| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøkrav i lovgivningen

4 Resultater i fase 1: Overblik over love og regler

• 4.1 Sammenhæng mellem byggesagens faser og parter
  • 4.1.1 Planlægnings- og programmeringsfasen
  • 4.1.2 Projekteringsfasen
  • 4.1.3 Tilbud og kontrahering
  • 4.1.4 Produktionsfasen
  • 4.1.5 Drift og vedligehold
  • 4.1.6 Opsummering
• 4.2 Screening af love og regler
  • 4.2.1 Bygningslovgivning
  • 4.2.2 Byplanlovgivning
  • 4.2.3 Normer og forskrifter
  • 4.2.4 Projektering og styring
  • 4.2.5 Leveranceforhold
  • 4.2.6 Økonomi og organisation
  • 4.2.7 Byggeforskningslitteratur
  • 4.2.8 Diverse
• 4.3 Udpegning af områder til nærmere gennemgang

4.1 Sammenhæng mellem byggesagens faser og parter

Aktørerne i byggeprocessen udspiller deres roller i forskellige faser. I gennemgangen nedenfor er der taget udgangspunkt i en traditionel organisering af byggesagen, idet formålet med udlægning er at kunne indplacere love og regler i forhold til processens forløb. Man skal derfor være opmærksom på, at faserne kan samles i andre forløb, og ikke mindst at ”bygherren” ikke nødvendigvis er den samme juridiske enhed under alle faser. Man kan derfor ikke gå ud fra, at den bygherre (f.eks. en developer) som udvikler et byggeri, har samme interesser som den bygherre, som skal overtage og bruge byggeriet. Da faserne i byggeprocessen har forskellig betydning for de udpegede miljøfaktorer, er det vigtigt at holde sig for øje, at parterne kan have forskellige incitamenter.

Figur 1

4.1.1 Planlægnings- og programmeringsfasen

I planlægnings- og programmeringsfasen fastlægges bygherrens funktionskrav i et programoplæg.

Der redegøres for hvilke funktioner, der skal foregå i det enkelte lokale, samt hvilke hjælpemidler (maskiner etc.) der skal til for at opfylde funktionskravet, incl. hvor mange personer, der skal arbejde eller opholde sig i lokalerne.

Det undersøges også, hvilke ydre krav og eventuelle begrænsninger, som lokalplaner og lovgivning i øvrigt sætter for byggeriets rammer.

Fasen afsluttes med et dispositionsforslag, der indeholder budget, tegningsskitser (planer, snit  og facader), overordnet beskrivelse af bygningsdelstyper samt en overordnet tidsplan.

Programfasen har væsentlig indflydelse på miljøforhold, idet det er her bygherren fastlægger sine krav til kvalitet og omfang af byggeriet.

Parter:

-                    Bygherre

-                    Rådgiver

4.1.2 Projekteringsfasen

Der tages stilling til overordnede materialevalg og tekniske løsninger til bygherrens kvalitetskrav og funktionskrav mht. rum, klima, installationer osv. Forprojektet indeholder tegninger, beskrivelse og beregninger i henhold til de myndighedskrav, der fastlægger den nødvendige dokumentation for udstedelse af byggetilladelse. Derefter udarbejdes det samlede projektforslag, der er redegørelse for projektets æstetiske, funktionelle, konstruktive, økonomiske og tidsmæssige sammenhænge.

Detailtegningerne indeholder informationer om alle dimensioner og relationer til tilstødende produktionsdele, konstruktioner og bygningsdele, idet de primært er til brug for entreprenørens tilbudsberegning, og danner grundlag for den vindende entreprenørs fremstilling af arbejdstegninger.

Parter:

-                    Rådgiver

-                    (Entreprenør)

4.1.3 Tilbud og kontrahering

På baggrund af det informationsmateriale (den dokumentsamling), som sammen med tegninger og beskrivelser udgør det samlede udbudsmateriale, afgives tilbud.

Der udarbejdes leveranceplaner, som har relation til de materialer, der skal anvendes i byggeproduktionen.

Parter:

-                    Entreprenør

-                    Fagentreprenør

-                    Leverandør/Byggevareproducent

4.1.4 Produktionsfasen

Produktionsfasen betragtes i dette projekt som summen af opførelsen på byggepladsen og produktionen af materialer og komponenter på fabrik.

I hele byggeproduktionsperioden anvendes en tidsplan som det fælles overordnede styringsredskab. Tidsplanen skabes i et samarbejde mellem entreprenører og rådgivere i byggeproduktionens indledende fase.

Rådgivernes fører kvalitetstilsyn og hovedentreprenøren udarbejder en redegørelse for hvilke foranstaltninger der er og vil blive truffet til sikring af de på byggepladsen værende personer mod arbejdsulykker, inkl. en redegørelse for hvorledes disse foranstaltninger løbende vil blive udbygget, kontrolleret og fulgt op.

Parter:

-                    Rådgiver

-                    Entreprenør

-                    Fagentreprenør

-                    Leverandør/Byggevareproducent

4.1.5 Drift og vedligehold

Drift omfatter samtlige ydelser, der er forudsætning for at bygningen kan fungere tilfredsstillende. Ved vedligehold forstås den del af driften, som sørger for opretholdelse af bygningens ydeevne, herunder grund, terræn, bygning, VVS og el-installationer.

Det bemærkes, at større renoveringer og ombygninger ikke henregnes til driftsfasen, selvom de tidsmæssigt pågår i bygningens driftsfase. Mht. dette projekt er det mere relevant at faseopdele sådanne sager som om de var nybyggeri.

Parter:

-                    Bygherre

-                    Lejer/bruger

4.1.6 Opsummering

I alle faserne er der aktiviteter, som påvirker miljøfaktorerne. I nedenstående tabel er der forsøgt foretaget en vægtning af faserne i forhold til hinanden. Der er her tale om en vurdering, idet markeringerne i de enkelte faser ikke blot kan summeres.

Den afgørende effekt på forbruget af energi og materialer findes i planlægning- og programmeringsfasen, idet det er her omfanget af byggeriet fastlægges i forhold til behovet. Så selv om selve forbruget af materialer og energi foregår i andre faser, er det i denne fase de afgørende beslutninger tages.

Projekteringsfasen har også stor indflydelse, idet det er her detaljerede valg af materialer og byggeprincipper foretages.

Betydningen af fasen tilbud og kontrahering afhænger af, hvordan bygherren vælger sine kriterier for tildeling af ordren. Han kan vælge at fokusere på tid, pris, kvalitet eller miljøforhold.

I produktionsfasen effektueres bygherrens beslutninger. Her sker især produktionen af affald i form af rester, spild og emballage.

Drift og vedligehold er i stort omfang allerede fastlagt ved bygherrens valg i fase 1, men det er dog muligt at ændre miljøpåvirkningen ved de valgte rutiner for drift og vedligehold.

4.2 Screening af love og regler

Screeningen baseres på ”Byggedata”, som er en samling af de love og regler, som er nødvendige for byggebranchen. (Se nærmere beskrivelse i bilag B). Byggedata opdateres løbende, og en gennemgang som den foreliggende vil derfor være et øjebliksbillede. I nærværende projekt er skillelinjen for opdatering af dokumenterne sat til oktober 2003.

Byggedatas opdeling i hovedafsnit er bevaret i screeningen, men inden for de enkelte hovedafsnit er der foretaget underopdeling for at skabe overblik over, hvilke emner reglerne omfatter.

Hovedafsnittene er:

• Bygningslovgivning, i alt 387 dokumenter (30 %)
• Byplanlovgivning, i alt 226 dokumenter (17%)
• Normer og forskrifter, i alt 129 dokumenter (10%)
• Projektering og styring, i alt 17 dokumenter (1%)
• Leveranceforhold, i alt 36 dokumenter (3%)
• Økonomi og organisation, i alt 488 dokumenter (37%)
• Byggeforskningslitteratur, 24 fortegnelser over rapporter m.v.
• Diverse, i alt 22 dokumenter (2%)

Forholdet mellem dokumenterne er anskueliggjort i figur , som en ”grov” skitse af sammenhængen mellem de enkelte grupper af dokumenter.

Pilene illustrerer hvordan dokumenter i én gruppe kan ophøje dokumenter i en anden gruppe til lovkrav.

Det emnemæssige indhold af dokumenterne går på tværs af denne opdeling. Som eksempel herpå kan der findes dokumenter vedr. brandforhold og brandsikring både i bygningslovgivningen og i normer og forskrifter.

Nedenstående følger en nærmere redegørelse for indholdet i de enkelte grupper.

Detaljer kan ses i bilag A, hvor der findes en oversigt over de udvalgte dokumenter til nærmere gennemgang for lovkrav vedr. miljø. (fase 2), opdelt efter gruppe og emne.

4.2.1 Bygningslovgivning

Området omfatter love, regler, cirkulærer, anvisninger, vejledninger og bekendtgørelser, som dels fastsætter nogle sikkerhedsbestemmelser for forskellige typer af tekniske anlæg, dels regler for de arbejdsmiljømæssige forhold vedr. bygge- og anlægsområdet, dels en række brandtekniske krav.

I denne gruppe findes centrale dokumenter som bygningsreglementer og de bekendtgørelser, som sætter de europæiske direktiver på byggeområdet i kraft i Danmark. Bygningsreglementerne indeholder ud over tekniske krav til bygninger endvidere de bestemmelser, som gør normer og forskrifter til lovkrav for bygninger, som er omfattet af reglementerne.

(se afsnit 4.2.3). En del af emnerne går således igen i de øvrige grupper.

Området kan opdeles i følgende hovedemner:

• Særlige tekniske anlæg
• Arbejdsmiljø
• Særlige bygninger
• Generel bygningslovgivning
• Administrative bekendtgørelser og lignende.

Dokumenterne bredt dækker flere parter og faser.

Da der i dokumenterne vedr. særlige tekniske anlæg primært er fokuseret på sikkerhedsforhold, og arbejdsmiljøforhold ligger uden for projektet, er der kun udpeget få centrale dokumenter under emnet generel bygningslovgivning til nærmere analyse i fase 2.

4.2.2 Byplanlovgivning

Byplanlovgivningen fastsætter reglerne for anvendelsen af arealer og grunde, dvs. de ydre rammer for bygninger og anlæg.

Området omfatter også en række love, regler, cirkulærer, anvisninger, vejledninger og bekendtgørelser vedr. miljø, råstoffer og affald.

Området kan opdeles i følgende hovedemner:

• Generelt (miljøbeskyttelse, planlægning, listevirksomheder)
• Administration (Hvilken myndighed regulerer, forretningsordner, klagegange, vejledninger vedr. administration og kontrolordninger)
• Naturbeskyttelse og landskabsinteresser
• Særlige bygninger og anlæg
• Trafik – og forsyningsnet
• Landbrug og husdyrhold
• Affald
• Spildevand

Hovedparten af dokumenterne er relevante i programfasen, hvor disponering af arealer og bygninger foretages.

Der er udpeget dokumenter til analyse indenfor hovedemnerne miljølov, råstoffer og affald (herunder forurenet jord).

Dokumenterne i de øvrige grupper falder uden for afgrænsningen af dette projekt.

4.2.3 Normer og forskrifter

Gruppen indeholder de detaljerede tekniske normer og forskrifter, som anvendes ved projektering og opførelse af byggeri, og som der henvises til fra bygningsreglementerne (se afsnit 4.2.1). Området kan vise sig centralt for projektet, og en del af dokumenterne er udpeget til gennemgang af fagcentrene.

Langt størstedelen af stoffet vedrører især projekteringsfasen.

Området kan opdeles i følgende hovedemner:

• Vedr. BR kapitel 3 og 4 (beregning af bebyggelsens omfang og bygningers indretning)
• Vedr. konstruktive bestemmelser, BR kapitel 5
• Vedr. brandforhold, BR kapitel 6
• Vedr. fugt-, varme- og lydisolering, BR kapitel 7, 8 og 9 respektive
• Ildsteder og skorstene
• Indeklima
• Installationer
• Råd, svamp og skadedyr
• Mål og moduler
• Tekniske forebyggelse af kriminalitet
• Arbejdslokaler

4.2.4 Projektering og styring

En del dokumenter vedrører kontraktlige aftaleforhold mellem bygherre og rådgiver, og vedrører således primært programfasen. (hvor der er tale om bygherrerådgivning) og projekteringsfasen

Der er tale om aftaleregulering, som skal tiltrædes af parterne. Kun i tilfælde som statsligt byggeri er der krav om at aftalegrundlaget skal anvendes, hvorfor dokumenterne får karakter af regler.

En del af dokumenterne er brancherelaterede.

Området kan opdeles i følgende hovedemner:

• Aftalegrundlag
• Ydelsesbeskrivelser
• Diverse

Der er udvalgt enkelte dokumenter under emnet ydelsesbeskrivelser til nærmere gennemgang.. 

4.2.5 Leveranceforhold

Som i ovennævnte gruppe er der tale om kontraktlige aftaleforhold, primært mellem bygherre og den udførende part. Aftalerne skal tiltrædes af parterne for at være gældende. Dokumenterne relaterer sig til fase 3 mht. forbehold og salgs- og leveringsbetingelser samt til fase 4.

En del af dokumenterne er brancherelaterede.

Området kan opdeles i følgende hovedemner:

• Almindelige betingelser (AB92, ABT)
• Tvister
• Forbehold samt salgs- og leveringsbetingelser, brancher

Der er udvalgt enkelte dokumenter under emnet Almindelige betingelser AB92  til nærmere gennemgang.

4.2.6 Økonomi og organisation

Afsnittet ”Økonomi og organisation” indeholder love, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger m.v., primært vedr. administrative, økonomiske og organisatoriske forhold for byggeri. Det drejer sig eksempelvis om regler for tilskud og afgifter, støtteordninger, regler for tilbudsgivning og udbud, for betaling osv. En stor del af reglerne i denne del vedrører statens byggeri og det statsstøttede byggeri, og en stor del af stoffet er relevant især for bygherren. Der findes administrative bestemmelser omkring disse typer af byggeri, herunder drift og udlejning.

Gruppen er meget omfattende mht. antal af dokumenter.

Området kan opdeles i følgende hovedemner:

• Diverse
• Særlige bygninger
• Køb generelt
• Vinterbyggeri
• Statsligt og statsstøttet byggeri
• Andelsboligforeninger og lign.
• Byfornyelse og boligforbedring , herunder Byggeskadefonden
• Forsøgsbyggeri
• Miljø, herunder afgiftsbestemmelser
• Øvrige afgifter
• Administrative bestemmelser.

Generelt findes der i denne sammenhæng kun bestemmelser vedr. miljø efter projektets definition i få af disse dokumenter. Der er derfor kun udpeget få centrale dokumenter til nærmere gennemgang, nemlig under hovedemnerne Køb generelt, Statsligt  og statsstøttet byggeri, Byfornyelse og boligforbedring. I disse grupper findes bestemmelser, som går ud over de rent administrative forhold.

Miljøkrav findes naturligvis i afsnittene vedr. miljø og energi, samt i afsnittene vedrørende afgifter.  Her drejer det sig for størstedelen om de afgiftsbestemmelser, som allerede er indført på disse områder. Dermed er der jf. projektets afsnit 2.3 ikke taget sigte på at gå nærmere ind i disse dokumenter med henblik på forbedringsforslag.

4.2.7 Byggeforskningslitteratur

Her er ikke tale om egentlige krav og regler, men vejledninger. Eksempel vis SBI vejledninger, som angiver praktiske løsninger, som overholder bestemmelserne i normer og forskrifter, afsnit. Ofte anvendes denne litteratur fremfor selve normerne, derfor har de angivne eksempler og forsimplede metoder stor betydning for byggeriet.

Der er ikke udpeget særligt i fase 1, men det kan følge af fase 2, hvilken litteratur der evt. skal gennemgås.

4.2.8 Diverse

Herunder findes de centrale EU-direktiver for bygge- og anlægskontrakter, tjenesteydelser, indkøb og byggevarer.

Det centrale emne for direktiverne er at sikre fri konkurrence og bevægelighed mellem medlemsstaterne for alle former for ydelser.

Direktiverne er således primært relevante for kontrahering, både vedr. rådgivning og udførelse, herunder køb af varer.

Gruppen opdeles i følgende hovedemner:

• Bygge- og anlægsdirektivet
• Tjenesteydelsesdirektivet
• Indkøbsdirektivet
• Byggevaredirektivet
• Direktiv for arkitekturområdet
• Elektrisk materiel
• Generelt om aftaler og regler
• Kommende direktiv: Direktiv 2002/91/EF om bygningers energimæssige ydeevne.

Miljøkrav findes kun i Byggevaredirektivet og i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, der gennemgås nærmere nedenfor i afsnit 5.2. I de øvrige direktiver fastsættes bestemmelser for vurdering og udvælgelse af leverandører og varer. Heri indgår dog ikke miljøkrav, men alene tekniske og økonomiske forhold.

4.3 Udpegning af områder til nærmere gennemgang

Screeningen af det samlede sæt af love og regler for byggebranchen har dels vist, at mængden af regler er meget omfattende, dels at en meget stor del af disse regler tager sigte på at regulere administrative og økonomiske forhold.

De administrative regler er dog i stort omfang gældende alene for det statslige eller statsstøttede byggeri.

Alene omfanget af regelsættet gør det komplekst og vanskeligt at gennemskue for brugeren. Hertil kommer, at en del bestemmelser som vedrører byggeri /bygherren er indeholdt i lovgivningen for helt andre områder.

I regi af dette projekt kan der kun gives et rent beskrivende overblik. Et operationelt overblik i form af et værktøj, der kan sikre operatørerne på området at de har taget alle regler i betragtning, findes i f.eks. i form af Byggedata, som løbende opdateres, og som har stikordsindgang til specielle problemstillinger.

De udvalgte dokumenter som gennemgås af fagcentre for at identificere lovkrav (eller mangel på samme) ses i bilag A.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2006, © Miljøstyrelsen.