Udvikling af funktionaliserede enzymer til selvpolerende skibs-bundmaling
5 Resultater vedr. antibegroningsegenskaber
5.1 Inspektioner
I det følgende præsenteres resultaterne fra bådinspektionerne og i afsnit 5.2 bådejernes vurdering af malingernes antibegroningsegenskaber.
I løbet af testen har alle bådejere, hvis både har været påført testmalingen Mark 5 skønnet det nødvendigt, at skrubbe eller vaske bunden fri for begroning en til flere gange i sæsonen. Begrundelsen har været nedsat fart, øget brændstofforbrug, begroning i vandlinien m.m. En af disse både blev dog, af hensyn til forsøget, ikke rengjort i løbet af sæsonen.
De øvrige testbåde blev vasket i forbindelse med inspektionerne således, at bundene forinden kunne fotograferes og begroningsmængder og – typer kunne beskrives. Herved har det, trods afvaskninger, været muligt at få et billede af malingernes antibegroningsegenskaber gennem sejlsæsonen.
Båden påført testmalingen Vandbaseret base har ikke været afvasket for begroning i løbet af sæsonen.
Denne situation svarer til, hvad der er almindelig praksis, idet hovedparten af danske bådejere, normalt ikke vasker bunden i løbet af sæsonen.
5.1.1 Horsens
5.1.1.1 Inspektion - juni
Ved første inspektion den 21/6 2005 blev én båd i Horsens inspiceret. Båden en Yngling havde ikke forinden været afvasket for begroning. Båden havde været i vandet ca. en måned og sejlet et par gange om ugen.
Foto 5.1 - Begroning Yngling: Slim (25-50%), alger (5-10%), mosdyr (0%), rurer (0%), muslinger (0%). Kontrolmaling: Særdeles meget slim (50-100%).
Båden blev ved inspektionen ikke afvasket for begroning, da den var rimelig pæn. Testmalingen var en del mindre slimet end kontrolmalingen (se nedenstående billeder) og klarede sig således på dette tidspunkt bedre end kontrollen. Der var ingen rurer på hverken kontrol- eller testmaling.
Foto 5.2 - Der er tydelig mere begroning på kontrolmalingen (den smalle stribe midtskibs).
5.1.1.2 Inspektion - august
Inspektion på land den 9/8 2006 af Ynglingen og Havnefogedens jolle.
Ynglingen havde i den mellemliggende periode ikke været afvasket i bunden. I løbet af 1½ måned er begroningen, som det fremgår af billederne nedenfor, øget en hel del. Forskellen på kontrol og testmaling er ej heller så markant længere. Begge malinger er endvidere nu begroet med både alger, rurer og muslinger. Båden blev, efter ønske fra bådens brugere, afvasket for begroning i forbindelse med inspektionen. Årsagen var nedsat fart og manøvreringsevne. Det var nødvendigt, at anvende en spartel for at fjerne rurerne i kombination med højtryksrensning.
Foto 5.3 - Begroning Yngling: Slim (50-100%), alger (5-25%), bryozoer (0%), rurer (50-100%), muslinger (25-50%). Kontrolmaling: Lidt mere slimet og lidt flere kiselalger end på testmalingen - særligt på skroget.
Foto 5.4 - Nærbillede af begroning på Yngling, der viser udbredelsen af rurer på skroget. Forskellen på test- og kontrolmaling er på dette tidspunkt ikke så udtalt. Afrensning af begroning med højtryksrenser fjernede ikke rurerne (se nedenfor).
Havnefogedens jolle
Jollen havde ligget i vandet i 2 måneder og sejlet et par gange om ugen. Bunden var begroet med særdeles meget slim og mange alger, særligt i vandlinjen.
Foto 5.5 & 5.6 - Begroning Havnefogedens Jolle: Slim (50-100%), alger (25-50%), bryozoer (0%), rurer (0-5%), muslinger (0%).
Der var også rurer på bunden, men kun på omkring 5% af bundarealet.
På ubehandlede områder lige under vandlinjen voksede mange muslinger.
Jollen blev, i forbindelse med inspektionen, ikke renset for begroning.
5.1.1.3 Inspektion - vinteroptagning
Ynglingen blev taget på land 8/10 2005 og var på dette tidspunkt, 2 måneder efter anden inspektion, ret begroet. Dette til trods for at bunden ved anden inspektion, som nævnt, var blevet rengjort. Der var dog lidt færre rurer på bunden end ved anden inspektion. Den største opblomstring af rurer finder sted i starten af sommeren og kan være forklaring herpå.
Foto 5.7 - Begroning Yndling: Slim (50-100%), alger (5-25%), bryozoer (0%), rurer (25-50%), muslinger (0-5%). Kontrolmaling: Mere slimet og flere rurer end testmalingen særligt på skroget.
Havnefogedens jolle er ved optagning lige før jul begroet med et særdeles tykt lag alger. I disse vokser en del muslinger. Der er kun meget få rurer på bunden.
Foto 5.8 - Begroning Havnefogedens Jolle: Slim (50-100%), alger (50-100%), bryozoer (0%), rurer (0-5%), muslinger (5-25%).
5.1.2 Marselisborg
5.1.2.1 Inspektion - august
Testbådene i Marselisborg - en Banner 28 og en Yngling - blev første gang inspiceret den 9/8 2005.
Bådene havde ikke forinden været afvasket for begroning. Banner 28’eren havde været i vandet ca. tre måneder og sejlet ugentlig kapsejlads samt flere weekend- og dagture. Bunden var begroet med et jævnt rimeligt tykt lag slim og alger, men ingen rurer. Dog sad der på bagkanten af roret 8 rurer hvilket indikerer, at de findes i havnen. Forskellen på test- og kontrolmaling var beskeden.
Foto 5.9 - Begroning Banner 28: Slim (50-100%), alger (50-100%), mosdyr (0%), rurer (0%), muslinger (0%). Kontrolmaling: Slim og alger (50-100%) lidt mindre begroning på nederste del af kølen.
Båden blev, efter ønske fra ejeren, afvasket for begroning, i forbindelse med inspektionen. Årsagen var en reduktion i farten på omkring 2 knob. Begroningen blev fjernet med en blød børste, vand og en del knofedt. Bådens vægt blev endvidere mål før og efter afvaskningen. Den rene båd var 10 kg. lettere.
Ynglingen var på inspektionstidspunktet, lidt over tre måneder efter søsætning, som Banner’en begroet med et jævnt og rimelig tykt slim- og algelag. Også på denne båd blev begroningen vasket af, idet farten og manøvreringsevnen var forringet ud over det acceptable. Der var ej heller rurer på denne bund.
Forskellen på kontrol og testmaling var minimal.
Foto 5.10 - Begroning Yngling: Slim (50-100%), alger (50-100%), bryozoer (0%), rurer (0%), muslinger (0%). Kontrolmaling: Kun lidt begroet end testmalingen.
5.1.2.2 Inspektion - vinteroptagning
Begge både blev taget på land den 6. november og var begroede primært med slim og alger. Dette til trods for at bundene ved anden inspektion var blevet rengjorte. Der var kun et begrænset antal rurer på bundene. Som det ses på billedet nedenfor sad der dog en del på forkanten af Banner 28’erens ror.
Foto 5.11 - Begroning Banner 28: Slim (50-100%), alger (50-100%), mosdyr (0%), rurer (0-5%), muslinger (0%). Kontrolmaling: Lidt mindre på nederste del af kølen (den ”hvide” stribe på skroget er forårsaget af kranstroppen og er altså ikke kontrolmalingen).
Ynglingen var begroet nogenlunde som Banner’en. Kølen var pæn i forhold til skroget og var kun begroet i begrænset omfang. På billedet fornemmes en svag forskel på kontrol- og testmaling på kølen, men ikke på selve skroget.
Foto 5.12 - Begroning Yngling: Slim (50-100%), alger (50-100%), mosdyr (0%), rurer (0-5%), muslinger (0%). Kontrolmaling: Som den øvrige bund. Begroningen på kølen var begrænset.
5.1.3 Helsingør
5.1.3.1 Inspektion - august
Testbådene i Helsingør – en If’er og en LM 24 – blev inspiceret første gang den 23/8 2005.
If’eren havde kun sejlet ganske lidt siden søsætningen i midten af juni. Den var begroet med en udbredt slimlag samt en del alger, mest i vandlinjen. Der var ikke andre former for begroning på bunden. Kontrolmalingen var lidt lysere end testmalingen, men begroningsmængden var den samme. Der blev ej heller på kontrollen observeret rurer eller anden form for begroning.
Foto 5.13 - Begroning IF’er: Slim (50-100%), alger (5-25%), mosdyr (0%), rurer (0-5%), muslinger (0%). Kontrolmaling: Stort set som den øvrige bund.
LM 24’eren var testens eneste båd påført den vandbaserede testmaling (Vandbaseret base). Båden blev søsat den 3. juni og havde frem til inspektionstidspunktet sejlet på 1 uges sommerferie, en række dagsture samt weekendture.
Bunden var rimelig pæn og generelt mindre begroet end IF’erens. Begroningen bestod primært af slim og derudover en del alger. Der var en række rurer over roret, men ingen på resten af den bemalede bund.
En stribe over den malede vandlinje (under den faktiske vandlinje) var begroet med rurer og bryozoer. Dette område var ikke malet, men vidner om disse begroningstypers tilstedeværelse i havnen. Der var ligeledes rurer på skruen.
Umiddelbart kunne der ikke ses forskel på kontrol- og testmaling. Begroningen blev ikke vasket af i forbindelse med inspektionen.
Foto 5.14 - Begroning LM 24: Slim (50-100%), alger (25-50%), mosdyr (0%), rurer (0-5%), muslinger (0%). Kontrolmaling: Som den øvrige bund.
5.1.3.2 Inspektion - vinteroptagning
LM’eren blev taget på land den 10/11 2005. Begroningsmængden var øget siden august-inspektionen. Både laget af slim og alger var mere udbredt, mest på bagbord side. Der var enkelte bryozoer og enkelte rurer (hvor malingen ikke har dækket ordentligt). Endelig sad der søpunge under kølen på områder, der ikke var malede. Roret var næsten helt rent. Der var ingen forskel på kontrol- og testmaling.
Foto 5.15 - Begroning LM 24: Slim (50-100%), alger (25-50%), mosdyr (0%), rurer (0-5%), muslinger (0%). Kontrolmaling: Som den øvrige bund – ingen forskel.
Foto 5.16 - Billede af området hvor kontrolstriben findes. Som det fremgår, er der ingen forskel.
Foto 5.17 - 25 Roret var næsten helt rent.
Foto 5.18 - Begroningen var rimelig nem at vaske af med en børste og vand.
5.1.4 Opsamling på inspektioner
5.1.4.1 Forskel på test- og kontrolmaling
Mod forventning blev der generelt observeret lille eller ingen forskel på kontrol- og testmalingerne. Forskellen var tydeligst i Horsens, hvor der blev observeret mere slim og alger på kontrolmalingen. Til gengæld var forskellen ikke så tydelig hvad angår rurer. Der var kun lidt færre rurer på testmalingen i forhold til kontrollen. I de øvrige havne var forskellen mindre. Forskellen synes yderligere formindsket gennem sæsonen. Ved vinteroptagning var det således på alle testbåde meget svært at se forskel.
Det var ellers forventeligt, at der på kontrolmalingerne ville være klart flere rurer og evt. andre former for begroning, da kontrolmalingerne, som nævnt, ikke indeholder enzymer.
Årsagen hertil kendes ikke, men det stiller spørgsmålstegn ved enzymernes effekt i testbundmalingerne.
Samtidig må resultatet betyde, at standardmalingerne i sig selv har en virkning overfor bl.a. rurer.
5.1.4.2 Begroningstilvækst
Det er på Ynglingen i Horsens tydeligt, at den største begroningstilvækst sker hen over sommeren mellem første og anden inspektion (ultimo juni til primo august).
Ses der på den samlede mængde af begroning var LM’eren i Helsingør den båd, der klart havde mindst. Båden klarede sig gennem sæsonen uden at få vasket begroning af. Den blev kun anvendt til tursejlads og begroningsmængden var ifølge ejeren acceptabel. LM’eren blev desværre søsat lidt sent (primo juni), hvor hovedparten af de danske lystfartøjer, normalt søsættes i april / maj måned.
Disse en til to måneder har erfaringsmæssigt betydning for hvor meget bunden begror i løbet af sæsonen. Det må derfor anbefales, at testen gentages på en række både f.eks. i de samme tre testhavne for at få et bedre billede af den enzymbaserede testmaling Vandbaseret Base´s antibegroningsegenskaber gennem en hel sejlsæson.
5.1.4.3 Fjernelse af begroning
I forbindelse med afvaskningerne under første og anden inspektion var det generelle indtryk, at begroningen var rimelig nem af vaske af. Med højtryksrensning, en blød børste eller skrubbe var det muligt at fjerne slim og alger. Rurerne i Horsens skulle dog fjernes med en spartel.
5.1.4.4 Afsmitning
Der var ikke, i samme omfang som ved forsøget i 2003, tendens til, at malingerne smittede af mens bådene lå i vandet eller i forbindelse med afvaskning på land. Kun en enkelt bådejer havde observerede, en ”støv” sky af maling i vandet omkring båden. På denne båd var der imidlertid påført mange lag maling, hvilket måske kan være årsag til afsmitningen.
5.2 Testsejlernes vurdering
Testsejlerne blev i slutningen af sæsonen bedt om at svare på en række spørgsmål vedr. deres oplevelser med testbundmalingerne, herunder om de gennem sæsonen havde mærket en reduktion i bådens fart, om de havde observeret mere begroning i vandlinien end normalt og i givet fald fra hvilken måned samt om malingen havde været anderledes at sejle med i forhold til tidligere anvendte malinger.
Følgende svar blev givet:
4 testsejlere (med Mark 5) (en svarede ikke) angav, at de gennem sæsonen kunne mærke en fartreduktion. 2 svarede; ja, lidt, 2 svarede: ja, meget.
En mærkede fartreduktionen fra juni måned, to fra juli, mens en først mærkede det fra september måned (sidstnævnte båd var ellers vasket fri for begroning en måned tidligere).
Kun en af bådejerne anvendte sin båd til kapsejlads. Denne bådejer angav fartreduktionen til 2 knob. De øvrige angav ikke reduktionen i knob.
Bådejeren der på sin båd havde påført den enzymbaserede testmaling Vandbaseret base, mærkede ingen fartreduktion og oplevede ej heller mere begroning i vandlinjen. Bådejeren kunne imidlertid ikke svare på spørgsmålet om, hvorvidt malingen havde været anderledes at sejle med end tidligere anvendte malinger, da det var ejerens første sæson i båden.
Blandt de øvrige testsejlere observerede 2 ud af 4 meget mere begroning i vandlinien end normalt. 2 oplevede lidt mere begroning end normalt.
Ikke alle har opgivet fra hvilken måned de observerede mere begroning i vandlinien, men de der svarede angav juni, juli og september (sidstnævnte båd var ellers vasket fri for begroning en måned tidligere).
5.2.1 Testsejlernes kommentarer
4 ud af 5 (1 svarede ikke) svarede ja på spørgsmålet om, hvorvidt testmalingen var anderledes at sejle med i forhold til tidligere anvendte malinger. De blev samtidig bedt om at beskrive hvordan. Ikke alle gjorde dette, men i bilag 1 er indkomne kommentarer samlet.
I resultatskemaet havde testsejlerne også mulighed for at give andre kommentarer til hvordan det havde været at sejle med testmalingerne. Disse kommentarer er også gengivet i bilag 1.
Af kommentarerne fremgår det, at bådejerne ikke har været specielt tilfredse med testmalingen Mark 5.
Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.