| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøkrav i lovgivningen

5 Resultater i fase 2: Udpegning af miljøkrav

5.1 Identificerede miljøkrav

Ud fra de i fase 1 udpegede dokumenter er der nedenfor udarbejdet en liste med identificerede miljøkrav. Det skal præciseres, at kun bestemmelser, som ved direkte krav om handling eller med angivelse af grænseværdier påvirker de udpegede miljøfaktorer, er medtaget i oversigten. Dermed er regler, som sikrer muligheden for at vælge at prioritere miljøforhold, men ikke kræver det, ikke medtaget. Som eksempel kan nævnes lov om indhentning af tilbud. Her kan bygherren bestemme, at det mest miljøvenlige tilbud skal vælges – men det er ikke et krav, hvorfor reglen ikke figurerer på listen.

Et andet eksempel er bestemmelser om tilskud og afgifter. Sådanne regler sikrer motivation for at handle miljøvenligt, f.eks. ved at spare på energien, men kræver det ikke.

Ofte er det i en lov bestemt, at ministeren kan fastsætte nærmere regler for et område. Sådanne bestemmelser er ikke medtaget her. Kun de endelige krav, som typisk er fastsat i en senere bekendtgørelse, er medtaget på listen. Ud over de paragraffer eller punkter, som indeholder miljøkrav, kan en lovs eller bestemmelses formål eller hensigt være nævnt, når dette omfatter miljø som en væsentlig del.

De fundne miljøkrav er ordnet efter nedennævnte love eller emner:

  • Byggelov
  • Lov om statens byggevirksomhed
  • Lov om byfornyelse
  • Lov om ejerlejligheder
  • Lov om fremme af energi- og vandbesparelser
  • Lov om miljøbeskyttelse
  • Lov om forurenet jord
  • Lov om råstoffer
  • Lov om planlægning
  • Lov om kemiske stoffer og produkter
  • Aftaleforhold
  • EU-direktiver

Tabellen læses således:

Linje fremhævet med fed angiver:

Dokumen-nummer i Byggedata Dokumentbetegnelse og titel. Evt. note nummer

Linjer nedenunder angiver krav i dokumentet på følgende måde:

§ eller punkt Beskrivelse af krav (ikke ordret citat) Miljøfaktor *) Fase eller part

*) angivelse af relevant miljøfaktor, som påvirkes af bestemmelsen:

E : Energiforbrug

M: Materialeforbrug

A: Affaldsdannelse

S: forbrug af sundheds- og miljøskadelige stoffer.

5.1.1 Byggelov

1102196 Lovbek. Nr. 452 af 24. juni 1998.
Bek. af byggelov		 Note 1
§1 formål Denne lov har til formål …
At fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendigt ressourceforbrug og råstofforbrug i bebyggelser		 E, A Alle faser og parter
§4 stk.1 En bebyggelse må først tages i brug, når der er afledning for spildevand…samt drikkevandsforsyning, som er i overensstemmelse med ….miljøbeskyttelseslovgivningen Miljøbeskyttelse generelt 4b/5. Byg-herre
1202253 Bygningsreglement 1995 BR95 Note 2
Kap. 8.1 stk. 1 Bygninger skal varmeisoleres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold E 2
Kap. 8.1 stk. 3 Bygninger og bygningsdele, herunder vinduer og døre, skal udføres, så varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af fugt, blæst eller utilsigtet luftgennemstrømning. E 2 og 4p
Kap. 8.1 stk. 4 Bygninger opvarmet til mindst 5 C skal overholde U-værdier for de enkelte bygningsdele i 8.5 (der angives værdier for hver bygningsdel) E 2
Kap. 8.1 stk. 5 Bygningsdele, som begrænser rum, der får tilført rigelig spildvarme, skal varmeisoleres svarende til anvendelsen E 2
kap. 8.2 U-værdier for bygningsdele – bygningsdele omkring rum, som opvarmes til mindst 18 C skal udføres med mindst de U-værdier, der angives (der angives værdier for hver bygningsdel) E 2
Kap. 8.3 Varmetabsramme: U-værdierne for de enkelte bygningsdele kan ændres og vinduesarealer forøges, når det samlede varmetab for bygningen højst svarer til det samlede varmetab når hver enkelt bygningsdel overholder mindstekravet i 8.2. Hver bygningsdel skal dog mindst overholde kravene i 8.5 E 2
Kap. 8.4 Energirammer: For en bygning opvarmet til mindst 18 C kan vinduesarealer vælges frit og U-værdier samt linietab ændres (skal dog mindst overholde kravene i 8.5) når energirammerne i 8.4.2 og 8.4.3 for energibehov til opvarmning og ventilation overholdes. E 2
Kap. 10.1 stk. 4 Ildstedet skal være tæt og indrettes, så god forbrænding opnås E 2 og 4p
Kap. 10.3 stk. 1 Anlæg bestående af en centralvarmekedel og en olie- eller gasbrænder skal have en tilfredsstillende virkningsgrad. (kravet er anført i Bygge- og boligstyrelsens bek. nr. 488 af 7. juni 1994) E 2 og 4p
Kap. 10.4 stk. 1 Store centralvarmekedler skal isoleres, så overfladetempertauren på deres udvendige flader ikke overstiger 35 C ved en rumtemperatur på 20 C. E 2 og 4p
Kap. 11.3.2 Produkter med indhold af formaldehyd skal være underlagt en anerkendt kontrolordning. S 4b
Kap. 12.1 stk. 5 Installationer skal udføres, så unødvendigt energiforbrug undgås. De skal isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452, norm for termisk isolering af tekniske installationer. Vejledning: Ledninger og beholder bør så vidt muligt anbringes, så varmeafgivelse fra dem kommer bygningen til gode. E 2
12.2 skt. 3 El- og luftvarmeanlæg i bygninger skal forsynes med automatisk regulering, så varmetilførslen kan tilpasses varmebehovet. Anlægget skal forsynes med tids- og temperaturstyring, så anlægget kan afbrydes eller reduceres i perioder uden benyttelse. E 2
12.2 stk. 4 Samme krav som ovenfor for køleanlæg. E 2
Kap 12.2 stk. 5 varmeanlæg tilsluttet fjernvarme skal dimensioneres for en fremløbstemperatur på 70 C og en afkøling på mindst 30 C ved –12 C udetemperatur E 2
Kap. 12.2 stk. 6 Brugsvandsanlæg dimensioneres for fremløbstemperatur på 60 C og afkøling på mindst 20 C. E 2
Kap. 12.2 stk. 8 Gasfyrede varmeanlæg med indfyret effekt under eller lig 120 kW skal dimensioneres og udføres, så energiøkonomisk drift opnås. Komponenternes type, størrelse og funktion skal passe sammen og tilpasses bygningens dimensionerede varmetab og forbrugets variation over året. Varmeafgivere dimensioneres for en middeltemperatur på vandsiden på maksimalt 55 C ved en udetemperatur på –12 C. E 2
Kap. 12.2 stk. 9 For ventilationsanlæg med konstant luftydelse må elforbruget til lufttransport ikke overstige 2.500 J/m³ luft per. År for driftsformen med maksimalt tryktab. For anlæg med variabel luftydelse må elforbruget til lufttransport ikke overstige 3.200 J/m³ luft pr. år ved maksimal luftydelse for driftsformen med maksimalt tryktab. Gælder ikke for visse anlægstyper til industri E 2
Kap. 12.3 stk. 1 Ventilationsanlæg skal udføres forsvarligt ud fra … energimæssige … hensyn. E 2
Kap. 12.3 stk. 7 Ventilationsanlæg skal forsynes med måleinstrumenter eller måleudtag, som muliggør kontrol af driftsforhold og energiforbrug- E 2
Kap. 12.3 stk. 8 Ventilationsanlæg skal forsynes med effektive varmegenvindingsaggregater. ( kan dog fraviges, hvis varmen fra afkastluften ikke på rimelig måde kan udnyttes) E 2
Kap. 12.3 stk. 9 Begrænsning af elforbruget til lufttransport til 2.500 J/m³ udeluft for ventilationsanlæg med konstant luftydelse (visse undtagelser) E 2
Kap. 12.3 stk. 10 Anlæg for befugtning af indblæsningsluft må kun installeres under særlige betingelser (sikkerhed, produktionsmæssige, bevaring, sundhed) E 1
Kap. 12.3 stk. 11 Anlæg for køling af indblæsningsluft må kun installeres, når tilfredsstillende indeklimaforhold herved opnås energiøkonomisk hensigtsmæssigt, og når andre foranstaltninger (solafskærmning, fjernelse af varmeudvikling direkte fra maskiner) ikke er tilstrækkelige E 1
Kap. 12.6 stk. 1 Renovationsanlæg skal udføres … og med størst mulig hensyntagen til genbrugsfremmende affaldssystemer. A 2
1202272 Bygningsreglement for småhuse 1998, med tillæg 1, 2, 3 og 4. BR-S 98 Note 2
5.1.1 Enfamiliehuse skal isoleres og være tætte, så unødvendigt energiforbrug undgås E 2
5.1.2 Den energimæssige virkning af kuldebroer skal medtages ved beregning af U-værdien for de enkelte bygningsdele E 2
5.1.3 Bygningsdele omkring rum og bygninger opvarmet til mindst 5 °C skal overholde U-værdierne i afsnit 5.5 [mindste varmeisolering angivet for hver bygningsdel] E 2
5.2 U-værdier for bygningsdele. Bygningsdele omkring rum og bygninger opvarmet til mindst 18 °C skal overholde de angivne U-værdier [mindste varmeisolering angivet for hver bygningsdel]
Endvidere angives maksimale linietab for en række overgange og samlinger, samt begrænsning af arealet af vinduer, døre etc. til maksimalt 22% af det samlede etageareal. 		E 2
5.3 Varmetabsramme. U-værdierne og linietabene kan ændres, og vinduesarealerne forøges, hvis husets samlede varmetab derved ikke bliver større, end hvis kravene i 5.2 var opfyldt. De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres svarende til U-værdierne og linietabene i afsnit 5.5 E 2
5.4 Energiramme. Vinduesarealer kan vælges frit, og U-værdier og linietab kan ændres, hvis husets samlede energibehov til rumopvarmning og ventilation overholder energirammen [160 MJ/m² pr. år, tillagt 140 MJ/m² pr. år divideret med etageantallet. Varmebehovet må ikke overstige 280 MJ/m² pr. år.] De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres svarende til U-værdierne og linietabene i afsnit 5.5 E 2
6.4.2 Produkter, som indeholder eller kan afgasse formaldehyd, skal være omfattet af en kontrolordning, som er godkendt af By- og Boligministeriet. Efter 1. april 2004 må alene CE-mærkede produkter anvendes. E 2
6.4.3 Asbestholdige materialer må ikke anvendes indendørs S 2 og 4
7.1.4 Installationer herunder rørledninger og beholdere skal isoleres mod varmetab og kondensation efter DS 452. E 2
7.2.3 Varmeanlæg, der skal tilsluttes fjernvarme, dimensioneres for en fjernvarmefremløbstemperatur på 70 °C og en afkøling af fjernvarmevandet på mindst 30 °C ved –12 °C udetemperatur E 2
7.2.4 Brugsvandsanlæg dimensioneres for en fjernvarmefremløbstemperatur på 60 °C og en afkøling af på mindst 20 °C. E 2
7.2.6 Gasfyrede varmeanlæg med indfyret effekt mindre end 120 kW samt anlæg med varmepumper skal dimensioneres og udføres, så energiøkonomisk drift opnås. Varmeafgivere dimensioneres for en middeltemperatur på vandsiden på maksimalt 55 °C ved –12 °C udetemperatur. E 2
7.2.7 For varmeanlæg med indfyret effekt over 120 kW fyret med olie, gas eller fast brændsel dimensioneres rørnet og varmeafgivere for en fremøbstemperatur på maksimalt 70 og en returtempereatur på højst 40 °C ved –12 °C udetemperatur. Brugsvandsanlæg dimensioneres efter 7.2.4 E 2
7.2.8 Ved installation af centralvarmekedlser med oliebrænder eller gasblæseluftbrænder skal brænderen indreguleres (også ved udskiftning) [der henvises til gasreglementet] E 2
7.3 Ventilationssystemer skal udføres forsvarligt ud fra [bl.a.] energimæssige hensyn. Unødvendig energiforbrug skal undgås. Hvis der er både mekanisk indblæsning og udsugning, skal der anvendes effektive energigenvindingsaggregater.  Anlægget skal desuden forsynes med måleinstrumenter eller –udtag, som muliggør kontrol af driftsforhold og energiforbrug. E 2
7.6.1 Renovationsanlæg skal udføres… med størst mulig hensyntagen til genbrugsfremmende affaldssystemer. A 2
8.1.5 (Ildsteder) Anlæg bestående af en centralvarmekedel og en oliebrænder eller gasbrænder skal have en tilfredsstillende virkningsgrad. [der henvises til bek. nr. 488 af 7. juni 1994 om krav til virkningsgrad i varmtvandskedler] E 2
3101095 Norm for trækonstruktioner DS 413 note 3
3.7.1 Bilogisk holdbarhed. (1)P der skal ved materialevalg og konstruktionsudformning sikres, at nedbrydning fra svampe, råd, insekter, pæleorme og pælekrebs eller andre skadedyr hindres. Om fornødent skal konstruktionselementerne beskyttes ved imprægnering, overfladebehandling eller lignende. M, A, S 2 og 4
  DS/EN 13986. Træbaserede plaser til konstruktionsbrug. Karakteristika, overensstemmelsesvurdering og mærkning. Note 4
Tabel 4, 5 og 7 Træbaserede plader anvendt indendørs må ikke indeholde større mængder af pentachlorophenol, samt afgasse større mængder af formaldehyd A, S 2 og 4p
Tabel 3, 6 samt pkt. 5.18 Træbaserede plader anvendt udendørs til konstruktionsmateriale må ikke indeholde større mængder af pentachlorophenol. A, S 2 og 4p
3101065 DS 469 1. udg. Januar 1991 (der henvises til denne i begge BR). Norm for varmeanlæg med vand som varmebærende medium Note 3
2.2 Ressour-cer Varmeanlæg skal udføres således, at unødigt ressourceforbrug undgås (ressourcer er brændselsenergi,  materialer og arbejdskraft) E, M 2
2.2  Varmeanlæg skal være udført således, at energiforbruget i alle rum med varmeafgivere kan styres og reguleres… E 2
3.1.3 unødven-digt ressource-forbrug (vejledning) Varmeafgivere placeres og indbygges således, at de giver mindst muligt uønsket varmet til de rum, de ikke betjener.
Gulvvarme, loftsvarmeanlæg og lignende bør kun anvendes, hvor bygningsdelen, der er indbygget i er forsvarligt isoleret mod naborum. Isoleringen mod naborum bør have en isolans på mindst 1,25 kvm K/W		 E (over-flødigt forbrug til opvarm-ning) 2 og 4b
3.4.2 Reduktion af varmetab Fordelingsanlæg udformes således, at varmetabet til omgivelserne bliver rimeligt lavt E 2
3.4.5 Pumper Varmeanlæg udformes med lavets muligt tryktab under hensyn til anlæggets funktion og økonomi. Ved valg af pumper og ved styring af pumper skal der sikres lavets muligt elforbrug til pumpedrift.
Vejledning: Anvisning af den optagne eleffekt i en pumpe bør ikke overstige ??		 E 2
3.5.8 Varmeanlæg, hvor vandet tilsættes sundhedsfarlige stoffer, udføres, således at der ikke opstår sundhedsfare S 2
  DS/EN 303-5 Centralvarmekedeler til fast brændsel, manuelt eller automatisk fyrede med en nominel varmeeffekt på op til 300 kW. Terminologi, krav, prøvning, og mærkning. Harmoniseret produktstandard. Note 4
4.2.1 Boiler efficiency Mindstekrav til virkningsgrad E (effek-tivitet) 4p
4.2.6 Emission limits Maksimumskrav til emissioner E (emis-sioner) 4p
  DS/EN 267 Blæseluftsoliebrændere. Definitioner, krav , prøvning, mærkning
(der henvises hertil fra BR95). Harmoniseret produktstandard		 Note 4
5.5.3 Emissionsgrænser for Nox og CO E, S 4p
1102183 Bygge- og boligstyrelsens BEK nr. 891 af 9. oktober 1996.
Bek. om individuel måling af el, gas vand og varme		 Note 5
§4 I nybyggeri, samt i bestående byggeri skal der installeres målere til måling af forbruget af el i den enkelte boligenhed eller erhvervsenhed. Målerne skal være i overensstemmelse med bestemmelser om elmålere, som fastsat af Erhvervsfremmestyrelsen E (el) 2 og 5
§5 Som ovenfor, gældende for forsyning med gas, dog kun krævet for nybyggeri E (gas) 2 og 5
§7 Ved nybyggeri, eller ved ny installation i bestående bebyggelse, skal installationen for varmt vand forberedes til installation af målere til måling af forbruget af varmt vand på ejendomsniveau. I nybyggeri skal installationen desuden forberedes for installation af måling af vandforbruget i den enkelte bolig- eller erhvervsenhed. E 2 og 5
§8 I nybyggeri, samt i bestående byggeri skal der installeres målere til måling af forbruget af varmen enkelte boligenhed eller erhvervsenhed. Målerne skal være i overensstemmelse med bestemmelser om måling af varme som er fastsat af Erhvervsfremmestyrelsen. For bygninger, som består af flere bolig- eller erhvervsenheder, skal mindst 40% af den forbrugsafhængige del af betalingen afregnes efter forbrug. E 2 og 5
§9 Ved fordelingsmåling af varmeforbruget for enheder, der har et forøget varmeforbrug som følge af en yderlig beliggenhed, skal der foretages en korrektion, så det forøgede varmetab fordeles mellem alle enhederne. Dette kan dog undlades efter nærmere bestemmelser. E 5
§10 Der nævnes en række bygninger, som er undtaget fra bestemmelserne i §4-8. E 2 og 5
1102170 Bygge- og boligstyrelsens bek. nr. 488 af 7. juni 1994 (gennemfører Rådets Direktiv 92/42/EF).
Bek. om krav til virkningsgrad i varmtvandskedler, der anvender flydende eller luftformigt brændsel		  
Kapitel 2 Der stilles krav til kedlernes mindste nyttevirkning/virkningsgrad afhængig af hvilken kedeltype, der er tale om: standardkedel, lavtemperaturkedel eller kondenserende kedel E 4p
1202228 ”Gasreglementets afsnit A”. Udfærdiget af Boligministeriet 16. maj 1991, iht. lov af 250 af 8. juni 1978.  
4.1.1 Apparater.. skal være godkendt (DG eller CE-mærkede) til installationsforholdene..[mærkningskravet er indirekte et krav til mindste virkningsgrad, idet mærkning skal ske iht. bek. nr. 488/Direktiv 92/42/EF) E 4p
A-5, A-6+4.1.7 Der anføres en række installationstekniske krav, der skal være med til at forhindre CO-forgiftningsulykker (lufttilførsel, aftræk, aftrækssikring m.v.) S 2 og 4b
7.4 Krav til indregulering af de gasforbrugende apparater. Under alle forhold skal CO-indholdet i forbrændingsprodukterne måles, idet det maksimalt tilladelige indhold er 0,1% CO (korrigeret) under alle driftsforhold. E, S 4b (og 5)
7.6 Krav til røggastab for anlæg med gasblæseluftbrænder monteret på : ny kedel 12%, gammel kedel 16% E 2

5.1.2 Statens byggevirksomhed

6102338 Byggestyrelsens cirkulære nr. 144 af 21. september 1983.
Cirkulære om byggestyrelsens bygherrevejledning		  
§2 I vejledningen orienteres de statslige styrelser om deres opgaver som bygherrer samt om de undersøgelser og vurderinger af de forskellige muligheder for at dække opståede lokalebehov, som bør gå forud for en eventuel beslutning om at søge behovet dækket ved byggeri E, M, A, S 1
6102788 By- og boligministeriets bek. Nr. 202 af 23. marts 2000.
Bek. om kvalitetssikring af byggearbejder		 Note 7
§2 stk. 1 Bygherren skal sørge for, at programoplæg, program og projekt er udtryk for….hensyntagen til miljø, energiforbrug og økologiske forhold… Generelt/alle 1, 2 og 3. Byg-herrens ansvar
§2 stk. 2 Anlægs- og driftsøkonomi skal vurderes totaløkonomisk. Alle (indirek-te) 1
§3 stk. 1 Bygherren skal sikre, at det færdige byggeri opnår en byggeteknisk kvalitet … således at svigt i byggeriet modvirkes (indirek-te) E, M, A Fase 2
6211002 Brancheaftale NMK 96 af 28. november 1996.
NMK 96 Brancheaftale om selektiv nedrivning		  
§1 anvendel-sesom-råde, stk. 1 og 2 Aftalen forpligter medlemmer af Entreprenørforeningens Nedbrydningssektion til at følge regelsættet ved nedbrydning med mere end 10 tons affald A 4b entre-pre-nører
§2 Nedbrydning skal foretages selektivt, dvs. materialer nedtages i fraktioner A 4b entre-pre-nører
§3 stk. 1og 2 Entreprenøren skal sikre den størst mulige genanvendelse af nedbrydningsprodukter. M, A 4b entre-pre-nører
§3 stk. 3 Entreprenøren skal sikre, at nedbrydningsprodukter, som anvendes til sekundære råstoffer,  skal kunne klassificeres iht. Dansk Standard eller tilsvarende. M, A 4b entre-pre-nører
§3 stk. 4 Entreprenøren skal sørge for, at nedbrydningsprodukter med positiv brændværdi, som ikke kan genanvendes, udsorteres og bortskaffes til anlæg, der fremstiller og afsætter varme eller kraftvarme E, A 4b entre-pre-nører
§3 stk. 5 Deponering på fyldpladser skal om mulig bringes til ophør A 4b entre-pre-nører
§3 stk. 6 Der må højst deponeres 5% af nedbrydningsmængderne på kontrolleret losseplads, medmindre forholdene ved den konkrete entreprise påvises at være til hinder herfor. A 4b entre-pre-nører
§4 Bortskaffelse af nedbrydningsprodukter skal ske i overensstemmelse med gældende love og forskrifter, herunder gældende kommunale regulativer. A 4b entre-pre-nører
§6 Entreprenøren skal i tilknytning til sin kvalitetsplan beskrive kontrol af eventuelle kendte arbejdsmiljø- og miljøforureninger. A 4b entre-pre-nører
§7 stk. 2 Sanering, indsamling og bortskaffelse af farlige stoffer udføres i overensstemmelse med det til en hver tid gældende regler for omgang med og behandling af farlige stoffer. A, S 4b entre-pre-nører
§10 generelt Entreprenøren skal sikre og dokumentere at retningslinierne og målsætningen for bortskaffelse af nedbrydningsprodukter følges. A 4b entre-pre-nører
6121044 Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 25 af 7. februar 1995.
Til samtlige statslige institutioner og virksomheder.
Energieffektivisering i statens institutioner		  
§1 formål At begrænse statens energiforbrug og at sikre en energieffektiv drift og stand i de bygninger, staten ejer og lejer. De statslige institutioner pålægges at gennemføre:
1)     energistyring og opfølgning med energibesparelser
2)     energirigtig projektering
3)     indberetning af overordnede energiforbrugstal
4)     udpegning af en energiansvarlig medarbejder		 E 5
§§3-7 Nærmere bestemmelser om hvilke institutioner, eje- og lejeformer etc. Som cirkulæret gælder for, herunder om mulighed for undtagelser E 5
§8 stk. 1 Alle statslige institutioner indfører energistyring senest 1. januar 1993. Energistyringen gennemføres som en fortløbende proces, der omfatter:
·              Kortlægning af fordelingen af det samlede energiforbrug
·              Budgetlægning for det kommende års energiforbrug
·              Løbende registrering af energiforbrug ved læsning af målere for delenergiforbrug
·              Vurdering af registreret energiforbrug i forhold til det budgetterede
·              Opstilling af energiplan med mål for begrænsning af energiforbruget, herunder prioritering af energibesparelsesprojekter med redegørelse for investeringsbehov
·              Gennemførelse af de prioriterede energibesparelser.		 E 5
§8 stk 2 Der skal installeres det nødvendige antal målere, hvor det er teknisk muligt. Dette er dog kun et krav, hvis der kan opnås besparelser, som modsvarer udgiften til installation. E 5
§9 Som et led i energistyringen gennemføres systematisk drift og vedligeholdelse, herunder regelmæssig funktionskontrol, at de energiforbrugende tekniske anlæg til bygningsdrift, bl.a. ventilation, køling mv., der ikke i forvejen er omfattet af de obligatoriske ordninger for fyrings- og fjernvarmeanlæg (VKO, OR) E 5
§10 Ved nybygninger, ombygninger, forbedringer, nyindretninger mv. skal statsinstitutioner som bygherre i forbindelse med projekteringen sikre, at bygningen samt dens tekniske anlæg og installationer udformes og indrettes, så de kommer til at fungere så energieffektivt som muligt under hensyntagen til investeringer og omkostninger. Ved almindelige vedligeholdelsesarbejder på en bygning skal muligheder for samtidigt at gennemføre energibesparelser vurderes. E 2 og 5
§11 Til brug for vurderinger af udviklingen i energiforbruget i staten skal alle statsinstitutioner, der udgør en budget- og bevillingsmæssig enhed, for hvert finansår indberette oplysninger om institutionens samlede energiforbrug samt om gennemførte energibesparende foranstaltninger. E 5
§13 Alle statsinstitutioner, der udgør en budget- og bevillingsmæssig enhed, skal udpege en energiansvarlig medarbejder, hvis opgave er at sikre gennemførelsen af cirkulærets bestemmelser. E 5

5.1.3 Lov om byfornyelse

1106028 Lovbek. Nr. 260 af 7. april 2003.
Lov om byfornyelse		 Note 8
§1 formål Det påhviler kommunalbestyrelserne at medvirke til 4) at fremme økologiske, ressource- og miljømæssige …løsninger i byfornyelsen M (hensigtserklæring) Fase 1, det offent-lige
§2 Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge sine aktiviteterså..2)at der i pasende omfang sker en begrænsning af bygningernes ressourceforbrug og gennemføres miljømæssige foranstaltninger E, M, A Fase 1, det offent-lige
§28 Om lejernes vetoret over for foreslåede arbejder, veto kan ikke omfatte foranstaltninger om tidssvarende opvarmningsmuligheder E Fase 1, brugere
1102165 Bygge- og boligstyrelsens BEK nr. 779 af 22. september 1993.
Bek. Om kvalitetsnormer og friarealforbedring for beboelsesejendomme mv.		  
§3 Ved ombygninger genanvendes bygningsdele, byggematerialer, inventar o.lign. – å vidt det ud fra tekniske og økonomiske hensyn er forsvarlige –fra bygningen, karéen eller området. A 2 og 4
§4 stk. 1 Bygningens energiforbrug skal søges begrænset i et sådan omfang, at der kan udstedes energiattest, jf. Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 187 af 29. april 1985 om varmesyn, energiattest og energikonsulenter. E 2 og 5
§4 stk. 3 Bygningen skal tilknyttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg, såfremt det er i overensstemmelse med kommunens varmeplanlægning E 2 og 5
§10 Ved indretning af fællesvaskeri installeres vandbesparende lavenergivaskemaskiner. E 2 og 5
§18 Ved tilvejebringelse af friarealer etableres affaldssorteringssystemet i overensstemmelse med kommunes planlægning af affaldsbortskaffelse A 2

5.1.4 Lov om ejerlejligheder

6102240 Boligstyrelsens bek. Nr. 432 af 18. oktober 1979.
Varmeisolering af ejerlejligheder		 Note 9
§1 og 3-5 Beboelseslejligheder i bygninger, som opdeles i ejerlejligheder .. skal opfylde kravene i §§3-5 om varmeisolering (der angives i §§3-5 mindste transmissionstal for ydervægge, skillevægge, gulve og etageadskillelser. Der stilles desuden krav om at vinduer/døre etc. Skal være forsynet med mindst 2 glaslag med mindst 6 mm mellemrum.) E 2
§2 Bygningsdele, som skal isoleres, skal være udført på en sådan måde, at varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af blæst og fugt. Er varmeisoleringen særlig udsat for vindpåvirkning, skal den være dækket af et vindtæt materiale. E 2

5.1.5 Lov om fremme af energi- og vandbesparelser

6121056 Lov nr. 485 af 12. juni 1996
Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger		 Note 10
§1 Lovens formål er at fremme energi- og vandbesparelser og øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi og vand i bygninger E 5
§2 Loven omfatter alle bygninger (ministeren kan dog undtage visse bygninger og dele af bygninger) E 5
§3 Ved energimærkning forstås en standardiseret og dokumenteret opgørelse over en bygnings energimæssige tilstand, herunder energiforbruget i tekniske installationer og apparater samt vandforbrug. Ved energiplan forstås et dokumenteret forslag til energi- og vandbesparende foranstaltninger. E 5
§4 For små ejendomme (mindre end 1500 m²) skal der udarbejdes energimærkning og en energiplan. Disse skal foreligge i forbindelse med salg, og sælger skal gøre køber opmærksom på dem. Udarbejdelse af energimærkning og –plan skal foretages af en godkendt energikonsulent. Pligten til at lade energimærkning og –plan udarbejder påhviler ejeren. E 5
§5 Reglerne i §4 gælder for alle ejerlejligheder. E 5
§6 For store ejendomme (større end 1500 m²) skal der udarbejdes energimærkning og en energiplan. Disse skal udarbejdes eller à jourføres en gang årligt. Udarbejdelse af energimærkning og –plan skal foretages af en godkendt energikonsulent. Pligten til at lade energimærkning og –plan udarbejder påhviler ejeren. Pligten gælder dog ikke for forbrug af energi og vand, som brugerne får leveret direkte fra et forsyningsselskab, og som forbrugerne selv afregner med forsyningsselskabet. E 5
§7 Ejendommens ejer (eller ejerforeningen) skal foretage en periodisk registrering af ejendommens forbrug af brændsel, varme, el og vand, samt foretage periodiske registreringer af de tekniske installationers driftsforhold. Der gælder dog samme undtagelse som i §6 vedr. direkte leverance og afregning mellem bruger og forsyningsselskab.  E 5
§8 stk. 1 Store erhvervslejemål er lejemål med areal større end 1500 m² som anvendes til andet end beboelse. E 5
§8 stk. 2 Lejere af store erhvervslejemål har pligt til årligt at få udarbejdet energimærke af en godkendt energikonsulent for det forbrug af energi og vand, som lejeren får direkte leveret fra et forsyningsselskab, og som lejeren selv afregner med forsyningsselskabet. E 5 bruger
§8 stk. 3 Lejere af store erhvervslejemål har pligt til årligt at få udarbejdet eller ajourført en energiplan af en godkendt energikonsulent for de forhold, der har direkte betydning for lejemålets forbrug af energi og vand, medmindre disse forhold er omfattet af en energiplan for ejendommen som helhed. E 5 bruger
§8 stk. 5 Lejere af store erhvervslejemål har pligt til at foretage en periodisk registrering af driftsforhold for tekniske installationer, der alene vedrører lejeren, medmindre disse er omfattet af registrering af driftsforhold for ejendommen som helhed. E 5 bruger
§20 ændringer til lov om leje, lovbek. Nr. 711 af 29. august 1995 m. ændringer 2. §46a stk. 3 Leverer udlejeren varme og varmt vand, og overstiger udgifterne hertil halvdelen af lejen for en regnskabsperiode, kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne forlange at der udføres alle eller en del af de arbejder vedrørende varme og varmt vand, der er angivet i en energiplan. Foreligger der ikke energimærkning og –plan, kan samme parter forlange den udarbejdet. Skal dog indvilge i at betale en lejeforhøjelse, der svarer til udgifterne ved gennemførelse af arbejderne. E 5
6106115 Økonomi- og erhvervsministeriets bek. Nr. 789 af 19. september 2002.
Bek. Om energimærkning m.v. i bygninger		  
  Indholdet er stort set som i ovennævnte, med omtrent samme definitioner. Herunder er derfor kun nævnt ændringer.    
§1 Undtagelser gældende for visse erhverv (landbrug, el- gas- eller varmeværk m.fl., sommerhuse, bygninger med begrænset anvendelse, lagerbygninger m.fl.). E 5
§4 Energimærkningen af små bygninger skal foreligge ved salg og må højst være 3 år gammel. Køber er berettiget til at lade energimærkning udarbejde for sælgers regning, hvis sælger ikke ved påkrav har udleveret denne indenfor en rimelig frist. E 5
§16 Inden et olie- eller gasfyret varmeanlæg med en indfyret effekt på mere end 400 kW (nedre brændværdi) tages i brug, skal ejeren af anlægget lade en energiledelseskonsulent, som er særligt godkendt hertil, kontrollere, om anlægget opfylder de energimæssige krav i bygningsreglementet. E 5
1121006 Energistyrelsens bek. nr. 785 af 21. august 2000 (indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 93/76/EØF.
Bek. om kontrolmåling, justering og rensning af oliefyringsanlæg		    
§5+bilag 1 Grænseværdier for røgtab ved kontrolmåling, justering og rensning af fyringsanlæg E  

5.1.6 Lov om miljøbeskyttelse

2111601 Lovbek. Nr. 753 af 25. august 2001.
Bek. af lov om miljøbeskyttelse		  
§1 formål Bl.a. at forebygge forurening af luft, vand, jord og undergrund, … at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer, .. at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. M, A, S generel
§4 Bestemmelser vedr. påbegyndelse af virksomhed der kan give anledning til forurening, omfatter valg af sted, indretning af anlæg, valg af produktionsprocesser, råvarer mv. Det skal sikres at anvendelse af ressourcer, forurening og frembringelse af affald mindskes mest muligt. Desuden pålægges virksomheden pligt til at fjerne opstået forurening. Alle 4p
produ-cent
§5 stk. 1 og 2 Fremstilling og import af varer: det skal sikres at der ikke gives anledning til forurening eller spild af materialer og energi.
Der bør lægges vægt på at varen har længst mulig levetid, kan genanvendes og ved endelig bortskaffelse som affald ikke giver anledning til forurening.		 Alle Produ-cent og for-handler
§5 stk. 3 Den der anvender og forbruger varer eller produkter skal fremme genanvendelse og begrænse problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelsen M, A 4b, entre-prenør og byg-herre
§8 stk. 5 Varer må ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede forbrugerne mht. til varens miljøforhold alle 4p og b, entre-prenør og pro-ducent
§19 stk. 1 Udledning i jord, på jord eller til undergrunden af stoffer etc. Som kan forurene, må ikke ske uden tilladelse (tilladelse gives af amtsrådet, stk. 4) A, S Entre-prenør og pro-ducent
§21 Ejere og brugere af fast ejendom skal straks underrette tilsynsmyndigheden, hvis de forårsager eller konstaterer forurening af ejendommens jord eller undergrund. A, S 4 og 5.
§27 Stoffer, der kan forurene vandet, må ikke tilføres vandløb, søer eller havet, og må ikke oplægges så der er fare for at vandet forurenes. S generel
Kapitel 5 (§33-42) Forurenende virksomhed: en række producenter af byggevarer vil være listevirksomheder, dvs. de skal have en særlig godkendelse efter reglerne i kapitel 5, samt kan pålæges pligt til at udarbejde grønne regnskaber generelt Produ-center
§42 Private eller offentlige bygge- og anlægsarbejder, …, må ikke give anledning til uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, herunder affaldsfrembringelse. A, S Fase 4 b
§43 stk. 1 Enhver der frembringer, opbevarer, behandler eller bortskaffer affald, er ansvarlig for, at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af vand, luft eller jord. A, S Fase 4 b og p
1111028 Miljøministeriets bek. Nr. 655 af 27. juni 2000.
Bek. Om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder		 Note 11
§5 stk. 2 Ved genanvendelse af restprodukter og jord i kategori 2 [nærmere angivne grænseværdier for indhold af miljøbelastende stoffer, i bilag 4 til bek.] skal nærmere betingelser overholdes, herunder om belægning, mægtigheder og placering, nærmere angivet i bek. Bilag 2. M, A 2 og 4
§5 stk. 3 Ved genanvendelse af restprodukter og jord i kategori 3 [nærmere angivne grænseværdier for indhold af miljøbelastende stoffer, i bilag 4 til bek.] skal nærmere betingelser overholdes, herunder om belægning, mægtigheder og placering, nærmere angivet i bek. Bilag 3. M, A 2 og 4
§6 Genanvendelsen af restprodukter og jord i kategorierne 2 og 3 til bygge- og anlægsarbejder er betinget af :
1)     at afstanden til indvindingsanlæg for drikkevandsforsyning er mindst 30 m
2)     at restprodukter og jord anbringes over højeste grundvandsspejl,
3)     at udlagt jord er afgrænset med et markeringsnet. 		M, A 2 og 4
§8 Krav om at affaldsproducenten skal lade restprodukter og jord analysere af et akkrediteret laboratorium. M, A 2 og 4
§9 Hvis jord og restprodukter oplagres samlet, skal lageret kategoriseres efter den prøve, der medfører den højeste kategori. Sammenblanding af partier i øvrigt må kun finde sted på anvendelsesstedet. Hvis sammenblanding sker, gælder bekendtgørelsens regler for den mest forurenede kategori. M, A 2 og 4
§10 Affaldsproducenten skal inden afhændelse udarbejde en deklaration, med nærmere angivet indhold om oprindelse, kategori, undersøgelsesmetoder m.m. M, A 2 og 4
§11 Brugeren skal senest 4 uger før anvendelsen af restprodukter i kategori 1, 2 og 3 indgive en skriftlig anmeldelse til amtsrådet med nærmere angivet indhold, og vedlagt den i §10 nævnte deklaration. Amtsrådet kan fastsætte nærmere vilkår for anvendelsens, herunder kræve nærmere miljøundersøgelser eller helt forbyde anvendelsen. M, A 2 og 4
§12 Nærmere bestemmelser om oplagring på stedet for genanvendelsen, herunder tidsbegrænsninger og krav om overdækning afhængig af kategori. M, A 2 og 4
2111386 Miljøministeriets BEK 367 af 10. maj 1992    
§3 Midlertidige anlæg vedr. bygningsnedrivning, eller nedknusning af byggematerialer, skal forud anmeldes til kommunalbestyrelsen A 4
2111442 Miljø- og energiministeriets cirkulære nr. 26 af 7. februar 1995.
Cirkulære om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb.
Statslige institutioner og statsejede eller –kontrollerede virksomheder		  
§2 Nævnte målgruppe skal foretage miljøbevidst indkøb ved at indrage miljøforhold på lige fod med øvrige hensyn generelt Alle
§3 Ved indkøb af energiforbrugende apparater mv. skal der foretages en energiøkonomisk vurdering, som omfatter både anskaffelse og drift E 5
§6 Der skal formuleres en miljø- og energibevidst indkøbspolitik, handlingsplan for gennemførelse og løbende dokumentation af opnåede resultater. Generelt alle
§6 stk. 3 Institutionen skal udpege medarbejdere, som skal være ansvarlige for indkøb iht. Cirkulæret. Generelt  
2111559 Miljøstyrelsens BEK nr. 619 af 27. juni 2000
Bekendtgørelse om affald		 Note 12
§13 stk. 3 Virksomheder, som frembringer affald og som benytter sig af transportører, skal give oplysninger om mængder, fraktioner og typer mv. A 4 b og p
§14 stk. 3 Virksomheder, som frembringer farligt affald og som benytter sig af transportører, skal give oplysninger om mængder, fraktioner og typer mv. A, S 4b og 4p
§18 Virksomheder, der er optaget på bilag 1i BEK. Nr. 367 af 10. maj 1992…, samt virksomheder, der er optaget på bilag 1 i bekendtgørelse nr. 807 af 25. oktober 1999 om godkendelse af listevirksomhed, skal føre register over deres affaldsproduktion. Registeret skal føres efter nærmere fastlagte forskrifter og oplyse om fraktion, art mængde og sammensætning mv. A, S 4b og 4p
§39 stk. 1 og 4 Borgere, grundejere, virksomheder, offentlige og private institutioner er forpligtet til at benytte den af kommunalbestyrelsen afviste håndtering af affald.
De skal også overfor kommunalbestyrelsen godtgøre, at affaldet er håndteret i overensstemmelse med anvisningerne.		 A 4, 5
§44 Når en kommunal (indsamlings-)ordning er iværksat, er borgere, grundejere, virksomheder. Offentlige og private institutioner forpligte til at benytte ordningen som foreskrevet. A 4, 5
§48 Virksomheder, offentlige, eller private institutioner skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller Miljøstyrelsen afgive alle oplysninger vedrørende affaldshåndteringen, herunder oplysning om de evt. anvendte transportvirksomheder og affaldsbehandlere. A 4 ,5
§50 og 51 Virksomheder, offentlige eller private institutioner, der frembringer farligt affald, skal anmelde affaldet til kommunalbestyrelsen., herunder oplysning om art, mængde, emballering, sammensætning og egenskaber. A 4, 5
§52 Virksomheder, offentlige eller private institutioner skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen dokumentere, at affald er korrekt klassificeret. A 4, 5
§53 Virksomheder, offentlige eller private institutioner der frembringer farlig affald, skal føre register over affaldet og dets håndtering, samt afgive oplysninger samt dokumentation for oplysningerne. Registreringer skal opretholdes i 5 år. A 4, 5
§54, stk. 3 Virksomheder, offentlige eller private institutioner er forpligtet til at anvende de kommunale indsamlingsordninger. A 4, 5
§59 – 60 Virksomheder, offentlige eller private institutioner der frembringer eller håndterer farligt affald, skal sikre, at kategorier af farligt affald ikke fortyndes eller blandes med andre kategorier af farligt affald eller ikke farligt affald (der kan dog opnås tilladelse hertil). Det endvidere sikres, at det farlige affald er forsvarligt emballeret. A 4, 5
2111597 Miljøstyrelsens BEK. Nr. 648 af 29. juni 2001.
Bek. Om ændring af bek. Om affald (2111559)		  
§49a Affaldsproducenter skal ved enhver aflevering af affald til deponering fremlægge dokumentation for affaldsfraktionen og –typen.    
§49c Affald må ikke fortyndes eller blandes med det formål at opfylde betingelser for aflevering affald til deponering. Spildevand må ikke afleveres til deponering.    
§49d Begrænsning af affaldstyper, der må afleveres til deponering, herunder, flydende, eksplosivt, brandnærende, ætsende, dæk og klinisk risikoaffald.    
2211056 Miljøstyrelsens cirkulære nr. 94 af 21. juni 1995.
Cirkulære om kommunale regulativer om sortering af bygge-o g anlægsaffald med henblik på genanvendelse		 Note 12
§6 Regulativer vedr. bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald skal fastsætte bestemmelse om, at der skal foretages kildesortering, når den samlede affaldsmængde overstiger 1 ton, der sorteres i følgende fraktioner:
1)     rene stenmaterialer
2)     rent, uglaseret tegl (incl. Mørtel og evt. armeringsjern)
3)     rent beton (incl. Armeringsjern)
4)     blandinger af 1), 2) og 3)
5)     Asfalt
6)     blandinger af beton og asfalt fra veje etc.
7)     jern og metal
(der kan dispenseres under forskellige forhold)		    
§9 Kommunalbestyrelsen fastsætter i regulativer krav om, at det påhviler bygherren at indgive en skriftlig anmeldelse til kommunen vedr. bygge og anlægsaffald.    

5.1.7 Lov om forurenet jord

2111528 Lov nr. 370 af 2. juni 1999
Lov om forurenet jord		 Note 13
§1 formål Loven skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening samt skadelig virkning fra jordforurening. S  
§8, stk. 1 og 2, samt. Når en ejer har modtaget underretning om kortlægning (dvs. oplysning om forurenet jord), skal ejer eller bruger ansøge amtsrådet om tilladelse, før den pågældende ændrer anvendelsen af det kortlagte areal. Hvis arealet af amtet er fastlagt som et indsatsområde, skal ejer eller bruger ansøge amtsrådet om tilladelse før påbegyndelse af et bygge- og anlægsarbejde på arealet.
Amtsrådet kan kræve, at ejer eller bruger for egen regning skaffer dokumentation for, at den ændrede anvendelse er forsvarlig.		 S 1
§9 stk. 4 og 5. Påbud og regler (fra amtsrådet) påhviler den til enhver tid værende ejer og kan tinglyses på ejendommen. Ejer skal holde lejer underrettet.   Ejer/ byg-herre
§50 stk. 1 m.fl. Enhver, der flytter jord uden for den ejendom, hvor der er opgravet, og enhver, der anvender sådan jord, skal sikre sig, at jorden ikke giver anledning til skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt   4
§52 Tilførsel af såvel forurenet som uforurenet jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave er forbudt (der kan dog meddeles dispensation under nærmere fastsatte betingelser). M, A 4
§72 Enhver ejer eller bruger af en ejendom skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller amtsrådet give alle oplysninger til brug for myndighedernes udførelse af opgaver efter loven eller efter de regler, der fastsættes med hjemmel i loven.    
2111560 Vedr. lov om forurenet jord, BEK 675 af 27 juni 2000  
§1 Flytning af forurenet jord skal anmeldes.    

5.1.8 Lov om råstoffer

2111487 Lovbek. Nr. 569 af 30. juni 1997.
Bek. Af lov om råstoffer		  
§1 formål Lovens formål er at sikre ….3) en råstofforsyning på længere sigt, 4) at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, 5) at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter M  
§7 Erhvervsmæssig indvinding af råstoffer må kun ske efter tilladelse fra amtsrådet M 4p produ-cent

5.1.9 Lov om planlægning

2111532 Miljøministeriets Bek. Nr. 428 af 2. juni 1999. supplerende regler i medfør af lov om planlægning.
Om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM-redegørelse)		 Note 14
§3 og 4 Ved nyanlæg eller større anlæg af nærmere angivne typer skal der til forslag til regionplanretningslinier udarbejdes en redegørelse med særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet. I bilag listes de anlæg, bek. Gælder for. Der er f.eks. råolieraffinaderier, jern- og stålværker, kemisk industri, større trafikanlæg (veje, jernbaner, lufthavne etc.), råstofindvinding med mere.   1/byg-herre og offent-lige
§5 Redegørelsen skal beskrive påvirkning på 1) mennesker, fauna og flora, 2) jordbund, vand, luft, klima og landskab, 3) materielle goder og kulturarv og 4) samspillet mellem disse faktorer. I en bilag er krav til redegørelsens indhold uddybet.   1/byg-herre
  Bekendtgørelse nr. 534 af 18. juni 2003. Bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af creosot til træbeskyttelse og creosotbehandlet træ
Og
Bekendtgørelse nr. 535 af 18. juni 2003, om ændring af ovenstående. 		 
§2 Import, salg og anvendelse af kemiske produkter, der indeholder creosot, er forbudt, når disse er bestemt til træbeskyttelse, med undtagelse af anvendelse i industriprocesser eller til erhvervsmæssigt udført genbehandling på stedet under visse betingelser. S Produ-cent og udfø-rende
§3 Import, salg og anvendelse af træ, som er behandlet med creosot er forbudt, men er dog tilladt til erhvervsmæssig og industriel anvendelse , f.eks. til jernbaner , til el- og teletransmission, til hegn, til landbrugsformål,  f.eks. støttepæle til træer, o i havne og indre vandveje S  
  Bek. nr. 536 af 18. juni 2003. Bek. om begrænsning af salg og anvendelse af arsen  
§2 Import, salg og anvendelse af arsenforbindelser og kemiske produkter, som indeholder arsenforbindelser er forbudt, når disse er bestemt til …2) træbeskyttelse (med undtagelse af opløsninger af uorganiske salte af typen CCA af C-typen må importeres, sælges og anvendes til træbeskyttelse i industrianlæg. S  
§3 Import, export salg og anvendelse af trl , som er behandlet med arsenforbindelser eller kemiske produkter, som indeholder arsenforbindelser, er forbudt, undtagen til erhvervsmæssig eller industriel anvendelse hvis træets holdbarhed er nødvendig for menneskers eller kreaturers sikkerhed, og hvis det er usandsynligt, at den almene befolkning kommer i hudkontakt med træet i dets brugslevetid. S  
  ”stoflister” på kemikalieområdet Note 19
  Listen over farlige stoffer
EU har fælles regler for, hvordan kemiske stoffer skal klassificeres og mærkes. Og der gennemføres fælles vurdering og klassificering af kemiske stoffer. EU's liste over farlige stoffer rummer omkring 7000 kemiske stoffer- og stofgrupper, som er klassificeret efter disse regler. Stofferne er undersøgt og vurderet efter, hvor farlige de er med hensyn til brand- og explosionsfare, sundheden, vandmiljøet og ozonlaget. Liste over farlige stoffer er fra den 3. juni 2002. 		S 2, 4p
  Effektlisten og Listen over uønskede stoffer
Effektlisten og Listen over uønskede stoffer samler de stoffer, som Miljøstyrelsen anser for at have problematiske effekter på sundhed eller miljø. Der er ikke tale om forbudslister men om signallister til virksomheder, indkøbere og andre professionelle om stoffer, hvor brugen på længere sigt bør reduceres eller stoppes.
Effektlisten
Effektliste indeholder navene på ca. 1.400 stoffer, som Miljøstyrelsen anser for at have problematiske egenskaber. Stofferne er systematisk udvalgt ved at screene alle de stoffer, der enten findes i det danske Produktregister eller som markedsføres i EU i større mængder. Stoffer, der besidder en række problematiske sundheds- eller miljøeffekter, er udvalgt.
Listen over uønskede stoffer
Stoffer, der er udvalgt til Effektlisten og benyttes i en mængde på mere end 100 tons/år, er medtaget på "Listen over uønskede stoffer". Dertil er tilføjet en række stoffer, som Miljøstyrelsen enten anser for særligt problematiske eller som Danmark via internationale aftaler er forpligtiget til at reducere brugen af. Listen indeholder i alt 68 stoffer eller stofgrupper, som Miljøstyrelsen anser for særligt problematiske.
 Nye stoffer på listen over uønskede stoffer
Af de nye stoffer der er tilføjet "Listen over uønskede stoffer", er det specielt værd at bemærke, at MTBE, som er et tilsætningsstof til benzin, nu figurerer på listen. Stoffet er udvalgt til listen, fordi det udgør en risiko for grundvandet. Ligeledes er der medtaget en række udvalgte parfumestoffer, der kan medføre parfumeallergi hos forbrugerne.		 S 2, 4p

5.1.10 Lov om kemiske stoffer og produkter (note 15)

1111025 Miljøministeriets BEK nr. 144 af 14. april 1982.
Bek. Om forbud mod anvendelse af gifte i visse varmesystemer		  
§1 anvendelsesområde Bekendtgørelsen regulerer anvendelsen af gifte i cirkulerende vand i centralvarme- (én husstand) og fjernvarmeanlæg (flere husstande).
Ved gifte forstås kemiske stoffer og produkter indeholdende kemiske stoffer, som skal klassificeres ”meget giftig” eller ”giftig” iht. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 17. september 1980.		 s 1 o g2
§2 Gifte må ikke anvendes som tilsætningsstoffer til cirkulerende vand i centralvarme- og fjernvarmeanlæg S 1og 2
§3 (undtagelse) stoffet hydrazin må dog anvendes i det primære vandkredsløb i en varmeveksler i en kollektiv koblingsstation, på særlige nærmere angivne betingelser vedr. dosering og kontrol. S 1 og 2
1111032 Miljøstyrelsens BEK nr. 1012 af 13. november 2000.
Forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly.		  
§1-5 Anvendelsesområde Produkter, der indeholder grundstoffet bly i metallisk form såvel som i kemiske forbindelser, med mere end 100 ppm. Undtaget er produkter som er omfattet af anden lovgivning (f.eks. medicinske produkter, benzin o.a.). S 2 og 4
§6 og 7 Generelt forbud mod import og salg af produkter under bek. Anvendelsesområde. Undtagelser og tidsfrister er anført i bilag. S 2 og 4

5.1.11 Kontraktlige forhold. Note 16

4001020 Teknisk rådgivning og bistand. Ydelsesbeskrivelser. Praktiserende landskabsarkitekters råd  
2.1 Dispositionsforslag Dispositionsforslaget skal give et helhedsbillede af opgavens løsning og skal kunne danne grundlag for klientens videre beslutning. Forslaget udarbejdes på grundlag af det godkendte program og skal være så bearbejdet , at det kan undergå en principiel vurdering af de miljømæssige, æstetiske, funktionelle, tekniske og økonomiske konsekvenser.   1 (For-slags-fasen, disposi-tions-forslag.)
4001028 Teknisk rådgivning og bistand. Rådgivningsydelser anlæg. FRI  
5.1.1 Teknisk løsning: Forslaget skal give et helhedsbillede af opgavens løsning med hensyn til æstetisk funktion, kvalitet, indvirkning på miljøet og teknisk gennemførlighed.   forslag
4001030 Teknisk rådgivning og bistand. Rådgivningsydelser energi og forsyning. FRI  
5.1 og 5.2 I programoplæg og program skal rådgiveren hhv. udpege evt. miljøforhold til nærmere analyse og redegøre for miljømæssige forhold, der har indflydelse på løsningen samt opstille miljøkrav, mht. drift evaluere de miljømæssige konsekvenser. energi 1
6.1.1 I forslagsfasen gennemfører rådgiveren teknisk beskrivelse af konsekvenser for ydre miljø, f.eks. luft- eller vandforurening    

5.1.12 Europæiske direktiver

  Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002.
Om bygningers energimæssige ydeevne		   Note 17
Artikel 3 Vedtagelse af en metode: Metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevne skal som grundlag anvende de generelle rammebestemmelser, som anføres i bilag til direktivet. [rammebestemmelserne omfatter varmeisolering, opvarmningsanlæg og varmtvandsforsyning, klimaanlæg og ventilation, indbygget belysningsinstallation, bygningers placering og orientering, herunder udeklima, passive solenergisystemer og solafskærmning, naturlig ventilation samt indeklima, herunder det planlagte indeklima.] E  
Artikel 4 Fastsættelse af krav til energimæssig ydeevne. Der skal fastsættes minimumskrav på grundlag af metoden i artikel 3. der kan tages hensyn til forskellige kategorier af bygninger, herunder bygningernes alder. Kravene revurderes jævnligt og mindst hvert 5. år og holdes ajour med den tekniske udvikling inden for byggesektoren. E  
Artikel 5 Der skal træffes foranstaltninger for at sikre, at nye bygninger overholder minimumskravene jf. artikel 4. For nye bygninger med et samlet nytteareal over 1000 m² skal det sikres, at tekniske, miljømæssige og økonomiske muligheder for alternative systemer, f.eks. decentrale energiforsyningssystemer baseret på vedvarende energi, kraftvarme, fjernvarme- eller gruppeopvarmningsanlæg eller fjern- eller gruppekøleanlæg, hvis det er tilgængeligt, varmepumper under visse omstændigheder, er overvejet, og at der er taget hensyn hertil inden byggeriet indledes. E  
Artikel 6 Eksisterende bygninger med samlet nytteareal over 1000 m²: Det skal sikres, at den energimæssige ydeevne forbedres, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt, når sådanne bygninger gennemgår større renoveringsarbejder. E  
Artikel 7 Energiattest: Ved opførelse, salg eller udleje af bygninger forelægges en energiattest for ejeren, eller ejeren forelægger attest for køber eller lejer. Attesten må ikke være mere end 10 år gammel. Attesten skal være ledsaget af råd om, hvordan den energimæssige ydeevne kan forbedres ud fra en vurdering af omkostningseffektiviteten. E  
Artikel 8 Eftersyn af kedler: Der skal træffes nødvendige foranstaltninger til at gennemføre regelmæssigt eftersyn af kedler, som opvarmes med ikke-vedvarende flydende eller fast brændsel, med en nominel nytteeffekt på 20-100 kW. Kedler med en nominel nytteeffekt på mere end 100 kW efterses mindst hvert andet år. For gaskedler kan denne periode udvides til 4 år.
For varmeanlæg med mere end 15 år gamle kedler med en nominel nytteeffekt på over 20 kW skal der træffes foranstaltninger til gennemførelse af et engangseftersyn af hele varmeanlægget. På grundlag heraf, inklusive en vurdering af kedlens effektivitet, skal de autoriserede ekstperter rådgive brugerne om udskiftning, ændringer eller alternative løsninger.		 E  
Artikel 9 Eftersyn af klimaanlæg: der skal regelmæssigt foretages eftersyn af klimaanlæg med en nominel køleeffekt på over 12 kW. Eftersynet skal omfatte en vurdering af klimaanlæggets effektivitet og dets dimensionering i forhold til bygningens kølebehov. Der skal rådgives om mulige forbedringer og alternative løsninger. E  
Artikel 10 Uafhængige eksperter: Det skal sikres, at attestering af bygninger og udarbejdelse af ledsagende råd samt eftersyn af kedler og klimaanlæg udføres uvildigt af kvalificerede og/eller godkendte eksperter. E  
Artikel 12 Der skal træffes de fornødne foranstaltninger for at oplyse brugerne af bygninger om de forskellige måder, der kan birdrag til at forbedre den energimæssige ydeevne. E  
Artikel 13 Rammebestemmelserne (i direktivets bilag) mht. beregningsmetoder skal jævnligt revideres af kommisionen (højst hvert 2. år) E  
  Rådets direktiv 2003/53/EF af 18. juni 2003 om 26. ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF
Om begrænsning af markedsføring af visse farlige stoffer og præparater		  
Bilag, pkt. 47 Cement og præparater, som indeholder cement, må ikke anvendes eller markedsføres, hvis de i hydreret form indeholder mere end 2 ppm opløseligt chrom VI i forhold til den samlede tørvægt af cementen.
Dette gælder ikke for cement som anvendes i lukkede og fuldautomatiske processer, hvor cement udelukkende behandles maskinelt og hvor der ikke er nogen mulighed for kontakt med huden.		 S Produ-cent
  Forslag til direktiv om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter og om ændring af Rådets direktiv 92/42/EØF Note 18
Direktivet er et såkaldt ramme-direktiv, dvs. et direktiv, der vil blive fulgt op af gennem-førelses-foranstalt-ninger. Direktivet gælder ”Energi forbrugende produkter”: et produkt, som er afhængigt af energitilførsel (elektricitet, fossil energi og vedvarende energi)…
Der skal i gennemførelsesforanstaltningerne fastsættes 2 typer krav til miljøvenligt design: Generiske krav og/eller specifikke krav
De generiske krav omfatter bl.a. en livscyklus analyse.
De specifikke krav kan fx være  minimumskrav til energiforbrug som fx i Direktiv 92/42/EF		    

Noter og kommentarer til gennemgangen af de enkelte dokumenter:

Note 1) Byggeloven:

Byggeloven er det centrale dokument for bygge- og anlægsområdet, og den finder generelt anvendelse ved opførelse, væsentlige ombygninger og nedrivning af alle former for bebyggelse (§2).

Miljøkrav findes i formålsparagraffen(§1), idet lovens formål bl.a. er at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødigt ressource- og råstofforbrug i bebyggelser.

Byggeloven skal effektueres bl.a. gennem udfærdigelsen af et bygningsreglement (§5), hvori der fastsættes regler om en række forhold, som efterfølgende nævnes i byggelovens §§ 6-13. Heriblandt nævnes på miljøområdet:

  • Foranstaltninger til modvirkning af unødvendigt energiforbrug
  • Foranstaltninger til modvirkning af unødvendigt råstofforbrug, herunder bestemmelse om anvendelse af bestemte materialer eller konstruktioner og om genanvendelse af materialer.

Efterfølgende gives i loven en lang række detaljerede bestemmelser og regler for bl.a. udstykning af arealer og bebyggelsesprocenter, bygningers højde- og afstandsforhold, æstetiske og landskabelige forhold, sikkerhedsforhold omkring fundering og nedrivning, adgangsforhold, samt endeligt nærmere om administrative forhold såsom bygge- og ibrugtagningstilladelser, dispensationer og klageadgange etc.

Det angives slutteligt i byggeloven, at der kan fastsættes regler med henblik på at opfylde De Europæiske Fællesskabers direktiver på bygge- og anlægsområdet.

Note 2) Bygningsreglementerne BR-95 og BR-S 98

Bygningsreglementerne består af BR95 og småhusreglementet BR-S 98. De to reglementer indeholder basalt de samme krav vedr. brand, sikkerhed og sundhed. Bygningsreglementernes formål og indhold fremgår af byggeloven, se ovenfor. I medfør af byggeloven er bygningsreglementerne ophøjet til lovkrav.

Miljøkravene i BR 95 koncentreres i  kapitel 8. Varmeisolering, og kapitel 12. Installationer med krav, som skal sikre mod unødigt energiforbrug til opvarmning hhv. unødigt varmetab fra installationer. I det nuværende BR er der ikke krav vedr. andre typer energiforbrug, f.eks. til afkøling af bygningen, men disses forventes indført, når Rådets direktiv 2002/91/EF træder i kraft senest 1995-12-31.

Muligheden for at fastsætte regler om ”Foranstaltninger til modvirkning af unødvendigt råstofforbrug, herunder bestemmelse om anvendelse af bestemte materialer eller konstruktioner og om genanvendelse af materialer” som nævnt i byggeloven ses ikke at være udnyttet i bygningsreglementerne. I kapitel 5. Konstruktive bestemmelser, ses ingen krav på miljøområde, men der henvises til at  en række konstruktionsnormer som skal anvendes.

Note 3) Normer som er gældende i medfør af bygningsreglementer

Ser man på de enkelte normer og vejledninger, som nævnes i bygningsreglementerne, er der 2 væsentlige aspekter

  • Normens regler skal sikre opfyldelse af bygningsreglementets bestemmelser for det pågældende område
  • Normen skal sikre metodefrihed, dvs. undgås så vidt muligt at fastlægge specifikke materialer og metoder i normerne etc.

Dette er gennemført via funktionskrav i normerne. Dette er godt for så vidt at det ikke hæmmer anvendelsen af nye produkter og metoder, som udvikles efter normens færdiggørelse, og som kan være miljøforbedrende. Men konstruktionsnormerne stiller altså generelt heller ingen krav på området, idet de tekniske forskrifter sig ikke beskæftiger sig med miljø eller miljøkrav. I projektet ”Behov for dokumentation for økologisk byggeri” undersøgtes det bl.a., om de gældende normer og standarder i sig selv virkede hæmmende for anvendelse af alternative materialer. Her var konklusionen, at normer og standarder er udformet så generelt (der stilles systematisk funktionskrav og ikke materialekrav), at det ikke kan siges at være tilfældet  - selv om der blev konstateret enkelte undtagelser.

Miljøindsatsen på området har primært fokuseret på at ligestille nye miljøvenlige produkter med de mere traditionelle. Der stilles ikke krav i standarderne om at vælge den mest miljøvenlige metode. Det er bygherrens ansvar.

Normer med indeholdte miljøkrav findes især på installationsområdet.

Note 4) Bygningsmaterialer og produkter (europæiske produktstandarder)

Lovgivningen på dette området omfatter bl.a. bekendtgørelsen om CE-mærkningen, som sætter Byggevaredirektivet (se mere herom senere i afsnit 5.2) i kraft i Danmark. Overgangen sker løbende, i takt med at de fælleseuropæiske produktstandarder træder i kraft.

Miljøkrav optræder i produktstandarder, når det er en del af mandatet for området.

Note 5) Bekendtgørelse om individuel måling  af el, gas, vand og varme

Bestemmelserne sikrer individuel måling af energiforbruget for den enkelte forbruger, hvad enten denne er privatperson eller en virksomhed. Der er ikke krav til direkte begrænsning af forbruget, men effekten af reglerne må formodes at være en begrænsning af forbruget, når den enkelte forbruger dels kan se hvor meget energi der bruges, dels selv skal betale for hhv. opnår besparelser ved eget forbrug.

Note 6) Lov om statens byggevirksomhed m.v.

Den overordnede lov om statens byggevirksomhed, lov nr. 228 af 19. maj 1971, fastsætter følgende krav om statens byggeaktiviteter:

  • Det skal ske på den økonomisk mest fordelagtige måde
  • Teknisk hensigtsmæssig og opfylde arkitektoniske krav
  • Mulighed for udvikling og afprøvning af nye byggemetoder og materialer.

Loven er central men i sig selv ganske kortfattet. Den suppleres af et omfattende regelsæt, hvoraf langs størsteparten er af administrativ art og ikke berører miljøområdet.

Note 7) Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder (6102788): heri fastslås bygherrens ansvar for, at byggeriets program og projekt udtrykker hensyntagen til miljø og energiforbrug, samt for generelt at undgå svigt og fejl (som har betydning for miljøet idet de fører til øget materialeforbrug og affaldsdannelse). Emnet er ikke yderligere uddybet i dokumentet.

I vejledningen til dokumentet (6202236) præciseres, at miljøforhold nu er en del af den samlede kvalitet for byggeriet, og at der skal ske en totaløkonomisk vurdering af kvaliteten herunder levetidsbetragtning. Reglerne er et værktøj til at sikre mod svigt og fejl, og er dermed centrale ved at minimere ressourceforbrug ved spild.

Note 8) Love om byfornyelse, samt relaterede dokumenter

I Lov om byfornyelse nævnes, som i byggeloven, miljø i lovens formålsparagraf, nemlig i §1: Det påhviler kommunalbestyrelsen….at fremme økologiske, ressource- og miljømæssige samt arkitektonisk rigtige løsninger i byfornyelsen, blandt andre formål. Endvidere kræves det i §2, at Kommunalbestyrelsen tilrettelægger sine aktiviteter efter loven således at der i et passende omfang sker en begrænsning af bygningernes ressourceforbrug og gennemføres miljømæssige foranstaltninger.

Der gives ingen vejledning eller uddybning af formuleringen ”passende omfang”, og der findes ingen operationelle retningslinier i loven til at gennemføre formålet.

Det bemærkes, at loven i øvrigt er uhyre detaljeret mht. administrative regler til opfyldelse af øvrige formål.

Et antal relaterede dokumenter handler om krav om registrering af bygningens tilstand før byfornyelse/boligforbedring. Disse omfatter ingen direkte miljøkrav.

Byfornyelse og boligforbedring

Dokumenterne omhandler de initiativer, der bl.a. blev taget for at sikre kvaliteten i det offentligt støttede byggeri, herunder reglerne for 5-års eftersyn og oprettelse af Byggeskadefonden. Formålet er dels at gribe ind tidligt, hvis der er tegn på skader, dels at opsamle erfaringer og advare mod forskellige fejltyper med alvorlige konsekvenser. Der er ikke direkte referencer til miljøkrav, men reglerne må samlet anses for en væsentlige, idet de forebygger spild af ressourcer i form af fejl og skader.

Note 9) Varmeisolering af ejerlejligheder

De stillede krav til varmeisolering er noget lavere end gældende krav til nyhyggeri.

Note 10) Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger

Loven omhandler krav til energimærkning af bygninger, samt for større bygninger registrering af forbrug samt energiplan (herunder tiltag til at reducere energiforbruget). Der stilles ikke direkte krav til energiforbruget, hensigten må derfor være gennem synliggørelse at fremme tiltag, som skal reducere forbruget.

Note 11) Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder.

Bestemmelserne omhandler primært håndtering af forurenet jord herunder genindbygning. Fokus er primært på at kontrollere forurenet jord og hindre spredning af forurening, i mindre grad på genanvendelse til erstatning for råmaterialer, eller på at forhindre ny forurening.

Note 12) Affald

Bekendtgørelsen pålægger kommunalbestyrelsen anvisningspligt for forskellige typer affald. Dermed er det op til de enkelte kommuner at fastsætte detaljerede regler for, hvordan affald skal håndteres, herunder sorteres og genanvendes (inden for visse rammer). Byggeriets parter pålægges pligt til at overholde de kommunale regler på området.

Note 13) Lov om forurenet jord.

Reglerne heri omhandler hovedsageligt håndtering og anmeldelse, med henblik på at sikre sporbarhed og forhindre spredning af forurening.

Note 14) bek. Om VVM vurdering

Ikke direkte krav i relation til projektets definition, men handler om at tilvejebringe et grundlag for vurdering af større anlæg.

Note 15. lov om kemiske stoffer

Mest om sikkerhed og mærkning i forbindelse med håndtering.

Note 16) kontrakter

Ikke krav som sådan, men kan anvendes til at sikre, at miljø bliver håndteret tidligt i byggeriet, i forbindelse med programmering.

Note 17) europæiske direktiver.

Direktiv 2003/53/EF om bygningers energimæssige ydeevne skal være implementeret ved national lovgivning i medlemsstaterne senest 2006-01-04.

Note 18) forslag til direktiv

En sådan gennemførelsesforanstaltning er fx Rådets direktiv 92/42/EF om krav til virkningsgrad i varmtvandskedler implementeret i  BEK nr. 488 (1994) [.

Direktivet er i høring og det  forventes, at det implementeres i national lov pr. 31/12-2005

Note 19) ”Stoflister”

Oplysninger om stoflister er hentet fra www.mst.dk, hvor listerne kan hentes.

Note 20) chromatindhold i cement

Kravet har allerede været implementeret i Danmark i ca. 20 år.

5.2 De europæiske direktivers betydning for bygge- og anlægsområde i Danmark

Rådets direktiver til regulering af bygge- og anlægsområdet kan groft opdeles i 3 grupper:

Direktiver, som skal sikre fri konkurrrence ved udbud af opgaver og indkøb

  • Bygge- og anlægsdirektivet 93/37/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge. Og anlægskontrakter
  • Tjenesteydelsesdirektivet 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler
  • Rådets direktiv 71/304/EØF om ophævelse af begrænsninger i den frie udveksling af tjenesteydelser inden for området offentlige bygge- og anlægskontrakter.
  • Indkøbsdirektivet 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb.
  • Rådets direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation.
  • Direktiver vedr. gensidig anerkendelse af uddannelse inden for arkitekturområdet.

Direktiver som skal harmonisere bestemmelser i medlemslandene, f.eks.

  • Byggevaredirektivet 89/106/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer
  • Tilsvarende direktiver vedr. elektrisk materiel og elevatorer.

Direktiver, som fastsætter fælles mindstekrav

  • Affaldsdirektivet 75/442/EØF af 15. juli 1975 om begrænsning af markedsføringen og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (bilagslisten hertil er løbende opdateret for en række stoffer og præparater)
  • Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne

Generelt implementeres direktiverne via den nationale lovgivning, og de implementerede krav er dermed behandlet i afsnit 5.1.

For de direktiver, som endnu ikke er fuldt implementerede eller udbygget, gennemgås nedenfor de konsekvenser, direktiverne forventes at få for bygge- og anlægsområdet.

De europæiske direktiver, som skal sikre fri konkurrence, har betydning for udbud for bygge og anlægsområdet, for såvel ydelser som varer.

Direktiverne skal primært sikre, at offentlige udbud af opgaver og leverancer af en hvis størrelse sker på det europæiske marked og ikke blot på det nationale, og skal sikre, at formen på udbud og bedømmelsen af tilbud ikke diskriminerer eller kan opfattes som tekniske handelshindringer.

Disse direktiver indfører ikke krav på miljøområdet, men det kan nævnes, at miljø indgår som en parameter, som udbyderen eller indkøberen kan lægge til grund ved vurdering af tilbud. Samtidig kræves det i direktiverne, at kravsspecifikationerne skal tage udgangspunkt i harmoniserede standarder (idet det omfang de findes), og ikke må henvise til bestemte varemærker eller producenter.

Harmonisering af reglerne på bygge- og anlægsområdet:

Perspektivet for Byggevaredirektivet er en omfattende harmonisering af reglerne for byggeri i Europa. Dette sker først gennem harmonisering af produktstandarderne. De harmoniserede produktstandarder skal implementeres i nationalstaternes normer for konstruktioner etc., og det er planen, at der på et senere tidspunkt indføres harmoniserede europæiske normer for bygværker.

Byggevaredirektivet skal som ovennævnte direktiver sikre fri bevægelighed af byggevarer, gennem udarbejdelse af harmoniserede produktstandarder.

Udgangspunktet er de 6 væsentlige krav, som direktivet opstiller for bygværker:

  1. Mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet
  2. Brandsikring
  3. Hygiejne, sundhed og miljø
  4. Sikkerhed ved anvendelsen
  5. Beskyttelse mod støjgener
  6. Energibesparelser og varmeisolering

For hvert af disse krav er der udarbejdet basisdokumenter, som skal præcisere kravene, og danne grundlag for de enkelte produktstandarder. Basisdokumenterne kan revideres, når den tekniske og øvrige udvikling tilsiger det, og vil så få betydning ved udarbejdelse af nye produktstandarder eller revision af bestående. I basisdokumenterne er de produktgrupper udpeget, som de væsentlige krav gælder for. Kravene skal være opfyldt i ”en fornuftig økonomisk levetid”.

For dette projekt er krav nr. 3 Hygiejne, sundhed og miljø samt 6. Energibesparelser og varmeisolering relevante.

Basisdokumentet for hygiejne, sundhed og miljø specificerer, at produktstandarderne for de relevante produkter skal sikre mod risiko for:

  • afgivelse af giftige gasser
  • tilstedeværelse af farlige partikler eller gas i luften
  • farlig stråling
  • forurening eller forgiftning af vand eller jord
  • mangelfuld udledning af spildevand, røg eller fast eller flydende affald
  • fugtdannelse i dele af bygværket eller på overflader inden i dette.

Basisdokumentet for energibesparelse og varmeisolering præciserer, at der kan fastsættes bestemmelser om energiøkonomi på følgende områder:

  • Rumopvarmning
  • Rumkøling
  • Regulering af luftfugtighed
  • Produktion af varmt brugsvand
  • ventilation

Produktstandarderne skal udarbejdes, så ovennævnte væsentlige krav kan overholdes for det færdige bygværk, dvs. at miljøkravene skal integreres i produktstandarden. Det bør bemærkes, at de væsentlige krav nævnt ovenfor kun vedrører det færdige bygværk – ikke fremstillingen af produktet, hvor en del af miljøbelastningen sker, jf. afsnit 4.1.4.

Det fremgår også, at Byggevaredirektivet ikke omfatter miljøfaktorerne materialeforbrug og affaldsdannelse i forbindelse med byggevarers fremstilling eller brug,

Produktstandarderne skal tilvejebringe forudsætningerne for et harmoniseret samlet regelsæt inden for byggeriet. Når direktivet er sat i kraft i medlemsstaterne, kan disse principielt ikke modsætte sig, at varer, som opfylder direktivets bestemmelser, omsættes, markedsføres eller tages i brug på staternes område.

Bemærk dog, at Erhvervs- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 118 af 13. marts 2002, bekendtgørelse om CE-mærkning og markedskontrol af byggevarer, som sætter Byggevaredirektivet i kraft i Danmark i §3 stk. 2 bestemmer: ”Byggevarer, som opfylder kravet i stk. 1 [vedr. CE-mærkning, altså at byggevaren er i overensstemmelse med en harmoniseret standard] må dog kun anvendes i en bygning eller et anlægsarbejde, hvis de tillige opfylder eventuelle krav i anden lovgivning, som er fastsat for den anvendelse, byggevaren er bestemt til, og såfremt byggevaren tillige opfylder eventuelle krav i anden lovgivning.”

Det gælder således fortsat, at der kan være forskellige lovkrav til et produkt og dets anvendelse i de forskellige lande.

Det fastsættes i direktiverne for udbud og indkøb (se ovenfor),  at de tekniske specifikationer ved udbud af offentlige arbejder inden for direktivets område (dvs. over en vis økonomis størrelse) skal baseres på harmoniserede europæiske standarder, og ikke må stille krav herudover eller specificere varemærker o.lign.

Hvis udbyder i projektmaterialer beskriver f.eks. en byggesten, skal det ske ud fra de specifikationer som er fastlagt i produktstandarden, nemlig (for teglsten) EN 771-1 og ikke f.eks. ”byggesten med dokumentation for at der til fremstillingen er forbrugt energi i en mængde på højst xx MJ pr. tons byggevare” eller lignende. Dette tænkte eksempel tjener blot til at illustrere, at der ikke er ubegrænsede muligheder for at indføre miljøkrav på selve produktområdet. Arbejdet med indførelse og skærpelse af miljøkrav vil fremover gå via det europæiske samarbejde. Derved vil det så også blive sikret, at importerede produkter følger samme standard.

Kommende direktiver og forslag

Direktivet for bygningers energimæssige ydeevne, 2002/91/EF af 16. december 2002, skal være implementeret i nationalstaterne senest januar 2006. Formålet med direktivet er at spare på energiressourcer og mindske emissioner ved at gøre bygninger mere energieffektive. Dette sker ved bl.a.  at fastsætte krav til:

  • en metode til beregning af bygningers samlede energimæssige ydeevne
  • at fastsætte mindstekrav til såvel nybyggeri samt større eksisterende byggeri ved renovering (fastsættes individuelt af nationalstaterne)
  • energiattestering for bygninger
  • regelmæssigt eftersyn af kedler og klimaanlæg i bygninger, samt vurdering af varmeanlægget, når dets kedler er ældre end 15 år.

Desuden er det bestemt, at rammebestemmelserne i Direktivet løbende skal revurderes, dvs. der er lagt op til potentielle stramninger i takt med den teknologiske udvikling.

Flere af ovennævnte principper er allerede introduceret i Danmark, men det er nyt at betragte den samlede energimæssige ydeevne, herunder energiforbrug vedr. køling og lys, ligesom tvungent eftersyn af køleanlæg er nyt.

Forslag til direktiv om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter og om ændring af Rådets direktiv 92/42/EØF:

Direktivet giver mulighed for at indføre/skærpe krav til energiforbrugende produkter over en bred kam og vurderes at være ret skelsættende.

Gennemførelsesforanstaltninger kan indføres for produkter, der har betydelig udbredelse, væsentlig miljøpåvirkning og hvor potentialet for at mindske miljøpåvirkninger er betydeligt.

I forbindelse hermed vil der sandsynligvis også være behov for skærpelse af kravene i harmoniserede produktstandarder.

5.2.1 EU’s strategi for ny kemikaliepolitik for bygge- og anlægsområdet.

Kommisionens hvidbog: strategi for en ny kemikaliepolitik (2001) har en bæredygtig udvikling som overordnet mål. Der er identificeret en række delmål, som skal opfyldes for at nå det overordnede mål:

  • Beskyttelse af sundhed og miljø
  • Fastholdelse og forbedring af konkurrenceevnen i EU’s kemiske industri
  • Større gennemskuelighed for forbrugere
  • Tættere tilknytning til internationale bestræbelser
  • Fremme af tests uden forsøgsdyr
  • Overensstemmelse med EU’s internationale forpligtelser ifølge WTO.

Hvidbogen er blevet til på baggrund af en voksende utilfredshed med, at EU’s nuværende kemikaliepolitik ikke yder tilstrækkelig beskyttelse. Den nuværende politik er baseret på 4 retsakter:

  • Rådets direktiv 67/548/EØF vedrørende klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer med senere ændringer
  • Direktiv 88/379/EØF vedrørende klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater
  • Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer
  • Direktiv 76/769/EØF vedrørende begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater.

Disse 4 retsakter dækker en lang rækker stoffer af forskellig oprindelse og fastsætter regler for undersøgelse af deisse stoffer, og fastsætter, hvilke risikobegrænsende foranstaltninger, der skal træffes. De fastsætter endvidere, hvilke sikkerhedsrelaterede oplysninger, brugerne skal have adgang til i form af mærkning og sikkerhedsdatablade. Der findes herudover særlovgivning for bestemte sektorer og områder, dog ikke vedrørende bygge- og anlægssektoren.

De problemer, som er blevet påpeget, er bl.a. Generel mangel på viden om eksisterende stoffers egenskaber og anvendelser. Risikovurderingen er langsommelig og ressourcekrævende. Ansvarsfordelingen er uhensigtsmæssig, idet det er myndighederne, der er ansvarlige for vurderingen, og ikke virksomhederne.  Endvidere kræver lovgivningen kun oplysninger fra producenter og importører, ikke de såkaldte downstream –brugere (industrivirksomheder, som producerer produkter og materialer indeholdene de aktuelle stoffer). Derfor er det vanskeligt at fremskaffe oplysninger om stoffernes brug.

I hvidbogen er der angivet en række tiltag, som skal afhjælpe manglerne og sikre opfyldelse af ovennævnte målsætninger:

REACH-systemet

Det nuværende system for kemikalier skelner mellem "eksisterende stoffer" dvs. alle stoffer, der er meddelt som værende på markedet i september 1981 og "nye stoffer", dvs. stoffer, der er markedsført efter dette tidspunkt

Kommissionen foreslår, at eksisterende og nye stoffer skal være omfattet af samme procedure i et enhedssystem. Det foreslåede system benævnes REACH. Navnet er et akronym for Registration, Evaluation and Autorisation of Chemicals (oversat til dansk med registrering, vurdering og godkendelse af kemiske stoffer).

Hvidbogen regner med en overgangsperiode på 11 år for de mange eksisterende stoffer som ikke tidligere er blevet undersøgt, så alle stoffer behandles ens fra 2012.

Ved registrering forstås, at producenten eller importøren har pligt til at fremsende et dossier med grundlæggende oplysninger til en central myndighed, der registrerer disse oplysninger i en database. Dossieret skal indeholde oplysninger om stoffets identitet, påtænkte anvendelser, forventet produktion/import, forslag til klassificering og mærkning, sikkerhedsdatablad, foreløbig risikovurdering og forslag til risikohåndteringsforanstaltninger; d.v.s. forslag til begrænsning af den konstaterede risiko forbundet med stoffet. Kravet skal gælde for alle stoffer, der produceres eller importeres i mængder over 1 tons pr. producent/importør pr. år. Kommissionen regner med, at ca. 30.000 stoffer vil skulle registreres i en central database.

Myndighederne skal foretage en vurdering af de indsendte oplysninger for alle stoffer, der produceres over 100 tons pr. producent/importør pr. år. Myndighederne kan vurdere stoffer, der produceres eller importeres i mindre mængder, hvis der er tale om problematiske stoffer. Vurderingen indebærer, at myndighederne foretager en nøje gennemgang af de oplysninger producenten/importøren har indsendt, og at de træffer afgørelser om stof specifikke undersøgelsesprogrammer. Kommissionen regner med at det drejer sig om i alt ca. 5.000 stoffer.

Godkendelse indebærer, at myndighederne skal give en specifik tilladelse før særligt problematiske stoffer kan bruges til nærmere angivne formål, som beviseligt er sikre. I hvidbogen er de særligt problematiske stoffer defineret som CMR-stoffer (kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionsgiftige stoffer) og POP-stoffer (persistente organiske forbindelser). Der er i dag 12 POP-stoffer og ca. 1.350 CMR-stoffer

Viden om kemiske stoffer

Kravene til de undersøgelser af stoffet, som industrien skal gennemføre i forbindelse med registrering og myndighedernes vurdering afhænger af salgsmængden. Jo større mængde der produceres eller importeres, jo flere undersøgelser skal foretages.

Basisniveauet er mellem 10 og 100 tons pr. producent/importør pr. år; under det niveau kræves færre oplysninger, mens der over dette niveau kræves flere oplysninger. Dette er en lempelse i forhold til de krav, der i dag gælder for anmeldelse af nye stoffer. Her er basisniveauet 1 til 10 tons, og der kræves visse oplysninger allerede fra 10 kg pr producent/importør pr. år.

Såfremt der er behov for at stoffer, som ikke falder under godkendelsesordningen,  dvs. alle andre end de ca. 1.350 CMR- og POP-stoffer, forbydes eller begrænses, anbefaler hvidbogen en hurtigere procedure for fastlæggelse af risikobegrænsende foranstaltninger end under det tidligere system. Heri ligger bl.a., at industrien får ansvaret for at udarbejde en foreløbig risikovurdering af stoffet, og at risikovurderingerne gøres mere målrettede, til forskel fra i dag hvor myndighederne skal udarbejde en fuldstændig risikovurdering. Ifølge hvidbogen vil denne opgave være mere overkommelig end hidtil, da der på grund af registreringen allerede foreligger væsentlige oplysninger.

For så vidt angår en evt. efterfølgende regulering af stoffer under risikovurdering foreslår hvidbogen, at såfremt en producent ikke afleverer oplysninger om et konkret stof inden for en given frist, kan Kommissionen forelægges sagen med en anbefaling om at anvende forsigtighedsprincippet, hvilket kan føre til en anbefaling af et totalforbud for det pågældende stof.

Hvidbogen fastslår, at for stoffer der er langsomt nedbrydelige, ophobes i levende organismer og er giftige (PBT) (persistente, bioakkumulerbare og giftige) eller meget langsomt nedbrydelige og i særlig grad ophobes i organismer (VPVB) (meget persistente, meget bioakkumulerbare) er der et behov for yderligere forskning, før der kan udvikles kriterier for undersøgelser af disse stoffer. Kommissionen vil senere bestemme hvordan stoffer med disse egenskaber skal behandles. Kommissionen anfører, at kemikalier i importerede produkter ikke er omfattet af strategien. Derfor foreslås det, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal se på problemstillingerne vedrørende kemiske stoffer, der markedsføres som bestanddel af varer. Denne problemstilling er i høj grad relevant for en række byggevarer som f.eks. lime, fugemasser, maling etc.

Rettigheder og ansvar

Ansvaret for sikkerheden i forbindelse med stofferne placeres på industrien, som bliver ansvarlig for at fremskaffe viden om kemikalierne. Som noget nyt gælder dette også for "downstream brugere", dvs. de professionelle brugere, som skal gennemføre undersøgelser og risikovurderinger, hvis deres anvendelse er anderledes end den producenten havde forudset. Myndighederne skal oplyses om sådanne anvendelser. Denne ændring kan få betydning for en del producenter af byggevarer, som herved pålægges et større ansvar end tidligere.

Myndighederne skal stort set bevare deres nuværende ansvar. Medlemslandenes myndigheder vil få det kollektive ansvar med at registrere og vurdere stofferne, og der lægges i hvidbogen op til at arbejdsbyrden med de registrerede stoffer fordeles mellem landene.

Information til offentligheden

Hvidbogen foreslår, at alle relevante parter og den øvrige offentlighed skal have adgang til de ikke-fortrolige oplysninger, der er modtaget i forbindelse med registreringen af stofferne. Herudover skal brugervenligheden af oplysninger sikres, blandt andet ved letlæselige sammenfatninger af oplysningerne omkring stofferne. Oplysningerne bør sætte forbrugerne i stand til at bedømme, om de alternative produkter, der findes på markedet, bør foretrækkes på grundlag af egenskaber og risiko. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et centralt system, som offentligheden kan bruge til at finde ud af, om der findes eller er ved at blive udarbejdet regler for et et givet stof.

Konsekvenser og kritik

Hvidbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, økonomiske eller administrative konsekvenser. Hvidbogen ændrer ikke beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU. Indvirkningen herpå vil afhænge af de kommende direktivforslag, som skal implementere politikken.

Hvidbogen har efterfølgende været i høring hos en række interesseorganisationer. Der er gennemgående kritik af grænsen på 1 tons for registrering af stoffer, denne grænse findes for høj. Endvidere er der kritik af, at stoffer i importerede varer ikke er omfattet af strategien, samt nogen skepsis overfor princippet om at pålægge industrien ansvar for risikovurdering.

Vurderingen af stofferne baseres både på deres farlighed og på eksponeringen (produceret eller importeret mængde), ud fra en cost-benefit betragtning. Undtaget herfra er dog de såkaldt meget problematiske stoffer, som beskrevet ovenfor. For øvrige stoffer er kemikaliepolitikken primært baseret på principper om registrering og risikovurdering, ikke egentlig begrænsning af anvendelsen mht. mængder. Det er op til forbrugerne at vælge alternative varer ud fra egenskaber og risiko.

Derfor vurderes den nye politik ikke at få afgørende betydning for forbruget af sundheds- og miljøskadelige stoffer generelt.

5.3 De væsentlige miljøfaktorer

I afsnit 5.1 er kravene på miljøområdet identificeret og listet med udgangspunkt i de centrale love for bygge- og anlægsområdet og for miljø generelt. Nedenfor gives et overblik over principperne for regulering af miljøfaktorerne energiforbrug, materialeforbrug og affaldsdannelse samt forbrug af sundheds- og miljøbelastende stoffer. Ud de identificerede krav findes der regler, som gennem økonomisk incitament (tilskud og afgifter) medvirker til påvirkning af miljøfaktorerne.

Bestemmelser, der har betydning forbruget af energi

Der kan groft opdeles i 5 områder:

  • Krav til anlægs og apparaters energieffektivitet, indregulering og drift
  • Krav til isolering (såvel bygninger som anlæg og ledningsnet)
  • Krav til styring, måling og registrering, samt til planlagte forbedringer
  • Statstilskud til omlægning af opvarmningsformer og til besparende foranstaltninger
  • Energiafgiftslove.

For de to første områder gives der i det tekniske regelgrundlag, som anvendes ved projektering af bygninger og anlæg, (normer, produktstandarder etc.), som hovedregel præcise retningslinier i form af maksimums- og minimumskrav.

Kravene til styring, måling og registrering er differentieret i forhold til bygningers størrelse og brug, med særlige regler for statens bygninger og bygninger, som anvendes af statslige institutioner. Kravene påvirker energiforbruget indirekte, ved at det bl.a. sikres, at forbrugets synliggøres, og at de enkelte brugere betaler for eget forbrug, og derved motiveres til besparelser ved at mindske forbruget.

Sammen med de to sidstnævnte områder virker reglerne ved at påvirke forbruget med enten ”gulerod” (økonomisk fordel ved besparelser) eller stok (forstærker den økonomiske byrde ved øget forbrug). Der opstilles altså ikke direkte grænser for forbruget, men adfærden påvirkes via et økonomisk incitament.

Tilskud gives til omlægning af opvarmningskilder samt til energibesparende foranstaltninger. For tilskud til udvikling af produkter er det en betingelse, at disse skal være væsentlig bedre end markedets øvrige produkter, uden at dette dog er nærmere specificeret.

Energiafgiftslovene retter sig mod såvel selve energikilden som mod emissioner ved forbrug af energi, f.eks. kuldioxidafgift. Afgiftslovene får relevans såvel for energiforbruget ved drift af bygninger som ved produktion af byggevarer. Afgifterne regulerer forbruget af energi ved at gøre det mere økonomisk rentabelt at investere i at mindske energiforbruget ved bedre isolering eller ny teknologi.

Bestemmelser, der har betydning for forbruget af materialer og for affaldsdannelsen.

Der er ikke identificeret krav, som direkte begrænser forbruget af materialer. For statsligt byggeri er bygherren dog forpligtet til at overveje, om der er behov for at bygge nyt, eller om lokalebehovet kan tilfredsstilles på andre måder. Materialeforbruget bestemmes af :

  • Beslutning om nybyggeri
  • Genanvendelse af materialer (her er der krav rettet mod affaldsproduktionen)
  • Effektive produktionsprocesser (både fabrik og byggeplads) med minimum af spild.

For den sidstnævnte faktor er der ikke identificeret krav.

Affaldsdannelsen begrænses af krav til håndtering af affaldet, som bl.a. skal sikre størst mulig genanvendelse, hvis det er miljømæssigt fornuftigt og samfundsmæssigt økonomisk. Her virker kravet tilbage på forbruget af materialer, i det omfang, affaldsprodukter kan erstatte nye materialer.

Området bygge- og anlægsaffald reguleres gennem tre centrale dokumenter (disse gælder dog ikke for affald fra produktionen af byggematerialer, som betegnes som produktionsaffald):

  • Cirkulære om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse, som pålægger kommunerne pligt til at udarbejde regulativer for bygge- og anlægsaffald. Disse skal indeholde bestemmelser om kildesortering af mængder ned til 1 tons pr. byggesag, dvs. selv meget små bygge- og anlægssager er omfattet.
  • Miljøstyrelsens to skrivelser ”Anvendelse af rent, sorteret bygningsaffald til bygge- og anlægsformål” og ”Anvendelse af opbrudt asfalt til vejbygningsformål m.v.”. Det fremgår, at de rene sorterede fraktioner kan genanvendes uden godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller 19. Der er desuden afgiftsfritagelse i denne forbindelse.

Endvidere har bekendtgørelse om affald, Bekendtgørelsen om selektiv nedrivning af statsbygninger og lov om afgift af affald og råstoffer betydning for regulering af affaldsområdet.

Afgiftslovene for affald og råstoffer tilstræber at regulere affaldsmængden ved økonomisk incitament. Det skal kunne betale sig at spare på forbruget, hhv. at anvende alternative materialer, genbrug o. lign.

Bestemmelserne retter sig dog især mod nedbrydningssituationen, som det øjeblik, hvor affaldet dannes, og ikke mod nybyggeriet, skønt det allerede er her, affaldet potentielt skabes.

Bestemmelser, som har betydning for forbruget af sundheds- og miljøskadelige stoffer.

Der er i dag ikke et klart overblik over, hvilke stoffer der anvendes og hvor stort forbruget er i bygge- og anlægssektoren.

De lovmæssige reguleringer består dels i forbud mod anvendelse af visse særligt problematiske stoffer hhv. grænseværdier ved anvendelse, dels i regler for håndtering, markedsføring, opbevaring, mærkning etc. Sidstnævnte regler sigter ikke direkte mod at begrænse anvendte mængder, men i højere grad mod at sikre mod ulykker og forurening ved brug, bortskaffelse eller spild. Se også afsnit 5.2.1.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 September 2006, © Miljøstyrelsen.