[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Affald 21

2. Den danske affaldsmodel

2.1 Fokusskift på affaldsområdet

Den danske affaldsmodel består af et samlet system af affaldsforebyggelse, indsamling og behandling, som hviler på det grundprincip, at koordinering af affaldshåndteringen er en offentlig opgave.

Det er kommunerne, der har ansvaret for håndteringen af alt affald i Danmark⁷

I Danmark har man således, i modsætning til en række andre lande valgt at håndtere erhvervsaffald og husholdningsaffald - herunder emballageaffald og farligt affald, inden for et samlet kommunalt affaldssystem.

For nogle genanvendelige fraktioner er der indført indsamlingssystemer med kildesortering, som borgere og virksomheder deltager i og bakker op omkring. Netop princippet om kildesortering af affaldet er et af de centrale elementer i den danske affaldsmodel.

Det er kommunernes opgave at sikre, at affaldshierarkiet efterleves, herunder at visse typer af affald genanvendes i overensstemmelse med specifikt fastsatte krav.

Man har generelt søgt at løse affaldsproblemet ved kilden ved introduktion af renere teknologi, og som det seneste er miljøstyring, miljøledelse, grønne regnskaber samt lignende instrumenter blevet udviklet. Dette har betydet, at affald ikke alene betragtes som en miljøbelastning, men i stigende grad også som en ressource.

Kommunen kan vælge selv at forestå opgaveløsningen, eller den kan vælge at overdrage opgaveløsningen til et kommunalt fællesskab.

Endelig kan kommunen vælge at lade driftsopgaverne løse i privat regi.

Kommunale fællesskaber
I praksis har kommunerne grebet opgaven med at håndtere affald meget forskelligt an. Store kommuner som København, Århus og Odense har således valgt at varetage en stor del af opgaverne selv. Langt de fleste af landets øvrige (mindre) kommuner har dog - navnlig af praktiske grunde - valgt at indgå i et samarbejde med en række andre kommuner med henblik på at løse centrale dele af opgaven i fællesskab. Dette er sket ved etablering af fælleskommunale affaldsselskaber. Oftest i form af kommunale fællesskaber godkendt efter § 60 i den kommunale styrelseslov⁸

Kommunernes håndtering af farligt affald er også grebet forskelligt an. Der er her etableret et net af fælleskommunale modtagestationer, som dækker de fleste kommuner i landet. Enkelte kommuner varetager selv håndteringen af farligt affald.

Der findes pr. 1. januar 1998 35 fælleskommunale affaldsselskaber og 18 fælleskommunale modtagestationer, der alle er godkendt efter §60 i den kommunale styrelseslov.

Der er endvidere etableret andre selskabskonstruktioner med henblik på håndtering af affald. I nogle af dem er kommunerne blandt deltagerkredsen.

- indsamling/transport

Driften af de kommunale ordninger for husholdningsaffald foretages af såvel kommuner eller kommunale selskaber som private affaldsentreprenører, mens håndteringen af erhvervsaffald oftest foregår i privat regi.

Indsamlingen af såvel husholdnings- som erhvervsaffald forestås typisk af private entreprenører.

Genanvendelse af affald foregår oftest i privat regi. En række af de fælleskommunale affaldsselskaber driver dog også genanvendelsesvirksomhed. Årsagen hertil er navnligt et ønske om at sikre miljømæssig genanvendelse af affaldsprodukter, uafhængig af bl.a. markedets varierende efterspørgsel af de pågældende genanvendelsesprodukter.

- forbrænding

Forbrænding af affald er i praksis et offentligt anliggende - typisk kommunalt/fælleskommunalt. Herudover eksisterer der en række forbrændingsanlæg, der ikke er kommunale fællesskaber, godkendt efter den kommunale styrelseslov §60. Ejerforholdene er meget forskellige. Flere af anlæggene er eksempelvis ejet af eldistributionsselskaberne.

Anlæg for deponering af affald må som hovedregel kun ejes af offentlige myndigheder.

Der anvendes en bred vifte af virkemidler, der understøtter og kendetegner den danske affaldsmodel. Disse er beskrevet i bilag A. EU-lovgivningen og den danske affaldslovgivning opstiller målsætninger og krav vedrørende håndtering af affald i relation til udarbejdelse af affaldsplaner. I bilag A redegøres der for sammenhængen mellem disse.

Grænseoverskridende transporter af affald sker efter en særlig procedure, hvor principper som forudgående anmeldelse, godkendelse og sikkerhedsstillelse er grundlæggende elementer.

Miljøstyrelsen er den kompetente myndighed
Miljøstyrelsen er den kompetente myndighed i forbindelse med administrationen af ordningen, som foregår i et tæt samarbejde med kommuner og amter.

Tilsyn
Kommunerne fører, med bistand fra politiet, tilsyn med, at bestemmelserne om grænseoverskridende transport af affald overholdes. Dog fører amtsrådet tilsyn, når det gælder import af affald til danske virksomheder, som amtet i forvejen har tilsynet med i medfør af Miljøbeskyttelseslovens §66, samt på vejene

2.1 Fokusskift på affaldsområdet

Med Affald 21 lægges der op til et fokusskift på affaldsområdet.

• kvalitet i behandlingen
• mindsket miljøbelastning
• øget ressourceudnyttelse

Hidtil har der været fokuseret på det kvantitative i prioriteringen - dvs. affaldsminimering og øget genanvendelse. Nu skal der også fokuseres på kvalitative mål - vi skal have mere kvalitet i behandlingen af affaldet. Det vil sige mindsket miljøbelastning og bedre udnyttelse af ressourcerne på en økonomisk forsvarligt måde.

Begrebet "udnyttelse af affaldets ressourcer" skal forstås meget bredt. Ved ressourcer forstås både de energiressourcer, der skal anvendes til at fremstille "affaldet", de råvareressourcer, som affaldet består af, samt den energireserve, som kan udnyttes, hvis affaldet forbrændes.

Der kan ske et direkte genbrug af produkterne. Her bevares såvel råvarerne, som den energi, der er anvendt til fremstilling af produkterne. Det danske returflaskesystem er et godt eksempel herpå.

Man kan også forarbejde affaldet, så råvaren kan bruges i fremstilling af nye produkter (genanvendelse). Ved genanvendelse udnyttes råvaren flere gange. Vi sparer på de jomfruelige råvarer og energien, der er brugt til produktion af disse. Samtidig bevares affaldets energiindhold, som til sidst kan udnyttes, f.eks. ved forbrænding.

En anden form for genanvendelse kan bestå i at udvinde råstoffer fra affaldet. Det kan eksempelvis være kobber eller bly. Man opnår flere gevinster ved dette. Vi sparer på de jomfruelige råvarer, vi mindsker spredningen af stofferne - som kan udgøre en miljøfare - samtidig med, at de i stedet udnyttes igen i nye produkter.

Ved energiindholdet i affaldet skal der både ses på den energimængde, der er anvendt til fremstilling af produktet, og på den energireserve, som kan udnyttes ved forbrænding af produktet. Ved bioforgasning af organisk dagrenovation kan både gødnings- og energiindhold udnyttes, hvilket er bedre end ved forbrænding. De nævnte forhold er sammen med andre faktorer vigtige, når de fremtidige valg af behandlingsmetoder skal besluttes.

Forholdene kan være forskellige fra en affaldsfraktion til en anden, og valget af metode vil være afhængig af de til enhver tid tilgængelige behandlingsmetoder og logistiske forhold. Vi må imidlertid konstatere, at teknologiudvikling ikke sker af sig selv på affaldsområdet. Det skyldes, dels at kompetencen på affaldsområdet er decentralt placeret, dels at kilderne for flere affaldsfraktioner er spredt ujævnt over landet. En affaldsfraktion kan f.eks. findes i mange kommuner i en lille mængde. Andre affaldsfraktioner kan forekomme i store mængder i få kommuner. Forsyningsgrundlaget kan derfor være usikkert. Dette skaber barrierer for at gå foran og udvikle rentable indsamlingssystemer og behandlingsmetoder.

Samtidig varierer markedspriserne meget. Disse udsving betyder, at kapitalinvesteringer i sektoren er meget risikobetonede. Der mangler incitament til at investere i udvikling af nye anlæg og bringe dem i kommerciel anvendelse.

Det vil fortsat være kommunerne, som er ansvarlige for udviklingen af affaldsløsninger, men kommunerne skal være fleksible og åbne over for at inddrage den faglige kompetence i andre kommuner og private virksomheder og for statslige løsninger.

Dette bliver især aktuelt med Affald 21, idet flere og flere fraktioner skal indsamles og behandles separat, og nye behandlingsmetoder skal udvikles til behandling af disse. Nye behandlingsmetoder skal tilpasses fremtidens affald. Kommunerne skal forberede sig på at omstille sig til den alternative håndtering af konkrete affaldsfraktioner.

Kommunerne samarbejder i dag om genanvendelse af f.eks. papir og pap, og batterier bliver indsamlet særskilt og oparbejdet i udlandet. Det kan blive nødvendigt at udbygge og indtænke et større samarbejde mellem flere aktører i valg af nye affaldsløsninger med det formål at øge kvaliteten i affaldsbehandlingen.

Kommunerne skal derfor være indstillede på at arbejde sammen - og arbejde på tværs af landegrænserne - ved udvikling af affaldsløsninger.

Redegørelse om affald
Fokus på de kvalitative elementer i affaldshåndteringen er ligeledes et af hovedbudskaberne i regeringens Redegørelse om affald - Affald 21 fra januar 1998.

Bedre behandlingskvalitet er en af forudsætningerne for at sikre opfyldelse af målsætningerne om, at spredningen af de miljøbelastende stoffer minimeres, og udnyttelsen af ressourcerne optimeres.

Fokus på de miljøbelastende stoffer kom med opfølgningen på den Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse 1995, som Folketinget vedtog i

november 1995. Heraf fremgår det, at et af de fire vigtigste miljøpolitiske indsatsområder i de kommende år er udfasningen af miljøfremmede stoffer.

Samtidig er der i regeringsgrundlaget fokus på kemikalieområdet.

I forbindelse med dette fokusskift spiller to andre strategier på miljøområdet en central rolle.

I regeringens redegørelse om de kommende initiativer på kemikalieområdet fra maj 97 og Miljøstyrelsens redegørelse om den produktorienterede miljøindsats peges der på redskaber i forbindelse med det forebyggende arbejde, hvor kildeopsporing og begrænsning i anvendelse af uønskede stoffer er vigtige elementer.

Listen over uønskede stoffer
Desuden har Miljøstyrelsen udarbejdet en liste over stoffer, der er uønskede i produkter. Listen er udarbejdet på baggrund af viden om stoffernes skadelige virkning på mennesker og/eller miljøet. I udvælgelsen er der taget hensyn til problemer, der kan opstå såvel ved produktion og anvendelse som i forbindelse med affaldsbortskaffelsen.

Listen er et vigtigt redskab til at identificere de stoffer, der - også - giver problemer i affaldet og skal derfor anvendes i det grundlæggende arbejde med at udvikle renere teknologier og med at substituere de miljøbelastende stoffer med mindre miljøbelastende stoffer.

Det vil imidlertid tage en årrække, førend produktpolitikken får effekt på affaldet og de uønskede stoffer bliver substitueret. Varernes levetid er en vigtig faktor, når affaldets karakter skal ændres.

Derfor skal der sideløbende med denne forebyggende indsats etableres et moderne affaldsbehandlingssystem, som kan tage hånd om det affald, der nu engang er produceret - her og i udlandet - og som vil bære præg af de gamle produkter, der vil være på markedet i en årrække frem i tiden.

______________________________