| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i sexcreme (pleasure gel)

2 Screening af indholdsstoffer

• 2.1 Kemisk screeningsanalyse
  • 2.1.1 Metode
  • 2.1.2 Resultater
• 2.2 Sundhedsmæssig screening
  • 2.2.1 Indledende udvælgelse
  • 2.2.2 Sundhedsmæssig screening

Med udgangspunkt i udvælgelseskriterierne (beskrevet i afsnit 1.5.2) er der gennemført en kemisk screening for indhold af organiske stoffer i de udvalgte produkter (listet i afsnit 1.5.3), med det formål at kunne identificere de væsentligste stoffer af sundhedsmæssig betydning.

Screeningen er gennemført dels som en kemisk screeningsanalyse, og dels som en indledende sundhedsmæssig vurdering af de fundne stoffer baseret på få udvalgte data.

2.1 Kemisk screeningsanalyse

2.1.1 Metode

Da de undersøgte produkter har en meget varierende basisformulering, jf. Tabel 1.3 og Tabel 1.4, er der i forbindelse med udvælgelse af anvendt analyseprincip valgt en headspace-baseret analysemetode.

Den anvendte samplingsmetode, på baggrund af Solid Phase Micro Extraction (SPME), måler for organiske forbindelser fra flygtige, organiske solventer (ethanol, acetone etc.) til de mere semiflygtige forbindelser (parabener, phthalater etc.).

Der er i forbindelse med gennemgangen af deklarationen af de undersøgte produkter ikke fundet indikationer for indholdsstoffer, der ikke er medtaget af den anvendte målemetode.

I forbindelse med prøveforberedelsen afvejes 1,0 g prøve i et 20 ml membranglas. Headspace blev samplet i 15 min. ved SPME og efterfølgende analyseret ved gaschromatografi med massespektrometrisk detektion (GC/MS). Følgende parametre blev anvendt:

Påviste komponenter er alene identificeret ved brug af NIST-bibliotek (The NIST Mass Spectral Search Program) over massespektre og manuel fortolkning af spektrene samt ved anvendelse af AMDIS-dekonvoleringssoftware. Det er således overvejede sandsynligt, at de i forbindelse med den udførte screening identificerede stoffer er til stede, hvor disse er påvist.

Der er i forbindelse med den udførte kvalitative screening ikke foretaget nogen kvantitativ vurdering af indholdet af de identificerede, organiske forbindelser.

2.1.2 Resultater

De samlede resultater fra screeningen af de 21 undersøgte produkter er vist i Tabel 2.1. Grundet forsinket leverance er produkt nr. 24 ikke medtaget i screeningfasen.

Tabel 2.1 Indledende kemisk screening af sexcremer

2.2 Sundhedsmæssig screening

2.2.1 Indledende udvælgelse

Det var ikke forudset, at der blev identificeret så mange forskellige stoffer ved den indledende kemiske screening, og der blev derfor gennemført en udvælgelse af stoffer til den sundhedsmæssige screening.

Udvælgelsen blev foretaget på baggrund af oplysninger anført i Tabel 2.2 i samråd med Miljøstyrelsen.

Tabel 2.2 Stoffer fundet ved screening af udvalgte produkter

De stoffer, der er mærket ”*”, er af EU’s videnskabelige komite for kosmetik vurderet som allergifremkaldende parfumestoffer. For de stoffer, som er mærket med ”**”, er klassificeringen hentet fra den vejledende liste til selvklassificering (Vejledende liste, 2001).

Hvor der under Klassificering er angivet ”-”, betyder det, at stoffet hverken er optaget på Listen over farlige stoffer eller på den vejledende liste.

Der er foretaget en udvælgelse blandt de 63 stoffer, gående på at prioritere allergifremkaldende duftstoffer og andre stoffer, der er klassificeret med hensyn til sundhedsfare.

For produkt 15 er det nævnt, at det indeholder spansk flue (cantharidin). Der er i forbindelse med den udførte kemiske screening ikke fundet indhold af cantharidin i produktet.

2.2.2 Sundhedsmæssig screening

For de i alt 28 udvalgte stoffer er der gennemført en sundhedsmæssig screening.

I Tabel 2.3 er vist udvalgte fysisk-kemiske data for disse stoffer.

Fysisk-kemiske data for de udvalgte stoffer er fundet ved søgninger i chemid og HSDB under TOXNET. Molekylvægt er fundet i HSDB, medmindre andet er anført. Data om kogepunkt, smeltepunkt, Log K_OW, vandopløselighed og damptryk er hentet fra TOXNET/chemid/physical prop.

Tabel 2.3  Fysisk-kemiske data for udvalgte stoffer i sexcremer

* Sublimering

Som det fremgår af Tabel 2.3, er der 10 stoffer, som vil være fast stof ved stuetemperatur, 13 stoffer er flydende ved stuetemperatur, og der mangler data for 5 stoffer.

Kogepunktet ligger for de fleste stoffer omkring eller over 200 °C. Kun stoffet pyrazin har et kogepunkt på 115 °C. Dertil kommer stoffet cantharidin, som går fra fast stof til gasfase ved 84 °C (sublimerer).

Der er fundet damptryk for relativt få af stofferne. Damptrykkene er lave - for D-Limonen er det 2 mm Hg og mindre end 1 mm Hg for alle øvrige. Hermed vil kun en begrænset mængde af stofferne fordampe og kunne indtages via luftvejene.

Ingen af de udvalgte stoffer er fuldt blandbare med vand. Halvdelen af stofferne har en opløselighed i vand på mellem 1 og 200 gram, mens den anden halvdel har en opløselighed på under 1 gram pr. liter vand.

Stoffet pyrazin, som har en opløselighed på 200 gram/liter, har en negativ Log K_OW, hvilket vil sige, at stoffet er væsentligt mere opløseligt i vand end i fedtstoffer (octanol).

Kun et enkelt stof, D-Limonen har en Log K_OW på over 4, som jf. anvisningerne for risikovurdering (TGD, 2003) betyder, at stoffet kan optages gennem huden i begrænset omfang. Relativt mange stoffer med høj vandopløselighed har en Log K_OW på mellem 1 og 2, mens de stoffer, der har en lav vandopløselighed, har en Log K_OW på mellem 3 og 4.

Med hensyn til klassificering er der søgt i Listen over farlige stoffer samt i Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering. De data, der er hentet fra den vejledende liste, er mærket med ”**”.

Der er søgt efter samtlige stoffer i databasen for INCI (INCI , 2005). Det er anført, om stofferne findes på listen, samt hvilke oplysninger listen giver om stoffernes funktion og begrænsninger. Begrænsninger mv. fra kosmetiklovgivningen er ligeledes anført. Endvidere er det angivet, om stoffet er anført på EU’s videnskabelige komite for kosmetiks liste over allergifremkaldende stoffer.

Hvis kravene i kosmetikbekendtgørelsen var gældende for sexcreme, skulle alle indholdsstoffer deklareres. Hvis der eksempelvis er tale om de 26 allergifremkaldende parfumestoffer, skal stofnavnet angives, når koncentrationen overstiger 0,001 % i produkter, som ikke afrenses, og 0,01 % i produkter, som afrenses. Alt andet parfume skal deklareres som parfume.

For alle produkter er det et krav i klassificeringsbekendtgørelsens bilag 2, pkt. 2.13, at stoffer, som er allergifremkaldene, og som indgår i koncentrationer > 0,1 %, angives med følgende påskrift ”Indeholder (stofnavn). Kan udløse allergisk reaktion”.

Tabel 2.4 Klassificering, funktion, krav og begrænsninger for udvalgte stoffer i sexcremer

1: Skal ud fra EU’s videnskabelige komite for kosmetiks liste over allergifremkaldende parfumestoffer eller vejledende liste til selvklassificering forsynes med følgende påskrift "indeholder (stofnavn). Kan udløse allergisk reaktion", hvis koncentrationen er > = 0,1 %

Som det fremgår af Tabel 2.4, er 21 ud af de 28 stoffer klassificeret, enten på listen over farlige stoffer eller på den vejledende liste til selvklassificering

Blandt de klassificerede stoffer er der et stof, phenol, og et selvklassificeret stof, eugenol, for hvilket det er angivet, at der er risiko for genetiske skader.

En række stoffer er klassificeret R43: Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden. Det drejer sig om 10 stoffer. Dertil kommer, at 13 stoffer er på EU’s videnskabelige komite for kosmetiks liste over allergifremkaldende parfumestoffer. Nogle stoffer er både R43-klassificeret og optaget på EU's liste, og i alt er således 18 stoffer erkendt allergifremkaldende eller mistænkt for at give allergi ved hudkontakt.

Phenol er i den seneste liste over farlige stoffer blevet opklassificeret fra giftigt og ætsende i ren form til også at være ”Sundhedsfarligt ved længere tids påvirkning (R48)” og med ”Mulighed for varig skade på helbredet (R68)”. Da stoffet forekommer i meget små mængder, vil disse akutte eller kroniske sundhedsmæssige effekter næppe komme til udtryk.

En række stoffer er klassificeret R22: Farlig ved indtagelse. Denne risikoangivelse betragtes som mindre væsentlig, da stofferne antages at forekomme i meget små mængder.

Som det fremgår af resultaterne fra søgning i INCI-listen, er 23 ud af de 28 stoffer optaget på listen. Af listen fremgår det, at der er 4 konserveringsmidler (2-Phenoxy ethanol, Benzyl alkohol, Dehydro acetic acid, 1-Phenoxy propan-2-ol), som kun må findes i en given mængde. Stofferne Cantharidin og Lidocain er ikke optaget på INCI-listen og er ifølge kosmetikbekendtgørelsen forbudt.

Dertil kommer en række stoffer, som er optaget i kosmetikbekendtgørelsens bilag 3 om begrænsninger og betingelser. Her findes 13 stoffer, for hvilke det kræves, at de deklareres, når de forekommer i en koncentration på over 0,001 % (10 µg/gram) i produkter, som ikke afrenses, og 0,01 % (100 µg/gram) i produkter, som afrenses.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2006, © Miljøstyrelsen.