En Model til Fremskrivning af Isag Data
5 Affaldsfremskrivning 2006
- 5.1 Fremskrivning af den økonomiske udvikling
- 5.2 Fremskrivning af affaldsmængder fra primære kilder
- 5.3 Fremskrivning af affaldsmængder fra sekundære kilder
- 5.4 Fremskrivning af totalmængder
5.1 Fremskrivning af den økonomiske udvikling.
Affaldsfremskrivningen er baseret på Finansministeriets ADAM-fremskrivning april 2006. På overordnet niveau er de økonomiske forudsætninger vist i figur 5.1. I perioden 2004-2020 stiger den totale produktion (værditilvækst i faste priser, ADAM-variabel fyf) ca. 29 %, og det private forbrug (ADAM-variabel fcp) stiger ca. 37 %. Den relativt høje vækst i det private forbrug skal ses i sammenhæng med en relativt lav vækst i det offentlige forbrug.
Fremskrivningen af industriens og kraftværkernes kulforbrug er baseret på Energistyrelsens fremskrivning til Energistrategi 2025[3]. I 2003 er kraftværkernes kulforbrug 229 PJ (ca. 40 % større end i 2002). Dette forventes af falde til 102 PJ i 2020. Industriens kulforbrug er 7,4 PJ i 2003 og forventes at stige til 9,3 PJ i 2020.
Figur 5.1. Udvikling i produktion og forbrug i faste priser
5.2 Fremskrivning af affaldsmængder fra primære kilder
En fremskrivning af de totale affaldsmængder fra primære kilder baseret på FRIDA er vist i tabel 5.1. Til sammenligning indeholder tabel 5.1a en fremskrivning, hvor trend-leddene er sat til 0 i fremskrivningsperioden. Affaldsmængderne fra de enkelte kilder er vist i tabellerne 5.2-5.5.
Af tabel 5.1 fremgår, at affaldsmængderne totalt stiger med ca. 15 % fra 2004 til 2020 (ca. 2,0 mio. tons). Dette er sammensat af en stigning i ISAG fraktionerne på ca. 22 % (ca. 2,5 mio. tons) og en reduktion i mængden af affald fra kraftværkerne (ca. 0,5 mio. tons pga. reduktionen i kulforbruget). Overordnet set stiger den totale affaldsgenerering således en anelse mindre end den aggregerede udvikling i produktionen, men der er en betydelig afkobling pga. reduktionen i kraftværkernes kulforbrug. Ses på udviklingen i de enkelte ISAG fraktioner, er den mest markante udvikling et fald i mængden af diverse ikke brændbart affald og en stigning i de fraktioner, der indsamles til genanvendelse.
Effekten af at introducere estimerede trende i modellen ses ved at sammenligne tabellerne 5.1 og 5.1a. (I tabel 5.1a forudsættes konstante affaldskoefficienter.) Totalt set betyder trendene en noget mindre stigning i affaldsmængderne, dvs. vægtet, er den historiske trend i affaldskoefficienterne negative. Men ses på de enkelte fraktioner, er der betydelige forskelle.
Tabel 5.1. Udviklingen i primære affaldsmængder. Basisår 2003, estimerede trende.
Tabel 5.1.1 Primære affaldsmængder i tons. Basisår 2003, estimerede trende
Figur 5.2 Udvikling i primære affaldsmængder, historiske data 1995-2003 og fremskrivning 2004-2020
Tabel 5.1a. Udviklingen i primære affaldsmængder, trend = 0.
Klik her for at se Tabel 5.1., Tabel 5.1.1, Figur 5.2 og Tabel 5.1a.
Ses på udviklingen i mængderne fra de enkelte kilder (tabellerne 5.2 til 5.5), bemærkes en betydelig stigning i mængderne fra kilde 02, Institutioner, handel og kontor. Totalt set er stigningen på ca. 0,9 mio. tons. Dette skyldes dels en relativt stor stigning i service-erhvervenes produktion (42 % fra 2004 til 2020) og dels en stigning i affaldskoefficienterne for service-erhvervene. Stigningen i mængden fra de andre kilder er mere moderat. Specielt bemærkes, at affaldsmængderne fra husholdningerne (kilde 01) stiger moderat, skønt det private forbrug forventes at stige 37 % fra 2004 til 2020. Ses på de enkelte fraktioner bemærkes, at nedgangen i diverse ikke brændbart (fraktion 23) og stigningen i de fraktioner der indsamles til genanvendelse, er gennemgående for samtlige kilder.
Ses slutteligt på fraktionen diverse brændbart (fraktion 19), skal bemærkes, at mængderne fra de erhvervsmæssige kilder (kilde 02, 04 og 05) er modelleret samlet, og at andelene fremskrives udfra historiske trende, der er reduceret i løbet af de første par år. Problemet er, at mængden fra institutioner, handel og kontor (kilde 02) historisk er vokset meget betydeligt, samtidigt med af mængden fra fremstillingserhverv (kilde 04) er faldet. En fortsættelse af denne udvikling ville betyde en meget kraftig stigning i affaldskoefficienten for kilde 02, som ikke umiddelbart synes rimelig. Samlet set stiger affaldskoefficienten for de erhvervsmæssige kilder historisk med 1,4 % pr. år. Stigningen er specielt stor i de første år af observationsperioden. I fremskrivningen er det valgt, at anvende estimationen for den reducerede estimationsperioden til 1996-2003, hvor den historiske trend er 0,2 % pr. år.
For husholdningerne er affaldskoefficienten til gengæld faldet, dvs. der er en betydelig afkobling fra udviklingen i det private forbrug.
Ses på udviklingen i tons affald, fremskrives mængden af diverse brændbart til at stige med ca. 0,9 mio. tons fra 2004 til 2020. Denne stigning er sammensat af en stigning på knap 0,4 mio. tons fra husholdninger og 0,5 mio. tons fra erhvervene. Set i forhold til udviklingen i perioden 1995 til 2003, hvor mængden fra husholdningerne kun steg godt 0,1 mio. tons, kan stigningen på knap 0,5 mio. tons fra husholdningerne synes ganske betydelig. Den væsentligste årsag til den beregnede stigning er fremskrivningen af det private forbrug, der i perioden frem til 2020 forventes at stige med ca. 37 %. Stigningen i erhvervenes affald afspejler foruden en stigning i produktionen på godt 29 % også en delvis fortsættelse af de stigende affaldskoefficienter i observationsperioden. Generelt skal det dog bemærkes, at skønt modellen giver en rimelig beskrivelse af udviklingen i observationsperioden (1994-2003), er der, specielt når man kommer udover de næste 4-6 år, en ganske betydelig usikkerhed i fremskrivningen.
Tabel 5.2. Udviklingen i mængden af husholdningsaffald. (3.2 mio. tons i 2004 ca. 28 % af affald fra primære kilder)
Tabel 5.2.1 Affaldsmængder fra husholdninger i tons.
Tabel 5.3. Udviklingen i mængden af affald fra Institutioner, handel og kontor. (1.8 mio. tons i 2004 ca. 16 % af ISAG fraktionerne)
Tabel 5.3.1 Affaldsmængder fra Institutioner, handel og kontor i tons.
Tabel 5.4. Udviklingen i mængden af affald fra Fremstilling. (1.7 mio. tons i 2004 ca. 14 % af ISAG fraktionerne)
Tabel 5.4.1 Affaldsmængder fra Fremstilling mv. i tons.
Tabel 5.5. Udviklingen i mængden af affald fra Byggeri og nedrivning. (4.5 mio. tons i 2004 ca. 39 % af ISAG fraktionerne)
Tabel 5.5.1 Affaldsmængder fra Byggeri og nedrivning i tons.
5.3 Fremskrivning af affaldsmængder fra sekundære kilder
Som nævnt i afsnit 4, modelleres affaldsmængder fra sekundære kilder overvejende som konstante affaldskoefficienter i forhold til mængden af behandlet affald på de enkelte typer af behandlingsanlæg. Eneste undtagelser er div. brændbart og div ikke-brændbart affald fra oparbejdningsanlæg. Bortset fra disse 2 affaldsstrømme udvikler mængden fra sekundære kilder (opdelt på fraktioner) sig således som mængden af behandlet affald, der er vist i figur 5.2. Mængder fra komposterings- og biogasanlæg er eksogen og i denne fremskrivning holdt konstant.
Totalt set stiger mængden af oparbejdet affald i perioden 2004 til 2020 med 22 %. Affald fra oparbejdningsanlæg stiger totalt set en anelse mere (29 %, se Tabel B2.1) pga. de estimerede trende for hhv. diverse brændbart og diverse ikke brændbart fra oparbejdningsanlæg. Mængden af affald fra primære kilder til forbrænding stiger 29 %, og mængden af deponeret affald fra primære kilder falder med 8 %.
Figur 5.3. Udviklingen i primært affald til behandlingsformerne oparbejdning, forbrænding og deponering.
Som nævnt, er modellen formuleret således, at affaldsmængderne fra forbrændings- og deponeringsanlæg umiddelbart ændres med samme %, som mængderne der tilføres behandlingsanlæggene fra primære kilder, dvs. med hhv. 28,6 % og –8,1 % (se tabel B2.3 og B2.4). I 2004 kommer der imidlertid godt 180.000 tons diverse brændbart fra deponeringsanlæggene. En væsentlig del af denne mængde er tidligere midlertidigt deponeret pga. manglende forbrændingskapacitet, og forbrændes i år 2004, hvor der var tilstrækkelig kapacitet. Efterhånden som mængderne af midlertidigt deponeret forbrændingsegnet affald faktisk forbrændes, forventes mængden af diverse brændbart affald fra deponeringsanlæggene reduceret. Som det ses af Tabel B2.5 (i bilag 2) forventes mængden på sigt reduceret til godt 25.000 tons. For affaldsmængderne fra sekundære kilder betyder dette, at mængden af diverse brændbart affald reduceres med ca. 29 % fra godt 350.000 tons i år 2004 til godt 250.000 tons i år 2020 (se tabellerne 5.6 og 5.6.1). Totalt set forventes således en begrænset stigning i mængden af affald fra sekundære kilder. Fra 2004 til 2020 øges mængden fra sekundære kilder med knap 151.000 tons eller 11,7 %.
Tabel 5.6. Udviklingen i affald fra sekundære kilder i alt
Tabel 5.6.1 Affaldsmængder fra sekundære kilder i alt i tons.
Klik her for at se Tabel 5.6. og Tabel 5.6.1
5.4 Fremskrivning af totalmængder
Som det fremgår af tabellerne 5.7 og 5.8, forventes den totale mængde affald at stige godt 14 % fra 2004 til 2020 eller med i alt godt 2,1 mio. ton. Stigningen er fordelt med knap 2,0 mio. tons fra primære kilder og knap 0,2 mio. tons fra sekundære kilder. Ses på de store fraktioner, stiger mængden af diverse brændbart ca. 23 % eller med 0,8 mio. ton, og mængden af diverse ikke brændbart forventes af falde med ca. 14 % eller knap 100.000 tons.
Tabel 5.7. Total affaldsmængder fra primære og sekundære kilder, %-udvikling
Tabel 5.8. Total affaldsmængde fra primære og sekundære kilder i tons.
Figur 5.4 Udvikling i primære og sekundære affaldsmængder, historiske data 1995-2003 og fremskrivning 2004-2020
Klik her for at se Tabel 5.7., Tabel 5.8. og Figur 5.4
Fodnoter
[3] Sammenfatningsmodel, kørsel fra 15. marts 2005.
Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.