| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udvikling i pesticiders belastning af miljøet i perioden 1986 til 2006

4 Resultater

4 Resultater

• 4.1 Belastningstal for vandmiljø (alger, dafnier, fisk akut)
• 4.2 Belastningstal for landmiljø (bier, pattedyr, regnorme akut og fugle)
• 4.3 Udviklingen i anvendelse af pesticider i relation til risikoen for udvaskning til grundvandet
• 4.4 Udviklingen i anvendelsen af pesticider med hormonforstyrrende egenskaber
• 4.5 Udviklingen i anvendelsen af pesticider med mulige kræftfremkaldende egenskaber
• 4.6 Sprøjtefri beskyttelseszoner til vandmiljø
• 4.7 Belastning - 2006

Belastningstallet i efterfølgende figurer angiver antallet af toksicitetsdoser, der spredes pr. ha pr. år. Belastningstallet er ikke et mål for faktiske effekter eller tilstanden i miljøet, men angiver tendenser og udvikling med hensyn til belastning af miljø og natur.

Der er i de fleste af beregningerne ikke taget hensyn til eventuelle afstandskrav som f.eks. beskyttelseszoner til overfladevand for specifikke stoffer.

4.1 Belastningstal for vandmiljø (alger, dafnier, fisk akut)

Den tidsmæssige udvikling fra 1992 til 2006 i belastningstallet for alger, dafnier og fisk er angivet i efterfølgende figurer.

Figur 4.1 Belastningstal for alger vist som 3-års middelværdi for alle pesticider

Figur 4.1 viser, at belastningstallet for alger falder markant fra 1996 frem til 2002. Fra 2002 frem til 2006 er der en stigning i belastningstallet for alger. Samlet set er det svampemidlet propiconazol, der bidrager med den største belastning af alger. Faldet i perioden frem til 2000-2002 kan således primært tilskrives faldet i salget af propiconazol.

Figur 4.2 Belastningstal for alger af forskellige pesticidtyper

Figur 4.2 viser, at det primært er fungicider og herbicider, der udgør den største belastning af alger. Det markante fald i den samlede belastning kan primært tilskrives faldet i belastningen fra fungicider.

Figur 4.3 Belastningstal for dafnier vist som 3-års middelværdi for alle pesticider

Figur 4.3 viser et markant fald i belastningstallet fra 1994 frem til 1998, hvorefter der ikke er nogen tydelig ændring i det samlede billede. I perioden er det samlet set esfenvalerat, der bidrager med den største belastning. Faldet i perioden frem til 2000-2002 kan således primært tilskrives et fald i salget af insektmidlet esfenvalerat.

Figur 4.4 Belastningstal for dafnier for forskellige pesticidtyper

Figur 4.4 viser, at det primært er insekticider, der udgør den største belastning af dafnier. Det markante fald i den samlede belastning frem til 1996 kan primært tilskrives faldet i belastningen fra insekticider.

Bemærk at i denne figur er belastningstallet for de enkelte pesticidtyper afbildet hver for sig. Der er således ikke tale om sumkurver eller om analyse af hvilke pesticider, der er betydende, som i f.eks. figur 4.3.

Figur 4.5 Belastningstal for fisk vist som 3-års middelværdi for alle pesticider

Figur 4.5 viser et markant fald i belastningstallet fra 1994 frem til 1998, herefter er faldet mindre. Samlet set er det esfenvalerat, der bidrager med den største belastning.

Figur 4.6 Belastningstal for fisk for forskellige pesticidtyper

Figur 4.6 viser, at det primært er insekticider, der udgør den største belastning af fisk, og at det markante fald i den samlede belastning primært kan tilskrives faldet i belastningen fra insekticider. Denne figur sammenholdt med den forrige (figur 4.5) illustrerer således, at i dette tilfælde kan fald i salget af et enkelt, meget giftigt insekticid (esfenvalerat) være udslagsgivende for belastningstallet for en gruppe.

4.2 Belastningstal for landmiljø (bier, pattedyr, regnorme akut og fugle)

Figur 4.7 Belastningstal for bier vist som 3-års middelværdi for alle pesticider

Figur 4.7 viser et markant fald i belastningstallet for bier fra 1994 frem til 1998, herefter er der en ingen udvikling. I perioden er det samlet set dimethoat, der bidrager med den største belastning. Faldet i den samlede belastning skyldes primært fald i belastningen fra cypermetrin og deltamethrin.

Figur 4.8 Belastningstal for bier for forskellige pesticidtyper

Figur 4.8 viser, at det er insekticider, der udgør langt den største belastning af bier og faldet i belastningen frem til 1996 tilskrives faldet i belastningen fra insekticider.

Figur 4.9 Belastningstal for pattedyr vist som 3-års middelværdi for alle pesticider

Figur 4.9 viser et markant fald i belastningstallet fra 1994 frem til 1998, herefter er der en ingen markant ændring.

Figur 4.10 Belastningstal for pattedyr for forskellige pesticidtyper

Figur 4.10 viser at insekticider, herbicider og vækstregulerende midler alle bidrager til belastning af pattedyr. Faldet i belastningen frem til 1996 tilskrives faldet i belastningen fra insekticider.

Figur 4.11 Belastningstal for regnorme vist som 3-års middelværdi for alle pesticider

Figur 4.11 viser en svag stigning i belastningstallet for regnorme fra 2000 frem til 2006, og at denne stigning primært skyldes forøget salg af ukrudtsmidlet prosulfocarb.

Figur 4.12 Belastningstal for regnorme for forskellige pesticidtyper

Figur 4.12 viser, at herbicider udgør den største belastning af regnorme.

Figur 4.13 Belastningstal for fugle vist som 3-års middelværdi for alle pesticider

Figur 4.13 viser et markant fald i belastningstallet for fugle fra 1994 frem til 1998, herefter er der ingen markant ændring. Faldet i den samlede belastning skyldes primært fald i salget af pirimicarb.

Figur 4.14 Belastningstal for fugle for forskellige pesticidtyper

Figur 4.14 viser, at herbicider udgør den største belastning af fugle.

4.3 Udviklingen i anvendelse af pesticider i relation til risikoen for udvaskning til grundvandet

Figur 4.15 Udviklingen i anvendelse af pesticider med mindst risiko for at blive udvasket til grundvand. Bemærk at udviklingen er gået fra i gennemsnit ca. 0,9 Kg/ha i 1993 til ca. 1,2 Kg/ha i 2005 - en stigning på ca. 0,3 kg/ha.

Figur 4.16 Udviklingen i anvendelse af pesticider med mellem stor risiko for at blive udvasket til grundvand. Bemærk at udviklingen er gået fra i gennemsnit ca. 0,7 Kg/ha til ca. 0,2 Kg/ha - et fald på ca. 0,5 kg/ha.

Figur 4.17 Udviklingen i anvendelse af pesticider med størst risiko for at blive udvasket til grundvandet - vist som 3-års middelværdi. Bemærk at udviklingen har gået fra i gennemsnit ca. 0,15 Kg/ha til ca. 0,04 Kg/ha - et fald på ca. 0,1 kg/ha.

Figur 4.14- 4-17 viser et markant fald i anvendelse (baseret på salgstal) af pesticider med stor mobilitet hhv. mellemstor mobilitet i jord. Dette, sammenholdt med at anvendelsen (baseret på salgstal) af pesticider med mindst mobilitet er steget, indikerer, at risikoen for udvaskning af pesticider til grundvandet generelt er faldet fra starten af 1990erne frem til i dag. For de to grupper med højest mobilitet er faldet overvejende sket i perioden 1992-2000.

4.4 Udviklingen i anvendelsen af pesticider med hormonforstyrrende egenskaber

Pesticider, der er angivet på EUs liste over stoffer med muligt hormonforstyrrende egenskaber er medtaget i opgørelsen.

Figur 4.18 Udviklingen i anvendelse af hormonforstyrrende pesticider vist som 3-års middelværdi

Figur 4.18 viser et fald i salget af pesticider med mulige hormonforstyrrende egenskaber fra 1992 frem til år 2000. Fra år 2000 frem er der ingen markante ændringer i salget.

4.5 Udviklingen i anvendelsen af pesticider med mulige kræftfremkaldende egenskaber

Pesticider, der i Footprint-databasen er angivet som kræftfremkaldende og muligt kræftfremkaldende, er medtaget i opgørelsen.

Figur 4.19 Udviklingen i anvendelse af kræftfremkaldende pesticider vist som 3-års middelværdi

Figur 4.19 viser et fald i anvendelsen af pesticider med kræftfremkaldende egenskaber fra 1992 frem til år 2001. Fra år 2003 er der en stigende tendens.

4.6 Sprøjtefri beskyttelseszoner til vandmiljø

Der er ikke indlagt beregninger til kvantitativ vurdering af betydningen af forskellige bredder af beskyttelseszoner til vandmiljø.

Beregninger til illustration af betydningen af sprøjtefri beskyttelseszoner er gennemført som følger.

Ingen beskyttelse

Hvert år er de stoffer, der ikke har nogen begrænsninger i forhold til beskyttelseszone inddraget i beregning af belastningstal for det pågældende år. Et bestemt stof kan derfor godt være med nogle år men ikke andre, hvis der er indført begrænsninger for dette stof i beregningsperioden. De stoffer, der samlet set i hele beregningsperioden har bidraget mest til belastningstallet, er listet.

Beskyttelseszone

Hvert år er de stoffer, der har begrænsninger i forhold til beskyttelseszone (2, 5, 10 eller 20 m) inddraget i beregning af belastningstal. Et bestemt stof kan derfor godt være med nogle år men ikke andre, hvis der er indført begrænsninger for dette stof i beregningsperioden. De stoffer der samlet set i hele beregningsperioden har bidraget mest til belastningstallet er listet.

Beskyttelseszone over 2 m

Hvert år er de stoffer, der har en beskyttelseszone over 2 m (5, 10 eller 20 m) inddraget i beregning af belastningstal. Et bestemt stof kan derfor godt være med nogle år men ikke andre, hvis der er ændret på zonen for dette stof i beregningsperioden. De stoffer, der samlet set i hele beregningsperioden har bidraget mest til belastningstallet, er listet.

Beskyttelseszone over 10 m

Hvert år er de stoffer, der har en beskyttelseszone over 10 m (=20 m) inddraget i beregning af belastningstal. Et bestemt stof kan derfor godt være med nogle år men ikke andre, hvis der er ændret på zonen for dette stof i beregningsperioden. De stoffer, der samlet set i hele beregningsperioden har bidraget mest til belastningstallet, er listet.

Figur 4.20 Udviklingen i belastningstallet for alger for pesticider uden sprøjtefri beskyttelseszone - vist som 3-års middelværd

Figur 4.21 Udviklingen i belastningstallet for dafnier for pesticider uden sprøjtefri beskyttelseszone - vist som-3 års middelværdi

Figur 4.22 Udviklingen i belastningstallet for fisk for pesticider uden sprøjtefri beskyttelseszone - vist som 3-års middelværdi

Figur 4.20-4.22 viser et fald i belastningen af vandmiljøet fra pesticider, der ikke er pålagt nogen sprøjtefri beskyttelseszone. Faldet i figur 4.20 og 4.22 er markant større end faldet i den samlede belastning (figur 4.1, 4.3 og 4.5), hvilket skyldes, at et yderligere fald er sket pga. indførelse af 2, 10 eller 20 meters sprøjtefri beskyttelseszoner til vandmiljøet for en række pesticider, idet indførelse af krav om sprøjtefri beskyttelseszone for et stigende antal stoffer bevirker, at der bliver færre stoffer uden beskyttelseszone til at belaste vandmiljøet

I det omfang sprøjtefri beskyttelseszoner er blevet overholdt, er belastningen af vandmiljøet blevet markant mindre i perioden 1992-2000, hvorefter der ikke har været nogen væsentlig ændring.

4.7 Belastning - 2006

På baggrund af belastningstal er de enkelte pesticider vurderet, og nedenfor er angivet de pesticider, der i 2006 stod for den største belastning af miljø og natur.

Pesticider med størst belastningstal i 2006 er angivet i tabel 4.1.

Tabel 4.1 Pesticider med størst belastningstal i 2006 rangordnet efter betydning

Tabel 4.2 giver en oversigt over de problemstillinger, der er vigtige for hvert af de i tabel 4.1 viste pesticider.

Tabel 4.2 Pesticider og problemstillinger – 2006

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2008, © Miljøstyrelsen.