En Model til Fremskrivning af Isag Data

Forord

Som grundlag for affaldsplanlægning og beslutninger om ændringer i behandlingskapaciteter for affald er det nødvendigt at vurdere den fremtidige udvikling i mængden og typen af affald, der genereres.

Denne rapport indeholder dels en dokumentation af en model til fremskrivning af affaldsmængder og dels en fremskrivning for udviklingen i mængden af affald til 2020.

Ved at analysere den hidtidige udvikling i affaldsmængder er der udviklet modellen FRIDA, der kobler udviklingen i affaldsgenereringen med den økonomiske udvikling. FRIDA er en videreudvikling af ”scenariomodellen for affaldsgenereringen” beskrevet i ”A Scenario Model for the Generation of Waste” Environmental Project no. 434, Miljøstyrelsen 1998”, og er baseret af affaldsdata fra ISAG-systemet samt data for den økonomiske udvikling fra ADAM-modellen. FRIDA kan opfattes som en satellitmodel til ADAM, hvor fremskrivninger af den økonomiske udvikling foretaget med ADAM oversættes til en udvikling i affaldsmængder opdelt på fraktioner og kilder i ISAG-systemet.

Fremskrivningen af udviklingen i mængden af affald er baseret på Finansministeriets fremskrivning af den økonomiske udvikling april 2006, på Energistrategi 2025 udarbejdet af Transport og Energiministeriet samt på ISAG 2004.

Modellen er udviklet af forskere i Afdelingen for Systemanalyse på Forskningscenter Risø med støtte fra Miljøstyrelsen.

Arbejdet er fulgt af en rådgivningsgruppe i Miljøstyrelsen bestående af:

Christian Fischer
Mette Hyldebrandt-Larsen
Frank Marcher
Charlotte Frische Münter
Lone Lykke Nielsen

 



Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.