|
Undersøgelse af udenlandske erfaringer med klimatilpasning - Hovedrapport 4 Landeerfaringer - substansmæssige forhold
Nærværende kapitel er en opsummering af de væsentligste substansmæssige forhold, der er fundet i litteraturstudiet. Resultaterne præsenteres kortfattet for de enkelte substans-kategorier samt opdelt på de enkelte lande. 4.1 Ferskvandsressourcer4.1.1 Kort oversigt over enkelte landes erfaringer4.1.1.1 StorbritannienDe væsentligste effekter på vandforsyningen forventes at blive: • Forøget risiko for forurening i forbindelse med overbelastning af kloakkerne i perioder med intens nedbør • Lavere vandstand i søer og mindre vandføring i åer om sommeren i tørkeramte områder med heraf følgende fare for, at vandkvaliteten forringes • Højere ferskvandstand om vinteren med fare for oversvømmelser og heraf følgende forurening af vandressourcerne • Særligt i de sydlige og østlige egne en reduktion af vandressourcer, som gør specielt vandindvinding mindre pålidelig. For at sikre vandforsyningen mod disse effekter har den britiske regering, primært gennem Environment Agency, taget en række initiativer. Man har udviklet en 25-års plan for bæredygtig styring af vandressourcer, som vurderer effekten af klimaændringer og foreslår tilpasninger hertil. Planen underbygges af otte regionale planer. Alle vandforsyningsselskaber har gennemført planlægning, der indeholder efterspørgselsfremskrivninger og vurderinger af den fremtidige vandforsyning, idet der tages højde for de forventede klimatiske ændringer. Lovgivningen er blevet revideret mht. administrationen af vandindvinding med hensyntagen til flere miljømæssige risici, herunder klimaændringer. Endvidere har man lavet strategier for styringen af vandindvinding fra afvandingsområder, som tager hensyn til fremtidige klimaændringer og vandefterspørgsel, ligesom der er gennemført yderligere studier af klimaændringernes indflydelse på forsyningen med og efterspørgslen efter vand 4.1.1.2 HollandNegativ påvirkning af grundvandet i kystområderne som følge af forhøjet vandstand er en af de væsentligste klimaeffekter i hollandsk sammenhæng. Øget hyppighed af oversvømmelser forventes også, og blandt de identificerede tilpasningsinitiativer fremhæves både fysisk planlægning og tekniske løsninger. På planlægningssiden vil man f.eks. begrænse byggeri i sårbare områder, og de tekniske tiltag omfatter bl.a. drikkevandslagre, braklægning samt investeringer i nationale og regionale vandforsyningssystemer. 4.1.1.3 PolenBlandt de forventede effekter er en reduktion i vandressourcer, reduceret jordfugtighed; samt reducerede vandmængder i flodbassiner, særligt for det vestlige Polen. Blandt de potentielle tiltag, der er identificeret i bl.a. Polens Nationale Kommunikation til UNFCCC er økonomiske og juridiske styringsinstrumenter, restriktioner i kunstvanding og industriens vandforbrug, udvikling af nye vandstyringssystemer samt mere effektiv udnyttelse af eksisterende infrastruktur til vandregulering. 4.1.1.4 NorgeI norsk sammenhæng fremhæves behovet for at koordinere tilpasningsindsatsen med "rapid response" i krisesituationer. Klimahensyn skal indarbejdes i vandressourceforvaltningen, som i Norge også har et vigtigt energiforsyningsmæssigt element på grund af den betydelige rolle vandkraft spiller i det norske energisystem. 4.1.1.5 SverigeSverige har siden 2001 oplevet flere alvorlige oversvømmelser, og der kan spores en vis bekymring for fremtidens vandressourcer i det netop vedtagne grundlag for udarbejdelse af en tilpasningsstrategi, også i relation til den fremtidige energiproduktion. Der foreligger dog endnu ingen konkrete tilpasningstiltag. 4.1.1.6 CanadaPå grund af landets størrelse varierer effekterne afhængigt af geografien. Generelt er der et udækket behov for opgradering af vand-infrastrukturen til ændrede klimaforhold. 4.1.1.7 FinlandIdentificerede tilpasningstiltag omfatter revision af vejledninger for oplagring af vand til regulering af vandstanden i søer; øgning af dimensionerne for flodmundinger. Desuden overvejes ændringer i driftsreglerne for opsamlingsbassiner for vand. 4.2 Økosystemer4.2.1 Kort oversigt over enkelte landes erfaringer4.2.1.1 StorbritannienPå trods af de betydelige usikkerheder omkring forudsigelser af klimaeffekterne på komplekse økosystemer arbejder den britiske regering med følgende forventninger til effekten på økosystemer: • De mest udsatte arter vil være de, der er specielt sårbare overfor vandstandsændringer, tørkeperioder, varmere temperaturer eller eventuelt øget stormfrekvens • Kystøkosystemer som slikvader og marskland er særligt truet af kysterosion og oversvømmelser • Vådområder og moser trues af et tørrere klima, og heder og skove vil opleve en øget risiko for brand • Forhøjede vandtemperaturer vil have en effekt på livet i nogle søer • Arter, der ikke kan migrere mod koldere egne, for eksempel arter i højlandet mod nordvest, er i fare for at forsvinde. Samtidig forventes arter, der i dag befinder sig i den nordligste del af deres udbredelsesområde, at brede sig • Arter, som er importeret til Storbritannien eller sluppet ud af haver, vil kunne blive mere udbredte. Regeringen har indledt eller gennemført følgende tiltag med henblik på at forudsige og forebygge ændringer i de naturlige økosystemer: • Department for Environment, Food and Rural Affairs (DEFRA) har foretaget regionale studier af indflydelsen på lokale økosystemer i samarbejde med den britiske vandindustri. • English Nature og naturbeskyttelseorganisationerne har finansieret forskning med henblik på at udvikle modeller for effekten af klimaændringer på naturområder af særlig national interesse, "National Heritage" (nationalarv). • Regeringen arbejder på at styrke ’Rights of Way Act’, der etablerer korridorer, hvormed dyrearter kan migrere i sikkerhed, hvilket er vigtigt for at give dem mulighed for at tilpasse sig et ændret klima. 4.2.1.2 SverigeKlimaændringerne forventes at ændre Østersøens strømme og saltindhold. Der forventes øget nedbør i det nordlige Skandinavien, hvilket vil resultere i lavere saltindhold i Østersøen. Dette vil true arter som blåmuslinger og torsk, mens varmere somre vil øge algevæksten i både Østersøen og ferskvandssøer. Det forventes at klima- og vegetationszoner vil forskydes nordpå. Et af de vigtigste tiltag, som svenskerne overvejer for at give økosystemer mulighed for at bevæge sig nordpå, er at stille spredningskorridorer til rådighed. Samtidig kan arter, der bliver særligt konkurrencedygtige som følge af ændringerne, holdes nede for at give mulighed for, at andre arter kan tilpasse sig de ændrede forhold. På længere sigt vil det dog blive svært at holde arter i live, som ikke kan overleve klimaændringerne ved egen hjælp. 4.2.1.3 FinlandSom tilpasningstiltag peges på initiativer til styrkelse af økosystemernes robusthed samt en forøget indsats for at opretholde truede habitater, herunder etablering af reservater og bufferområder ved vådområder. 4.3 Erhvervsmæssig primærproduktion4.3.1 Kort oversigt over enkelte landes erfaringer4.3.1.1 StorbritannienInden for landbruget forventes effekterne bl.a. at omfatte følgende: • Højere temperaturer og længere vækstsæsoner vil give mulighed for at dyrke et bredere sortiment af afgrøder, for eksempel sojabønner, solsikker og vindruer • Tørrere somre mod syd og øst vil kræve mere vanding og dertil hørende forbedrede faciliteter til opbevaring af vand • Varmestress kan i højere grad ramme intensive husdyrbrug • Et ændret klima kan medføre nye former for skadedyr og sygdomme. Inden for landbrugssektoren har regeringen taget følgende tilpasningsinitiativer: • Forskningsprogrammer i effekter på græsarealer og afgrøder • Vurderinger af effekter på skadedyr, sygdomme og ukrudtsplanter • Analyser af landbrugets tilpasningsmuligheder herunder nye afgrøder og nye så- og høststrategier • Vejledning af landmænd og ledere i fødevareindustrien. Bogen Climate Change & Agriculture in the UK giver information om landbrugets følsomhed overfor klimaændringer og de nye markedsforhold, der vil kunne gøre sig gældende. Inden for skovbruget har regeringen gennemført studier af klimaforandringernes effekt på skovvækst. Man har bl.a. udgivet en informationspjece og anden vejledning til skovbrugere. 4.3.1.2 PolenKonkrete tilpasningsinitiativer identificeret inden for landbruget omfatter følgende: • Ændring i dyrkningsmetoder og afgrøde valg/struktur • Ændring i produktionszoner • Opgradering af vandindsamlings- og vandopbevaringssystemer (der forventes at være behov for at øge kunstvandingen af landbrugsarealerne fra de nuværende 1,5% til 4% i 2050) • Introduktion af vandbesparende teknologier Med hensyn til skovbruget er intentionen at øge artsdiversiteten i skovene og dermed skovøkosystemernes evne til at modstå temperatur- og nedbørsvariationer. 4.3.1.3 SverigeDer er netop gennemført et forskningsprojekt vedr. ændrede forhold for skovbrug i det sydlige Sverige, Uthålligt skogsbruk i sùdra Sverige. Forskningen i Sverige undersøger metoder til at mindske stormskader og til at øge produktionen i et varmere klima. Østersøens temperaturer, strømme og saltindhold vil blive påvirket af klimaændringerne. Østersøens økosystemer er sårbare over for disse ændringer, der kan indebære, at arter som sild, torsk og laks mistrives med deraf følgende konsekvenser for fiskeriet. Fladfisk som pighvar og rødspætter vil også rammes. 4.3.1.4 NorgeI forarbejdet til en tilpasningsstrategi fremhæves støtte-, subsidie- og kompensationsordninger samt behovet for at se på barrierer for omlægning af skov- og landbrug til et varmere klima. 4.3.1.5 CanadaDe identificerede tilpasningstiltag i landbruget omfatter reduktion af sårbarheden gennem diversificering af afgrøder og besætninger; udvikling af mere temperatur- og tørke-tolerante afgrøder; kunstvanding; samt diversificering af landbrugets indkomstgrundlag for at gøre husholdningernes økonomi mindre sårbar over for udsving i produktionen. I fiskerisektoren omfatter mulige tilpasningstiltag øget overvågning og udsætning af mere robust fiskeyngel. For skovbruget omfatter de identificerede tilpasningstiltag omlægning til mere robuste træarter, ændrede produktionsmetoder samt forbedrede beskyttelsesforanstaltninger mod brande og skadedyr. 4.3.1.6 FinlandFor landbruget forventes klimaændringerne at medføre en forlængelse af vækstsæsonen samt en forskydning af afgrødezonerne nordpå med 120-150 km for hver grad, temperaturen stiger. Udbyttet af flere typer af afgrøder forventes at stige, samtidig med at udbredelsen af visse typer af skadedyr vil rykke mod nord. Som tilpasningstiltag peges på ændringer i typer og variation i afgrøder, tilpassede dyrkningsmetoder, forlængelse af græsningsperioder samt mere fleksibel arealanvendelse. I Skovbruget omfatter planlagte tilpasningstiltag ændrede skovdyrkningsprincipper som f.eks. naturlig skovrejsning, udtynding, planlægning af fældningsperioder og forkortede omdriftsperioder. I fiskeriet forventes varmtvandsarter at erstatte koldtvandsarter, samtidig med at øget ferskvandsafstrømning og reduceret saltindhold kan forårsage yderligere reduktioner i fiskebestandene. Som tiltag peges på ændringer i fiskemetoder og forstærket samarbejde for at reducere risici. 4.4 Kystområder4.4.1 Kort oversigt over enkelte landes erfaringerKystområderne er generelt særligt sårbare over for klimaændringer og vanskelige at beskytte. Derfor er de fremhævet i dette afsnit, selv om en række af de nævnte processer også omtales under de andre substansmæssige overskrifter. 4.4.1.1 StorbritannienDe centrale forventede problemer som følge af klimaeffekter omfatter: • Effekter på ferskvandsressourcer i brakvandsområder • Øget kysterosion, tab af naturværdier i kystområder samt hårdere pres på og risiko for tab af diger, havne og anden kystinfrastruktur • Ændringer i opblandingen og spredningen af spildevand, der udledes i havet • Øget risiko for uheld med olietankskibe og på olieplatforme forårsaget af øget stormaktivitet. Regeringen har allerede taget en række initiativer til beskyttelse af de kystnære områder, herunder: • Udgivelse af en ny bekendtgørelse for lokale myndigheders by- og landplanlægning, der tager højde for klimarelaterede forhold • Indarbejdelse af forventede vandstandsstigninger i vejledningen for bygning og rekonstruktion af kystbeskyttelsesanlæg • Iværksættelse af en ny runde af Shoreline Management Plans for England and Wales med grundig forskning i kyst-habitater og klimaeffekter • The Environment Agency har indledt et tiårigt program for forbedring af oversvømmelsesvarsler og informationskampagner om forholdsregler i forbindelse med oversvømmelser til en samlet værdi af £100 mio. • Allokering af ekstra midler, blandt andet £51 mio. over fire år fra 2000, til forbedring af kyst- og oversvømmelsessikringen, samtidig med at der stilles højere krav til denne sikring • Påbegyndelse af udviklingen af Coastal Habitat Management Plans, der skal genoverveje kystbeskyttelsen set i lyset af reguleringen fra EU's Habitatdirektiv • Indarbejdelse af klimaeffekter i en ny udgave af Planning Policy Guidance on Development and Flood Risk. 4.4.1.2 HollandDe væsentligste indsatsområder omfatter: • Forstærkning af de svage punkter i kystlinien mod erosion • Forbedret risikohåndtering i kystnære byer • Reservering af mere plads til naturlige processer i kystområderne • Undgåelse af byggeri i sårbare områder. Redskaberne er en kombination af fysisk planlægning og tekniske redskaber. For eksempel foretages sikkerhedstjek af diger og infrastruktur hvert 5. år, idet kriterier og grænseværdier fastsættes løbende i lyset af ændrede klimaforhold og arealanvendelse. 4.4.1.3 TysklandDer er ikke udarbejdet en egentlig tilpasningsstrategi på området, men i Slesvig-Holsten foregår der en del arbejde med integreret kystzoneforvaltning. Den Slesvig-Holstenske delstatsregering vedtog i 2001 en handlingsplan for integreret kystbeskyttelse. Planen fastlægger rammerne for regionens risikohåndtering i lyset af forventede havspejlsstigninger i de kommende årtier. Planen baserer sig på et koncept for integreret kystbeskyttelse “Integrated Coastal Defence Management" og indebærer blandt andet, at effekter af klimaændringer monitoreres løbende og at der udarbejdes scenarier. 4.4.1.4 PolenPolen har identificeret et behov for en særlig klimastrategi for beskyttelse af kystområder. Derudover har man intentioner om at gennemføre følgende tiltag: • Udarbejdelse af retningslinjer for tilpasning af kystbeskyttelsesprojekter til de fremtidige hydrologiske og meteorologiske fænomener • Deltagelse i integreret styring af floddale i gruppen af Østersølande • Udarbejdelse af et koncept til at forstærke klinter i særligt udsatte områder 4.4.1.5 CanadaBlandt de identificerede kystbeskyttelsestiltag er fysiske tiltag i form af dæmninger, høfder, diger, kyststabilisering i form af klitter, etablering af marskområder mv. samt planlægningtiltag, f.eks. i form af regler, der begrænser udviklingen af byområder i kystområderne. 4.5 Industri, bebyggelser og samfund4.5.1 Kort oversigt over enkelte landes erfaringer4.5.1.1 StorbritannienRegeringens forventninger til klimaeffekterne på infrastrukturen relaterer sig til effekterne af ændringer i nedbørsmønstre, vandstand, storme, tørke og hedebølger. De centrale effekter for både transport, energi, vandforsyning og telekommunikation er blevet analyseret. Regeringens initiativer ift. infrastrukturen omfatter: • Forskning i og udgivelse af en manual for bymæssige afløbssystemer, der inddrager effekten af klimaændringer • Analyser af de nuværende og historiske vejrsystemers indflydelse på togtrafikken • Vejledning i overdimensionering af afløbsbehov i infrastrukturen for togtrafik • Et studie af klimaændringernes betydning for vejtrafikken. Inden for Byggeriet har regeringen igangsat følgende tiltag: • En vurdering af nødvendige ændringer i de tekniske krav i byggelovgivningen • Forskning i bygninger, der er modstandsdygtige overfor oversvømmelser, vindskader og sætningsskader • Udarbejdelse af en strategi for bæredygtigt byggeri, der tager højde for nogle af effekterne af klimaændringer • En serie studier af, hvilken effekt klimaændringerne kan forventes at få for byggeriet, herunder temperaturstigninger, forhøjede regnmængder, luftfugtighed og frostskader. Turismen forventes påvirket af følgende effekter, der bl.a. afspejler en forventet vækst i turismen som følge af højere temperaturer: • Forøget pres på infrastrukturen, særlig i landlige turistområder • Hurtigere nedslidning af turistattraktioner • Behov for flere ressourcer til vedligeholdelse af historiske steder som følge af ekstremt vejr • Risiko for erosion og oversvømmelse af de mange historiske steder ved de britiske kyster. Forsikringsbranchen er bekymret for klimaforandringer, fordi usikkerheden omkring fremtidens klima udgør et problem i forhold til forsikringsselskabernes planlægning og risikovurdering. Desuden vil en forventet øget frekvens af ekstremt vejr og deraf følgende risiko for oversvømmelser, tørke, jordskred og stormskader etc. kunne betyde store fremtidige erstatningsudbetalinger. I sidste ende vil klimaændringer kunne medføre problemer med udbudet af forsikringer inden for særligt udsatte områder. Forsikringsbranchen har igangsat en serie af udredningsprojekter i klimaforandringers betydning for branchen inden for områder som sætningsskader, oversvømmelser og storme. 4.5.1.2 SverigeDen svenske banestyrelse, Banverket, og vejstyrelse, Vägverket, har foretaget studier af klimaændringernes indflydelse på henholdsvis jernbanerne og vejnettet. Vägverket har udgivet en egentlig tilpasningsstrategi. 4.5.1.3 CanadaDer forventes betydelige effekter på infrastrukturen, men den lokale planlægning inddrager for nærværende kun i meget begrænset omfang fremtidige klimaændringer. I arbejdet med en canadisk klimaindsats fremhæves behovet for at tage højde for klimaændringer i den fysiske planlægning og transportinfrastrukturen samt nødvendigheden af at tilpasse bygningsregulativer og designparametre for infrastrukturen. Endvidere arbejdes med at sikre vandforsyningen i form af bedre infrastruktur og ændret/mindsket forbrug. 4.5.1.4 FinlandTilpasningstiltag på transportområdet omfatter ændret vinter-vedligeholdelse af infrastrukturen og forbedret design af køretøjer. 4.6 Sundhed4.6.1 Kort oversigt over enkelte landes erfaringer4.6.1.1 StorbritannienBlandt de mulige effekter på den menneskelige sundhed fremhæves følgende: • En direkte skadelig effekt af højere sommertemperaturer og hedebølger • Oversvømmelser, som kan føre til forurening af drikkevand • Højere temperaturer, der fører til en stigning i risikoen for madforgiftning og sygdomme overført af dyr. På den anden side forventes der ikke yderligere sundhedsproblemer knyttet til luftforurening ligesom det forventes, at mildere vintre vil føre til færre forkølelsesrelaterede sygdomme og dødsfald. Som tilpasningstiltag har regeringen på dette område bl.a. • Foretaget et omfattende studie af klimaforandringernes mulige indflydelse på folkesundheden i 2050 • Udarbejdet en kvantitativ analyse af de sandsynlige sundhedseffekter • Igangsat forberedelse til at skulle reagere på forandrede sygdomsmønstre og tilvejebringe passende vacciner. 4.6.1.2 CanadaDer er i Canada identificeret en række institutionelle, teknologiske og adfærdsmæssige tilpasningstiltag, herunder: Informationsformidling; luftforureningsvarsler; fødevarekontrol; tilbud om offentligt tilgængelige luftkonditionerede områder og drikkevand; samt identifikation af særligt udsatte grupper. 4.6.1.3 FinlandPå sundhedsområdet forudses forlænget smitteperiode for borrelia og hjernebetændelse/TBE, samt forøget udsættelse for UV-stråling. De identificerede tiltag omfatter forøget information til offentligheden; forbedrede overvågningssystemer; reduktion af sygdomsbærende populationer, herunder insekter; samt tilpasning af boliger og bygninger. 4.6.1.4 PolenI Polen er der allerede konstateret en forøget forekomst af hjernebetændelse/TBE, en udvikling der forventes at forstærkes i takt med klimaændringerne. 4.6.1.5 SverigeI Sverige forventes en række effekter på sundhedsområdet. Et varmere klima kan føre til fortsat udbredelse af borrelia/TBE og flere varmerelaterede sundhedsproblemer samt, på den anden side, en formindsket risiko for forkølelsesrelaterede sygdomme. En forlænget vækstsæson, forandringer i vegetationen og mere kuldioxid i atmosfæren kan give en øget forekomst af pollen og dertil relaterede allergier.
|