Glaskeramisk bundmaling til lystbåde
6 Resultater
Som angivet i introduktionen, vurderes kandidat bundmalingerne efter en række karakteristiske egenskaber.
6.1 Påføring og hærdning
Bådejernes oplevelser af INC-46 Sol-gel lakkens påføringsegenskaber var lidt blandende. Generelt oplevede bådejerne lakken som meget tynd at påføre og at den var svær at ”holde” i penslen. To bådejere mente dog, til trods herfor, at den var ok at påføre, ”Som normalt” og ”Meget nem at påføre”.
Tre mente omvendt, at lakken var meget besværlig at påføre, hvoraf den ene mente det var testens mest besværlige produkt at arbejde med.
Tre oplevede, at der opstod en smule bobler/blærer i forbindelse med påføringen og at det var svært at undgå selv med meget langsomme strøg.
Hærde tiden på en time blev ikke oplevet som et problem af bådejerne og må derfor siges at være tilstrækkelig i forhold til de felter, som skulle behandles. Det kan dog godt tænkes, at den korte hærdetid kan opleves som et problem, såfremt lakken skal påføres på en hel bådbund.
6.2 Stabilitet
INC-46 blev ved inspektionerne på land nøje vurderet med hensyn til substrat vedhæftning, hydrolyse stabilitet (vurderet ud fra lakerede områder med permanent vandkontakt) samt UV stabilitet (vurderet ud fra lakerede områder med højest mulig lyspåvirkning). Overordnet fremstod lakken, idet der ses bort fra begroning, som da den blev påført. Der var altså ingen tegn der indikerede at lakken degraderede (pga. manglende vedhæftning eller hydrolytisk/UV-instabilitet) i løbet af testsæsonen.
6.2.1 Vedhæftning:
Ved inspektion af både blev det i på nær et tilfælde fundet, at INC-46 udviste perfekt vedhæftningen. Ses der bort fra den ene båd, der diskuteres i nedenstående, fremstod de lakerede både efter testsæsonen som da de var blevet lakeret. Kun ved brug af en spids skruetrækker var det muligt at kradse lakken af. Gittersnitstest på plader der gennem sæsonen gennemgik pladetest afslørede ingen ændringer i substratvedhæftningen.
På en båd blev der fundet enkelte områder med ringe vedhæftning til det underliggende materiale. Det var på denne båd muligt med relativt lille kraft at forøge de afskallede huller ved at kradse med en skruetrækker i de tilstødende lakerede områder. Andre testlakker der var appliceret på båden udviste samme fænomen. Det viste sig at netop denne båd havde fungeret som testbåd i en tidligere test af en silikonebaseret belægning og at den efterfølgende ikke var blevet afrenset tilstrækkeligt effektivt. Det er kendt at silikone effektivt hæmmer/umuliggør overmaling med konventionelle metoder, hvorfor det forklarer de observerede vedhæftningsproblemer.
6.2.2 Hydrolysestabilitet:
Ved inspektion af optagne både fremstod de lakerede områder intakte og uden tegn på hydrolytisk instabilitet. Disse observationer er fuldt ud i overensstemmelse med laboratorietests, hvor der ved accelererede hydrolyse stabilitets test ikke blev observeret instabilitet.
6.2.3 UV stabilitet:
Ved inspektion af optagne både blev områder over/omkring vandlinjen på bådene undersøgt med henblik på at finde evt. begyndende forandringer af lakken, der vil kunne indikere UV-instabilitet. Der kunne ikke observeres forskel, hverken på vedhæftning, lag-tykkelse eller visuel fremtoning mellem områder der vurderedes som udsat for / ikke udsat for UV påvirkning. Denne observation understøttes af laboratorieanalyser med accelereret UV-påvirkning i Hanau Suntest Unit 7011.
6.3 Begroningshæmning
INC-46 Sol-gel lakken viste sig kort tid efter søsætning at begro. Allerede efter en til to måneder i vandet viste inspektioner af en række testbåde i hhv. Jyllinge (søsat 16. april) og Horsens (søsat 24. maj), at lakken var særdeles kraftigt begroet med især rurer. Da de øvrige testbåde blev inspiceret i løbet af sæsonen og ved efterårsoptagningen var begroningsmængden øget yderligere. Generelt var billedet det samme for alle de ni testbåde, der afprøvede lakken. Der er tale om syv sejlbåde og to motorbåde, som hver har sejlet i størrelsesordnen 50-150 sømil. Hastigheden har været i området 3-13 knob. Begroningen sad godt fast og var svær af fjerne med en finger se billederne: ”Horsens Motorbåd Sol-Gel” og ”Nykøbing Mors”.
HORSENS MOTORBÅD SOL-GEL
Sol-Gel lak på testbåd i Horsens inspiceret den 25. juni efter 1 måned i vandet pga. voldsom begroning og nedsat fart. Det var ikke muligt for ejeren, at” sejle” begroningen af (forsøgt ved hastigheder op til 13 knob). Bådejeren ønskede herefter at udgå af testen. Det blå i bovpropelrøret er referencemalingen. Foto: Carl Gerstrøm.
NYKØBING MORS
Båd inspiceret 9. nov. Det forreste felt er CoatZyme. Det blå midterfelt er referencen. Bagerste felt er Sol-Gel lak. Båden blev søsat den 6. maj og har sejlet omkring 100 sømil. Ejeren havde undladt at sejle i båden det seneste stykke tid pga. generende begroning. Felterne med Sol-Gel lak var særdeles kraftigt begroede med bl.a. rurer, muslinger og søpunge – Båden var ifølge ejeren meget svær at manøvrere. Foto: Jesper Højenvang.
CoatZyme bundmaling (BioLocus).
Er en selvpolerende bundmaling, der indeholder enzymer som aktivstof. Malingen er på vandbasis og indeholder zinkoxid, hvorfor den er mærket med risikosætning R53 (kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i miljøet). Malingen har været påført på i alt 10 både og selvom resultaterne på de enkelte både har været svingende, har der generelt været mere begroning på CoatZyme felterne end på felterne med referencen. Det bedste resultatet sås på en båd i Jyllinge, der ”kun” var begroet med et slim- og algelag samt rurer på 5-25% af testarealet. På øvrige testbåde var der, som det også er tilfældet for båden i Nykøbing Mors (se billedet ”Nykøbing Mors”- feltet til venstre), væsentlig mere begroning på CoatZyme end på referencen. Begroningen sad på visse af testbådene rimelig godt fast. På andre var den nem at fjerne.
NanoCover Marineforsegling (NanoCover).
Forseglingen indeholder Nanopartikler, og virker ved at have en glat ”slip-let” overflade. Udover primer er bådene, efter forhandlerens anvisning, blevet forbehandlet med en autolak for at sikre, at forseglingen fungerer optimalt. Autolakken skulle hærde i 14 dage, hvilket besværliggjorde påføringsprocessen, hvorfor det kun lykkedes at få tre bådejere til at påføre produktet. I første omgang blev produktet påført på to både. Desværre var den aftalte hærdetid på 14-dage ikke overholdt (hærdede hhv. 4 og 5 dage). Derfor blev der fundet endnu en båd som blev påført korrekt, for at eliminere denne eventuelle fejlkilde. Båden blev derfor først søsat i starten af juli og blev derfor ikke eksponeret for begroning gennem en hel sejlsæson. Båden har distancemæssigt ikke sejlet så meget, men har dog sejlet næsten ugentligt på kortere ture med hastigheder i størrelsesordenen 2-4 knob. Ved inspektionen en måned efter søsætning var der begyndende begroning på NanoCover forseglingen med især slim og alger samt enkelte rurer. På referencen var der kun en smule slim. Ved inspektion den 9. nov. var NanoCover feltet væsentligt mere begroet end referencemalingen (se billedet: Nanocover). Begroningen bestod af et kraftigt lag af rurer og alger, som var svært at fjerne med en finger.
NANO COVER
Sammenligning mellem NanoCover forseglingen (til venstre) og referencemalingen (den blå til højre). Begroningen sad godt fast på NanoCover forseglingen.
EcoMarine
Produktet (pt. ikke kommercielt tilgængeligt) skaber via en biologisk proces et iltfrit miljø på bådbunden, som skulle forhindre organismer og bevoksning i at trives. Testen med Ecomarine er begrænset til en enkelt båd, idet produktet først kom på banen ret sent i forløbet. Testbåden blev søsat 16. maj og har sejlet meget (omkring 350 sømil) med hastigheder op til 10 knob. Båden blev inspiceret i vandet den 3. september. Her viste produktet sig at være særdeles kraftigt begroet med rurer, alger og muslinger (se billedet: ”Ecomarine”). Begroningen sad samtidig ret godt fast.
ECOMARINE
Billedtekst: Ecomarine (til højre) inspiceret under vand 3. september. Feltet til venstre er CoatZyme.
6.3.1 Pladetest og ”slip-let” egenskaber
På pladerne udhængt i Jyllinge og Horsens malet med de samme produkter som de, der indgik i bådtesten, blev begroningen løbende kvantificeret. Pladetesten bekræftede resultatet fra bådtesten. Dog var der generelt mindre begroning på CoatZyme pladene sammenlignet med felterne på bådene med tilsvarende produkt. Forskellen kan skyldes af bådene blev søsat tidligere end pladerne, der derfor har været eksponeret for begroning i kortere tid. Observationer fra Jyllinge viser således en meget kraftig vækst med rurer i april og maj, hvorimod månederne juni – september tilsyneladende ikke bød på yderligere rurer. I det bådene i Jyllinge blev søsat i april og pladerne først blev hængt ud i starten af juni, synes det at være en nærliggende forklaring på den observerede forskel.
Sol-gel lakken INC-47 (kun plade test) blev som tidligere nævnt hængt ud i Jyllinge Lystbådehavn juli 2007. Disse plader var ved inspektion efter 3 måneder i vandet kraftig bevokset særligt med bryozoer (kalkplader/flager). Se billedet til højre.
Produkternes ”Slip-let” egenskaber
På pladerne blev det samtidig undersøgt, hvor godt begroningen sad fast på de enkelte malinger for at få en indikation af deres ”slip-let” egenskaber. I skemaet nedenfor er der angivet en sværhedsgrad på en skala fra 1-5, hvor 1 er: Let at fjerne begroningen med en finger og 5 er: Meget svært at fjerne begroningen. Kræver kraftig og længerevarende skrubning med skuresvamp.
| Produkt | Sværhedsgrad | Bemærkninger |
| CoatZyme | 1 | Slim-/algelaget kunne nemt fjernes med en finger (overfladen meget glat) |
| Referencemaling (Hempel, Mille Ultimate II) |
1 | Slimlaget kunne nemt fjernes med en finger (overfladen meget glat) |
| Sol-Gel lak (INC-46) + (INC-47) |
3 | Nødvendigt at gnubbe med svampen. 4-5 strøg skulle der til for at få pladen ren. ”Rurerfødder” dog ikke til at fjerne med svampen. |
| NanoCover | 4 | Svært at fjerne begroningen. Rengøring med svamp nødvendig. ”Rurerfødder” dog ikke til at fjerne med svampen. |
| Ubehandlet plade | 5 | Meget svært at fjerne begroningen. Kraftig og længerevarende rengøring med skuresvamp nødvendig. |
Produkternes ”Slip-let” egenskaber.
Som det fremgår af skemaet, var det nemt at fjerne begroningen fra referencemaling og CoatZyme ved blot at køre en finger henover overfladen. Derimod krævede det noget mere knofedt at fjerne den fra Sol-Gel lakkerne og NanoCover forseglingen.
Vurdering af ”slip-let” egenskaber på INC-47.
Samme iagttagelser blev, som beskrevet ovenfor, gjort på bådene. Som konstateret på motorbåden i Horsens, er der derfor ikke noget der tyder på, at begroningen på disse produkter vil kunne ”sejles” af.
Version 1.0 Juli 2008, © Miljøstyrelsen.