Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 35/2006 – En Model til Fremskrivning af Isag Data – 4 Modellering af affald fra sekundære kilder

En Model til Fremskrivning af Isag Data

4 Modellering af affald fra sekundære kilder

Sekundære kilder til affald er oparbejdningsanlæg, komposterings- og biogasanlæg, forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg. Disse anlæg modtager affald til behandling, men genererer samtidig affald til videre behandling. Typisk producerer f.eks. et oparbejdningsanlæg genanvendelige materialer, men der vil være et restprodukt, der skal videreforarbejdes, forbrændes eller deponeres.

Grundlæggende modelleres affald fra sekundære kilder som scenariomodellen, dvs. som

w_j,i=c_j,i·W_i eq.(3)

Hvor

w_j,i er affald af fraktion j fra sekundær kilde i
c_j,i er affaldskoefficienten i basisåret
W_i er mængden af affald fra primære kilder, der behandles på anlægstype i

I modsætning til scenariomodellen for primære kilder, er W_i således ikke en økonomisk aktivitet i ADAM-modellen, men summen af affaldsmængder fra primære kilder, der leveres til de enkelte typer af behandling. Modelmæssigt beregnes W_i som:

hvor

W_i er mængden af affald fra primære kilder, der behandles på anlægstype i
er mængden af fraktion j affald fra de primære kilder 1-8
ba_j,i er andelen af fraktion j affald, der behandles på type i anlæg i basisåret

X_w er således ikke mængden af affald behandlet på type i behandlingsanlæg, men en beregnet mængde der kommer fra primære kilder, og beregningen er baseret på behandlingsandele for totale mængder inklusiv affald fra sekundære kilder. (Der er taget udgangspunkt i behandlingsandele for de totale mængder af de enkelte fraktioner og der skelnes ikke mellem, hvad der kommer fra hhv. primære og sekundære kilder). For beregningen af hvor meget affald af de enkelte fraktioner, der kommer fra sekundære kilder, vurderes denne tilnærmelse ikke at være kritisk. W_i betragtes som en indikator-variabel (ligesom den økonomiske aktivitet i scenariomodellen for primære kilder). I beregningen af affald fra sekundære kilder vurderes forudsætningen om konstante affaldskoefficienter betydeligt mere kritisk end ovennævnte tilnærmede beregning af behandlede affaldsmængder på den enkelte type af anlæg. For enkelte fraktioner er forudsætningen om konstante behandlingsandele af betydning, men generelt er behandlingsandele for de enkelte fraktioner tæt på 1,0, f. eks. behandles genanvendelige fraktioner primært på oparbejdningsanlæg, og diverse ikke brændbart affald deponeres.

I modellen er “scenariomodellen” anvendt for samtlige fraktioner og sekundære kilder bortset fra diverse brændbart og diverse ikke brændbart fra oparbejdningsanlæg. For disse 2 affaldsstrømme inkluderer modellen en økonometrisk estimeret relation som eq.(1). Det er forsøgt at estimere tilsvarende relationer for andre affaldsfraktioner og sekundære kilder, men generelt varierer mængderne fra de sekundære kilder i spring, som det er svært at forklare ud fra mængden af behandlet affald. Som det ses af figur 4.1, gælder dette også i betydeligt omfang for diverse brændbart og diverse ikke brændbart fra oparbejdningsanlæg. Som vist i tabel 4.1, er det dog lykkedes at estimere fortolkelige (men ikke specielt overbevisende) relationer for disse 2 affaldsstrømme. De estimerede trend led er svagt positive, dvs. mængden af diverse brændbart og diverse ikke brændbart fra oparbejdningsanlæg stiger lidt mere end mængden af oparbejdet affald, men for begge affaldsstrømme er der betydelige niveauskift, der ikke afspejles i mængden af oparbejdet affald.

Tabel 4.1 Estimationsresultat for div. brændbart og div. ikke brændbart fra oparbejdningsanlæg.

Klik her for at se Tabel 4.1.