| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af udenlandske erfaringer med klimatilpasning - Hovedrapport

5 Landeerfaringer - procesmæssige forhold

5.1 Processen for udarbejdelse af en tilpasningsstrategi

5.1.1 Kort oversigt over enkelte landes erfaringer

5.1.1.1 Storbritannien

DEFRA har stået for forberedelsen og udgivelsen af det britiske klimaprogram UK Climate Change Programme, som indeholder et kapitel om klimatilpasning. Selv om der allerede er gennemført ganske omfattende aktiviteter i relation til klimatilpasningsplanlægning, har der indtil nu ikke eksisteret nogen samlet koordination af indsatsen.

Som en del af den igangværende revision af hele det britiske klimaprogram er regeringen i regi af DEFRA ved at udvikle en overordnet ramme for klimatilpasningen. Rammen skal definere forskellige ministerier og institutioners præcise roller og ansvar og generelt sikre en omfattende og sammenhængende indsats. Efter en høringsrunde færdiggøres den endelige klimatilpasningsstrategi, der forventes at udkomme i 2005.

Det britiske udgangspunkt for den anlagte planlægningshorisont er, at klimaændringerne i de næste 30-40 år allerede er bestemt af de hidtidige emissioner på grund af inertien i klimasystemet. Herefter er klimaændringerne mere usikre, men DEFRAs tidshorisont for klimatilpasning rækker alligevel til afslutningen af dette århundrede, fordi infrastruktur og byggeri arbejder med tidshorisonter på 100 år eller mere.

Den skotske regering er ligeledes i færd med at revidere sit klimaprogram, der også kommer til at indeholde en mere detaljeret klimatilpasningsstrategi.

5.1.1.2 Holland

En national strategi er under udarbejdelse med deltagelse af nationale, regionale og lokale myndigheder. Strategien forventes færdiggjort i 2005.

5.1.1.3 Polen

Polen har ikke udarbejdet en egentlig strategi eller politik for klimatilpasning. I 2003 udarbejdede Polen dog en klimapolitik, der indeholder anbefalinger i forhold til tilpasning indenfor 4 områder: landbrug, skovbrug, kystlinje, og vandressourcer.

5.1.1.4 Sverige

Hidtil har den svenske klimastrategi i altovervejende grad fokuseret på reduktion af drivhusgasser, men der er efterhånden ved at opstå en forståelse af behovet for også at fokusere på klimatilpasning. Det har resulteret i, at den svenske Rigsdag i sommeren 2005 har besluttet, at der skal udarbejdes en klimatilpasningsstrategi. Strategien forventes færdig i 2007.

5.1.1.5 Norge

Den norske regering er begyndt at forberede udviklingen af en klimatilpasningsstrategi. Foreløbig er der udarbejdet baggrundsanalyser, blandt andet baseret på udenlandske erfaringer. Miljøministeriet har bedt adskillige berørte ministerier om at tage klimaeffekter i betragtning i planlægningen på deres respektive områder. Der planlægges endvidere en tværministeriel konference, som yderligere skal sætte gang i arbejdet med en norsk klimatilpasningsstrategi.

Et forstudie til en norsk tilpasningsstrategi har anbefalet en række grundprincipper for den norske klimatilpasningsproces:

•  En klimatilpasningsproces bør gennemføres i forskellige faser, fordi dette giver tid til relevant forskning, en fælles forståelse mellem forskellige interesser og samordning af indsatsen

•  Klimatilpasning skal indgå som en del af generelle risikovurderinger

•  Der bør opbygges en fælles videnskabelig ramme

•  Der er behov for deltagelse af interessenter på alle niveauer i processen

•  Klimatilpasningen skal integreres i arbejdet med andre samfundsudfordringer som nødberedskab, miljøbeskyttelse, infrastruktur og planlægning

•  Der bør fokuseres på tværfagligt samarbejde og brug af lokalkundskab.

Desuden anbefales et antal strategiske valg:

•  Kobling mellem emissionsreduktion og klimatilpasning

•  Koordination mellem forskning og forvaltning

•  En passende balance mellem decentralisering og central styring.

5.1.1.6 Canada

Udviklingen af Canadas strategi for klimatilpasning tog sin begyndelse i 1995 med the National Action Program on Climate Change (NAPCC). I 1998 blev dette fulgt op med etablering af the National Climate Change Process (NCCP).

På baggrund heraf vedtog man i 2000 National Implementation Strategy on Climate Change (NIS). Strategien er baseret på en faseopdelt tilgang med fokus på risikohåndtering. Den omfatter desuden etablering af forskningsnetværk og identifikation af prioriterede tilpasningstiltag. Med udgangspunkt i NIS udarbejdes årligt National Climate Change Business Plans for de kommende tre år. I 2000 blev der endvidere offentliggjort en klimahandlingsplan, Action Plan 2000 on Climate Change. Som et led i tilpasningsplanlægningen har Canada udviklet et velunderbygget og klart formuleret begrebsapparat og en analytisk tilgang.

5.1.1.7 Finland

I 2001 vedtog det finske parlament, at der skulle udarbejdes et nationalt klimatilpasningsprogram. Finlands arbejde med den nationale klimatilpasningsstrategi startede i slutningen af 2003. Strategiarbejdet koordineres af Land- og Skovbrugsministeriet.

Arbejdet har ført til, at Finland i 2005 har vedtaget en klimatilpasningsstrategi, som endnu kun foreligger på finsk, Finlands Nationale Strategi for Tilpasning til Klimaændringer. Klimatilpasningsstrategien er et selvstændigt dokument, men hovedlinierne forventes at indgå i den samlede finske nationale klima- og energistrategi, som skal opdateres i løbet af 2005. Desuden er det hensigten at revidere strategien inden for 6-8 år.

Processen med at udvikle klimatilpasningsstrategien har indeholdt fire hovedelementer:

•  Etablering af en interministeriel "task force"

•  Samarbejde med eksperter og forskere (fx i projektet Finadapt) og væsentlige interessenter

•  Offentlige høringer og kommentarer til udarbejdede forslag

•  Fremdriftsrapporter til en tværministeriel gruppe.

Blandt processens resultater er en omfattende rapport om effekter, sårbarhed, tilpasningskapacitet og mulige tilpasningsinitiativer.

Den finske klimastrategi skelner mellem følgende områder:

1          Identifikation af initiativer og tiltag inden for de enkelte sektorer

2          Effekter af klimaforandringer uden for Finland

3          Tværgående emner (bl.a. risikovurderinger; miljøvurderinger; observations- og advarselssystemer; forskning; samt kommunikation, informationsdeling og uddannelse.

5.2 Institutionelle forhold

5.2.1 Kort oversigt over enkelte landes erfaringer

5.2.1.1 Storbritannien

Department for Environment, Food and Rural Affairs (DEFRA), har hidtil spillet en hovedrolle i regeringens klimatilpasningsindsats. DEFRA har bl.a. været katalysator for det meste af forskningen indenfor klimaændringer og -tilpasning.

UK Climate Impacts Programme (UKCIP) blev etableret af DEFRA i 1997 med det formål at foretage undersøgelser af effekten af klimaforandringer og foreslå mulige tilpasningsstrategier. UKCIP er placeret på University of Oxford, men samarbejder med mere end 200 partnere, som omfatter regeringsorganer, lokale myndigheder, offentlige institutioner, interesseorganisationer, private virksomheder samt universiteter og andre forskningscentre.

Programmet er baseret på, at interessenter bestiller og medfinansierer forskningsarbejde, der koordineres af UKCIP. Samtidig sørger UKCIP for kontakt og vejledning til partnere og forskere samt offentlige og private beslutningstagere.

På det regionale niveau er man via Climate Change Partnerships i færd med at udvikle regionale strategier for klimatilpasningsindsatsen. Det sker blandt andet på baggrund af regionale studier, som UKCIP har gennemført i samtlige regioner og inden for alle væsentlige sektorer. De fleste partnerskaber bag de regionale studier har udviklet sig til permanente klimatilpasnings-styringsgrupper, hvilket ses som et meget vigtigt resultat.

Den britiske regering har udgivet en planlægningsvejledning i klimatilpasning med det formål at oplyse myndigheder, der arbejder med planlægning, om relevante forhold i forbindelse med inddragelse af klimatilpasningshensyn. Vejledningen understreger vigtigheden af at være opmærksom på forhold i planlægningen, der kan være med til at begrænse mulighederne for tilpasning til et ændret klima på et senere tidspunkt.

5.2.1.2 Holland

Det hollandske udenrigsministerium står for den overordnede koordinering af klimaaktiviteter i samarbejde med Plan- og Miljøministeriet. Plan- og Miljøministeriet er den ansvarlige myndighed for klimatilpasning, der primært foregår på statsligt niveau.

Ansvaret for Hollands klimatilpasningsindsats er fordelt mellem centrale og lokale myndigheder. The Netherlands Coastal Zone Management Centre, der støttes af regeringen, spiller en stor rolle med hensyn til at udvikle forebyggende tilpasningstiltag. Et særligt hollandsk forhold er muligheden for, at de centrale myndigheder kan indgå bindende aftale med de lokale administrationer med hensyn til implementering af klimapolitikken.

5.2.1.3 Tyskland

I tysk sammenhæng foregår den overordnede strategiudvikling på føderalt niveau, mens tilrettelæggelse af mere handlingsorienterede strategier og handlingsplaner samt udarbejdelse af visse love og reguleringer foregår på delstatsniveau. Således foregår det meste arbejde med klimatilpasning på delstatsniveau og ikke særlig synligt.

5.2.1.4 Sverige

I Sverige har der hidtil hersket en vis usikkerhed om, hvor ansvaret for konkrete tilpasningsinitiativer skal placeres. Mange berørte institutioner har savnet mere viden om de forventede ændringer, herunder mere detaljerede og flere lokale klimascenarier samt konsekvensstudier, der passer til aktørernes behov. Sverige har med beslutningen i juni 2005 om at udarbejde en tilpasningsstrategi valgt at etablere et sekretariat under ledelse af den tidligere landshøvding i Skåne. Der foreligger indtil videre ikke nærmere oplysninger om den valgte måde at organisere tilpasnings- og strategiarbejdet på.

Klimaændringernes betydning for den fysiske planlægning diskuteres på mange niveauer, ikke mindst i mange svenske kommuner, men der findes tilsyneladende ikke konkrete analyser eller strategier på området. Kun i enkelte kommuner er der foretaget ændringer i kommunalplanerne for at imødekomme forventede vandstandsstigninger og øget risiko for oversvømmelse.

Svenske erfaringer fra beslægtede områder som katastrofeberedskab viser i øvrigt, at man kan komme langt med tydelige retningslinier og klar viden om problemet. Samtidig er dialog mellem beslutningstagere og forskere også afgørende.

5.2.1.5 Norge

Som koordinerende myndighed har det norske miljøministerium gjort andre ministerier opmærksomme på, at de skal tage klimaændringer i betragtning i deres planlægningsproces. Det drejer sig om ministerierne for transport og kommunikation, landbrug, fiskeri, olie og energi, handel og industri, forsvar, sundhed samt justitsministeriet, udenrigsministeriet og ministeriet for lokalråd og regional udvikling.

I CICEROs forstudie til en tilpasningsstrategi for Norge har man opstillet tre modeller for organisering af tilpasningsprocessen:

1.  En forvaltningsledet proces

2.  En proces koordineret af en faginstitution og

3.  En forskningsbaseret proces udført af en gruppe af faginstitutioner

Modellernes variation ligger i deres forbindelse mellem forskning og forvaltning og i balancen mellem central og decentral styring.

En interessant iagttagelse fra Norge er, at det nytter at indarbejde risikohåndtering og forebyggende tiltag i plan- og styringssystemer. I forbindelse med kraftige oversvømmelser i 1995 viste det sig, at kommuner, der havde udarbejdet Risiko- og Sårbarhedsanalyser (ROS) generelt oplevede det mindste omfang af skader. I lyset af den igangværende danske kommunalreform er det i øvrigt værd at notere, at undersøgelser i Norge har vist, at store kommuner er bedst til at gennemføre ROS.

5.2.1.6 Canada

Canadas arbejde med klima koordineres af Environment Canada (EnvCanada) og Natural Resources Canada (NRCan) og udføres i samarbejde med en lang række øvrige interessenter. NRCan er ansvarlig for udviklingen af rammerne for Canadas arbejde med sårbarhed, tilpasning og implementeringsplanlægning.

Første fase af den nationale klimastrategi NIS har fokuseret på "no regrets" og de mest omkostningseffektive tiltag, mens de efterfølgende faser vil gå videre og blandt andet omfatte strategiske infrastrukturinvesteringer.

Den canadiske regering har i rapporten Climate Change Impacts and Adaptation: A Canadian Perspective præsenteret en gennemarbejdet terminologi og metode for klimatilpasningsanalyser. Der opstilles her klare definitioner og afgrænsninger af begreber og analyserammer baseret på internationale resultater.

I arbejdet med den nationale klimastrategi har man identificeret nødvendige planlægningsinitiativer. Disse omfatter inddragelse af klimaændringer i den fysiske planlægning og transportinfrastrukturen samt tilpasning af bygningsregulativer og designparametre for infrastrukturen.

På grund af Canadas føderale system udformes beslutninger om tilpasningsstrategier i et tæt samarbejde mellem de forskellige administrative niveauer, dvs. det føderale niveau, delstaterne, regioner og lokale myndigheder. De forskellige administrative niveauer har endvidere ansvaret for den konkrete implementering af planerne.

Den i Canada anvendte procedure for vurdering af klimatilpasningstiltag er en 5-faset tilgang med følgende trin:

1  Mobilisering af interessenter

2  Vurdering af den aktuelle sårbarhed

3  Vurdering af fremtidige forhold (scenarier)

4  Vurdering af fremtidig sårbarhed (på basis af den aktuelle sårbarhed og scenarierne)

5  Beslutninger og implementering

5.2.1.7 Finland

I den finske klimastrategi arbejdes der med tre planlægningshorisonter:

•  Kort sigt: 2005-2010

•  Mellemlangt sigt: 2010-2030

•  Langt sigt: 2030-2080

Ifølge strategien kan en del "no regrets" tiltag iværksættes allerede nu, som f.eks. en bedre tilpasning til allerede forekommende vejr-variabilitet. Herudover vil man også tage højde for klimaeffekter i forbindelse med sektorplanlægningen og langsigtede investeringer.

5.3 Lovgivningstiltag, regulering og standarder

5.3.1 Kort oversigt over enkelte landes erfaringer

5.3.1.1 Storbritannien

Den britiske regering prioriterer en tilpasningsindsats, der først og fremmest er drevet af interessenter. Derfor er det regeringens erklærede mål så vidt muligt at afholde sig fra lovgivning og regulering og i stedet fremme frivillige initiativer baseret på samarbejde mellem private og offentlige organisationer på regionalt og lokalt niveau.

På trods af denne overordnede målsætning har regeringen taget en række lovgivnings- og reguleringsmæssige tiltag, der inddrager klimahensyn:

•  Ændret lovgivningen for og administrationen af vandindvinding

•  Iværksat en vurdering af, hvor det bliver nødvendigt at ændre de tekniske krav i byggelovgivningen

•  Introduceret nye vandreguleringsdirektiver til mindskelse af privat vandspild

•  Udarbejdet the Air Quality Strategy for England, Scotland, Wales and Northern Ireland.

5.3.1.2 Holland

Som en del af den hollandske beskyttelse af kystområder foretages der løbende justeringer af kriterier og grænseværdier i lyset af ændrede klimaforhold og anvendelse af arealer.

Hollandsk adskiller i øvrigt fra andre lande sig ved at give borgerne en lovsikret ret til sikring mod oversvømmelser.

5.4 Forskning, informationsindsamling og erfaringsdeling

5.4.1 Kort oversigt over enkelte landes erfaringer

5.4.1.1 Storbritannien

Som det fremgår af de substansmæssige afsnit ovenfor har Storbritannien igangsat en lang række forskningsprojekter og konkrete tiltag.

Tyndall Centre er et institut for tværfaglige klimaændringsstudier, der er opstået som et samarbejde mellem en lang række britiske forskningsinstitutioner med støtte fra det britiske ministerium for handel og industri. Centret er både et forskningscenter og en fond, der medfinansierer andre institutioners klimaforskning.

Tyndall Centre og UKCIP er komplementære organisationer i den forstand, at UKCIP organiserer partnerskaber, som foretager forskningsprojekter i klimatilpasning, mens Tyndall er en egentlig forskningsorganisation, der både har egne forskningsprojekter og deltager som partner i flere projekter organiseret af UKCIP.

Den interessentbaserede tilgang i Storbritannien indebærer, at mange forskningsinitiativer sker med statslig medfinansiering i forskellige konstellationer af konsortier mellem interessenter. Ikke mindst i regi af UKCIP er der gennemført en række helt eller delvist brugerfinansierede forskningsprojekter. Det er ofte regionerne sammen med de involverede interessenter, der "bestiller" konkrete forskningsprojekter hos UKCIP.

5.4.1.2 Holland

Forskning i klimatilpasning foregår inden for rammerne af et nationalt klimaforskningsprogram, The National Research Programme on Global Air Pollution and Climate Change (NRP), som omfatter effekter, sårbarhed og klimatilpasning, specielt under delprogrammet NRP Impact. Den førende forskningsinstitution inden for klimatilpasning er Royal Netherlands Meteorological Institute samt the Netherlands Coastal Zone Management Centre.

Forskningen fokuserer på de væsentligste økonomiske sektorer (energi, transport, turisme, landbrug, fiskeri og skovdrift), samt naturlige økosystemer, landskaber og sundhed.

5.4.1.3 Tyskland

Inden for klimaforskningsområdet blev Deutches Klimaforschungsprogramm (DEKLIM) påbegyndt i 2001. Programmet løber frem til 2007 og den årlige finansiering udgør EUR 10 mio. Programmet har til formål at bidrage til større viden om klimasystemer og hvorledes disse påvirkes af mennesker foruden udvikling af strategier for emissionsbegrænsning og klimatilpasning.

5.4.1.4 Polen

Forskning inden for klimaområdet finansieres primært af statens komité for videnskabelige undersøgelser. Forskningsprojekter gennemføres som samfinansierings-arrangementer ledet af videnskabelige institutioner eller universiteter.

Studier, der observerer klimaforandringer og -variabilitet, gennemføres først og fremmest i det polske videnskabsakademi, universiteter, landbrugsakademier, samt forskningsinstitutioner under Miljøministeriet, som omfatter et særligt institut for meteorologi og vandforvaltning.

Forskning i meteorologiske og geofysiske aspekter  støttes først og fremmest via internationale programmer, herunder World Climate Research Programme; International Geosphere-Biosphere Programm og Global Climate Observing System.

5.4.1.5 Sverige

Swedish Climate Modelling Programme (SWECLIM) udgjorde frem til 2003 det centrale forskningsprogram inden for klimatilpasning i Sverige. SWECLIM har gennem årene leveret viden til beslutningstagere, offentlige myndigheder, handel og industri samt andre forskere og den bredere offentlighed. Programmets formål var at udbygge viden om klimaændringernes effekt i Sverige og hele Norden. Swedish Climate Modelling Programme (SWECLIM) fungerede fra 1997 til 2003 under Swedish Meteorological and Hydrological Institute (SMHI), Stockholms Universitet og Gùteborg Universitet.  Efter 2003 har SMHI finansieret forskning ud fra sin basisbevilling.

Selv om den svenske klimaforskning har givet et godt indblik i de forventede klimaforandringer i Sverige, mangler der stadig sektorstudier af effekter og fremtidige tilpasningsbehov som grundlag for udarbejdelsen af en egentlig strategi.

Kun i få tilfælde er der gennemført omfattende effektstudier, for eksempel indenfor vandressourcer og skovbrug. Desuden har den svenske banestyrelse, Banverket, og vejstyrelse, Vägverket, som nævnt foretaget studier af klimaændringernes indflydelse på henholdsvis jernbanerne og vejnettet. Vägverket har tilmed udgivet en egentlig tilpasningsstrategi.

SWECLIMs arbejde med at udvikle detaljerede regionale klimascenarier giver de mange interessenter, der deltager i tilpasningsaktiviteter, et fælles grundlag til sammenligning og overførsel af erfaringer.

5.4.1.6 Norge

Norges forskning i klimatilpasning er fordelt mellem forskningsorganisationen CICERO (tilknyttet universitetet i Oslo) og forskningsprogrammerne RegClim og NORKLIMA.

RegClim fokuserer først og fremmest på at skabe gode klimamodeller og scenarier til forudsigelse af fremtidens klima i Nordeuropa.

NORKLIMA, som startede i 2004, er et tiårigt forskningsprogram, der administreres af Norges Forskningsråd. Formålet med NORKLIMA er at generere ny viden om klimasystemet samt om direkte og indirekte effekter af klimatiske ændringer. Der lægges vægt på, at klimaforskningen skal understøtte regeringens arbejde med en norsk klimastrategi samt bidrage til at udvikle omkostningseffektive tilpasningsstrategier for alle sektorer og dele af landet.

I perioden 2001-2004 har CICERO gennemført forskningsprojektet ’Climate change in Norway: Analysis of economic and social impacts and adaptation’. Projektet har fokuseret på at udvikle kvalitative og kvantitative modeller for Norges økonomiske og sociale sårbarhed over for klimaændringer, samt analyseret de institutionelle muligheder og begrænsninger for tilpasning. Ud over at fokusere på Norge har CICERO gennemført en række studier med henblik på at udvikle generelt anvendelige klimatilpasningsredskaber.

5.4.1.7 Canada

Centrale organer, der finansierer forskning, omfatter blandt andre the National Sciences and Engineering Research Council of Canada og the Social Sciences and Humanities Research Council.

Den canadiske regering etablerede i 1998 the Climate Change Action Fund (CCAF) med et årligt budget på CAD50 mio. rettet mod forskning og tiltag inden for klimaforandringer, herunder klimatilpasning. Fonden, der ophører med udgangen af 2004, er baseret på 50 % finansiering fra andre kilder og vurderes at have medført øget produktivitet og opbygning af forskningskapacitet.

Under dette program er der gennemført projekter og arrangementer med fokus på bl.a. landbrug, skovbrug, sundhed, fiskeri, vandforsyning, kystsikring, økosystemer, infrastruktur, fritid og turisme, lokalområder samt tværgående emner.

Canada har endvidere etableret The Canadian Foundation for Climate and Atmospheric Sciences, der har særligt fokus på klimavidenskab, effekter, sårbarhed og klimatilpasning.

5.4.1.8 Finland

Ifølge den finske klimastrategi er der behov for at  igangsætte yderligere forskning i klimaeffekter og tilpasning i de kommende år.

Forskningsarbejdet inden for klimatilpasning foregår inden for rammerne af to projekter, Finadapt (Assessing the Adaptive Capacity of the Finnish Environment and Society under a Changing Climate) og FINSKEN. FINSKEN finansieres i 2004-2005 under en miljøforskningsramme, der koordineres af Miljøministeriet. Projektet har 14 underprojekter med deltagelse af forskere fra forskellige områder. I projektet undersøges den nuværende viden om klimaeffekter, forventninger til fremtidige klimaændringer, sårbarhed og tilpasningsmuligheder.

5.5 Formidling til berørte parter, borgerinddragelse

5.5.1 Kort oversigt over landeerfaringer

5.5.1.1 Storbritannien

UKCIP baserer sig som nævnt på et omfattende samarbejde med en lang række interessenter på forskellige niveauer i såvel  den offentlige som den private sektor. Disse interessenter er ofte tæt involveret i både formuleringen og finansieringen af analyseopgaverne. Det er vurderingen, at denne tilgang har skabt større engagement hos de involverede interessenter, hvilket igen har resulteret i mere relevante projekter.

UKCIPs arbejde omfatter udarbejdelsen af redskaber (toolkits), der skal give de enkelte aktører mulighed for selv at gennemføre aktiviteter, samtidig med at det sikres, at dette foregår inden for en fagligt og metodisk konsistent ramme.

En netop udgivet evaluering af UKCIPs bidrag til tilpasningsindsatsen har identificeret en række faktorer, som er med til at lægge begrænsninger for interessenternes deltagelse i arbejdet med tilpasning. Disse omfatter bl.a.:

•  Afhængighed af allerede eksisterende reguleringer, som ikke tager højde for fremtidige klimaændringer;

•  Manglende præcedens eller eksempler på gode erfaringer

•  Manglende incitamenter til at indlede klimatilpasningstiltag

•  Manglende opbakning fra topledelsen i de enkelte organisationer.

Erfaringerne viser desuden, at det er vigtigt at nå ud over en videnskabelig beskrivelse af klimaeffekterne og i stedet fokusere på de konkrete organisationers specifikke sårbarhed overfor klimaændringer, f.eks. gennem casestudier.

DEFRA gennemførte for nylig en 12 ugers høringsrunde som en del af en revision af hele det britiske klimaprogram UKCCP. Høringsspørgsmålene vedrørende klimatilpasning omfattede bl.a. behovet for yderligere viden om klimaeffekter som grundlag for effektiv tilpasning samt ansvarsfordelingen mellem det politisk-administrative system, erhvervslivet og borgerne i øvrigt. Den gennemgående tendens i høringssvarene var, at alle relevante interessenter skal inddrages i tilpasning, men at der er behov for, at regeringen fører an ved at definere politikker, koordinere samt motivere interessenter til at deltage.

5.5.1.2 Norge

I forarbejdet til en norsk klimastrategi lægges der vægt på, at interessenter bør deltage på alle niveauer i processen. Derfor bør kommunikationen om klimaændringerne og tilpasningsprocessen også tilrettelægges og tilpasses forskellige gruppers behov. Der er forberedt en interministeriel konference om tilpasning, men der har på nuværende tidspunkt ikke været gennemført offentlige høringer om klimatilpasning.

5.5.1.3 Sverige

I årene 2002-2004 gennemførtes i Sverige en informationskampagne til SEK 30 mio. pr. år. Kampagnen havde til formål at øge befolkningens kendskab til klima og indsigt i måder at håndtere fremtidige klimaforandringer. En vigtig konklusion fra kampagnen var, at der først og fremmest er behov for en klar målsætning med denne type aktivitet. Dernæst er der behov for en bred, kommunal forankring af indsatsen, samt en entydig national styring og vejledning.

5.5.1.4 Canada

Canada har omfattende erfaringer med inddragelse af borgere og interessenter i klimaindsatsen. Myndigheder på alle niveauer, miljøorganisationer, uddannelsesinstitutioner samt private virksomheder spiller en væsentligt rolle i Canada med hensyn til formidling af viden om klimaproblematikken, og den canadiske regering har udviklet en strategi for uddannelse, træning og offentlig opmærksomhed, Reaching out to Canadians on Climate Change: A Public Education and Outreach Strategy.

Strategien implementeres bl.a. gennem et specifikt program Enhancing Awareness and Understanding med fokus på:

•  At opbygge offentlighedens opmærksomhed på og forståelse for klimaændringer, herunder bl.a. klimatilpasning

•  At søge tilslutning til de nødvendige politiske tiltag affødt af den nationale klimastrategi

•  At støtte personers og virksomheders individuelle medvirken til at reducere CO2-emissioner

Implementeringen af programmet sker primært gennem et nationalt netværk af regionale centre. En national rådgivningsgruppe overvåger udviklingen, udarbejder "toolkits" og sikrer samarbejdet på tværs.

5.5.1.5 Finland

Der blev i 2002 som led i klimastrategien oprettet et særligt program vedrørende kommunikation af viden om klimaændringer, The Climate Change Communications Programme, som formidler viden om klimaændringer og klimaforskning.

5.5.1.6 Tyskland

I Tyskland - som i flere andre lande - spiller NGO'er en vigtig rolle i formidlingen af klima og klimaspørgsmål. Organisationerne støtter generelt regeringens politik, men stiller ofte spørgsmål til de faktiske fremskridt med opnåelse af klimamålsætningerne.

5.6 Økonomiske analyser

5.6.1 Kort oversigt over enkelte landes erfaringer

5.6.1.1 Storbritannien

En evaluering af de britiske erfaringer har konkluderet, at man i de tidligere faser af tilpasningsindsatsen undervurderede behovet for socio-økonomiske redskaber, hvilket man efterfølgende er i gang med at råde bod på.

I regi af UKCIP er der udarbejdet et værktøj til at afdække omkostningerne ved klimaeffekter og sammenholde disse med omkostningerne ved konkrete tilpasnings-tiltag.

Vejledningen omfatter både værdisætning på basis af de omkostninger (og fordele), klimaændringer medfører (f.eks. i form af oversvømmelser) samt værdisætning på basis af omkostningerne til at forebygge skader (f.eks. udbygning af diger) eller erstatte tabte værdier.

Retningslinierne omfatter desuden metoder til værdisætning af ikke-markedsomsatte goder i form af habitater og biodiversitet, sundhedseffekter, rekreative goder og kulturværdier. Vejledningen omfatter både anvendelse af cost-benefit, cost-effectiveness samt multikriterieanalyse. Desuden er der lavet casestudier for vandressourcer, landbrug, oversvømmelser og transportområdet.

5.6.1.2 Holland

På grund af den lovsikrede ret til sikring mod oversvømmelser, er der ikke gennemført mange cost-benefit analyser af denne type tiltag, da de nødvendige tiltag under alle omstændigheder skal gennemføres og benefit-siden således er mindre relevant i kraft af denne regulering.

5.6.1.3 Norge

I Norge har man gennemført flere forsknings- og udredningsprojekter, der har haft til formål at vurdere det norske samfunds og enkelte sektorers sårbarhed over for klimaændringer. Et centralt, flerårigt projekt har været Analysis of economic and social impacts and adaptation. Projektet havde bl.a. til formål at udvikle en teoretisk ramme for at modellere den økonomiske sårbarhed i forskellige sektorer og lokalsamfund og teste modellen gennem case-studier. Projektet førte til en række udgivelser omhandlende bl.a. effekter på transportsektoren af ekstreme vejrhændelser, effekter på to kommuner af orkaner samt påvirkning af landbrugsproduktionen.

De norske økonomiske studier er generelt ganske brede i deres tilgang, og man har ikke i samme grad som i England udviklet konkrete værktøjer og retningslinier for brugen af samfundsøkonomiske analyser i tilpasningsplanlægningen.

5.6.1.4 Canada

I officielle publikationer om klimatilpasning fra den canadiske regering præsenteres analyserammer, både med hensyn til fysiske effekter og mulige tiltag og med hensyn til samfundsøkonomiske beregninger af klimaeffekter og tilpasningsstrategier. Samtidig identificeres en række områder, hvor der er brug for at gøre yderligere fremskridt ift. værdisætning og økonomiske analyser:

•  Bedre forståelse og kvantificering af samspillet mellem sektorer og regioner

•  Bedre værdisætning af tab af ikke-markedsomsatte goder

•  Indarbejdelse af sårbarhed og tilpasningsprocessen i de økonomiske modeller

•  Vurdering af den rolle, tilpasningskapaciteten spiller for omkostningernes størrelse.

Der er gennemført et antal konkrete studier, der inddrager de økonomiske aspekter af klimaeffekter og -tilpasning i sektorer som landbrug, skovbrug, fiskeri, transport og sundhed. Imidlertid er der ikke udarbejdet specifikke metodiske retningslinier som det er sket i Storbritannien.

5.7 Investeringer, bevillinger

5.7.1 Kort oversigt over enkelte landes erfaringer

Det har ikke været muligt inden for rammerne af dette projekt at identificere og lave en samlet oversigt over investeringer og bevillinger til klimatilpasningsområdet. Dette skyldes bl.a., at det for en lang række af tilpasningstiltagenes vedkommende er regionale og lokale myndigheder samt private, der bærer enten hele eller en stor del af omkostningen ved de konkrete tilpasningsinitiativer og -investeringer.

I det følgende omtales alene betydelige offentlige bevillinger, der har klima som hovedoverskrift. Der er for eksempel ikke foretaget en opgørelse af private eller offentlige omkostninger til investeringer som følge af klimatilpasning, f.eks. i form af øgede omkostninger til sikring af infrastruktur og bygninger mod fremtidige klimaændringer.

5.7.1.1 Storbritannien

Blandt de bevillingstunge tiltag med klimarelevans kan fremhæves et tiårigt program til forbedring af oversvømmelsesvarsler og til informationskampagner om forholdsregler i forbindelse med oversvømmelser til en samlet værdi af £100 mio. Der er desuden generelt allokeret ekstra midler, blandt andet £51 mio. over fire år fra 2000, til forbedring af kyst- og oversvømmelsesberedskabet. Begge tiltag er besluttet i forlængelse af ekstreme oversvømmelsesbegivenheder i de senere år.

For en lang række af tilpasningstiltagenes vedkommende er det dog regionale og lokale myndigheder samt private, der bærer enten hele eller en stor del af omkostningen ved de konkrete tilpasningsinitiativer og -investeringer.

5.7.1.2 Canada

Budgetmæssigt blev der i forbindelse med Action Plan 2000 afsat et budget på CAD 500 mio. over fem år, der primært allokeres til emissionsbegrænsning, men også omfatter klimatilpasning.

The Climate Change Action Fund (CCAF) har fra 1998 til 2004 haft et årligt budget på CAD50 mio. rettet mod forskning og tiltag inden for klimaforandringer, herunder klimatilpasning. Fonden er baseret på  50 % finansiering fra andre kilder.

5.7.1.3 Tyskland

Deutches Klimaforschungsprogramm (DEKLIM), der løber fra 2001-2007, har et årligt budget på EUR 10 mio.

5.7.1.4 Sverige

Det centrale svenske klimaforskningsprogram SWECLIM havde fra dets oprettelse i 1997 til 2003 et budget på SEK 90 mio. Hertil kommer, at der i 2002-2004 blev anvendt SEK 30 mio. pr. år til en informationskampagne om klima.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.