Miljøprojekt, 1118 – Undersøgelse af udenlandske erfaringer med klimatilpasning - Hovedrapport

Undersøgelse af udenlandske erfaringer med klimatilpasning - Hovedrapport

3 Anvendte scenarier

3.1 Opsummering af landeerfaringer
3.2 Kort oversigt over enkelte landes erfaringer

3.1 Opsummering af landeerfaringer

De forventede klimaændringer indtil år 2100 i Danmark kan kort sammenfattes som følger:

• Temperaturstigning 3-5°C, primært om vinteren. Døgnvariationen i temperaturen vil som udgangspunkt mindskes

• Mere vinternedbør og mindre sommernedbør. Sommernedbøren kan komme i form af færre, men kraftigere regnskyl

• Havvandstandsstigning på 0,5 m

• Flere ekstreme hændelser, dvs. voldsomme storme, kraftige nedbørhændelser samt tørkeperioder og hedebølger.

Talværdierne ovenfor er behæftet med en væsentlig usikkerhed.

De fleste lande benytter scenarier med en tidshorisont på 100 år. Enkelte anlægger dog en kortere horisont. Tidshorisonten er typisk et udtryk for et kompromis mellem, hvornår man i modellen kan identificere tydelige ændringer i klimaet og den planlægningshorisont, som det pågældende land ønsker at benytte.

Med en tidshorisont på 100 år forventes ændringer i den globale middeltemperatur på 2-4 ° C i typiske scenarier. Den gennemsnitlige årstemperatur i de undersøgte lande forventes i samme periode at stige mellem 1° og 7,5°C (jf. Bilag 1-8)

Scenarierne for nedbør varierer kraftigt fra land til land. Generelt kan det dog konkluderes at vinternedbøren vil øges, mængden af sommerregn vil falde og at der vil være en tendens til kraftigere ekstreme regnhændelser.

Flere lande forventer generelt en ændring i klimaet mod større variationer omkring middelværdierne, altså kraftigere ekstreme nedbørshændelser, flere kraftige storme, flere hedebølger mv.

Lande med væsentlige kystarealer kortlægger betydningen af de forventede havspejlsstigninger. De klimarelaterede ændringer i havvandstand er i samme størrelsesorden som naturlige ændringer forårsaget af vertikale landforskydninger. Dertil kommer naturligvis tilpasning til de ekstreme vandsstandsvariationer i form af stormfloder mv.

3.2 Kort oversigt over enkelte landes erfaringer

3.2.1 Storbritannien

UK Climate Impacts Programme (UKCIP) arbejder ud fra fire forskellige klimascenarier baseret på IPCC, der løbende opdateres. Scenarierne giver et spektrum for de potentielle klimaændringer, der kan danne udgangspunkt for klimatilpasningstiltag.

Derudover arbejder UKCIP med en graduering af sandsynligheden for, at forskellige forudsigelser kommer til at holde stik (henholdsvis høj, medium og lav sandsynlighed).

Uden væsentlige reduktioner i emissionen af drivhusgasser vurderes det, at den gennemsnitlige temperatur i Storbritannien kan forventes at stige med op til 3 °C, og at årsnedbøren kan stige med op til 10 % i England og Wales og op til 20 % i Skotland i løbet af dette århundrede. Disse nedbørsændringer dækker over både sæsonudsving og regionale variationer. Tendensen går mod vådere vintre i nordvest og tørrere somre i sydøst.

Vurderingen er, at klimaændringer sammen med vertikale landforskydninger kan forårsage vandstandsstigninger på 41 cm i det sydøstlige England og 21 cm i det vestlige Skotland omkring år 2050. Hyppigheden af ekstreme vejrhændelser mht. temperatur og nedbør forventes at stige, medens der er større usikkerhed om hyppigheden af storme.

3.2.2 Holland

De hollandske klimascenarier baserer sig på IPCC. Der arbejdes ud fra et centralt estimat, som indebærer temperaturstigning frem til år 2100 på 2 grader med et højt og lavt estimat på hhv. 4-6° og 1° C. Forøget nedbør om vinteren samt hyppigere ekstremnedbør er en del af scenarierne, der forudser vandstandsstigning på 60 cm i det centrale estimat med hhv. 110 og 20 cm for det høje og lave estimat.

3.2.3 Polen

Polen opererer med 2 scenarier i forhold til beskrivelse af klimatilpasning baseret på hhv. Goddard Institute for Space Studies (GISS) og Geophysical Fluid Dynamic Laboratory (GFDL). Scenarierne er baseret på ældre, såkaldt "business as usual" scenarier fra IPCC.

GISS scenariet forudsiger en øget stigning i gennemsnitstemperaturen med 3,5°C (vinter op til 4,5°C og sommer op til 2°C). Nedbøren forventes at stige med 23% i vinterperioden og noget mindre i sommerperioden.

GFDL scenariet opererer med en gennemsnitlig temperaturstigning på op til 5°C med en fastholdelse af nuværende årlig nedbørmængde, dog med en stigning på 20% om foråret og et fald på 10% om sommeren.

Der forventes ikke radikale ændringer i gennemsnitlig havvandstand. Derimod forventes der væsentlig større variabilitet omkring middelværdien

3.2.4 Sverige

Forudsigelserne af klimaændringer i Sverige er baseret på klimascenarier fra Swedish Climate Modelling Programme (SWECLIM). Scenarierne er baseret på to forskellige globale klimodeller fra henholdsvis Hadley Centre under UK Meteorological Office og Max-Planck-Institut für Meteorologie. Disse er baseret på IPCCs standardscenarier.

De regionale scenarier forudsiger, at gennemsnitstemperaturen i Sverige vil stige med cirka 4°C i løbet af dette århundrede. Scenarierne beskriver en generel stigning i nedbøren, idet der dog forventes et mindre fald i nedbøren i det sydlige og sydøstlige Sverige, hvor der specielt forventes tørrere forhold om sommeren. Mere ekstremt regnvejr forventes over hele landet.

Der forventes lave stigninger i vindhastighederne med de mindste ændringer om sommeren, men forudsigelserne om vindforhold er stadig meget usikre.

For Østersøen forventes temperaturstigninger med de højeste stigninger om sommeren i den nordlige del og om vinteren i den sydlige del. Overfladetemperaturen vil stige med op til 3°C, men lokale stigninger på op til 4°C eller mere vil kunne forekomme. Samtidig vil mere regn i regionen betyde lavere gennemsnitligt saltindhold i Østersøen.

3.2.5 Norge

De norske scenarier indebærer stigninger i gennemsnitstemperaturen på mellem 1 og 2,5 grader for perioden 2030-49 med de højeste temperaturstigninger om vinteren og de laveste forår og sommer.

Nedbørsstigninger på omkring 10% forventes inden 2050, primært i form af øget hyppighed af kraftig nedbør. Der forventes højere gennemsnitlige vindhastigheder med flere storme.

Dominansen af bjergområder i Norge gør det særligt svært at opbygge gode klimamodeller og gør en direkte sammenligning med danske forhold mindre relevant. Det indebærer også, at erfaringer fra Norge i denne rapport primært vil fokusere på procesmæssige forhold.

For det tilfælde, at der i fremtiden skal udarbejdes tilpasningsstrategier for Færøerne og Grønland vil det være relevant at trække på de norske erfaringer.

3.2.6 Finland

Inden for rammerne af klimaforskningsprogrammet FINSKEN er der udarbejdet tre scenarier. Disse er konsistente med og i store træk sammenlignelige med IPCC scenarierne A1T, A2 og B1, men er tilpasset finske forhold, herunder med hensyn til strukturel udvikling samt udvikling i befolkning, produktivitet og beskæftigelse. Alle scenarier viser stigninger i temperatur (1,8 - 5,2^oC) og nedbør (1-28 %) i 2050 sammenlignet med 1961-1990 samt yderligere stigninger frem mod 2080. Klimaforandringerne er større og statistisk mere signifikante om vinteren sammenlignet med sommeren.

Sammenfattende må det konstateres, at de fleste af de undersøgte lande har valgt at benytte to eller flere af IPCCs standardscenarier. Der er en klar tendens til, at scenarierne viser mere drastiske ændringer i de kontinentale egne. Samtlige lande forventer mere nedbør og ændringer i ekstremklimaet.