| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøkrav i lovgivningen

6 Resultater i fase 3: Udpegning af områder til forbedring

6.1 Hvor kan der indføres nye eller skærpede miljøkrav i regelkomplekset

Efter gennemgangen af det enorme regelkompleks findes det kun delvis bekræftet, at relevante miljøforbedringer primært bør søges inden for det forholdsvis afgrænsede tekniske grundlag. Miljøkravene i det administrative kompleks er til stede, men i flere tilfælde blot formuleret som hensigter og forpligtelser, som ikke er gjort  operationelle. Miljøforbedringer i det økonomiske kompleks f.eks. i form af afgifter eller reguleringer af støtteordninger hører til det politiske område, som er uden for dette projekts forudsætninger, da det vil gribe ind i andre samfundsforhold, som ikke kan vurderes inden for dette projekt.

Ved gennemgang af de eksisterende krav viser der sig nogle hovedområder, hvor det vurderes, at der kan forbedres med nye eller skærpede krav (eller evt. med bedre oplysning):

• Overordnede love (rammebestemmelser) med miljøhensyn som formål eller hensigtserklæring, som savner konkretisering eller nærmere bestemmelser til implementering heraf.
• Tekniske regelgrundlag (bygningsreglementer, normer, standarder) som mangler krav inden for materialeforbrug og affaldsdannelse
• Mulighed for at stille krav til byggevarer, produkters og materialers miljøvenlighed mht. fremstilling og bortskaffelse.
• Opdatering af tekniske krav, hvor den teknologiske udvikling giver mulighed herfor.

Disse hovedområder skal nedenfor uddybes, og herefter evalueres forslagene ud fra de tre kriterier målbarhed, effekt og gennemførlighed.

6.1.1 Overordnede love

Inden for bygningslovgivningen er det interessant at bemærke, at byggeloven, som sætter bygningsreglementerne i kraft som gældende regelsæt , i §6 fastsætter de områder, som bygningsreglementet kan regulere. Heri indgår miljø under forhold som målnormer (med det formål at fremme brugen af standardiserede bygningsdele og derved mindske ressourcespild), energiforbrug og råstofforbrug. Disse forhold er til dels reguleret af bygningsreglementet. Men det bemærkes, at et område som råstofforbrug ikke er berørt i bygningsreglementet, og  produktivitetsfremme indgår kun indirekte, ved at der i konstruktionsnormerne henvises til målnormer.

Eksemplet fra den centrale byggelov går igen i andre love og regler: Miljø indgår i helt overordnede formuleringer i formålsparagraffer etc., men ikke som operationelle krav eller detaljerede angivelser.

6.1.2 Tekniske regelgrundlag

Der er ingen tradition for, at de tekniske krav i bygningsreglementer og normer/standarder skal tjene til at regulere materialeforbrug og affaldsdannelse ud fra et miljøsynspunkt.

De væsentlige krav, som ligger til grund for regelsættet, kan siges at være stort set sammenfaldende med dem, som kendes fra Byggevaredirektivet (se 5.2 ), nemlig

1.      Mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet

2.      Brandsikring

3.      Hygiejne, sundhed [og miljø]

4.      Sikkerhed ved anvendelsen

5.      Beskyttelse mod støjgener

6.      Energibesparelser og varmeisolering

Miljø indgår her kun i form af krav til det færdige bygværk.

Der er tradition for at stille funktionskrav til konstruktioner, installationer og materialer med baggrund i ovennævnte krav, på en sådan måde, at der er metodefrihed. Når der ikke stilles krav, som har til formål at mindske materialeforbruget og affaldsdannelse, hænger dette formentlig sammen med en opfattelse af, at det økonomiske incitament i form at besparelser i sig selv vil fremme en konkurrence mellem materialer og metoder om at være den billigste – og dermed automatisk den mest materialebesparende. Problemet er blot, at hvis man tænker kortsigtet, kan det økonomiske fokus ikke garantere den miljømæssigt bedste løsning. Erfaringen har desuden vist, at den måde byggesager typisk udbydes og styres på i Danmark ikke fremmer en effektiv produktion, idet det økonomiske incitament oftere fører til suboptimering, som det er påvist i en række undersøgelser og projekter i de senere år med fokus på byggeriets produktivitet og kvalitet, herunder f.eks. Projekt Hus.

6.1.3 Mulighed for at stille krav til byggevarers miljøvenlighed mht. fremstilling og bortskaffelse

En betingelse for at opstille kravgrænser på dette område er, at det er muligt at måle miljøvenligheden for materialer og produkter, i forhold til bygværkets brug og levetid. Det vil også give mulighed for bygherrer ad frivillighedens vej at foretage valg ud fra et miljøsynspunkt.

6.1.4 Manglende opdatering af tekniske regelsæt

Ved gennemgang af regelgrundlaget har der vist sig nogle muligheder for at stramme visse krav. Dette gælder især på energiområdet, hvor den teknologisk udvikling har givet mulighed for at skærpe nogle krav.

6.2 Hensynet til gennemførlighed

Gennemførlighed skal her forstås som muligheden for at gennemføre forbedringerne nationalt

Gøre formål og hensigter i love operationelle.

For så vidt at der kan udledes metoder og procedurer, der implementerer formål og hensigter, er forbedringerne gennemførlige, idet der er tale om nationale regler.

Nye krav i det tekniske regelgrundlag.

Det er muligt at indføre nye krav, for så vidt der er tale om danske normer og standarder eller aftalegrundlag. Man skal være opmærksom på, at indførelse af krav på området kræver en principiel  holdningsændring til principperne om metodefrihed og dermed et brud med tidligere traditioner standardiseringsarbejdet. En i første omgang mere farbar vej kan være at stille krav om målbarhed af miljøvenligheden, således at bygherrer har et grundlag at stille krav på.

Mulighed for at stille krav til byggevarers miljøvenlighed i produktstandarder.

Som tidligere nævnt  kan Danmark ikke suverænt fastsætte miljøkrav på dette område, fordi vi er forpligtet til at følge europæiske direktiver. Der er dog fortsat mulighed for at påvirke udviklingen, idet produktstandarder løbende revideres (pr. 5 år) og idet der også i resten af Europa er stadig større fokus på miljøforhold.

Som beskrevet i afsnit 5.2 er der i Byggevaredirektivet fastlagt et sæt væsentlige krav, som er bestemmende for de krav, der kan stilles til byggevarer i produktstandarder. Men der er samtidig lagt op til, at de væsentlige krav kan revurderes, efterhånden som den teknologisk udvikling tilsiger det.

Manglende opdatering af tekniske krav

Anses for umiddelbart gennemførligt.

6.3 Hensynet til effekt: Relatering til byggeriets faser

Som det fremgår af afsnit 4.1, vil krav som rettes mod fase 1 programmeringsfasen have størst effekt for energi, materialeforbrug og affaldsdannelse, mens krav rettet mod fase 2 og 4 vil have størst effekt overfor forbruget af sundheds- og miljøskadelige stoffer.

For energiforbruget har det desuden særlig effekt at stille krav rettet mod produktion af byggematerialer, og for affaldsdannelsen har krav rettet mod byggeprocessen på byggepladsen effekt.

I projekteringsfasen påvirkes materialeforbruget til konstruktioner af beregningsprincipperne, og gængse vejledninger og anvisninger, som typisk forenkler normkravene,  kan føre til et utilsigtet øget materialeforbrug fordi man går ”på den sikre side” af konstruktionsnormerne. Dette vil normalt kun være gældende ved mindre og enkle byggesager, idet besparelsen til projektering og beregning i større sager vil blive opvejet af det forøgede forbrug af materialer.

I tabellen nedenfor ses sammenhængen mellem forbedringsområderne  og faserne jf. afsnit 4.1.

1) Byggelov, Lov om byfornyelse, Lov om statens byggevirksomhed

2) Miljølov, lov om råstoffer, lov om affald

3) Normer og standarder som anvendes ved projektering

4) Aftalegrundlag for udførelse

5) Produktstandarder

For alle tiltag ses der en god sammenhæng mellem den fase og den/de miljøfaktorer, som søges påvirket.

6.4 Hensynet til målbarhed

Hensynet til målbarhed skal tilgodeses ved koordinering med indikatorprojektet.

Tidsplanen for de respektive projekter gør ikke en direkte koordinering mulig, idet indikatorprojektet lige er startet og forventes afsluttet i 2004.

Indikatorprojektets formål er at kunne miljøvurdere bygninger, herunder dokumentere miljøegenskaber. Projektet har fokus på 3 områder:

• Miljøindikatorer
• Værktøjer og referencedata
• Institutionalisering

Miljøindikatorer som materialeressourcer, energi, affald, arealforbrug, kemiske stoffer og indeklima behandles i projektet. Det bemærkes, at arealforbrug og indeklima ikke indgår i nærværende projekt, derudover er der sammenfald.

Værktøjet BEAT anvendes for primære bygningsdele og kompletterende bygningsdele. Data til behandling vil bl.a. komme fra det igangværende projekt om miljødeklaration af byggevarer og vurdering af kemikalier fra det igangværende projekt herom.

Der udstikkes retningslinier for driftsenergiforbrug (bl.a. med baggrund i EU direktiv for bygningers energiforbrug), og miljøklassificeringen udmunder i en miljøprofil af byggeriet.

Anvendelse af miljøindikatorer, eksisterende ordninger, samt principper for benchmarking undersøges. Der udarbejdes forslag til institutionalisering og det forsøges at træffe aftaler om afprøvning.

I projektet om ”behov for dokumentation for økologisk byggeri” blev det klarlagt,  at bygherrer, som gerne vil bygge økologisk, ofte er i tvivl om, hvilke løsninger der er mest miljøvenligst rigtige ”samlet set”. Dette tyder på, at faktuel viden om en byggevares miljøpåvirkning vil motivere bygherrer til at vælge miljøvenlige løsninger, og derfor vil have stor betydning.

Kravet om målbarhed gør det relevant at fokusere på miljødeklarering af byggevarer som en fornuftig måde at motivere til bygherrens miljørigtige valg, evt. til stille krav. Miljødeklarering kan desuden danne grundlag for en miljøklassificering og indførelse af krav på området.

Konkretisering af formål og hensigter i love, evt. med overvågningsordninger,  kan også føre til, at det bliver muligt at estimere, om mål og hensigter bliver opfyldt.

Målbarhed af forbedringer på området sundheds- og miljøfarlige stoffer kan dog blive vanskeligt at opnå, da der ikke i øjeblikket er overblik over forbruget, jf. afsnit 5.3

6.5 Konklusion på prioritering

Med udgangspunkt i ovenstående hensyn skal forbedringsforslagene findes inden for de nævnte områder:

• Gøre gældende formål og hensigter i love og bekendtgørelser operationelle, og sikre implementering
• Indføre miljøhensyn vedr. materialeforbrug og affaldsdannelse i det tekniske regelgrundlag (bygningsreglementer, normer, standarder).
• Deltage i det europæiske samarbejde om produktstandarder med henblik på at styrke miljøkrav i produktstandarder. .
• Opdatering af tekniske krav, hvor den teknologiske udvikling giver mulighed herfor.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2006, © Miljøstyrelsen.