5 Diskussion

Udvikling i pesticiders belastning af miljøet i perioden 1986 til 2006

5.1 Datasæt
5.2 Tidsmæssig udvikling i belastningstal
5.3 Årsager til udviklingen i miljøbelastningen
5.4 Indsatsen for en generel nedsættelse af pesticidforbruget
5.5 Skærpede krav til godkendelse af pesticider
5.6 Indsats mod spredning af pesticider uden for de behandlede arealer

5.1 Datasæt

Datasæt for toksicitet over for alger, dafnier og fisk samt mobilitet i jord i form af GUS-indeks, hormonforstyrrende og kræftfremkaldende egenskaber er stort set komplette for alle pesticider. Få toksicitetsdata mangler for fugle og pattedyr, men disse mangler har ikke nogen væsentlig betydning for den samlede opgørelse af belastning på fugle og pattedyr.

5.2 Tidsmæssig udvikling i belastningstal

Det samlede billede af de ovenfor viste kurver for perioden 1992-2006 med undtagelse af belastningstallet for regnorme er et markant fald i belastningstallet frem til ca. år 2000. Belastningstallet for regnorme skiller sig ud fra de øvrige belastningstal ved at stige i hele perioden 1992-2006. Med undtagelse af belastningstallet for alger, som i de seneste år er stigende, er de øvrige belastningstal stort set på samme niveau i perioden 2000-2006. Typisk er det nogle få pesticider, der har dominerende betydning for belastningstallet.

Belastningstal fra 1981 til 1996 er tidligere beregnet (Clausen, 1998). Datagrundlaget vedrørende toksicitet for disse beregninger er således ikke fuldstændigt identisk med det her anvendte, da der er fremkommet bedre data siden arbejdet i Clausen (1998), men tilsammen kan de to sæt beregninger give et billede af den samlede udvikling fra det tidspunkt, hvor den første pesticidplan blev iværksat. De originale figurer, der i det følgende henvises til fra Clausen (1998) er indsat i bilag A.

Til illustration af tendenserne, viser figur 5.1 udviklingen for de grupper, der er bedst dokumenteret, for de to perioder.

Klik her for at se figuren.

Figur 5.1 Udviklingen i belastningstallet for alger, dafnier, fisk, regnorm, pattedyr og fugle i perioden 1986-1996 (efter Clausen, 1998) og 1992-2006 – alle vist som 3-års middelværdi

Figur 5.1 viser, at tendensen i udviklingen i perioden 1992-1996 er sammenfaldende med den tendens, Clausen (1998) finder i samme periode. Trods det relativt lille overlap på tre år mellem denne og Clausens undersøgelsesperiode vurderes sammenfaldet i både størrelsesorden og tendens at indikere en fin sammenhæng mellem den tidligere og denne undersøgelse.

Det samlede billede for hele perioden fra 1986 er et fald i belastningstallene for akut giftighed for alle undersøgte dyregrupper, såvel i perioden 1986-92 som i perioden 1992-2000, dog med undtagelse af fisk og regnorme, hvor der i perioden 1986-1992 ikke sås nogen klar tendens, og hvor der er en stigning i perioden 1992-2006. For alger var der mangel på data i den tidlige periode.

5.3 Årsager til udviklingen i miljøbelastningen

Projektets formål omfatter identificering af årsager til udviklingen så som middelvalg, dosering og antal behandlinger, afdrift, punktkilder og/eller uhensigtsmæssig adfærd. Endvidere at relatere udviklingen til initiativer, der er iværksat på området, herunder skærpede krav til godkendelse af pesticider samt revurdering af eksisterende godkendelser, indsats for en generel reduktion af pesticidforbruget (rådgivning om optimeret pesticidanvendelse, afgift mv.), indsats mod spredning af pesticider uden for de behandlede arealer, undgå vindafdrift, bedre teknik, krav vedr. beskyttelseszoner eller udlægning af sprøjtefri randzoner.

En del af disse aspekter af pesticidanvendelsen vil ikke kunne vurderes eller er vanskelige at vurdere, da beregningerne af anvendelse af pesticiderne er baseret på salgstal, og da belastningstallet ikke inddrager alle de virkemidler, som har spillet med i perioden, jvf. de listede forudsætninger i afsnit 3.3. Der har således ikke været elektronisk læsbare oplysninger tilgængelige om forbruget – f.eks. i form af sprøjtejournaler. Det gælder primært dosering og antal behandlinger og til en vis grad punktkilder og/eller uhensigtsmæssig adfærd – i det omfang sidstnævnte måtte være registreret i sprøjtejournalerne.

Belastningstallet er dog så grov en beskrivelse, at forhold for adfærd, punktkilder og dosering på de enkelte markflader ikke indgår, selvom det selvfølgelig er væsentlige faktorer i en tolkning af resultatet.

5.4 Indsatsen for en generel nedsættelse af pesticidforbruget

Den mulige betydning af en eventuel generel nedsættelse af pesticidforbruget kan belyses ved at sammenholde udviklingen i belastningstallene med udviklingen i behandlingshyppigheden.

Figur 5.2 viser udviklingen i behandlingshyppigheden i perioden 1986-2006 baseret på 3-års middelværdier lige som de øvrige figurer. Frem til 1991 stiger behandlingshyppigheden, hvorefter den - omend med en del udsving - i det store og hele falder indtil 2002 for så at stige de seneste år.

Klik her for at se figuren.

Figur 5.2 Udviklingen i behandlingshyppigheden – beregnet efter ”gammel metode” i perioden 1986-2006. Efter 1999 blev der indført en ny metode til beregning af BH, der i højere grad tog hensyn til alle aktivstoffer i det enkelte produkt end den hidtidige. Af hensyn til sammenligneligheden er der her brugt samme beregningsmetode ("den gamle") for alle år.

Det fald i de fleste af belastningstallene, der blev fundet i perioden 1986-2000, kan derfor ikke entydigt tilskrives udviklingen i behandlingshyppigheden. I de første år har andre parametre (måske giftighederne af de anvendte pesticider) haft større betydning for udviklingen i belastningstallene.

I løbet af 1990'erne sker der generelt et fald i såvel behandlingshyppighed som i flertallet af belastningstallene.

Stigningen i behandlingshyppigheden i perioden efter 2000 er ikke tydeligt afspejlet i udviklingen i belastningstallene; belastningstallet for algerne synes at følge behandlingshyppigheden i denne periode, men for flertallet af de øvrige parametre synes der ikke at være nogen stigning.

Der er altså en tendens til, at det generelle fald i behandlingshyppighed i 1990'erne afspejles i et generelt fald i flertallet af belastningstallene i samme periode, undtagen for regnorme hvor der er en markant stigning i belastningstallet. I perioderne før og efter er der ikke en klar sammenhæng mellem behandlingshyppigheden og størrelsen af belastningstallet.

Dette kan skyldes, at der ved beregningen af behandlingshyppigheden ikke tages hensyn til pesticidernes giftighed men kun deres dosering og forbrug (stor dose = lille vægtning), hvorimod belastningstallet er langt mere styret af enkelte stoffer med største giftighed over for bestemte organismer. Det betyder en forskel mellem behandlingshyppighed og belastningstal, da giftigheden målt som LC₅₀ eller LD₅₀ udviser meget stor variation mellem stoffer, hvor få stoffer typisk er langt mere giftige end andre, mens niveauet i forskellige stoffers dosering ikke har så store udsving. Dette betyder, at der ikke nødvendigvis vil være nogen klar og entydig sammenhæng mellem behandlingshyppighed og belastningstal.

5.5 Skærpede krav til godkendelse af pesticider

Skærpede krav til godkendelse af pesticider skal ses i sammenhæng med revurdering af eksisterende godkendelser.

Enhver nedsættelse af pesticidforbruget vil naturligvis nedsætte belastningen. I forhold til 2006 vil kun en reduktion i anvendelsen af pesticider angivet i tabel 4.2 medføre en markant nedsættelse af belastningstallet i de følgende år. Stoffer med mange krydser i denne tabel, som f.eks. prosulfocarb og mancozeb, vil være dem, hvor en forbrugsnedgang vil have størst betydning.

Flere af resultaterne af de her gennemførte beregninger viser, at en regulering mod et enkelt pesticid kan have stor betydning for belastningstallet, bl.a. svampemidlet propiconazol for alger, insektmidlerne esfenvalerat og cypermethrin for krebsdyr/dafnier og fisk, insektmidlerne cypermethrin og deltametrhin for bier og insektmidlet pirimicarb for pattedyr og fugle.

For regnorme – den eneste gruppe, hvor der er sket en stigning i belastningen i perioden 1992-2006 - er det især ukrudtsmidlet prosulfocarb, som bidrager til belastningen.

For de akvatiske organismer er det således propiconazol, der har betydning for det samlede fald i belastningstal for alger, mens esfenvalerat er den dominerende årsag til et faldet i belastningstal for både dafnier og fisk. For disse to stoffer blev der desuden indført 20 m beskyttelseszone i hhv. 1997 og 1999 for propiconazol og esfenvalerat.

Insekticider udgør den største belastning af dafnier og fisk. Fra begyndelsen af 1990erne frem til slutningen af årtiet faldt belastningstallene for dafnier og fisk markant. Samlet set er det esfenvalerat, der udgør den største belastning i perioden 1992-2006, og faldet i perioden frem til 2000-2002 kan primært tilskrives faldet i salg af esfenvalerat. Desuden blev der 1998 indført 20 meter sprøjtefri beskyttelseszone til vandmiljø for esfenvalerat. Fra og med år 2002 har der ikke været noget forbrug af esfenvalerat, da det har været forbudt til landbrugsformål.

Beskyttelseszoner er derfor udtryk for en beskyttelse af vandløb og vandhuller. Betragtes belastningstallet for akvatiske organismer for pesticider uden beskyttelseszone (figur 4.20-4.22), ses naturlig nok et drastisk fald i hele perioden, da det generelle fald for alle stoffer samlet bliver forstærket af, at et stigende antal pålægges beskyttelseszoner og derfor trækkes ud af belastningstallet løbende.

Det er meget tydeligt, at mancozep er dominerende for de stoffer, der stadig ikke har beskyttelseszoner. For fisk var der ikke noget generelt fald i belastning fra 1981 til 1996 (Clausen, 1998, se figur 17 i bilag A), mens der var et fald i perioden fra 1996 til 2000 (figur 4.5.), derefter har belastningen været konstant.

For dafnier viser den samlede belastning en fortsættelse af det fald, som Clausen (1998) viser gennem hele perioden fra 1981 til 1996 (figur 22 (krebsdyr) i bilag A). Denne faldende tendens synes dog at stoppe efter år 2000. I Clausen (1998) er der kun vist figurer for belastningstal for alger med hensyn til fungicider og vækst regulatorer (figur 27 og 28 i bilag A) på grund af manglende data, her ses en faldende tendens fra 1992 til 1996. Dette fald fortsætter frem til 2002, hvorefter belastningen er konstant (figur 4.1).

Regnormen er repræsentant for jordlevende dyr, der opholder sig inde på markfladen. Figur 4.11 viser en klar stigning af værdien for belastningstallet for regnorme gennem hele perioden. Her er det prosulfocarb, der klart er årsag til stigningen.

Bier er ligeledes dyr, der kan opholde sig inde på markfladen og her er belastningstallet faldende samlet set for hele perioden, med et fald mellem 1993 og 1997, hvorefter belastningen er konstant i resten af perioden. Dimethoat og cypermethrin er klart dominerende i nyere tid, især efter 2002.

For pattedyr (Clausen, 1998, figur 1) har der været en faldende tendens gennem perioden 1981 til 1996. Dette fald er fortsat (figur 4.9.) frem til omkring år 1997, hvorefter det er fladet noget ud frem mod 2006. Det er chlormequat chlorid, der er det mest betydende stof i hele perioden fra 1997. Den samme tendens gør sig gældende for fuglene, med den forskel, at det er andre stoffer, der har betydning hen mod slutning af perioden, dog med ioxynil som fælles, mens MCPA også gør sig gældende for fuglene.

Fugle og pattedyr, der kommer i kontakt med pesticider på eller omkring markfladen, har altså ikke opnået væsentlig bedre beskyttelse siden omkring år 1997.

Der er sket et fald i anvendelsen af midler med størst mobilitet beskrevet med GUS-indekset (figur 4.17), og dette fald har holdt sig stort set gennem hele perioden fra 1992 til 2006. Brugen af de ”mellem-mobile” stoffer er også faldende på nær i de seneste år, mens brugen af de mindst mobile er steget.

Data indikerer, at risikoen for udvaskning af pesticider til grundvandet (vurderet ud fra deres halveringstid og sorption til jord) generelt er faldet siden starten af 1990erne frem til i dag.

Anvendelse af pesticider med hormonforstyrrende og kræftfremkaldende egenskaber faldt markant i slutningen 1990erne, mens anvendelsen i de seneste år har været relativt stabil, dog med tendens til stigning i salget af pesticider med kræftfremkaldende egenskaber.

5.6 Indsats mod spredning af pesticider uden for de behandlede arealer

Betydningen af tiltag til at undgå spredning af pesticider, f.eks. ved at undgå vindafdrift, bedre teknik, krav vedr. beskyttelseszoner eller udlægning af sprøjtefri randzoner, er kun antydningsvis belyst i rapporten. Der har ikke inden for projektets rammer været mulighed for en detaljeret modellering af betydningen af hverken beskyttelseszoner eller generelle sprøjtefri randzoner.

De gennemførte beregninger antyder, at indførelse af beskyttelseszoner til vandmiljø for de stoffer, der er mest giftige for vandlevende organismer, nedsætter belastningen af vandmiljøet som forventet. En verificering heraf og mere detaljerede oplysninger vil kræve yderligere raffinering af beregningerne. Dette vil være muligt inden for rammerne af det præsenterede regnearkssystem.