Kan man tjene penge på ren luft?
Bilag B Spørgeskemaundersøgelse
FORA har i perioden oktober 2006 - januar 2007 foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder i luftforureningsklyngen. Spørgeskemaet er sendt ud til 59 virksomheder og videnspersoner. Det har været en klar målsætning, at respondenten enten er virksomhedens administrative direktør eller chefen på området (chefen for F&U eller den tekniske afdeling).
Spørgeskemaet starter med at frasortere virksomheder, som ikke kan opfylder nedenstående kriterier for at være en virksomhed, der beskæftiger sig med teknologier til reduktion af luftforurening.
- Virksomheden udvikler og sælger løsninger, produkter eller teknologier, som direkte reducerer luftforurening (ved rensning af luft eller lignende).
- Virksomheden udvikler og sælger løsninger, produkter eller teknologier, som igennem bedre ressourceudnyttelse reducerer luftforurening.
- Virksomheden udvikler og sælger løsninger eller rådgivning som gennem optimering og effektivisering af processer reducerer luftforurening.
For at virksomheden opfylder kriterium to og tre skal det desuden kunne dokumenteres at virksomhedens innovation og markedsføring er styret af miljøhensyn (jf. FORA, 2006).
Herefter svarer respondenten på spørgsmål inden for følgende emner:
- Hvilket miljøområde virksomhedens teknologi afhjælper?
- Hvilke konkrete teknologier virksomheden benytter?
- Kendskab og samarbejde med danske forsknings og videninstitutioner
- Det danske viden- og kompetenceniveau
- Virksomhedens forhold til udenlandske virksomheder og videninstitutioner
- Fremtidige teknologier og samarbejder
- Regulering og rammebetingelser
- Virksomhedens karakteristika
- Snowball (Identifikation af nye virksomheder i luftklyngen)
Svartiden på spørgeskemaet var i gennemsnit ca. 10 min.
Sidstnævnte punkt i spørgeskemaet – snowball – blev udført på basis af sidste års kortlægning af luftklyngen. I forhold til sidste års undersøgelse er der kun identificeret to nye virksomheder.
Der er opnået en svarprocent på 65, hvilket er tilfredsstillende. Med en forholdsvis lille population øges usikkerheden i data, hvorfor en høj svarprocent er nødvendig. I mange virksomhedssurveys opnås meget lave svarprocenter.
Det er undersøgt, hvorvidt spørgeskemaet er repræsentativt for alle virksomhederne i databasen. Der ses på sammensætningen af virksomhedernes størrelse målt ved antal beskæftigede. Sammensætningen for de svarende virksomheder i spørgeskemaundersøgelsen sammenlignes med alle virksomhederne i luftklyngen.
Tabel 0.1: Repræsentativitet målt ved sammensætning af virksomhedsstørrelse
| klyngen i alt | Spørgeskema | |
| Små virksomheder (1-10 besk.) | 41 % | 29 % |
| Mellemstore virksomheder (11-100 besk.) | 24 % | 25 % |
| Store virksomheder (> 101 besk.) | 35 % | 46 % |
Det ses i Tabel 0.1, at små virksomheder er en anelse underrepræsenteret, og de store virksomheder i klyngen er overrepræsenteret i spørgeskemaet. Dvs. populationen i spørgeskemaet i højere grad indeholder store og mellemstore virksomheder i forhold til luftklyngen generelt. Der er dog tale om en mindre afvigelse og det vurderes derfor ikke at have betydning for rapportens konklusioner.
Ligeledes er repræsentativiteten undersøgt ved at kigge på antallet af virksomheder fordelt på underområderne for henholdsvis populationen i luftklyngen i alt og spørgeskemaet, jf. Figur 0.1.
Figur 0.1: Fordeling af virksomheder på miljøområder
Der er umiddelbart god overensstemmelse mellem fordelingen i henholdsvis spørgeskema- og luftklyngepopulationen, hvorfor det konkluderes, at virksomhederne medvirkende i spørgeskemaet er repræsentative for luftklyngen generelt.
Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.