|
Kortlægning af hjælpe- og tilsætningsstoffer i danske renserier før og nu 5 Brugen af kemikalier i renserier ca. 1992-2003
I de følgende afsnit beskrives de tilgængelige oplysninger om brugen af kemikalier i danske renserier. Perioden 1975 og til i dag er opdelt i en periode fra 1975-1992 (kapitel 5) og 1992-2003 (kapitel 6). Denne opdeling begrundes i, at datagrundlaget indsamlet via producenterne er forholdsvis dækkende for perioden 1992-2003, mens oplysningerne om perioden 1975-1992 er begrænset. I forbindelse med arbejdet med dette projekt er forfatterne stødt på spredte oplysninger om kemikalier anvendt før 1975. Disse oplysninger er samlet i kapital 7. 5.1 Indledende bemærkningerBemærk, at en væsentlig del af informationerne er fremkommet ved gennemgang af sikkerhedsdatablade for produkterne. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at producenterne ikke er pligtig til at deklarere alle anvendte kemikalier i sikkerhedsdatabladene. Koncentrationsgrænserne for, hvorvidt man skal deklarere stoffet eller ej afhænger af stoffets sundhedsmæssige virkninger. Koncentrationsgrænserne ligger på nuværende tidspunkt mellem 0,02 og 5% afhængig af stoffets egenskaber, jf. Bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj. 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. For så vidt angår brugen af kemikalier i kulbrinte- og Rynex-renserier henvises der til Miljøstyrelsens kortlægningsprojekt (Miljøstyrelsen 2003a). Bemærk, at flere af de deltagende renseriejere i det daværende kortlægningsprojekt oplyste, at flere af produkterne anvendt i kulbrinte- og Rynex-renserierne også anvendes i tetrachlorethylen-renserierne. Da kulbrinte- og Rynex-rensevæske kun har været anvendt i 5-10 år i Danmark, vurderes det, at oplysningerne i Miljøstyrelsen (2003a) er dækkende for anvendelsen af kemikalier i disse renserityper frem til 2002. 5.2 RensevæskerneUd fra oplysningerne fra producenterne kan det konstateres, at tetrachlorethylen-rensevæske på det danske marked i perioden ca. 1992-2003 almindeligvis indeholder mellem 95-99 % tetrachlorethylen, mens de øvrige 1-5 %, formodes at være stabilisatorer samt mindre mængder af urenheder af f.eks. trichlorethylen og andre chlorerede opløsningsmidler. 5.3 Forbrug af kemikalierMiljøstyrelsen (2003a) har konstateret, at i visse kulbrinte-renserier er forbruget af renseforstærkere større end forbruget af rensevæske. Ifølge Olsen (2003) er forbruget af renseforstærkere i kulbrinte-renserierne stort set på samme niveau, som da man anvendte tetrachlorethylen som rensevæske i renserierne. Jf. oplysninger fra Miljøstyrelsen (2003a) udgør hjælpe- og tilsætningsstoffer i kulbrinte-renserierne fra 50 % af rensevæskeforbruget til mere end 7 gange rensevæskeforbruget. Også i tetrachlorethylen-renserier udgør forbruget af hjælpe- og tilsætningsstoffer en væsentlig andel af det samlede kemikalieforbrug. Nielsen (2003) angiver som et skøn, at forbruget af hjælpe- og tilsætningsstoffer i tetrachlorethylen-renserier andrager i størrelsesordenen 60 % af det totale forbrug af kemikalier i nuværende tetrachlorethylen renserier. Ved en opgørelse af kemikalieforbruget i 5 tetrachlorethylen-renserier i 1995 fremgår det, at forbruget af kemikalier i renseriet var 5-8 % pr. renset kilo tøj for 4 af renserierne, mens et renseri havde et forbrug på ca. 23 % pr. renset kilo tøj (1 % svarer til 10 g kemikalier pr. kg tøj). For renserierne med det lave kemikalieforbrug udgjorde hjælpe- og tilsætningsstofferne mellem 60 og 95 % af det samlede kemikalieforbrug, mens det for renseriet med det høje kemikalieforbrug udgjorde 23 % af det samlede forbrug af kemikalier (Miljøstyrelsen 1995). Variationen af forbruget af kemikalier skyldes blandt andet forskellen i maskinkonstruktionen, variationer i tørretemperatur og tørretid samt effektiviteten af destillationen. Siden midten af 1990'erne har effektiviseringen af destillationen mindsket forbruget af rensevæske (regnet som forbrug pr. kilo renset tekstil) (Miljøstyrelsen 2003a, Miljøstyrelsen 1995, Porsmose 2003). Porsmose (2003) skønner, at rensevæskeforbruget er faldet med 75-95 % som følge af mere effektiv genanvendelse af rensevæsken i de nyere maskiner. Forbruget af hjælpe- og tilsætningsstoffer er almindeligvis ikke tilsvarende reduceret, men opleves som stabilt i de seneste år (Porsmose 2003, Olsen 2003). 5.4 Anvendte hjælpe- og tilsætningsstofferEnkelte renseriejerne anvender ud over industrielle renseriprodukter også almindelige kemikalier og produkter såsom opvaskemiddel og rene opløsningsmidler. Tidligere anvendte man i højere grad egenfremstillede produkter (Olsen 2003, Ingvordsen 1975). Mange af hjælpe- og tilsætningsstofferne kan bruges til flere forskellige rensevæsker, og det er ikke muligt ud fra de modtagne oplysninger fra producenterne at klarlægge, hvilke af kemikalierne, der har været solgt til hhv. tetrachlorethylen-, Rynex- eller kulbrinte-renserier. Det er derfor valgt at beskrive oplysningerne samlet. Oplysninger fra sikkerhedsdatablade for de fremkomne produkter er sammenstillet i en liste, som findes hos Miljøstyrelsen. I alt blev der identificeret 104 produkter, som anvendes i renserierne. Samlet var der for disse 104 produkter deklareret 338 stoffer. Dette svarer til, at der for hver produkt i snit er deklareret ca. 3 stoffer. For overskuelighedens skyld er hyppigheden af de enkelte deklarerede kemikalier opgjort i nedenstående tabel 5.1. Bemærk, at tabel 5.1 omfatter såvel kemikalier solgt til tetrachlorethylen-renserier som kemikalier solgt til kulbrinte- og Rynex-renserier, idet producenterne ikke har mulighed for at adskille salgene til de enkelte rensetyper. Tabel 5.1: Indholdsstoffer med CAS nr. deklareret i sikkerhedsblad for produkter forhandlet af Büfa, Kreussler, Bussetti og Seitz til danske renserier i perioden ca. 1992/94 til 2003. Bemærk, at salget omfatter såvel tetrachlorethylen-renserier som Rynex- og kulbrinte-renserier. Hyppigheden af kemikaliet i de identificerede produkter er anført (N=104 kemikalieprodukter). Baggrundsmateriale til brug for tabel 5.1 findes hos Miljøstyrelsen.
-: Ikke oplyst 1) Gælder for 5 af de konstaterede isoparafiner 2) Gælder for alle de konstaterede isoalkaner 3) På nogle af deklarationerne er det anført, at produktet indeholder an-, non-, eller kationiske tensider, mens der på andre af deklarationerne er anført navne og CAS nr. på en del af tensiderne. De tensider, der er deklareret med navn og CAS nr. fremgår af liste hos Miljøstyrelsen Da størstedelen af de danske renserier i perioden ca. 1992-2004 anvender tetrachlorethylen som rensevæske, kan det antages, at tabel 5.1 i væsentligt omfang beskriver brugen af kemikalier i tetrachlorethylen-renserier. Det fremgår af tabel 5.1, at det er glycolethere, glycoler, kulbrinter og tensider, der hyppigst deklareres i sikkerhedsdatabladene for de anvendte produkter i renserierne generelt i perioden ca. 1992-2004. Tetrachlorethylen indgår primært i tetrachlorethylen-rensevæske til anvendelse i tetrachlorethylen-renserier, men deklareres også som indhold i f.eks. imprægneringsmidler. 5.5 Deklarationerne er ikke dækkendeProdukterne indeholder almindeligvis mange andre stoffer end de stoffer, som fremgår af sikkerhedsdatablade og deklarationer, og tabel 5.1 er således ikke fuldt dækkende for de stoffer, som anvendes i renserierne. Det skyldes lovgivningen på området, se også afsnit 5.1. Eksempler på forskelle i deklarerede indhold og aktuelle indhold ses bl.a. af Miljøstyrelsen (2003a): Tensider er en af de grupper af stoffer, der oftest findes i produkterne. Langt de fleste af de anvendte tensider er deklareret som non- eller anioniske tensider. Der er blandt de nonioniske tensider i tabel 5.1 ikke deklareret indhold af alkylphenolpolyethoxylater. Blandt alkylphenolpolyethoxylater er det særligt de nonioniske tensider octyl- og nonylphenolpolyethoxylater, som er interessante, idet disse kan nedbrydes til nonylphenol, som er svært nedbrydeligt og har vist hormonlignende effekter. I alt 13 produkter, der var anvendt som hjælpe- og tilsætningsstoffer i kulbrinte- og/eller Rynex-renserier, blev analyseret kemisk for indhold af flygtige organiske forbindelser, alkylphenolpolyethoxylater og alkylaminer (Miljøstyrelsen 2003a). Alkylaminerne blev medtaget, idet alkylaminer kan være toksiske og kan være anvendt til at stabilisere f.eks. tetrachlorethylen og andre kemikalier. Analyserne viste, at hjælpe- og tilsætningsstofferne i Rynex- og kulbrinte-renserierne typisk indeholdt kulbrinter eller glycolethere som dominerende komponent. Ét produkt indeholdt både kulbrinter og glycolethere. 2 ud af 13 produkter viste indhold af tetrachlorethylen i koncentrationer på op til 0,01 vægt %. Indholdet af tetrachlorethylen fremgik ikke af deklarationerne for de 2 produkter, idet så lave indhold af tetrachlorethylen ikke er deklareringspligtig. 2 ud af 13 produkter viste indhold af N,N-dimethylalkylaminer. 5 ud af de 13 produkter indeholdt alkylphenolpolyethoxylaterne octyl-og/eller nonylphenolpolyethoxylater. Hverken N,N-dimethylalkylaminer eller alkylphenolethoxylaterne i de nævnte koncentrationer var deklareringspligtige og fremgik hellere ikke af deklarationerne for produkterne (Miljøstyrelsen 2003a). Undersøgelser, som de ovenfor nævnte viser, at produkternes deklarationer ikke er fuldt dækkende for de miljømæssige og sundhedsmæssigt problematiske stoffer, som findes i produkterne. Med andre ord - det, at der ikke er deklareret indhold af f.eks. alkylphenolpolyethoxylater eller tetrachlorethylen, er ikke ensbetydende med, at der ikke findes alkylphenolpolyethoxylater eller tetrachlorethylen i produkterne.
|