| [Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] Affald 213. Initiativer3.1 Generelle indsatsområder I den danske affaldsstrategi har der hidtil været fokuseret på affaldsforebyggelse, øget genanvendelse og mindsket deponering. Det skal der stadig fokuseres på, men nu skal kvaliteten i behandlingen af affaldet forbedres. Miljøbelastningen fra de kemiske stoffer skal mindskes, og ressourcerne i affaldet skal udnyttes. For at realisere Affald 21 skal der iværksættes initiativer på flere niveauer. Nogle af initiativerne er af mere generel art, andre skal tilpasses den enkelte sektor eller rettes mod selve affaldsfraktionen. Det forudsætter bl.a., at staten og kommunerne lever op til deres forpligtigelser, herunder udarbejder de nødvendige regler og regulativer, og at borgerne og virksomhederne bidrager til fornuftige affaldsløsninger. De udviklings- og informationsaktiviteter, der er nævnt i planen, forudsætter et betydeligt tilskud fra Miljørådet for renere produkter, men der er behov for at undersøge, hvilke supplerende finansieringsmuligheder, der kan etableres for at styrke teknologiudviklingen. Affaldet kan opdeles efter de kilder, det kommer fra (sektorer). Det drejer sig om affaldsforbrændingsanlæg; byggeri og anlæg; husholdninger; industri; institutioner, handel og kontor; kraftværker og renseanlæg. Af den samlede mængde affald bidrager bygge- og anlægssektoren med 27%, husholdning med 22%, industri med 21%, institutioner/ handel og kontor med 7%, kraftværkerne med 13%. Renseanlæg bidrager med 10%.(se figuren9). Restprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæggene er ikke afbildet som en del af den totale mængde affald på figuren. Det skyldes, at affaldet i givet fald ville blive opgjort to gange.
I det følgende vil initiativerne kort blive gennemgået: Først nogle generelle initiativer, dernæst en række initiativer opdelt efter de sektorer, affaldet kommer fra. En mere detaljeret beskrivelse af initiativerne findes i bilagene A til E. 3.1 Generelle indsatsområder I Danmark blev der i 1997 produceret 12,9 millioner10 tons affald. Af den samlede mængde affald var mindre end 2% farligt affald og 7% emballageaffald. Udviklingen i affaldsmængderne På trods af de stigende affaldsmængder er det tidligere mål for genanvendelse år 2000 nået11. Det har især været bygge- og anlægssektoren, der har bidraget til den høje genanvendelse. Affaldsforebyggelse Folketinget har vedtaget, at de samlede affaldsmængder skal stabiliseres. Affaldsforebyggelse er en meget svær opgave, der skal løses. Regeringen vil tage sin del af opgaven, men alle dele af samfundet har et ansvar. Det har vist sig, at økonomien er den styrende faktor for 80% af stigningen i affaldsmængderne, men økonomien spiller ikke lige meget ind for alle fraktioner. Den resterende del af stigningen skyldes andre faktorer, som f.eks. ændringer i lovgivningen og borgernes adfærd. For at bryde den generelle stigende udvikling i affaldsdannelsen er det nødvendigt at klarlægge mekanismerne bag affaldsproduktionen i de enkelte sektorer og for de forskellige fraktioner og på dette grundlag tilpasse initiativerne (se bilag B om affaldsmængder). Ansvaret for at løse problemet med de stigende affaldsmængder hviler på alles skuldre. Der vil i 1999 blive afholdt en konference, hvor alle involverede parter vil mødes og bidrage til et forpligtende samarbejde om forebyggelse af affald. Affaldsdata Forudsætningen for en øget kvalitet i affaldsbehandlingen er, at der er et godt datagrundlag - ikke blot for at udpege nye indsatsområder, men også for at se, om de igangsatte initiativer rent faktisk giver det forventede resultat (se bilag B om datagrundlag). Teknologiudvikling En øget kvalitet i affaldsbehandlingen forudsætter, at der udvikles nye teknologier på området. Der er flere barrierer, der hindrer, at udviklingen sker automatisk. Barriererne er f.eks. den decentrale kompetence på affaldsområdet, vekslende markedspriser, samt at affald fremkommer mere eller mindre ujævnt over landet (se bilag B om teknologiudvikling). Danmark har på affaldsområdet været med i front, når det gælder det teknologiske niveau i affaldsbehandlingen. Hvis der på et overordnet niveau skal udvikles teknologier, som er tilpasset fremtidens affald, er der behov for en intensiv indsats, så opgaven kan løses systematisk i hele landet. Regeringen vil i samarbejde med aktørerne på området vurdere, hvor der er behov for en yderligere indsats, og hvorledes denne indsats bedst kan understøttes. Afgifter Affaldsafgift Emballageafgift Kapacitet for affaldsforbrændingsanlæg Tilpasning af kapaciteten Målet er, at forbrændingskapaciteten tilpasses det helt nødvendige behov, og at den placeres i områder, hvor der opnås bedst mulig energiudnyttelse og størst mulig CO2-fortrængning under hensyn til princippet om regional selvforsyning. I fremtiden skal opførelse af nye anlæg, udtagning af drift eller omstilling til kraftvarmeproduktion koordineres tættere. En stor del af forbrændingsovnene producerer i dag alene varme og ikke kraftvarme. Det skønnes, at der også efter år 2000 vil være behov for at udnytte kapaciteten i flere af disse ovne. Brugen skal løbende vurderes særligt under hensyn til størst mulig energiudnyttelse og de skærpede miljøkrav. Der vil ske en styrkelse af koordineringen eller blive udarbejdet regler, der sikrer en samlet planlægning på nationalt og regionalt niveau, således at miljømæssige og økonomiske hensyn sikres bedst muligt. Kapaciteten for deponeringsanlæg Der er frem til år 2004 tilstrækkelig deponeringskapacitet på landsplan, men der er samtidig store regionale forskelle bl.a. også afledt af mulighederne for at finde egnede steder til lokalisering af deponeringsanlæggene. Herudover viser praksis, at planlægningen på området bør gennemføres med en 12-års tidshorisont. Kapacitetsovervejelserne bør derfor række længere frem end de 4 år, som ofte er praksis i planlægningen. 3.2 Sektorer og fraktioner Opdelingen af affaldet efter kilde er hensigtsmæssig. Inden for hver sektor produceres der som regel affald af samme type, og indsamlingsformen er tilrettelagt derefter. I det følgende beskrives indsatsen i hver sektor. Det vil under hver sektorbeskrivelse fremgå, hvorledes de enkelte mål nås, herunder hvilke fraktioner der vil blive iværksat initiativer over for, og hvilke indsatser som i dag fungerer tilfredsstillende (se endvidere bilag D om sektorer og bilag E om fraktioner). 3.3 Affaldsforbrændingsanlæg Mål år 2004 - 70 % genanvendelse af de samlede affaldsmængder fra
forbrændingsanlæg Der tilføres i dag fraktioner til affaldsforbrændingsanlæggene, som ikke længere anses for at være forbrændingsegnede. Det er fraktioner som PVC, imprægneret træ samt elektriske og elektroniske produkter. Affaldsforbrændingsanlæggene skal fremover så vidt muligt friholdes for disse fraktioner. I det kommende direktiv om affaldsforbrænding vil Danmark arbejde for, at direktivet kommer til at indeholde principper for forbrænding af visse fraktioner. Kvaliteten af restprodukterne skal øges. Desuden skal både genanvendelsen og deponeringen af restprodukterne ske under størst mulig hensyntagen til beskyttelse af grundvandsressourcerne. Dette indebærer bl.a. udvikling af nye behandlingsmetoder for røggasrensningsaffaldet. Affaldsforbrændingsanlæg, initiativer
Initiativer, der reducerer ressourcetabet Imprægneret træ indeholder ligeledes en række tungmetaller. Ved tilførsel af træet til affaldsforbrændingsanlæggene vil metallerne forurene restprodukterne. Imprægneret træ skal fremover håndteres som ikke-forbrændingsegnet affald og deponeres. Når der er udviklet bedre behandlingsmetoder, skal imprægneret træ indsamles særskilt med henblik på behandling. Ved forbrænding bevirker PVC, at der dannes en større mængde affald (røggasrensningsaffald), end der indfyres. Herudover indeholder PVC ofte tungmetaller, som forurener restprodukterne. PVC skal derfor udsorteres særskilt. Såfremt PVC-affaldet ikke kan genanvendes, skal det deponeres. Det anbefales, at kommunerne anviser PVC-affaldet til deponering i særlige celler, således at det eventuelt på et senere tidspunkt er muligt at føre affaldet til anden behandling. Når der er udviklet bedre behandlingsmetoder, vil der blive stillet nye krav om særlig håndtering af affaldet. En stor del af det hårde PVC-byggeaffald kan i dag genanvendes, og denne fraktion skal derfor anvises hertil. Røggasrensningsaffald er klassificeret som farligt affald14. Affaldet er tidligere blevet deponeret midlertidigt, idet der ikke har været udviklet egnede metoder til stabilisering af affaldet. Der er sket en formel udpegning af egnede deponeringslokaliteter, og depoterne skal nu etableres. Der vil fortsat blive arbejdet på at udvikle stabiliseringsmetoder til behandling af affaldet. Når deponeringsanlæggene er i drift, vil eksport af røggasrensningsprodukterne ikke længere være tilladt. I 1997 genanvendtes 82% af slaggerne15. Den fremtidige genanvendelse af slaggen skal fortsat ske under størst muligt hensyn til grundvandsressourcerne. Der vil i 1999 blive sendt en bekendtgørelse om regler for genanvendelse i høring, Med hensyn til udvikling af genanvendelsesmuligheder og behandlingsmetoder for restprodukter og røggasrensningsaffald forventes det, at der bliver etableret et tættere samarbejde mellem forskellige aktører på området. Der er taget initiativ til oprettelse af et nyt center for restprodukter. 3.4 Bygge og anlæg Mål år 2004
Bygge- og anlægssektoren er karakteriseret ved, at en meget stor del af affaldet genanvendes. Den høje genanvendelse skal fastholdes, idet der ved genanvendelse af affaldet spares på vigtige ressourcer. Målet i år 2004 er at øge genanvendelsen yderligere16. Stigningen i målsætningen for genanvendelse skal primært nås ved en fortsat udsortering af bygge- og anlægsaffald som asfalt, sten og beton i rene fraktioner, udsortering af PVC, imprægneret træ og elektriske og elektroniske produkter samt øget anvendelse af miljørigtig projektering. Mængden af bygge- og anlægsaffald udgjorde i 1997 ca. 3,4 mio. tons. Heraf skønnes mængden af PVC, imprægneret træ, elektriske og elektroniske produkter tilsammen at udgøre ca. 2% af den samlede mængde bygge- og anlægsaffald. Det forventes imidlertid, at mængden af PVC og imprægneret træ vil stige betydeligt i de kommende år. Det skønnes, at mængden af PVC og imprægneret træ i år 2004 vil udgøre ca. 60.000-70.000 tons. Behovet for at udsortere andre miljøbelastende fraktioner skal kortlægges. Byggeri og anlæg, initiativer
Initiativer, der øger kvaliteten af affaldsbehandlingen og mindsker ressourcetabet Imprægneret træ skal håndteres som ikke-forbrændingsegnet affald til deponering. Der findes endnu ikke en velegnet behandlingsmetode, men der foregår en del udvikling på området. Når der er udviklet bedre behandlingsmetoder, skal der etableres en særskilt indsamling af imprægneret træ. Konceptet miljørigtig projektering inddrager hensynet til affaldsforebyggelse og genanvendelse. Anvendelsen af miljørigtig projektering er i dag frivillig, men mulighederne for at stille krav til anvendelsen skal undersøges i samarbejde med By- og Boligministeriet. PVC-affald skal udsorteres separat. PVC-byggeaffald indeholder en stor mængde hård PVC, der i dag kan genanvendes. Genanvendeligt hårdt PVC-byggeaffald skal derfor anvises til genanvendelse. Det PVC-affald, der ikke kan genanvendes, skal deponeres . Det anbefales, at kommunerne anviser PVC-affaldet til deponering i særlige celler, således at det eventuelt på et senere tidspunkt er muligt at føre affaldet til anden behandling. Når der er udviklet egnede behandlingsmetoder, vil der blive stillet nye krav om særlig håndtering af affaldet. I 1999 vil en bekendtgørelse om restprodukter og jord til bygge- og anlægsformål blive sendt i høring. Formålet er at sikre, at genanvendelsen sker under størst mulig hensyntagen til grundvandsressourcerne. Samlet betyder de nævnte initiativer, at målet om genanvendelse af 90% af bygge- og anlægsaffald sættes til 90% i år 2004. 3.5 Husholdninger Mål år 2004
Husholdningsaffald består af dagrenovation, storskrald og haveaffald. En lille del af husholdningsaffaldet er farligt affald. Der har været en stigning i mængden af husholdningsaffald, og hovedparten af denne stigning kan især tillægges en øget mængde haveaffald. Stigningen må i øvrigt ses i sammenhæng med en øget købekraft og et stigende privatforbrug i befolkningen. Der er ikke fastsat specifikke mål for genanvendelse, forbrænding og deponering for sektoren som helhed. Der skal sættes fokus på det materielle forbrug og de deraf følgende affaldsmængder. Samtidig skal et returflaskesystem fastholdes. Den vægtbaserede emballageafgift giver i et vist omfang producenterne et incitament til at reducere vægten af emballagerne og derved affaldsmængderne. Hvis emballageafgiften på et senere tidspunkt fastlægges på baggrund af emballagernes miljøbelastning, vil afgiften foruden at være affaldsforebyggende indebære et incitament til at reducere miljøbelastningen fra emballageaffaldet. For at nå målsætninger for dagrenovation, haveaffald og storskrald er det nødvendigt, at borgerne inddrages og deltager aktivt i de enkelte indsamlingsordninger. Dette indebærer, at informationsindsatsen i de enkelte kommuner skal øges for at skabe det bedst mulige kendskab til de konkrete affaldsordninger. Herudover skal borgerne i højere grad end tidligere have mulighed for at aflevere fraktioner, der indeholder miljøbelastende stoffer, til særskilt behandling. Et andet formål med denne informationsindsats i kommunerne er at skærpe borgernes interesse for at anskaffe produkter, der efter endt brug er mindst muligt miljøbelastende i affaldsleddet. Indsamlingen af husholdningsaffald finansieres i mange kommuner via et generelt renovationsgebyr. Det skal undersøges, hvorvidt et differentieret renovationsgebyr på en miljømæssig fornuftig måde vil øge borgernes incitament til at medvirke til øget genanvendelse og affaldsminimering. Dagrenovation Mål år 2004
Genanvendelsen af dagrenovation18 kan øges betydeligt, og der skal i de kommende år især sættes fokus på øget sortering og indsamling af glas, papir, plast samt den organiske fraktion i dagrenovationen. Mål på længere sigt
Et groft skøn viser, at de fire fraktioner tilsammen udgør ca. 84 % af den samlede mængde dagrenovation19. Dagrenovation, initiativer
Initiativer, der øger genanvendelsen Der skal etableres en særskilt ordning for elektriske og elektroniske produkter. I 1998 blev der udstedt en bekendtgørelse, hvis formål var at sikre en miljømæssig korrekt behandling af affaldet. Borgerne har en vigtig rolle i at udsortere det farlige affald fra de private husholdninger. Ofte vil en del af det farlige affald, p.g.a. manglende viden, havne i den kommunale dagrenovation. Kommunerne skal derfor øge informationen til borgerne om de ordninger, der eksisterer i de enkelte kommuner. Til hjælp for kommunerne vil der i 1999 blive udarbejdet en vejledning om farligt affald. Indsamlingen af glasaffald kan øges gennem en styrket information til borgerne. Der skal derfor iværksættes informationskampagner, der sigter mod at øge indsamlingen af emballageglas samt at reducere fejlsorteringen. Muligheden for at reducere skårprocenten af det indsamlede glas gennem bedre opsamlingsmateriel vil blive vurderet. Derudover vil markedet for genbrug af vinflasker og de miljømæssige effekter ved eksport af flasker blive vurderet. Et returflaskesystem sikrer et højt niveau af genbrug af emballager og hermed en betydelig reduktion af både affaldsmængde og ressourceforbrug. Der arbejdes fortsat på at udbygge erfaringsgrundlaget for biogasanlæg til behandling af organisk dagrenovation. Når dette grundlag er tilstrækkeligt, skal der indføres krav om indsamling af organisk dagrenovation. Der vil blive udarbejdet en status for genanvendelse af organisk dagrenovation og spildevandsslam, som eventuelt vil danne baggrund for en handlingsplan for genanvendelse af det organiske affald. Der skal etableres afleveringsmulighed for papemballage fra husholdningerne til genanvendelse. Det skal desuden vurderes, i hvilken udtrækning plastdunke skal indsamles og afsættes til genanvendelse. Afleveringen kan eventuelt etableres gennem storskraldsordningerne. Indsamlingen af papir fra husholdninger skal øges ved at benytte mere effektive indsamlingssystemer og indsamle flere typer papir. Ved at udbygge ordningen fra år 2000 med etablering af henteordninger fra husholdninger forventes en fordobling af indsamlingen. Sideløbende hermed vil de barrierer, der hindrer øget genanvendelse, blive vurderet. Der kan eksempelvis være tale om at anvende en alternativ lim- eller farvetype. Samlet betyder initiativerne, at genanvendelsen af dagrenovationen øges til 30% i år 2004 (15% i 1997). Især øget indsamling af papir og organisk dagrenovation indebærer, at målet for genanvendelse i år 2004 kan nås. Storskrald Mål år 2004
Genanvendelsen af storskrald kan øges dels ved at omlægge/forbedre de eksisterende ordninger, dels ved at inddrage borgerne aktivt i processen ved at kræve øget sortering af en række fraktioner20. Der vil især blive sat fokus på udsortering af elektriske og elektroniske produkter, imprægneret træ, kølemøbler og PVC. Et groft skøn viser at disse fraktioner tilsammen udgør ca. 12% af den samlede mængde storskrald21. Mange kommuner har inden for de sidste år etableret bemandede genbrugsstationer, og disse er ofte suppleret med indsamlingsordninger. Storskrald, initiativer
Initiativer, der øger genanvendelsen og sikrer bedre kvalitet i affaldsbehandlingen Der er i dag etableret en særskilt ordning for Ni-Cd batterier og blyakkumulatorer. Ordningen for blyakkumulatorer fungerer fint. Når der er udviklet bedre behandlingsmetoder til batterier, skal alle batterier indsamles. Der skal etableres en særskilt ordning for elektroniske og elektriske produkter. Der er i 1998 udstedt en bekendtgørelse herom22. Formålet er at sikre en miljømæssig korrekt behandling af affaldet. Bekendtgørelsen vil blive suppleret med en landsdækkende informationskampagne, og der vil blive udarbejdet en række miljøvejledninger. Endelig vil der blive udarbejdet miljømærkekriterier for flere produkter. I 1998 vil der blive etableret et produktområdepanel for elektronikområdet. Imprægneret træ skal fremover håndteres som ikke-forbrændingsegnet affald. Træet skal deponeres. Når der er udviklet bedre behandlingsmetoder, skal det indsamles særskilt. Kølemøbler skal fortsat indsamles med henblik på miljømæssig forsvarlig behandling af affaldet. CFCen skal udtages og opsamles, og der skal ske en ressourcemæssig udnyttelse af de genanvendelige fraktioner. PVC skal udsorteres separat. Det, der ikke kan genanvendes, skal anvises til deponering. Det anbefales, at kommunerne anviser affaldet til deponering i særlige celler, således at det er muligt eventuelt på et senere tidspunkt at føre affaldet til anden behandling. Når bedre behandlingsmetoder er udviklet, vil der blive stillet nye krav om særlig håndtering af affaldet. Samlet betyder initiativerne, at genanvendelsen af storskrald stiger til 25% i 2004 (17% i 1997). Initiativerne inden for elektriske og elektroniske produkter samt kølemøbler sikrer, at der sker en forbedring i kvaliteten af affaldsbehandlingen. Ca. 50.000 tons, svarende til halvdelen af den samlede mængde affald i form af elektriske og elektroniske produkter, er typisk endt i storskraldet. De nye initiativer på området indebærer, at disse mængder vil blive flyttet op i den bedste kategori i behandlingshierarkiet, nemlig fra forbrænding og deponering til genanvendelse. Haveaffald Mål år 2004
Hjemmekompostering af haveaffald er blevet fremmet i en længere årrække gennem informationsmateriale og -kampagner. Kommunerne har frivilligt etableret ordninger og anlæg for kompostering af haveaffald. Genanvendelsen af haveaffald forventes ikke at kunne øges yderligere23. Den nuværende indsats vil blive fastholdt, og der forventes ikke iværksat nye initiativer på området. 3.6 Industri Målet for genanvendelse af industriaffald år 2000 er allerede nået men mængden af affald, der deponeres, er for stor. Der skal derfor sættes målrettet ind på at nedbringe mængden af affald til deponering samtidig med, at genanvendelsesprocenten skal øges til 65%. Mål år 2004
Målet i år 2004 er at nedbringe mængden til deponering til højst 15%. En undersøgelse viser, at shredderaffald og støberiaffald udgør 27% af det industriaffald, der blev deponeret i 1997, svarende til ca. 190.000 tons24. Andre fraktioner skal udsorteres med henblik på at øge genanvendelsen. Fraktionerne fremgår af oversigten nedenfor. Mængden af de fraktioner, der iværksættes initiativer over for, udgør skønsmæssigt tilsammen ca. 22% af den samlede mængde industriaffald. De primære fraktioner er elektriske og elektroniske produkter, papir og pap, PCB/PCT, bilaffald, herunder shredderaffald samt støberiaffald, som mængdemæssigt og miljømæssigt er vigtige fraktioner. Der skal fokus på virksomhedernes affald. Oplysninger om affald skal opprioriteres. Det vil der blive taget hensyn til ved evalueringen af de grønne regnskaber og ved implementering af IPPC-direktivet. Der skal afholdes en workshop om hvorledes genanvendelsen kan øges, herunder eksempelvis ved etablering af affaldsbørser. Erfaringer med erhvervsaffaldskonsulenter vil blive evalueret. Industri, initiativer
Initiativer, der reducerer ressourcetabet og nedbringer mængden af affald til
deponering Endnu er der i Danmark ikke udviklet en teknik til behandling af shredderaffald. Der er en metode under udvikling. Metoden er ikke afprøvet i fuld skala endnu. Når en behandlingsteknik er udviklet, vil der blive stillet krav om særlig håndtering af affaldet. Store dele af affaldssandet fra støberierne kan teknisk set genanvendes i dag. Det skal derfor sikres, at alle støberier i Danmark arbejder på at genanvende affaldssandet. Muligheder for at genanvende andre affaldsfraktioner fra støberier skal undersøges. Initiativer, der støtter dette, vil blive fremmet. Initiativer, der øger genanvendelsen og øger kvaliteten i affaldsbehandlingen Der skal etableres en særskilt ordning for elektriske og elektroniske produkter. I 1998 blev der udstedt en bekendtgørelse. Formålet med bekendtgørelsen er at sikre, at fraktionen håndteres korrekt. Bekendtgørelsen vil blive suppleret med en landsdækkende informationskampagne, og der vil blive udarbejdet en række miljøvejledninger. Endelig vil der blive udarbejdet miljømærkekriterier for flere produkter. Virksomhederne er ansvarlige for at oplyse kommunerne om deres farlige affald. Der vil i 1999 blive udarbejdet en vejledning om farligt affald. Formålet er at forbedre forståelsen af, hvordan kriterierne for farligt affald skal anvendes. Farligt affald er undtaget fra affaldfsafgiften. Grundlaget for undtagelsen skal vurderes. Kølemøbler skal fortsat indsamles med henblik på miljømæssig forsvarlig behandling af affaldet. CFC’en skal udtages og opsamles, og der skal ske en ressourcemæssig udnyttelse af de genanvendelige fraktioner. Papir- og papindsamlingen skal øges betydeligt. Der vil blive udarbejdet en vejledning til kommunerne for herigennem at indskærpe ansvaret med hensyn til etablering af genanvendelsesordninger for papir og pap samt tilsynet med ordningerne. I 1998 blev der udstedt en bekendtgørelse om PCB/PCT25, herunder om krav til registrering af visse PCB/PCT holdige apparater. PVC skal udsorteres separat. Det, der ikke kan genanvendes, skal anvises til deponering. Det anbefales, at kommunerne anviser PVC-affaldet til deponering i særlige celler, således at det eventuelt på et senere tidspunkt er muligt at føre affaldet til anden behandling. Når bedre behandlingsmetoder er udviklet, vil der blive stillet nye krav om særlig håndtering af affaldet. Spildolie indsamles og bortskaffes i dag ved forbrænding med energiudnyttelse. Tilskudsordningen for spildolie skal nu vurderes, og lovgivningen vil blive justeret efter behov. Fra 1. juli 1998 er der krav om genanvendelse af transportemballager af plast fra erhverv. Ordningerne er således ved at blive indarbejdet i kommunerne. Samlet vil initiativerne medføre, at genanvendelsen af industriaffaldet vil stige til 65% i 2004 (58% i 1997). De vigtigste fraktioner, der bidrager til at øge genanvendelsen, er papir, pap, shredderaffald, elektriske og elektroniske produkter samt støberiaffald. Initiativerne over for bilaffald, shredderaffald samt elektriske og elektroniske produkter og støberiaffald vil alle bidrage til en reduktion af mængden til deponering. Flere af initiativerne vil bidrage til, at der sker i forbedring i affaldsbehandlingen. Dette gælder eksempelvis behandlingen af elektriske og elektroniske produkter, som tidligere er omtalt. 3.7 Institutioner, handel og kontor Mål år 2004
Genanvendelsen af affald fra institutioner, handel og kontor26 er langt fra målet for år 2000. Der skal derfor i de kommende år sættes fokus på udsortering af en række affaldsfraktioner med henblik på genanvendelse eller særlig behandling. Målet år 2004 er at nå en genanvendelse på 50%. Målsætningen skal primært nås ved kildesortering af en række fraktioner med henblik på genanvendelse. Fraktionerne fremgår nedenfor. De største fraktioner er dæk, elektriske og elektroniske produkter, glas, organisk affald (madaffald fra storkøkkener) pap, papir, og plast. Et groft skøn viser, at disse fraktioner udgør ca. 87% af den samlede affaldsmængde inden for sektoren27. Erfaringer med erhvervsaffaldskonsulenter vil blive evalueret, og der skal ske en kortlægning af sammensætningen af affaldet fra sektoren. Institutioner, handel og kontor, initiativer
Initiativer, der øger genanvendelsen og sikrer en bedre kvalitet i
affaldsbehandlingen Udtjente biler skal indsamles effektivt, og miljørigtig behandling af dem skal sikres. Der vil blive udstedt en bekendtgørelse i høring i 1999 om krav til håndtering af affaldet. De genanvendelige og miljøbelastende fraktioner udsorteres med henblik på genanvendelse eller miljømæssig forsvarlig bortskaffelse. Der skal endvidere indføres en certificeringsordning for de virksomheder, der foretager affaldsbehandling af biler. Kravet om certificeringsordningen forudsætter en ændring af Miljøbeskyttelsesloven. Der skal ske en udbygning af den eksisterende ordning for dæk. Ordningen vil blive udvidet til også at omfatte store dæk, der skal indsamles med henblik på genanvendelse eller nyttiggørelse ved forbrænding med energiudnyttelse. Der skal etableres en særskilt ordning for elektriske og elektroniske produkter, og der er udstedt en bekendtgørelse i 1998. Her stilles der krav til håndteringen af affaldet. Bekendtgørelsen vil blive suppleret med en landsdækkende informationskampagne, og der vil blive udarbejdet en række miljøvejledninger. Endelig vil der blive udarbejdet miljømærkekriterier for flere produkter. Kølemøbler skal fortsat indsamles med henblik på miljømæssig behandling af affaldet. CFCen fra kølemøblerne skal udtages og opsamles, og der skal ske en ressourcemæssige udnyttelse af de genanvendelige fraktioner. Organisk affald (madaffald fra storkøkkener) oparbejdes til dyrefoder. Indsamlingsordningen har fungeret siden 1986, og der er behov for at vurdere, hvorvidt andre former for genanvendelse end oparbejdning til dyrefoder kan være relevant. Reglerne for ordningen skal derfor gennemgås og justeres efter behov. Papir- og papindsamlingen skal øges betydeligt. Kommunerne skal i dag anvise papir og pap fra erhverv til genanvendelse. Offentlige og private institutioner og virksomheder har derfor en pligt til at udsortere disse fraktioner til genanvendelse. Der vil blive udarbejdet en vejledning til kommunerne for herigennem at indskærpe ansvaret med hensyn til etablering af genanvendelsesordninger for papir og pap samt tilsynet med ordningerne. PVC skal udsorteres separat. Det, der ikke kan genanvendes, skal anvises til deponering. Det anbefales, at kommunerne anviser affaldet til deponering i særskilte celler, således at det eventuelt på et senere tidspunkt er muligt at føre affaldet til anden behandling. Når bedre behandlingsmetoder er udviklet, vil der blive stillet nye krav om særlig håndtering af affaldet. Spildolie indsamles og bortskaffes i dag ved forbrænding med energiudnyttelse. Der ydes tilskud til bortskaffelsen af spildolien ved forbrænding på fjernvarmeanlæg. Tilskudsordningen skal vurderes, og justering af lovgivningen vil blive foretaget efter behov. Fra 1. juli 1998 er der krav om genanvendelse af transportemballager af plast fra erhverv. Ordningen er således ved at blive indarbejdet i kommunerne. Samlet set vil initiativerne inden for sektoren medføre, at genanvendelsen vil stige til 50% i 2004 (38% i 1997). Initiativerne inden for papir og pap samt elektronikområdet bidrager mest til stigningen. Flere af initiativerne vil samtidig bidrage til, at der sker en forbedring i behandlingsmetoderne i forhold til i dag. Det kan eksempelvis nævnes, at ca. 20% af den samlede mængde elektronikaffald kommer fra sektoren institutioner, handel og kontor. Initiativet overfor denne fraktion medfører, at der vil blive flyttet 20.000 tons affald fra deponering eller forbrænding til genanvendelse. 3.8 Kraftværker Mål år 2004
Regeringens energihandlingsplan Energi 21 vil bl.a. medføre, at den kulbaserede energiproduktion over 30 år stort set vil ophøre. Dette får afgørende indflydelse på mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker, som forventes at falde betydeligt. Den mængde, der nødvendigvis vil blive produceret i de kommende år, skal fortsat genanvendes under størst mulig hensyntagen til beskyttelsen af grundvandsressourcerne. Energi 21 indebærer, at mængden af træ og energiafgrøder fremover vil udgøre en stigende del af brændstoffet, og genanvendelsen af asken vil have høj prioritet. Kraftværker, initiativer
Initiativer, der øger kvaliteten af genanvendelsen Ved en øget anvendelse af biobrændsler er der behov for at adskille flyveasken fra bundasken, med henblik på øget genanvendelse. Der skal udvikles metoder, der sikrer, at den cadmiumholdige flyveaske kan udtages separat med henblik på særskilt behandling. Der er endvidere behov for, at der tages initiativ til udvikling af nye metoder til genanvendelse af restprodukterne fra biomassen. Krav til anvendelse af bioasker til gødningsformål vil blive fastsat i en bekendtgørelse, der forventes at blive sendt i høring i 1999. 3.9 Renseanlæg Mål år 2004
Genanvendelsen af affald fra kommunale renseanlæg udgjorde 70% af de samlede mængder (vådvægt) i 1997. Hermed er målet år 2000 opfyldt30. Krav til slammets indhold af visse kemiske stoffer, der bliver skærpet yderligere i år 2000, forventes at betyde, at kommunerne i en overgangsperiode skal findes alternativer til udbringning på landbrugsjord. Både gødningsindholdet og energiindholdet i spildevandsslam skal udnyttes, men på grund af skærpede krav til indholdet af visse organiske kemiske stoffer i slammet, forventes den nuværende høje udbringning af slam på landbrugsjord ikke at kunne opretholdes. Målet er derfor at fastholde 50% genanvendelse i år 2004 (se bilag J om fraktionen slam). Renseanlæg, initiativer
Initiativer, der øger kvaliteten af slam til genanvendelse Der er desuden igangsat vurderinger af nedbrydningen af miljøfremmede stoffer i slam ved forskellige behandlingsformer, langtidseffekter af udbringning af slam på landbrugsjord samt planters optagelse af miljøfremmede stoffer. Reglerne for jordbrugsmæssig anvendelse af spildevandsslam vil blive revurderet, såfremt resultaterne af undersøgelserne viser behov for dette. I 1999 vil der blive udarbejdet en status for genanvendelse af organisk dagrenovation og spildevandsslam. Denne status vil eventuelt danne grundlag for en handlingsplan for genanvendelse af det organiske affald. Initiativer, der øger energigenvinding fra slam I undersøgelsesprogrammet for biogas vil der blive afsat midler til nærmere undersøgelse af, hvorledes slam kan bioforgasses mest hensigtsmæssigt før udbringning på landbrugsjord. Affald 21: Groft skøn over fordelingen i affaldsproduktion af udvalgte fraktioner inden for hver sektor se her _________________________9 I figuren Affald fra de primære kilder, 1997 er der kun medtaget affaldet fra de primære kilder, d.v.s. at restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæggene ikke er indregnet i den totale mængde affald. Affaldsstatistik 1997, Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 1 , 1999. Jf. Handlingsplan for affald og genanvendelsen 1993-97 var målet i år 2000 54% genanvendelse, 25% forbrænding og 21 deponering. I 1997 blev der registreret en genanvendelse på 63%, 20 % forbrænding, 16 % deponering og 1% særlig behandling. Der er en forventning om nyt EU direktiv om affaldsforbrændningsanlæg, hvor der bl.a. stilles krav til emissioner. Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæggene er ikke medregnet i opgørelserne over de samlede affaldsmængder, da affaldet ellers ville blive opgjort to gange. I 1997 blev der produceret 61.300 tons røggasaffald I 1997 blev der produceret 493.800 tons slagge Målsætningen i Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97 var 60% genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet i år 2000. Målsætningen blev i 1993 revideret og sat til 85% genanvendelse inden år 2000. Bekendtgørelse nr, 1067 af 22. december 1998 om håndtering af affald af elektriske og elektroniske produkter. Jf. Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97 var målet 40-50% genanvendelse. Dette mål er ikke nået, idet der i 1997 blev registreret en genanvendelsesprocent på 15%. De eksisterende ordninger skal derfor udbygges og effektiviseres. Mængden af dagrenovation udgjorde i 1997 1.621.000 tons Jf. Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97 var målet 25% genanvendelse, 37,5% forbrænding og 37,5% deponering. Genanvendelsen i 1997 var 17%, 41% blev forbrændt, og 41% blev deponeret. Tidligere fastsatte målsætninger er således ikke nået. Mængden af storskrald udgjorde 588.000 tons i 1997. Bekendtgørelse nr. 1067 af 22. december 1998 om håndtering af affald af elektriske og elektroniske produkter. Genanvendelsen var i 1997 97%, og kun 1% af haveaffaldet blev deponeret.. Mængden af haveaffald var i 1997 443.000 tons Den samlede mængde industriaffald var i 1997 2.736.000 tons. Ca. 26% af affaldet blev deponeret og 58% blev genanvendt. Bekendtgørelse nr. 925 af 13. december 1998 om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor. Genanvendelsen var 38% i 1997. Den samlede affaldsmængde var i 1997 851.000 tons. I 1996 blev der produceret 2.300.000 tons restprodukter. Mængden var den største nogensinde på grund af en stor eksport af elektricitet til Norge og Sverige. Mængden af restprodukter forventes at falde, og i år 2004 formodes den producerede mængde at være under 1.000.000 tons. I 1997 blev der produceret 1.775.000 tons restprodukter. Heraf blev 73 % genanvendt. I 1997 blev der produceret i alt 1.248.000 tons slam, sand og ristestof på renseanlæg. I følge Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97 var målet at genanvende 50 % af slammet. I 1997 blev 72 % af slammet genanvendt. De nævnte affaldsfraktioner udgør ikke den totale affaldsmængde inden for hver sektor. * Bilaffaldet er ikke medregnet i sammentællingerne, da f.eks. dæk, akkumulatorer og shredderaffald er delfraktioner fra bilaffaldet og ellers vil blive medregnet to gange
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
