En Model til Fremskrivning af Isag Data
3 Analyse af den hidtidige udvikling i de væsentligste affaldsstrømme
- 3.1 Fraktion 19: Diverse brændbart
- 3.2 Fraktion 23: Diverse ikke brændbart
- 3.3 Fraktion 50: Papir og pap
- 3.4 Fraktion 53: Madaffald/andet organisk affald
- 3.5 Fraktion 56: Jern og metal
- 3.6 Fraktionerne 58-61: Bygge-/anlægsaffald
3.1 Fraktion 19: Diverse brændbart
Udviklingen i mængden af diverse brændbart affald er vist i tabel 3.1.1, hvor mængden fra husholdninger er opdelt på dagrenovation, dagrenovation af diverse ikke-brændbart, storskrald og andet husholdningsaffald til forbrænding. Som det ses af tabellen, kommer ca. 50 % af diverse brændbart affald fra husholdningernes dagrenovation, og denne andel har været faldende over perioden. Diverse brændbart affald fra institutioner, handel og kontorer har været kraftigt stigende, mens mængden fra fremstillingserhvervene har været faldende. Modelmæssigt behandles diverse brændbart affald noget anderledes end andre fraktioner[2]. Da mængden af diverse brændbart affald fra husholdninger er meget stor, er det valgt at modellere udviklingen i denne forholdsvist detaljeret, dvs. opdelt på dagrenovation, storskrald og andet. For det erhvervsmæssige affald er det valgt at modellere erhvervsaffaldet ved en ligning for den samlede mængde, og derefter fordele denne på de 3 kilder: Institutioner, handel og kontor (kilde 02), Fremstilling m.v. (kilde 04) og Byggeri og nedrivning (kilde 05).
Tabel 3.1.1. Udviklingen i affaldsmængder af diverse brændbart. 1994-2003
Klik her for at se Tabel 3.1.1.
Ses på estimationsresultaterne i tabel 3.1.2, bemærkes for husholdningsaffaldet en ganske betydelig afkobling fra den økonomiske udvikling. Når det private forbrug af fødevarer, nydelsesmidler og øvrige ikke-varige varer pr. husstand stiger 1 %, øges mængden af dagrenovation pr. husstand 0,45 % (koefficienten i linien for dagrenovation 0,4453), og når forbruget af øvrige varige varer pr. husstand stiger 1 %, øges mængden af storskrald pr. husstand med 0,24 % (koefficienten 0,2391).
For erhvervene stiger mængden af diverse brændbart affald meget i den første del af estimationsperioden og specielt stiger mængden i 1998. Derefter er der kun begrænsede stigninger i erhvervenes affald. Estimeres på hele observationsperioden 1994-2003 stiger affaldsmængden med stigningen i produktionen, og desuden har der historisk været en årlig stigning i affaldskoefficienten på 1,4 %. Den estimerede stigning i affaldskoefficienten er dog meget følsom overfor estimationsperioden. Reduceres estimationsperioden til 1995-2003, reduceres trend-koefficienten (a3) til ca. det halve, og reduceres estimationsperioden yderligere til 1996-2003 reduceres trend-koefficienten til 0,17 % p.a. (koefficienten a3 i linien for erhvervsaffald 0,0017). I modellen er det valgt at anvende estimationsresultatet for den reducerede estimationsperiode 1996-2003, da den kraftige stigning i begyndelsen af observationsperioden ikke forventes gentaget.
Ses på fordelingen af erhvervsaffaldet på kilder, har der historisk været en årlig stigning i andelen fra institutioner, handel og kontorer på 2,1 % udover, hvad der kan tilskrives, at produktionen i denne del af erhvervene vokser hurtigere end den samlede produktion. Tilsvarende falder andelen fra fremstillingserhvervene med 2,7 % p.a.
I fremskrivninger reduceres den estimerede trend i affaldsandelene med 30 % pr. år. Begrundelsen for at reducere de historiske trende i affaldsandelene fra de 3 erhvervsmæssige kilder er, at der historisk har været problemer med registreringen af, hvilken erhvervsmæssig kilde affaldet kommer fra, og en fortsættelse af de historiske trende for fordelingen på kilder ville betyde, at langt hovedparten af det brændbare affald fra erhvervene i fremtiden skulle komme fra kilden ”Institutioner, handel og kontor”. Efter 10 år forudsættes således, at andelene fra de 3 erhvervsmæssige kilder udelukkende følger ændringer i produktionssammensætning. Andelen fra byggeri og nedrivning bestemmes residualt.
Sidste søjle i tabel 3.1.2 angiver R² værdien for den estimerede ligning. Denne værdi er et udtryk for, hvor stor en andel af ændringerne i affaldsmængden, der kan forklares af ligningen. R² værdien ligger således mellem 0,0 og 1,0 og jo højere den er, jo bedre forklarer ligningen udviklingen i observationsperioden.
Tabel 3.1.2. Estimationsresultat for diverse brændbart.
Klik her for at se Tabel 3.1.2.
3.2 Fraktion 23: Diverse ikke brændbart.
Som det fremgår af tabel 3.2.1, er udviklingen i mængden af diverse ikke brændbart kendetegnet ved ganske betydelige reduktioner. Specielt bemærkes, at mængden fra fremstillingserhverv i år 2003 kun er ¼-del af mængden i 1994, og for byggeri og nedrivning ses en halvering siden 1994. En væsentlig årsag til reduktion i mængden af diverse ikke brændbart affald er en øget kildesortering og dermed øgede mængder af genanvendelige affaldsfraktioner.
Tabel 3.2.1. Udviklingen i affaldsmængder af diverse ikke brændbart. 1994-2003
Estimationsmæssigt bemærkes for samtlige kilder en ganske betydelig afkobling fra den økonomiske udvikling. Når det private forbrug af varige varer pr. husstand stiger 1 %, øges mængden af diverse ikke brændbart affald fra husholdninger med 0,36 %, og samtidig er der et årligt fald i affaldsmængden på 2,7 %. Specielt for affald fra fremstillingserhverv bemærkes en meget betydelig negativ trend i affaldsmængden (-5,9 % p.a.). Da en væsentlig årsag til reduktionen i mængden af diverse ikke brændbart affald er øget kildesortering, bør det i en fremskrivning overvejes, om de historisk estimerede trende forventes fortsat, eller om der er en mætning, og trendene bør reduceres. Reduceres trendene i en fremskrivning, bør de estimerede trende for genanvendelige fraktioner reduceres tilsvarende, da disse indeholder øgede mængder pga. sorteringen af diverse ikke brændbart affald. Hvordan disse korrektioner skal foretages er ikke umiddelbart åbenlyst, og i en basisfremskrivning er det valgt at fortsætte de estimerede trende.
Tabel 3.2.2. Estimationsresultat for diverse ikke brændbart.
Klik her for at se Tabel 3.2.2.
3.3 Fraktion 50: Papir og pap.
Udviklingen i mængden af papir og pap affald er vist i tabel 3.3.1. Fra 1995 til 2003 stiger den totale mængde ca. 25 % bl.a. pga. en udvidet indsamlingsordning. Ses på de enkelte kilder, er det generelle indtryk en stigende mængde, men der er betydelige udsving fra år til år, og det kan være svært at afgøre, om den reducerede mængden fra f.eks. fremstillingserhverv i 2003 er udtryk for en varig ændring, blot et tilfældigt udsving eller ændret registrering af erhvervsmæssig kilde (mængder fra Institutioner, handel og kontor øges markant i 2003).
Tabel 3.3.1. Udviklingen i affaldsmængder af papir og pap. 1994-2003
For husholdninger følger mængden af papir og pap affald udviklingen i forbruget af andre ikke-varige - plus varige varer med en koefficient på ca. 1,0. For Institutioner, handel og kontorer er der en positiv trend på 2,6 % p.a., mens der for fremstillingserhvervene er estimeret en negativ trend på –1,9 % p.a. For fremstillingserhvervene er den estimerede relation relativt usikker bl.a. pga. faldet i 2003. (Der er ikke estimeret en relation for papir og pap fra kilden byggeri og nedrivning. I modellen forudsættes for denne kilde en konstant affaldskoefficient normeret i 2003)
Tabel 3.3.2. Estimationsresultat for papir og pap.
Klik her for at se Tabel 3.3.2.
3.4 Fraktion 53: Madaffald/andet organisk affald.
Udviklingen i mængden af madaffald og andet organisk affald afspejler øget kildesortering og en udvidet indsamlingsordning frem til 2000/01. Herefter reduceres mængden betydeligt, specielt fra fremstillingserhverv. Modelteknisk er det valgt at betragte reduktionen 2001/02 som et niveau-skift og at lade udviklingen fortsætte fra det reducerede niveau i 2002.
Tabel 3.4.1. Udviklingen i affaldsmængder af madaffald/andet organisk affald. 1994-2003
Mængden af madaffald fra husholdningerne følger det private forbrug af fødevarer med en ganske svagt stigende affaldskoefficient. For institutioner, handel og kontor følger mængden produktionen i service erhvervene med en svagt stigende affaldskoefficient. For fremstillingserhverv er der også en svagt stigende affaldskoefficient, her modelleret som en koefficient til produktionen, der er lidt større end 1,0. Generelt er der således svagt stigende affaldskoefficienter for madaffald og andet organisk affald, men effekten af niveauskiftet i 2001/02 er betydeligt større end effekten af de estimerede trende i affaldskoefficienterne.
Tabel 3.4.2. Estimationsresultat for madaffald/andet organisk affald.
Klik her for at se Tabel 3.4.2.
3.5 Fraktion 56: Jern og metal.
Som det fremgår af tabel 3.5.1 samt figuren, er de væsentligste kilder til jern og metal affald fremstillingserhverv samt skrothandlere. Desuden bemærkes, at mængderne fra de enkelte kilder fluktuerer betydeligt. Fordelingen på kilder afhænger af, hvor meget der leveres direkte, og hvor meget der indsamles via skrothandlere. Endelig bemærkes, at mængden reduceres betydeligt i 2002, hvilket er sammenfaldende med lukningen at stålvalseværket i Frederiksværk. Modelmæssigt er valgt udelukkende at betragte udviklingen i den totale mængde jern og metal (inklusiv mængden fra skrothandlere). Det er ikke forsøgt at estimere ligninger for de enkelte kilder.
Tabel 3.5.1. Udviklingen i affaldsmængder af jern og metal. 1994-2003
Estimationen viser, at mængden af jern og metal følger produktionsudviklingen i leverandører til byggeri, jern- og metalindustrien, anden fremstillingsvirksomhed samt bygge- og anlægsvirksomhed med et årligt fald i affaldskoefficienten på 1 %. Fremskrivningsmæssigt betragtes reduktionen i 2002 og 2003 som en midlertidig reduktion, og mængden forventes øget til 2001 niveauet i 2004 og frem.
Tabel 3.5.2. Estimationsresultat for jern og metal.
Klik her for at se Tabel 3.5.2.
3.6 Fraktionerne 58-61: Bygge-/anlægsaffald.
Udviklingen i mængden af de enkelte fraktioner af bygge- og anlægsaffald er vist i tabel 3.6.1 samt i figuren. Langt hovedparten af bygge/ anlægsaffaldet kommer fra kilden byggeri og nedrivning, og det er valgt at se på de totale mængder af de enkelte fraktioner og ikke på bidraget fra de enkelte kilder. Modelmæssigt er der således estimeret en relation for den totale mængde affald af de enkelte fraktioner. Derefter fordeles mængderne på kilder ud fra andelene i 2003.
Mængden af bygge-/anlægsaffald har været kraftigt stigende over perioden 1994-2003, men typisk er udviklingen sket i spring. Der kan ikke siges at være en jævnt stigende affaldskoefficient, der kan forklares ved en trend. For beton er der et niveauskift i 1995/96, hvorefter udviklingen afspejler en faldende affaldskoefficient, dvs. mængden af beton vokser mindre end produktionen i bygge-/anlægsvirksomhed. For tegl er der niveauskift i 96/97 og 99/00 og desuden en mindre stigning i affaldskoefficienten, og for andet affald er der niveauskift i 1999/00 og 2001/02 samt en generelt faldende affaldskoefficient. For asfalt er der niveauskift i 1997/98 og en midlertidigt reduktion i 2001, og for træ er der niveauskift i 1995/96 og i 1999/00. Bortset fra disse niveauskift er affaldskoefficienterne for asfalt og træ stort set konstante
Tabel 3.6.1. Udviklingen i affaldsmængder af bygge- og anlægsaffald. 1994-2003
Tabel 3.6.2. Estimationsresultat for bygge- og anlægsaffald.
Klik her for at se Tabel 3.6.2.
Fodnoter
[2] Generelt estimeret én ligning for hver kilde
Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.