| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Ressourcebesparelser ved affaldsbehandlingen i Danmark

2 Definitioner

Der anvendes i rapporten en række udtryk for forbrugs- og affaldsmængderne. Figur 2.1 skitserer disse betegnelser.

Figur 2.1
Betegnelser for forbrugs- og affaldsmængder

2.1.1 Forbrug

Forbruget består af de totale "nye" mængder af et materiale, som omsættes på det danske marked. Forbrugsmængden af et materiale er typisk højere end de genererede affaldsmængder af materialet, men dette afhænger bl.a. af produkternes levetid. F.eks. er byggematerialers levetid lang, mens emballagers levetid er kort. Forbrugsmængden vil på et tidspunkt blive til affald.

2.1.2 Affaldsmængde

Affaldsmængden er de totale mængder affald af et bestemt materiale der genereres i Danmark. Mængden omfatter også dansk produceret affald, som eksporteres til udlandet. Mængden omfatter ikke importeret affald. I visse tilfælde er affaldsmængden lig med forbruget.

Affaldsmængden for de enkelte materialer findes ved hjælp af ISAG-statistikken (Miljøstyrelsen, 2002h), materialestrømsanalyser samt undersøgelser af materialer, som er rapporteret i Miljøprojekter og en række andre kilder. I mange tilfælde indgår der skøn i bestemmelsen af affaldsmængden.

2.1.3 Genanvendelsespotentiale

Genanvendelsespotentialet er lig med det teoretiske genanvendelsespotentiale. I visse tilfælde, hvor det er muligt at genanvende hele affaldsmængden, er genanvendelsespotentialet lig med affaldsmængden. Det gælder f.eks. for glasemballage.

2.1.4 Ikke genanvendeligt affald

Omfatter den del af affaldsmængden, som ikke kan indsamles eller genanvendes og består typisk af affald som er forurenet, således at genanvendelse ikke er mulig med de genanvendelsesteknologier man kender i dag. Det kan f.eks. dreje sig om toiletpapir og beskidte aviser.

2.1.5 Teoretisk genanvendelsespotentiale

Ved teoretisk genanvendelsespotentiale forstås i denne rapport den mængde som kan genanvendes med kendte teknologier.

Det teoretiske genanvendelsespotentiale består af den del af affaldet der bliver genanvendt i dag og den del der teknisk set kan genanvendes, hvis det kunne indsamles. Eksempelvis vil den del af et materiale der indgår i produkter sammen med andre materialer, f.eks. aluminium i juicekartoner, ikke være omfattet af det teoretiske genanvendelsespotentiale, da det ikke er muligt at separere aluminium fra den type produkter med almindelig anvendt teknologi.

2.1.6 Realistisk genanvendelsespotentiale

Det realistiske genanvendelsespotentiale er baseret på dels hvad der er teknisk muligt at genanvende, dels hvad der er realistisk at indsamle. For at vurdere det realistiske genanvendelsespotentiale skal det således undersøges hvor stor del af det forbrugte materiale, det er muligt at indsamle til genanvendelse. Hertil er det nødvendigt at kende den mulige indsamlingseffektivitet.

For at opgøre den praktisk mulige indsamlingseffektivitet kan det ofte være nødvendigt at opgøre affaldsmængderne på de kilder som bidrager med affaldet. F.eks. er det nemmere at opgøre den praktisk mulige indsamlingseffektivitet for papir og pap fra henholdsvis husholdninger, institutioner og virksomheder. For andre materialer kan det antages at hele affaldsmængden stammer fra én kilde. Det gælder f.eks. for betonaffald, der kan antages at stamme fra bygge- og anlægsaffald.

Ofte er det ikke muligt ud fra litteraturen at opdele affaldsmængderne på kilder. Det gælder f.eks. for metaller, der findes i stort set alle affaldsfraktionerne. I sådanne tilfælde må den praktisk mulige indsamlingseffektivitet baseres på skøn.

2.1.8 Genanvendes i dag

De affaldsmængder der genanvendes i dag, fremgår enten af indberetninger til ISAG, materialestrømsanalyser eller oplysninger fra Danmarks Statistik.

2.1.9 Forsyningsmængde

Forsyningen af et givet materiale beregnes generelt på følgende måde:

Generelt for emballager gælder følgende beregningsgang (Miljøstyrelsen, 2002i):

*) Import og eksport af fyldte emballager fremgår ikke af handelsstatistikken. For nogle materialer kan man skønsmæssigt antage at import og eksport af fyldte emballager udgør samme mængder.

2.1.10 Genbrug

Enhver handling, hvor et produkt i sin levetid kan genbruges i sin oprindelige form en eller flere gange. F.eks. kan der være tale om emballage, der efter vask og rensning kan genpåfyldes eller genbruges til samme formål, som den er udformet til.

2.1.11 Genanvendelse

Genanvendelse defineres som oparbejdning af affald, hvor et materiale i affaldet oparbejdes, så det bliver muligt at genanvende dette. F.eks. kan glasskår smeltes om til nye flasker. Forbrænding med henblik på energiudnyttelse defineres ikke som en genanvendelse, hvilket f.eks. betyder at de mængder slam der forbrændes for at udnytte energien heri, i denne rapport registreres som affald til forbrænding med energiudnyttelse.

2.1.12 Containerplads

En containerplads – kaldes også genbrugsplads - er en centralt placeret opsamlingsplads for affald. På pladsen sorteres affaldet i en række materialefraktioner, f.eks. plast, jern og metal, pap, papir mv. og i brændbart og ikke brændbart. Containerpladser drives som regel af kommuner eller affaldsselskaber.

2.1.13 Hente-/bringeordninger

Henteordninger henviser til at affald afhentes ved kilden, mens bringeordninger henviser til at brugeren selv skal bringe sit affald til centralt placerede opsamlingssteder (containerplads, kuber).

2.1.14 Forbrænding

Anvendelse af brændbart affald til energifremstilling ved direkte forbrænding.

2.1.15 Pulterkammereffekten

Betegnelse for tendensen til at materialer i forbrugsgoder, bygninger m.m. der ikke længere anvendes, men som af en eller anden grund ikke er bortskaffet med affaldssystemet, akkumuleres i samfundet. Typisk er der tale om forbrugerprodukter, der efter anvendelse ophobes i husstande (heraf "pulterkammer"), såsom elektriske og elektroniske produkter, møbler, papirer mv. Derimod medregnes de produkter der stadig indgår i det daglige forbrug ikke i pulterkammereffekten, men benævnes blot ophobning, f.eks. i forbrugsgoder eller bygninger.