Miljøkrav i lovgivningen

3 Aktiviteter

For at skabe et overblik over det gældende lov- og regelgrundlag for byggebranchen, skal love og regler indledningsvis analyseres med henblik på at henføre materialet til byggeriets faser og parter. Denne opdeling anses for hensigtsmæssig af 2 årsager:

1.      Der skabes et overblik over reglernes sammenhæng, funktion og betydning.

2.      Reglernes vigtighed i relation til miljøhensyn vurderes, idet det må antages, at jo tidligere i byggeriets faser der indføjes miljøhensyn, jo mere effektivt vil det være. Af samme årsag bør det tilstræbes at påvirke bygherrer til at stille miljøkrav allerede i planlægnings- og programmeringsfasen.

Når love og regler ved denne opdeling er sat ind i en sammenhæng, følger en mere detaljeret gennemgang med henblik på at kortlægge omfanget af indeholdte miljøhensyn og miljøkrav.

Under bearbejdning af resultaterne af detailgennemgangen skal der ske en koordinering med indikatorprojektet og andre relevante projekter (se afsnit 1.5) inden for området. Herved skal det sikres, at udpegede områder til forbedringer kan prioriteres, så der lægges vægt på emner, der er målelige.

Der skal endvidere tages hensyn til kommende ændringer i EU-regi, således at forbedringsforslagene koncentreres om områder og emner, som kan behandles nationalt.

Endelig skal der på baggrund af analyser, gennemgange og koordinering opstilles en række prioriterede forbedringsforslag.

Prioriteringen sker ud fra :

  • Hensyn til gennemførlighed (dvs. forslagene skal kunne gennemføres nationalt)
  • Hensyn til effekt
  • Hensyn til målbarhed af resultaterne (jf. indikatorprojektet)

Projektet gennemføres i 4 faser:

1.      Analyse af regelsættet i relation til byggeriets faser og parter

2.      Kortlægning af eksisterende miljøhensyn og -krav.

3.      Prioritering og koordinering med projektet ”Indikatorprojekt”

4.      Forslag til forbedringer

Hver af disse faser er beskrevet i det følgende.

3.1 Fase 1: Analyse af regelsættet i den eksisterende lovgivning

I fase 1 kortlægges de eksisterende love og regler for byggebranchen. Ved denne indledende kortlægning skal der især lægges vægt på to forhold.

  • For det første, hvorledes de gældende love og regler relaterer sig til de forskellige faser og parter i byggeriet.
  • For det andet, hvordan lovgivningen vil ændre sig med den endelige gennemførelse af Byggevaredirektivet.

Ved relatering af love og regler til byggeriets faser og parter tages der udgangspunkt i nedenstående faser og parter:

Byggeriets faser: Byggeriets parter:
• Planlægnings- og programmeringsfasen
• Projektering
• Tilbud og kontrahering
• Udførelse
• Drift- og vedligehold
• Bygherre
• Rådgivere, projekterende
• Udførende
• Producenter af byggevarer

Der gøres selvstændigt rede for de relationer mellem parter og faser, som normalt hersker,  idet visse af parterne typisk samarbejder i de enkelte faser af en bygge- eller anlægssag.

Samtidig gøres der rede for hvilke typer af beslutninger, som typisk har betydning for i afsnit Fejl! Ukendt argument for parameter. definerede miljøhensyn, der træffes i hver fase af byggesagen.

Herefter vil screeningen af love og regler tage sigte på at relatere disse til byggesagens faser, idet relationen til byggeriets parter derved vil være givet. Eventuelle undtagelsestilfælde bør selvfølgelig identificeres.

Denne del af screeningen vil synliggøre, hvor i byggesagen de forskellige love og regler indvirker. Dette har betydning for den senere udpegning af forslag til forbedringer, idet det har vist sig, at der er langt større mulighed for at tage miljøhensyn tidligt i byggesagen.

Ved vurdering af hvordan lovgivningen vil ændre sig med implementeringen af Byggevaredirektivet bringes der klarhed over, hvilke områder der umiddelbart kan påvirkes af dansk lovgivning, og hvilke der kræver et samarbejde i EU-regi.

Byggevaredirektivet påvirker de byggetekniske normer og standarder fremfor de mere administrative eller politiske bestemmelser. Da det må påregnes, at de europæiske produktstandarder vil være vanskeligere og mere tidkrævende at ændre end de danske, er det vigtigt at identificere skillefladerne mellem dansk og europæisk regelgrundlag.

3.2 Fase 2: Kortlægning af eksisterende miljøhensyn og -krav

Efter systematiseringen i fase 1, hvor materialet er kategoriseret, gennemgås det udpegede område af de relevante eksperter på Teknologisk Institut.

Love og regler analyseres for indeholdte miljøhensyn og –krav, og det registreres, hvorvidt disse må forventes at have betydning for de udpegede miljøaspekter:

  • Energiforbrug
  • Materialeforbrug og begrænsning af affaldsdannelse
  • Forbrug af sundheds- og miljøbelastende stoffer

Det er i den forbindelse væsentligt, at det også overvejes, hvorvidt regler og krav, som ikke er generelle funktionskrav, men som specificerer metoder, materialer eller løsninger, kan virke direkte hæmmende for indførelse af nye, miljøvenlige metoder, principper eller materialer.

3.3 Fase 3: Prioritering og koordinering med indikatorprojekt

Indikatorprojektet forventes at påpege nogle områder, hvor miljøforbedringer især er mulige og målelige. Derfor bør der sættes særlig fokus på sådanne områder for at fremme, at de foreslåede forbedringer vil have den tilsigtede effekt.

Samarbejdet med indikatorprojektet sker bl.a. ved at projektlederen herfor deltager i følgegruppen for dette projektet, hvorved der løbende holdes kontakt.

I denne fase vurderes det ud fra kortlægningen i fase 2, hvor indførelsen af miljøkrav vil have størst effekt, under hensyntagen til byggeriets faser.

3.4 Fase 4: Forslag til forbedringer

På baggrund af analyser, gennemgange og oversigter skal der udarbejdes et katalog med forslag til forbedringer af love og regler, således at disse fremmer miljøhensyn.

Det er væsentligt, at der ikke kun fokuseres på politiske stramninger af loven, f.eks. ved stramning af grænseværdier etc., men at det både overvejes, om de eksisterende love og regler hindrer, at nye og miljøvenlige metoder og produkter hæmmes i anvendelsen, og om ny viden kan udnyttes til at optimere normer og standarder.

Der kan blive tale om, at man via lovgivning påvirker valg af konstruktionsudformninger, som sikrer længere levetid.

Forslagene skal prioriteres efter gennemførlighed, effekt og målbarhed.

 



Version 1.0 September 2006, © Miljøstyrelsen.