|
Undersøgelse af udenlandske erfaringer med klimatilpasning - Hovedrapport 2 Metode og afgrænsning
Arbejdet har været opdelt i en række delfaser. Indledende er der foretaget en søgning, som stilede imod at tegne et billede af de umiddelbart mest kritiske og væsentligste spørgsmål, som bør adresseres i en dansk strategi. Denne indledende aktivitet har været kort og ressourcemæssigt begrænset, men har haft det vigtige formål at sikre en fælles forståelsesramme og dermed også give afsæt for etableringen af en analyseramme, inden for hvilken udenlandske erfaringer er indsamlet og vurderet. I den forbindelse er der udarbejdet en matrice, der identificerer effektområder som følge af ændrede forhold omkring temperatur, vandstand, nedbør og stormaktivitet inden for de substansmæssige forhold analyserammen behandler. I forlængelse af indhentningen af data og informationer vedrørende andre landes strategier og tiltag, er den fælles ramme anvendt til den nærmere analyse og vurdering af erfaringernes relevans i en dansk sammenhæng. Herved er sikret, at arbejdets resultater - så vidt muligt - bliver sammenlignelige over lande, og at der er relevans og anvendelighed i det videre arbejde med en tilpasningsstrategi. Samlet set er følgende aktiviteter gennemført: 1. Foreløbig identifikation af væsentlige danske forhold 2. Etablering af analyseramme og kortlægning af lande, der aktivt arbejder med klimatilpasning, specielt på strategisk niveau, og endeligt valg af lande, hvis strategier og tiltag skal analyseres mere i dybden 3. Indsamling af data og informationer vedrørende de valgte lande og analyse af deres valgte indsatsområder i forhold til klimatilpasning 4. Vurdering af de udenlandske erfaringers relevans i en dansk kontekst 5. Opsamling og rapportskrivning. Analyserammen er løbende blevet revideret, som følge af ny viden der gav anledning til ændret struktur eller tilføjelser til de undersøgte forhold. Tabel 2.1 viser elementerne i den anvendte analyseramme. Tabel 2.1 Analyseramme
Det er vægtet højt, at indsamlingen af relevante udenlandske erfaringer har fokuseret på de forhold, der er af væsentlig betydning for Danmark, i den forstand at der kan identificeres mulige handlinger, og at der er betydelige skadesomkostninger, såfremt der ikke foretages tilpasningstiltag. Samtidig har det været vægtet højt, at indsamlingen af udenlandske erfaringer er åben i den forstand, at den ikke på forhånd fokuserer for snævert på de forhold, som vi ved, vil være af væsentlig betydning for Danmark. Med andre ord, at indsamlingen og vurderingen af udenlandske erfaringer også er åben for eventuelle tilføjelser eller ændringer til den dagsorden, der i dag dominerer i Danmark. Endelig har indsamlingen af relevante erfaringer fra udlandet også set på forhold af mere procesmæssig betydning. De spørgsmål, der bør stilles i den sammenhæng har eksempelvis omfattet, hvordan de bagvedliggende analyser er foretaget og inddraget i den endelige strategi, hvem der har bidraget, hvordan arbejdet er blevet koordineret og i hvilket omfang, der har været tale om en bredere proces. Her har de mere institutionelle og administrative rammer og forhold også en betydning. Følgende lande er gennemgået og gjort til genstand for særskilte notater: Storbritannien, Holland, Tyskland, Polen, Sverige, Norge, Canada og Finland. Omfanget af de enkelte landes erfaringer med klimatilpasning på de forskellige delområder varierer kraftigt, og det afspejler sig i rapporten, ligesom forskelle i tilgængeligheden af informationer også spiller en vis rolle. Ud over gennemgangen af erfaringer fra de udvalgte lande indeholder rapporten også en beskrivelse af en række internationale organisationers arbejde med klimatilpasning. For hver af de internationale organisationer præsenteres en kort oversigt over: • Organisationernes mandat og rolle i klimatilpasningssammenhæng • De vigtigste initiativer og aktiviteter i relation til klimatilpasning 2.1 Substansmæssige forholdI beskrivelsen af de substansmæssige forhold anvendes samme kategorisering i systemer og sektorer som benyttes i arbejdet med IPCC's Fourth Assessment Report. Det betyder, at beskrivelsen af de landespecifikke erfaringer præsenteres opdelt på følgende centrale systemer og sektorer af betydning for klimapåvirkning og -tilpasning: • Ferskvandsressourcer (herunder mulighederne for vandindvinding/vandforsyning) • Økosystemer (herunder biodiversitet, naturnære økosystemer) • Erhvervsmæssig primærproduktion (landbrug, skovbrug, havbrug og fiskeri) • Kystområder (kystlinierne, herunder beskyttelse af nuværende kystlinjer og fremtidig udnyttelse af kystnære zoner, diger) • Industri, bebyggelser og samfund (herunder indretning af infrastrukturen, kloakker, renseanlæg, veje, jernbaner, broer, tunneler, byggeri, turisme, forsikring mod ekstremt vejr) • Sundhed. Både det naturlige klima og de forventede klimaændringer varierer kraftigt mellem forskellige lande. Derfor skal de substansmæssige forhold primært vurderes for lande der er sammenlignelige med Danmark. Ved vurderingen af, hvorvidt et lands erfaringer er relevante, er der især taget udgangspunkt i følgende karakteristika for Danmark: • I-land med høj befolkningstæthed, megen infrastruktur og veludbygget sundhedssystem • Tempereret kystklima med mindre årsvariationer i temperatur og nedbør • Stor og intensiv erhvervsmæssig primærproduktion • Der er væsentlige områder og værdier placeret nær kysten De primære lande, der har samme karakteristika, er vores nabolande: Sydnorge, Sydsverige, Tyskland, Storbritannien, Holland og til dels Polen. Derudover kan der være en vis interesse i substansmæssige vurderinger fra de kystnære områder i Canada. Japan kan også være interessant med hensyn til industri og infrastruktur, men er i øvrigt forskellig fra Danmark med hensyn til klima. Derfor indgår Japan ikke i undersøgelsen. Tabel 2.2 giver en oversigt over, hvilke lande, der forventes at stå over for tilpasningsudfordringer, der minder om de danske inden for forskellige substansmæssige områder og derfor umiddelbart kan forventes at have erfaringer, der er relevante for Danmark. Bedømmelsen i Tabel 2.2 tager udgangspunkt i en umiddelbar vurdering af landets aktuelle og forventede fremtidige klimaforhold og sårbarheden overfor klimatiske ændringer. "x" betyder at erfaringerne må forventes at kunne overføres næsten direkte mens "(x)" betyder, at der forventes en vis overførselsværdi af erfaringerne. Hvis der ikke er angivet noget i tabellen, betyder det, at resultaterne fra det pågældende lands erfaringer ikke forventes at have direkte relevans for Danmark. Tabel 2.2 Oversigt over forventet substansmæssig relevans for de udvalgte lande
2.2 Procesmæssige forholdI redegørelsen for de procesmæssige forhold gennemgås de landespecifikke erfaringer ikke ud fra sektor/system-perspektivet. Derimod er udgangspunktet følgende kategorier: A. Processen for udarbejdelse af en national tilpasningsstrategi B. Institutionelle forhold, herunder koordinering, planlægning og strategier for delområder/sektorer C. Lovgivningstiltag, regulering og standarder D. & Forskning, informationsindsamling og erfaringsdeling E. Formidling til berørte parter, borgerinddragelse F. Økonomiske analyser G. Investeringer, bevillinger. 2.3 Vurderingen af relevansUdvælgelsen og gennemgangen af substans- og procesmæssige forhold er baseret på en foreløbig vurdering af, hvilke internationale erfaringer, der er mest relevante set fra et dansk klimatilpasningsperspektiv. Følgende liste af kriterier har dannet grundlag for vurderingen af relevans: • Klimaeffekter der er sammenlignelige med forventede danske effekter • Initiativer, der tages på relativt kort sigt, dvs. inden for de kommende få år. Dette afspejler, at tidshorisonten for klimaændringer er meget lang, medens en tilpasningsstrategi naturligt fokuserer på initiativer, der tages inden for en kortere årrække • "No regrets", "low regrets" og "win-win" initiativer[1]. Præferencen for disse initiativer afspejler den betydelige usikkerhed om klimaændringernes omfang og effekter • Innovative initiativer • Initiativer, der egner sig til at indgå i en national strategi og handlingsplan Som udvælgelsesgrundlag for, hvilke af de udenlandske erfaringer, der er relevante i en dansk sammenhæng, er der udarbejdet en matrice for de vigtigste effekter af klimaforandringer for de ovenstående systemer/sektorer. 2.4 Internationale organisationerSom baggrund for denne rapport er udarbejdet tre notater om internationale erfaringer på overnationalt niveau. Følgende internationale organisationer er omfattet: • UNFCCC/IPCC • EU/EEA • Andre internationale organisationer (omfattende OECD, Verdensbanken, WHO, UNEP, UNDP). Kapitel 7 indeholder en kort oversigt over organisationernes mandat og rolle i klimatilpasningssammenhæng samt de vigtigste initiativer og aktiviteter i relation til klimatilpasning. Fodnoter[1] "No regrets/low regrets" er initiativer, der er direkte fordelagtige eller har begrænsede nettoomkostninger også i fraværet af fremtidige klimaændringer. "Win-win" betegner tiltag, der både begrænser de negative effekter af klimaændringer og har andre sociale, miljømæssige eller økonomiske fordele. Der er altså et betydeligt overlap mellem disse begreber.
|