I projektets første fase blev der indsamlet mængdedata for materialefraktioner i
affaldsbehandlingen. Affaldsbehandlingen omfatter de mængder der registreres i
ISAG-systemet. Indledningsvis blev der foretaget en screening af affaldsmængder og en
vurdering af hvilke data, der vil være hhv. enkle eller vanskelige at skaffe. Formålet
med screeningen var at kunne prioritere arbejdsindsatsen med at skaffe data om
behandlingsformen fordelt på de respektive materialer samt i samarbejde med projektets
styregruppe at udarbejde nedenstående liste over de materialetyper der skal medtages i
opgørelsen.
Det er tilstræbt at anvende data for år 2000, men i nogle tilfælde har det været
nødvendigt at tage udgangspunkt i ældre undersøgelser som er opdateret. For
fremskrivningen udarbejdes et scenarium for en optimeret behandling af den samme
affaldsmængde – det vil sige at der ikke foretages en vurdering af de fremtidige
materialemængder, men blot en ændret behandlingsform. I næste kapitel er redegjort for
de fremkomne potentialer.
I bilag 1 til rapporten er der redegjort for kilderne og vurderingerne, der ligger bag
tallene i Tabel 3.1 samt potentialerne i kapitel 4, Tabel 4.2.
Opgørelsen af de 27 materialer i affaldsstrømmene i tabel 4.1 bygger på ISAG-data
(Miljøstyrelsen, 2002h) suppleret med en række andre undersøgelser. De 27 materialer
udgør i alt ca. 6,9 mio. tons af de relevante ISAG-kategorier som udgør 8,6 mio. tons.
De relevante ISAG-kategorier omfatter ikke sekundært affald (slagger og restprodutker fra
røggasrensning), haveaffald, jord & sten, industriaffald samt farligt affald
(herunder sygehusaffald) jf. projektets afgrænsninger.
De relevante ISAG-kategorier indeholder ca. 1,7 mio. tons mere end opgørelsen, som er
registreret i de 3 ISAG-kategorier "andet brændbart", "andet
ikke-brændbart" og ""andet genanvendeligt". Se bilag 1, kapitel 24
for en mere detaljeret opgørelse.
Af de resterende ca. 1,7 mio. tons udgør ca. 1,3 mio. tons andet brændbart, og ca 0,5
mio. tons andet ikke-brændbart. Det drejer sig dels om materialer, der enten ikke er med
i opgørelsen (f.eks. tekstil), eller materialer som er med i opgørelsen, men hvor
opgørelsens mængder er for lave (f.eks. plast og metaller). Noget af de manglende 1,7
mio. tons kan også skyldes forskydninger i den akkumulerede mængde i samfundet.
Opgørelsen vurderes af styregruppen at ligge inden for den forventede præcision af en
grov kortlægning af affaldsmængderne, og mængderne i tabel 4.1 lægges derfor til grund
for arbejdet med indikatorberegningen.
Tabel 3.1:
Viser de opgjorte materialemængder og behandlingsformer i 2000. Der henvises
til bilag 1 for nærmere redegørelse for mængderne.