Sammenligning af oprensningseffekt ved airsparging og kemisk oxidation

1 Indledning

1.1 Baggrund

På et tidligere renseri på Grønnegade 41 i Faaborg er der fra september 2002 til januar 2004 gennemført en oprensning af en forurening med tetrachlorethylen (PCE) ved hjælp af airsparging og vakuumekstraktion. Ved oprensningen blev der efterladt en relativt kraftig restforurening i jorden og grundvandet. Denne forurening er efterfølgende oprenset med kemisk oxidation ved injektion af kaliumpermanganat i perioden marts 2004 - januar 2005. Oprensningen er gennemført af Fyns Amt og er finansieret af Værditabsordningen. I /7/ er der en samlet rapportering af oprensningen.

COWI har forestået undersøgelser, projektering og monitering af oprensningen og Arkil Miljøteknik A/S har forestået entreprenørarbejdet. Placering af oprensningsområdet fremgår af figur 1.1.

Dokumentation af oprensningen med kemisk oxidation er udført med støtte fra Miljøstyrelsens Teknologipulje.

Nærværende rapport omhandler kun oprensning af den mættede zone og med fokus på kemisk oxidation. For en mere detaljeret beskrivelse af den samlede oprensning med airsparging og vakuumekstraktion henvises til /7/.

Grundmateriale Ó copyright Kort & Matrikelstyrelsen. Reproduceret i henhold til tilladelse G11-98. Figur 1.1 Oversigtskort. Målestok ca. 1:17.000

Grundmateriale Ó copyright Kort & Matrikelstyrelsen. Reproduceret i henhold til tilladelse G11-98.

Figur 1.1 Oversigtskort. Målestok ca. 1:17.000

1.2 Formål

Formålet med gennemførelsen af afværgeforanstaltningerne har været at sikre indeklimaet i beboelserne på ejendommene Grønnegade 39 og Grønnegade 41.

Formålet med Teknologiprogrammet har været følgende:

  • Belyse forskelle i oprensningseffekt ved airsparging og kemisk
    oxidation i den mættede zone
  • Belyse den vertikale fordeling og udbredelse af kaliumpermanganat
    under og efter injektionen, herunder at belyse den vertikale oprensningseffekt af PCE.
  • Belyse om der sker spredning af tungmetaller ved injektion af kaliumpermanganat.

 



Version 1.0 Juli 2008, © Miljøstyrelsen.