Ressourcebesparelser ved affaldsbehandlingen i Danmark

3 Materialemængder og behandlingsform

3.1 Hvad er med i opgørelsen, og hvad mangler
   

I projektets første fase blev der indsamlet mængdedata for materialefraktioner i affaldsbehandlingen. Affaldsbehandlingen omfatter de mængder der registreres i ISAG-systemet. Indledningsvis blev der foretaget en screening af affaldsmængder og en vurdering af hvilke data, der vil være hhv. enkle eller vanskelige at skaffe. Formålet med screeningen var at kunne prioritere arbejdsindsatsen med at skaffe data om behandlingsformen fordelt på de respektive materialer samt i samarbejde med projektets styregruppe at udarbejde nedenstående liste over de materialetyper der skal medtages i opgørelsen.

Det er tilstræbt at anvende data for år 2000, men i nogle tilfælde har det været nødvendigt at tage udgangspunkt i ældre undersøgelser som er opdateret. For fremskrivningen udarbejdes et scenarium for en optimeret behandling af den samme affaldsmængde – det vil sige at der ikke foretages en vurdering af de fremtidige materialemængder, men blot en ændret behandlingsform. I næste kapitel er redegjort for de fremkomne potentialer.

I bilag 1 til rapporten er der redegjort for kilderne og vurderingerne, der ligger bag tallene i Tabel 3.1 samt potentialerne i kapitel 4, Tabel 4.2.

3.1 Hvad er med i opgørelsen, og hvad mangler

Opgørelsen af de 27 materialer i affaldsstrømmene i tabel 4.1 bygger på ISAG-data (Miljøstyrelsen, 2002h) suppleret med en række andre undersøgelser. De 27 materialer udgør i alt ca. 6,9 mio. tons af de relevante ISAG-kategorier som udgør 8,6 mio. tons. De relevante ISAG-kategorier omfatter ikke sekundært affald (slagger og restprodutker fra røggasrensning), haveaffald, jord & sten, industriaffald samt farligt affald (herunder sygehusaffald) jf. projektets afgrænsninger.

De relevante ISAG-kategorier indeholder ca. 1,7 mio. tons mere end opgørelsen, som er registreret i de 3 ISAG-kategorier "andet brændbart", "andet ikke-brændbart" og ""andet genanvendeligt". Se bilag 1, kapitel 24 for en mere detaljeret opgørelse.

Af de resterende ca. 1,7 mio. tons udgør ca. 1,3 mio. tons andet brændbart, og ca 0,5 mio. tons andet ikke-brændbart. Det drejer sig dels om materialer, der enten ikke er med i opgørelsen (f.eks. tekstil), eller materialer som er med i opgørelsen, men hvor opgørelsens mængder er for lave (f.eks. plast og metaller). Noget af de manglende 1,7 mio. tons kan også skyldes forskydninger i den akkumulerede mængde i samfundet.

Opgørelsen vurderes af styregruppen at ligge inden for den forventede præcision af en grov kortlægning af affaldsmængderne, og mængderne i tabel 4.1 lægges derfor til grund for arbejdet med indikatorberegningen.

Tabel 3.1:
Viser de opgjorte materialemængder og behandlingsformer i 2000. Der henvises til bilag 1 for nærmere redegørelse for mængderne.

Materiale

Deponi

For- brænding

Gen- anvendelse

Genbrug

Total

Papir og pap

77.600

570.000

680.000

 

1.330.000

Træ

 

379.000

81.000

 

460.000

Imprægneret træ

43.000

5.000

0

2.000

50.000

Beton

 

 

1.310.000

 

1.310.000

Tegl

 

 

281.000

 

281.000

Asfalt

17.400

 

550.000

318.000

886.000

Mineraluld

 

 

 

 

 

Gips

56.000

 

15.500

 

71.500

Glasemballage

2.400

67.000

69.000

58.000

196.000

Planglas

18.700

1.800

15.400

470

36.300

PE

0

92.000

24.700

 

117.000

PP

7.900

39.100

5.100

 

52.000

PVC

11.000

19.000

4.000

 

34.000

PS/EPS

3.100

20.100

1.800

 

24.900

PET

0

18.300

2.600

 

20.900

Blandet plast

8.100

27.600

1.800

 

37.500

Madaffald

 

431.000

89.000

 

520.000

Slam

29.500

290.000

475.000

 

795.000

Autogummi

1.000

8.600

27.000

5.600

42.200

Olie

14

23.000

13.100

 

36.100

Aluminium

5.000

12.400

44.900

 

62.300

Bly

1.000

360

14.300

600

16.300

Tin

150

450

250

 

850

Zink

 

 

7.000

 

7.000

Rustfrit stål

 

3.500

39.900

 

43.400

Jern og stål

 

48.500

425.000

 

473.000

Kobber

2.000

3.400

26.900

 

32.200

Total

284.000

2.060.000

4.200.000

385.000

6.940.000