[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Affald 21

1. Affald 21 - præsentation og mål

1.1 De nye udfordringer
1.2 Målet for indsatserne

Affald 21 er regeringens nationale affaldsplan, som dækker perioden 1998 - 2004. Affaldsplanen er en opfølgning på regeringens redegørelse om affald¹, der blev fremlagt i begyndelsen af 1998. Planen blev behandlet den 28. januar 1999 i Folketinget. Debatten viste, at der var bred politisk enighed om de overordnede sigtelinier i Affald 21.

Affald 21 sætter dagsordenen for fremtidens affaldshåndtering i Danmark. Planen indeholder en beskrivelse af den nuværende affaldshåndtering, initiativer, der allerede er sat i gang samt nye initiativer, som samlet skal sikre en endnu bedre og mere effektiv affaldshåndtering, end den vi kender i dag.

Initiativerne i Affald 21 er også en udmelding til kommunerne om tiltag i de kommende år, som kommunerne skal tage højde for i næste generation af kommunale affaldsplaner.

Affald 21 har til hensigt at opfylde de krav til en plan, som alle medlemsstater er forpligtet til at udarbejde efter EU-lovgivningen.

Affald repræsenterer ressourcer. Udfordringen er fremover på en miljømæssig effektiv og økonomisk måde yderligere at begrænse tabet af disse mest muligt. Det kan imidlertid kun ske ved, at borgere og virksomheder deltager aktivt i affaldsløsninger.

Vi ved, at borgerne har en meget stor lyst til at medvirke i forskellige affaldsordninger, uanset om de er hjemme eller på arbejde. Kun ved at benytte borgernes miljøengagement kan vi nå gode resultater i form af effektive indsamlings- og genanvendelsesordninger.

Det vil fortsat være kommunerne, som er ansvarlige for udvikling af affaldsløsninger, men kommunerne skal være fleksible og åbne overfor lokale, regionale og nationale initiativer, som kan medvirke til en forbedring af affaldsbortskaffelsen. Kommunerne skal spille sammen med borgerne, virksomhederne og staten ved at forebygge affald og ved at udvikle affaldsløsninger. Det er vigtigt, at kommunerne i deres valg af affaldsløsninger tager udgangspunkt i affaldshierarkiet, dvs. prioriterer genanvendelse over forbrænding og deponering.

I beslutningen om valg af behandlingsform skal der imidlertid indgå en afvejning af de miljø-, energi- og ressourcemæssige samt økonomiske forhold. Dette kan betyde, at behandlingshierarkiet ikke følges slavisk.

Kommunale initiativer, som ikke er nævnt i planen, skal være omfattet af kommunens regulativer.

1.1 De nye udfordringer

Den fremtidige indsats rummer nogle væsentlige udfordringer, som vores valg af affaldsløsninger skal tage højde for. Udfordringerne er, at:
- øge kvaliteten i affaldsbehandlingen, dvs.

-reducere miljøpåvirkningen fra de miljøbelastende stoffer i affaldet

- udnytte ressourcerne i affaldet bedre. Vi skal i første omgang satse på at udnytte materialerne, dernæst energiindholdet i affaldet

- stabilisere de samlede affaldsmængder

Affald 21

Affald 21 indeholder en bred vifte af initiativer om håndtering af fremtidens affald. Samlet er de med til at tage hånd om udfordringerne og sikre, at behandlingen af det danske affald løftes opad i behandlingshierarkiet.

Affald 21 peger på følgende væsentlige indsatsområder:

Affaldet skal sorteres i flere fraktioner

Kildesortering
Det er vigtigt at udnytte ressourcerne i affaldet. Affaldet skal derfor sorteres i flere fraktioner og behandles særskilt, såfremt det er økonomisk og miljømæssigt optimalt. Så kan genanvendelsen øges, og problemerne med de miljøbelastende stoffer blive løst.

Affald 21 indeholder en række nye initiativer, hvor borgers og virksomheders vilje til at gøre en indsats for en miljørigtig behandling af affaldet skal benyttes².

Affaldsfraktioner, som hidtil enten er blevet forbrændt eller deponeret, skal nu genanvendes med nye metoder, hvor der satses på ressourcegenvinding - også af miljøbelastende stoffer. Herved opnår vi, at miljøbelastningen reduceres.

Initiativer rettet mod genanvendelse har samtidig den fordel, at de aktuelle fraktioner på sigt hverken optager kapacitet på forbrændingsanlæggene eller på deponierne.

Følgende 8 fraktioner skal sorteres ved kilden:

• Organisk affald
  Særskilt indsamling af organisk affald fra dagrenovationen skal udbygges, når erfaringsgrundlaget på biogasområdet er blevet tilstrækkeligt. Udgifterne til indsamling og bioforgasning afhænger af boligtyper og de valgte systemer, men vil ikke nødvendigvis overstige de nuværende udgifter til bortskaffelse af det organiske affald via dagrenovationen.

• Pap og papir
  Indsamlingen fra private husstande og fra erhverv skal udbygges og effektiviseres, og efter år 2000 skal papir hentes direkte fra husholdningerne. Kommunerne skal sørge for, at reglerne for sortering af papir og pap fra virksomhederne overholdes. Henteordninger for husstande vil medføre en årlig merudgift svarende til 60-100 kr. pr. husstand, afhængig af boligtyper og valgte systemer.

• Papemballager
  Genanvendelsen af emballager skal øges. Borgerne skal have mulighed for at aflevere papemballager til genanvendelse.

• PVC
  PVC volder i dag problemer ved den traditionelle affaldsbehandling. Der er nye behandlingsmetoder undervejs, som forventes klar indenfor en årrække. PVC skal derfor udsorteres. PVC, der ikke kan genanvendes, skal anvises til deponering. Det anbefales, at kommunerne anviser PVC-affaldet til deponering i særskilte celler, således at det eventuelt er muligt på et senere tidspunkt at føre affaldet til anden behandling. Når nye behandlingsmetoder er udviklet, vil der blive stillet nye krav til særlig håndtering af affaldet.

• Imprægneret træ
  Imprægneret træ volder ligeledes problemer ved den traditionelle affaldsbehandling. Også her er der nye behandlingsmetoder undervejs. Fraktionen skal fremover udsorteres som ikke-forbrændingsegnet affald. Imprægneret træ skal anvises til deponering. Når bedre behandlingsmetoder er udviklet, skal imprægneret træ indsamles særskilt.

• Elektriske og elektroniske produkter
  Også denne fraktion volder problemer ved den traditionelle affaldsbehandling. Produkterne skal derfor indsamles særskilt, og der vil blive stillet krav til, hvordan de behandles. Det skønnes, at det årlige renovationsgebyr forhøjes med ca. 40 kr. pr. husstand. For erhverv vil håndteringsomkostningerne for elektroniske produkter blive 5.000 kr. i forhold til de nuværende omkostningerne på 800 kr. pr. ton.
  
• Biler
  Udtjente biler udgør i dag et væsentligt miljøproblem. Indsamling og oparbejdning af biler vil fremover blive sikret. Udtjente biler skal derfor indsamles effektivt og behandles på virksomheder, der kan dokumentere, at de kan oparbejde bilerne miljørigtigt. Den fremtidige skrotningspris forventes at blive 600-700 kr. pr. bil mod 300 - 400 kr. i dag.
  
• Batterier
  Når nye behandlingsmetoder er udviklet, skal alle batterier indsamles. Det vil på sigt øge indsamlingsprocenten for samtlige batterityper - også for de typer, der allerede i dag skal indsamles.

Større fokus på produkterne

Producentansvar
Et producentansvar, hvor producenterne er ansvarlige for allerede i designfasen at tage højde for, at produkterne kan genanvendes mest muligt, er fornuftigt. Producentansvar skal indføres på internationalt plan, hvis det for alvor skal få virkning på vores fremtidige affald.

Affaldets indhold af problematiske stoffer skal reduceres. Her spiller regeringens fokus på kemikalieområdet en vigtig rolle. Listen over uønskede stoffer er et godt redskab til at identificere de stoffer, som giver problemer i affaldet. Listen kan også bruges i forbindelse med design af nye produkter - og dermed forbedre kvaliteten af affaldet i fremtiden.

Fokus på virksomhedernes affald

Virksomhederne skal være mere opmærksomme på deres affaldsproduktion. Det kan betale sig at kende sammensætningen af affaldet og at forbedre affaldsbehandlingen - der kan spares både penge og ressourcer.

Virksomhederne skal i deres miljøplanlægning indtænke deres affald i den generelle behandlingsstrategi og have øje for - i samarbejde med affaldsmyndighederne - at foreslå nye affaldsløsninger.

I forbindelse med udbygning af affaldsregistreringssystemet ISAG arbejdes der på at indsamle mere præcise oplysninger, bl.a. om virksomhedernes affald, til brug for affaldsplanlægning og tilsyn.

Oplysninger om f.eks. affaldsgenerering, affaldets sammensætning og muligheder for frasortering af miljøbelastende stoffer i affaldet vil fremover være vigtige i grønne regnskaber, miljøgodkendelser og miljøstyring.

Ledelsens og de ansattes vilje til at yde en indsats skal udnyttes, og engagementet i affaldsstyringen skal øges. Den, der er tættest på affaldskilden, har stor mulighed for at forbedre affaldshåndteringen.

Afsætningen af affald til genanvendelse skal øges - f.eks. ved større brug af erhvervsaffaldskonsulenter og etablering af affaldsbørser.

Kvaliteten i affaldsbehandlingen skal øges

Behandlingsmetoderne skal tilpasses fremtidens krav om at udnytte ressourcerne i affaldet - og produkterne skal fremstilles, så det affald, der følger af forbruget, kan behandles fornuftigt.

Der er - både herhjemme og i udlandet - ved at blive udviklet nye behandlingsmetoder, der er i stand til at udnytte (genanvende) ressourcerne i udvalgte affaldsfraktioner.

Metoderne er ikke fuldt udbygget endnu, og erfaringerne viser, at det tager tid at få nye metoder til at fungere i fuld skala. Ny teknologi skal udbygges gradvist.

Ved valg af nye metoder er det vigtigt at foretage en afvejning af, hvornår og hvorvidt ressourcen eller energiindholdet i affaldet skal udnyttes: udnyttelse af ressourcerne ved genanvendelse kan gentages mange gange, hvorimod affaldets energiindhold ved forbrænding kun kan udnyttes een gang for alle.

Samarbejde om affaldsløsninger
En rentabel behandling af affald forudsætter imidlertid, at det forsyningsmæssige og økonomiske grundlag er til stede for anlæggene. Behovet for en tilstrækkelig forsyning vil f.eks. kræve, at små affaldsfraktioner samles fra større områder. Samarbejde indenfor større regioner - også over landegrænser eller inden for brancher med mange små virksomheder - kan være nøglen til at skabe det nødvendige grundlag for at genanvende fraktionerne. Det kan blive nødvendigt at etablere få anlæg til behandling af visse affaldsstrømme. Deres placering skal tilpasses forsyningsgrundlaget og de logistiske muligheder.

Større inddragelse af importører, leverandører og forhandlere samt udvikling af indsamlingsmateriel vil styrke indsamlingen af affald.

Krav til behandlingsmetoderne
Med nye behandlingsmetoder introduceres - som noget nyt - en certificeringsordning for behandlingsanlæg, hvor virksomhederne skal dokumentere, at de kan oparbejde den pågældende affaldsfraktion miljørigtigt.

Affaldsforebyggelse

Der blev i 1997 produceret 12,9 mio. tons affald i Danmark. Den samlede mængde affald er så godt som uændret i forhold til 1996, men det dækker over forskellige bevægelser i de enkelte sektorer. Der er et fald i affaldsmængderne fra de kulfyrede kraftværker, en stigning i mængderne af bygge- og anlægsaffald og uændret affaldsmængde fra husholdningerne. Stigningen inden for de øvrige sektorer (industrien, institutioner, handel og kontor samt renseanlæg) er moderat - mellem 1 og 4 % pr. år.

Den økonomiske vækst har stor betydning for det affald, der dannes. Men også andre faktorer har betydning for affaldsdannelsen. Initiativer til affaldsforebyggelse skal i nogle tilfælde tilpasses den enkelte sektor, i andre tilfælde til selve affaldsfraktionen. Der er derfor behov for at gennemgå de enkelte sektorer og fraktioner for at fastlægge de faktorer, der styrer affaldsdannelsen.

Vi ved, at der skal bruges forskellige strategier til at forebygge affald afhængig af, om der er tale om affald fra produktionen (procesaffald), om det er affald, som består af udtjente produkter, eller om det er restprodukter, f.eks. fra kulkraftværkerne.

Miljøstyring og renere teknologi kan begrænse mængden af virksomhedernes affald. Den produktorienterede miljøstrategi vil medføre, at produkternes levetid øges, at genanvendeligheden af kasserede produkter forbedres, og at produktdesignet også tager hensyn til affaldsperspektivet. For restprodukter er det helt andre forhold, der bestemmer mængderne. F.eks. er mængden af restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker direkte koblet til energipolitikken.

Gennemførelsen af den produktorienterede miljøpolitik vil få indflydelse på affaldsområdet, men der vil gå en årrække, før fremtidens produkter bliver til affald. I en lang periode vil affaldet derfor bære præg af de "gamle" produkter, som blev produceret tidligere. Dertil kommer den omfattende import af varer, hvor denne miljøpolitik må forventes at slå igennem senere end for danskproducerede varer.

Affaldssammensætningen er et resultat af forskellige aktiviteter i samfundet; de daglige aktiviteter i hjemmene, på arbejdet og i den industrielle produktion. Og aktiviteterne ændres som følge af mange forskellige påvirkninger.

Ansvaret for at løse problemet med de stigende affaldsmængder hviler på alles skuldre. Der vil i 1999 blive afholdt en konference, hvor involverede parter vil mødes og bidrage til et forpligtende samarbejde om forebyggelse af affald.

Samspillet mellem den danske affaldsmodel og EU

Den danske affaldsmodel er opstået som et resultat af et samspil mellem EU-reglerne og den nationale regulering.

EU-reguleringen lægger de overordnede rammer og principper for affaldshåndteringen. Selve organiseringen af affaldsstrukturen og indarbejdelsen af EU-reglerne i den danske lovgivning er derimod en national opgave.

Danmark er, ligesom en række af de øvrige EU-lande, langt fremme på affaldsområdet. Sammen med disse lande er det lykkedes at få centrale elementer i den danske affaldsmodel indarbejdet i EU-reguleringen. Som eksempel kan nævnes affaldshierarkiet, kildesortering, godkendelseskrav for behandlingsanlæg og etablering af dataindsamling. På et område skiller Danmark sig markant ud fra de andre europæiske lande. Vi forbrænder en meget stor del af vores affald og deponerer meget lidt.

Udvikling af miljørigtige produktdesign vil som nævnt på længere sigt få mærkbar indflydelse på affaldets sammensætning. Et dansk produktdesign skal suppleres med en international indsat, fordi der sker en omfattende import af varer fra udlandet. Den produktorienterede miljøpolitik har derfor en international vinkel.

Vi skal fortsat videreudvikle den danske affaldsmodel. Der er stadig mange miljøproblemer knyttet til vores måde at håndtere affaldet på. Vi skal i samarbejde med andre lande finde nye affaldsløsninger, der minimerer de effekter, affaldshåndteringen har i dag, og vores erfaringer skal videregives til EU og de andre medlemsstater, ligesom vi skal lade os inspirere af andre landes løsninger. Ved at samarbejde for en bedre affaldshåndtering i EU-regi kan vi nå betydelige resultater.

Grænseoverskridende transporter af affald

Der er i dag kontrol med affald, som transporteres over grænserne. Der er forskellige muligheder for at styre affald afhængig af, om det skal bortskaffes eller nyttiggøres. Særlige krav til affaldsbehandlingen kan eksempelvis anvendes til at styre transporten. Formålet er at sikre, at affaldet underkastes en miljømæssig god behandling.

Affald til nyttiggørelse
Har vi en markant bedre nyttiggørelsesmetode i Danmark, må vi benytte os af den. Vi kan styre eksporter af affald til nyttiggørelse, når der er fastsat specifikke krav til behandlingen i den nationale lovgivning eller kommunale regulativer. I dag har vi fastsat særlige behandlingskrav for køleskabe og elektronikaffald. Der er planer om at stille krav til behandling af biler, og det overvejes at fastsætte krav til batterier, PVC, shredderaffald og forbrændingsegnet affald (se bilag A). Eksport af affald til nyttiggørelse vil kun tillades efter konkrete vurdering af, om behandlingskravene er overholdt. Hvis der ikke er fastsat behandlingskrav, vil transporten kun kunne hindres, hvis miljøhensyn eller hensyn til beskyttelse af menneskets liv og sundhed gør sig gældende.

Affald til bortskaffelse
I tilfælde af, at der i Danmark findes egnede anlæg til bortskaffelse af affaldet, vil eksport af affald til bortskaffelse ikke være tilladt. Dette sker under hensyntagen til princippet om nærhed, prioritering af nyttiggørelse og tilstrækkelig egenkapacitet både nationalt og på fællesskabsplan. Forbudet vil blive indarbejdet i lovgivningen.

Import af affald til bortskaffelse i Danmark er ikke tilladt. En undtagelse er, hvis der er tale om affald, som fremstilles i så begrænsede mængder i et andet EU-land, at oprettelsen af nye specialiserede bortskaffelsesanlæg inden for denne stat er uøkonomisk. Forbudet vil blive indarbejdet i lovgivningen. Kommissionen vil blive underrettet om disse foranstaltninger i overensstemmelse med reglerne i Rådets forordning³.

Nyt fokus

• kvalitet i affaldsbehandlingen
• mindske miljøbelastningen
• udnyttelse af affaldets ressourcer

Affald 21 lægger op til et skift i fokus.

Det tidligere fokus på mængderne - det kvantitative - suppleres nu af kvalitative elementer, hvor udnyttelse af affaldets ressourcer, kvalitet i behandlingen og begrænsning af problemerne med de miljøbelastende stoffer kommer i fokus.

Gennemførelsen af Affald 21 vil give en miljømæssig forbedring af affaldshåndteringen i Danmark - mindre ressourcetab og større kvalitet i affaldsbehandlingen. Planen afspejler tankegangen i det økologiske råderum og vil give borgere og virksomheder mulighed for i større grad at deltage i affaldsløsninger.

Affaldshåndteringen år 2004

• 64 % genanvendelse
• 24 % forbrænding
• 12 % deponering

De nye nationale målsætninger⁴ for affaldshåndteringen betyder i forhold til i dag større genanvendelse og mindre deponering. Målsætningerne er opstillet ud fra en vurdering af initiativernes virkning samt et skøn over affaldsmængderne i år 2004.

Deponeringsbehovet falder

Målet er, at det samlede deponeringsbehov i år 2004 skal falde med godt 500.000 tons i forhold til den mængde, der blev deponeret i 1997, som følge af øget genanvendelse og øget forbrænding. Det er et fald på 25 % i forhold til 1997. Det er særligt affaldet fra industri og restprodukter fra kulkraftværker, der bidrager hertil.

Deponeringsstoppet har bevirket, at vi samlet får udnyttet ressourcerne i affaldet bedre ved at forbrænde det - men det har samtidig givet nye udfordringer på affaldsområdet. Målet er nu at flytte en større del af det forbrændingsegnede affald til genanvendelse - og samtidig flytte ikke-brændbart affald direkte fra deponering til genanvendelse.

Kapacitet
Der er frem til 2004 tilstrækkelig deponeringskapacitet på landsplan, men der er samtidig store regionale forskelle.

Genanvendelsen stiger

Vi kan gøre genanvendelsen endnu bedre, end den er i dag. Initiativerne i planen vil øge genanvendelsen med 270.000 tons. Det er en stigning på 1 % i forhold til 1997. Der sker en procentmæssig stigning indenfor alle sektorer - undtagen for kommunale renseanlæg samt byggeri og anlæg.

Umiddelbart giver tallene indtryk af, at målet for genanvendelse stort set er nået, men her vægter bygge- og anlægsbranchen meget i det samlede regnestykke. Mange af de nye initiativer er ikke rette mod affaldstunge fraktioner, men i højere grad mod lette, men vigtige fraktioner som plast og papir samt mod fraktioner, der i dag indeholder miljøbelastende stoffer.

Som følge af affaldsforebyggende initiativer i regeringens energihandlingsplan Energi 21 vil mængden af restprodukter fra kulfyrede kraftværker, der i høj grad genanvendes, falde betydeligt.

Mere forbrænding

Den samlede mængde affald, der skal forbrændes i 2004 vil, sammenlignet med 1997, stige⁵. Planens initiativer for øget genanvendelse vil flytte affaldet væk fra forbrænding, men andre faktorer trækker i modsat retning. Først og fremmest forventes stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald at flytte store mængder affald fra deponering til forbrænding. For det andet vil en stigning i affaldsmængder frem til år 2004 give mere affald til forbrænding.

Kapacitet
Imødegåelse af det øgede kapacitetsbehov og skærpede miljøkrav⁶ rummer en række udfordringer, som bør løses i tæt samarbejde mellem kommuner, amter og nationale myndigheder. Målet er, at kapaciteten tilpasses det helt nødvendige behov, og at kapaciteten placeres i områder, hvor der opnås bedst mulig energiudnyttelse og størst muligt CO₂-fortrængning under hensyn til princippet om regional selvforsyning. Der vil ske en styrkelse af koordineringen af forbrændingskapaciteten eller blive udarbejdet regler, der sikrer en samlet planlægning på nationalt og regionalt niveau, således at miljømæssige og økonomiske hensyn sikres bedst muligt.

Bedre kvalitet i affaldsbehandlingen

Udvikling af nye behandlingsmetoder er i gang for en række affaldsfraktioner, men der er stadig lang vej, før alle metoder kan fungere i fuldt omfang. Effekten af nye behandlingsmetoder kan derfor ikke måles nu og her - det er en udvikling, som vil kunne ses over en årrække. Når processerne er færdigudviklede, skal der etableres separate indsamlinger af de miljøbelastende og genanvendelige affaldsfraktioner.

En foreløbig opgørelse over effekten af indsatsen på elektronik, biler, batterier og imprægneret træ viser følgende:

40% af kobbermængden genanvendes
På elektronikområdet forventes det, at der vil blive flyttet omkring 25.000 tons elektronikaffald fra forbrænding og deponering til genanvendelse. Affaldet har et indhold af kobber, der svarer til 40% af den mængde, som i dag forbrændes eller deponeres.

25 tons bly genanvendes
Fra behandling af bilerne vil der blive sorteret 25 tons bly til genanvendelse.

6 tons cadmium
Ved indsamling og behandling af alle Ni-Cd-batterier vil 6 tons Cd blive fjernet fra affaldet.

25 tons arsen - 75 tons krom
Ved separat behandling af imprægneret træ vurderes det, at der i år 2004 vil komme ca. 25 tons arsen og 75 tons krom mindre til den traditionelle affaldsbehandling.

Affaldsforebyggelse

I Affald 21 er affaldsforebyggelse et vigtigt element. Affaldsforebyggelse kan allerede nu iværksættes over for fraktioner, hvor vi kender de faktorer, som styrer affaldsdannelsen. For kulfyrede kraftværker ved vi i dag, at energiomlægningen vil medføre en betydelig reduktion af restprodukterne inden for de næste 30 år.

Danskernes forbrugsvaner er afgørende for udviklingen i affaldsmængderne fra husholdninger. Der skal derfor via informationskampagner sættes øget fokus på sammenhængen mellem materielt forbrug og affaldsmængder.

Resultaterne for sektorerne

For at målene for år 2004 skal opfyldes, forudsætter det bl.a., at staten og kommunerne udarbejder de nødvendige regler og regulativer, og at borgerne og virksomhederne bidrager til fornuftige affaldsløsninger.

De udviklings- og informationsaktiviteter, som er nævnt i planen, forudsætter et betydeligt tilskud fra Miljørådet for renere produkter. Der er behov for at undersøge, hvilke supplerende finansieringsmuligheder, der kan etableres for at styrke visse områder, så affaldshåndteringen kan løftes systematisk i hele landet.

 Billedet af de enkelte sektorer er følgende:

Affaldsforbrændingsanlæg i år 2004  - 70% genanvendelse
En række miljøbelastende fraktioner må ikke længere anvises til bortskaffelse på traditionelle affaldsforbrændingsanlæg. Dette gælder bl.a. elektronikaffald, imprægneret træ og PVC. Stabiliseret røggasrensningsaffald skal deponeres i 3 landsdækkende deponier. Genanvendelsen af affald fra affaldsforbrændingsanlæg skal mindst være 70 % i år 2004 (77 % i 1997).

Bygge- og anlægsaffald i år 2004 - 90% genanvendelse
Genanvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet skal fastholdes på det nuværende høje niveau, og de miljøbelastende stoffer og materialer fra byggesektoren skal indsamles og behandles separat. Dette gælder PVC, elektriske og elektroniske produkter samt imprægneret træ. Genanvendelsen skal være 90% i år 2004 (92% i 1997).

Genanvendelsen af husholdningsaffaldet vil stige frem til år 2004. Genanvendelsen af dagrenovation og storskrald skal øges, og det høje niveau for haveaffald skal fastholdes.

Dagrenovationen i år 2004 - 30 % genanvendelse
For dagrenovationen vil indførelse af henteordninger for papir fra husholdninger og styrket information om glasindsamling øge genanvendelsen. Genanvendelsen af det organiske affald vil, i takt med at biogasteknologien udvikles og anlægskapaciteten udbygges, blive øget, og landsdækkende indsamlinger vil på sigt blive indført. Målsætningen for genanvendelse af dagrenovation er 30 % i år 2004. Den langsigtede målsætning på 40 - 50 % genanvendelse fastholdes (15% i 1997).

Storskrald i år 2004 - 25 % genanvendelse
Genanvendelse af storskraldet skal øges ved yderligere kildesortering af genanvendelige fraktioner f.eks. pap. Krav til kildesortering på containerpladser vil blive overvejet. Genanvendelsen skal nå 25 % i år 2004 (17% i 1997).

Industrien i år 2004 - 65 % genanvendelse
Affaldet fra industrien skal i stigende grad genanvendes fremfor at deponeres, og de miljøbelastende stoffer i affaldet skal håndteres med bedre behandlingsmetoder. Dette gælder for støberier, shredderaffald, elektriske og elektroniske produkter m.v. Genanvendelsen skal øges f.eks. ved etablering af affaldsbørser. Genanvendelsen skal nå 65 % i år 2004 (58% i 1997).

Institutioner, handel og kontor i år 2004 - 50 % genanvendelse
Genanvendelsen fra institutioner, handels- og kontorvirksomheder skal øges ved at styrke indsamlingen af genanvendelige materialer. Dette kan ske ved forbedret information og vejledning fra særlige affaldskonsulenter og ved øget tilsyn fra kommunernes side. Indsatsen rettes særligt mod fraktioner som batterier, biler, dæk, kølemøbler, PVC, elektriske og elektroniske produkter, pap og papir samt spildolie. Genanvendelsen skal nå 50 % i år 2004 (38% i 1997).

Renseanlæg i år 2004 - 50% genanvendelse
Både gødningsindholdet og energiindholdet i kommunalt spildevandsslam skal udnyttes, men p.g.a. skærpede krav til indholdet af visse organiske kemiske stoffer i slammet, forventes det nuværende høje niveau for udbringning af slam på landbrugsjord ikke at kunne opretholdes. Målet er derfor at fastholde 50% genanvendelse i år 2004 (70% i 1997).

Restprodukter fra kulfyrede kraftværker i år 2004 - 90% genanvendelse af bundaske og flyveaske
Mængden af restprodukter fra kulfyrede kraftværker forventes at falde væsentligt som følge af Energi 21. Genanvendelsen af restprodukterne kan derfor øges til 90% i år 2004 (73% i 1997). Desuden skal det sikres, at de stigende mængder af bioaske genanvendes miljømæssigt forsvarligt.

_______________________________

¹ Regeringens skriftlige redegørelse om affald blev fremlagt den 29. januar 1998 og behandlet ved en forespørgselsdebat i Folketinget om affaldsområdet den 17. februar 1998.