAS-nummer. CMR-stoffer er carcinogene (kræftfremkaldende), mutagene (ændrer arveanlæggene) eller reproduktionsskadende (skader fostret eller ændrer forplantningsevnen). Ved søgning på farvestofferne i bilag 4 samt bilag 2 og 3.2 er alle betegnelser i bekendtgørelsen om det enkelte farvestoffet anvendt. Der er således søgt med ovenstående profil på kemisk navn, handelsnavn eller 5-cifret farveindeks. Der er også søgt mere generelt med termerne color index og colour index. Det er generelt stoffets INCI-navn, der er anvendt som stofnavn. Når der ikke findes et INCI-navn, er stoffets engelske navn kontrolleret i databasen ChemID (http://chem.sis.nlm.nih.gov/chemidplus/chemidlite.jsp) ved hjælp af CAS-nummeret. 1.1 SøgetipsForfatternavne, som indeholder nationale karakterer eller accenter kan være vanskelige at genfinde med Google Scholar. Udgivelser fra forlag, som ikke tillader indeksering af deres udgivelser af Google Scholar kan alligevel findes ved hjælp af Google Scholar, når udgivelserne findes i et biblioteks katalog, der er indekseret af Google Scholar. Når der søges efter en refereret artikel, bør der derfor ikke søges på tidsskriftets navn, som kan være copyright belagt af forlaget. Det mest effektive og hurtigste genfinding af de refererede artikler opnås derfor ved at bruge 3 til 4 ord fra artiklens titel i kombination med årstallet for udgivelsen. Dette defineres nemt i menuen ”avanceret Scholar søgning”. De 7 EU-direktiver kan findes enten i EURO-LEX via portalen til EU (www.europa.eu) ved at bruge direktivnummeret (f.eks. 80/1335) eller ved fritekstsøgning i den almindelige Google på dokumentnummeret (f.eks. 31980L1335).
|