| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Metodemæssige problemstillinger i forbindelse med samfundsøkonomiske vurderinger af klimatilpasningstiltag

2 Problemer i forbindelse med opgørelse af klimakonsekvenser og vurdering af tilpasningstiltag

• 2.1 Trin 1: Opstilling af basis-referencescenarium
• 2.2 Trin 2: Opstilling af referencescenarium for den økonomiske vurdering af tilpasningstiltag
• 2.3 Trin 3: Økonomisk vurdering af tilpasningstiltag

Det er afgørende for mulighederne for at gennemføre meningsfulde økonomiske konsekvensberegninger af klimatilpasningstiltag, at de økonomiske referencer for disse beregninger er identificeret og tilstrækkeligt beskrevet. Jo mere detaljeret tilpasningstiltagsvurderingen ønskes, jo større krav vil der skulle stilles til beskrivelsen af referencerne for beregningerne. I dette kapitel opgøres en række væsentlige krav til beskrivelsen af konsekvenserne af klimaændringerne, som må adresseres i forbindelse med gennemførelsen af de tre trin i tilrettelæggelsen af de økonomiske vurderinger.

2.1 Trin 1: Opstilling af basis-referencescenarium

Basis-referencescenariet må fastlægges selvstændigt, da der ikke på nuværende tidspunkt findes danske samfundsøkonomiske scenarier, der umiddelbart kan anvendes som basis-referencescenarium i nærværende sammenhæng. Der er tale om meget langsigtede udviklinger (til år 2050 og længere) og de fremskrivningsmodeller, der typisk anvendes i dag har en rækkevidde på 10-15 år og er som udgangspunkt ikke beregnet til at kunne håndtere de kraftige ændringer i teknologiske forhold, i livsstil, i forskellige samfundsstrukturelle forhold og i de relative priser, der må forventes i scenarie-perioden

Der må således ved fastlæggelsen af basis-referencen gøres en række eksplicitte forudsætninger om disse forhold, ikke mindst om udviklingen i de relative priser på centrale goder. Hvis det f.eks. forudsættes at oliereserverne udtømmes indenfor de næste 50 år må man formode at olieprisen vil være stærkt stigende ift. de øvrige priser i samfundet. Tilsvarende, hvis fødevarepriserne relativt set vil være stigende vil tiltag, der beskytter landbrugsareal, alt andet lige være mere værdifulde, fordi der er mere at miste, hvis man ikke gør noget.

Ved fastlæggelsen af basis-referencen er det en nærliggende mulighed at søge inspiration i de globale og regionale udviklingsscenarier, som har indgået i opstillingen af IPCC’s A2 og B2 emissionsscenarier og i opstillingen af EU2C,  omfortolket til danske forhold. Dette giver tre forskellige basis-referencescenarier. Man kan argumentere for, at det er tilstrækkeligt med et enkelt dansk basis-referencescenarium, idet indflydelsen fra en dansk udvikling på den globale (og europæiske) vil være forsvindende. Der er imidlertid en række problemer med denne fremgangsmåde. For det første skal der fastlægges eksplicitte kriterier for hvilket basis-referencescenarium, man så faktisk skal vælge. For det andet er der det forhold, at hvis alle nationale tilpasningsstrategier blev foretaget på denne måde, så ville der tilsammen ikke være overensstemmelse med klimascenarierne, idet summen af de nationale scenarier ikke ville kunne forventes at svare til det globale scenarium.  Endelig er ’EU-scenariet’ så forskelligt fra de øvrige, (der ligger implicit en egentlig drivhusgasemissionsstrategi bag), at det ikke vil være rimeligt at anvende den samme basis-reference for dette scenarium som for de to IPCC-scenarier.

2.2 Trin 2: Opstilling af referencescenarium for den økonomiske vurdering af tilpasningstiltag

Opstillingen i trin 2 af de økonomiske klimakonsekvens-scenarier, der tjener som referencer for de økonomiske vurderinger af tilpasningstiltag, indebærer principielt, at man skal forudse hvorledes producenter og forbrugere vil reagere på/tilpasse sig til de direkte fysiske konsekvenser i Danmark af klimaændringerne i en situation, hvor der ikke er iværksat tilpasningstiltag fra det offentliges side. Der er således behov for en omfattende og grundig beskrivelse af konsekvenserne af klimaændringerne, der for hvert klimascenarium vil indeholde følgende elementer:

1. I det nedskalerede klimascenarium opregnes de typiske klimaændringer for Danmark i form af vandstandsstigninger, ændringer i nedbørsmængder og fordeling, temperaturstigninger, vindhastigheder, ændringer af antal ekstreme vejrsituationer etc. Det er en opgave i sig selv at identificere den geografiske opløselighed af disse oplysninger, der er den mest hensigtsmæssige.
    
2. På grundlag af pkt. a samt med udgangspunkt i basis-referencescenariet opregnes arten og omfanget af de typiske direkte fysiske effekter af klimaændringerne. Der kan eksempelvis være tale om
   • stigning i antal stormskader på bygninger og anlæg
   • stigning i skader på infrastruktur
   • stigning i antal oversvømmelsesepisoder som følge af henholdsvis vandstandsstigninger og ændret nedbørsmønster
   • ændret behov for opvarmning og køling ved uforandret komfortniveau
   • ændringer af natur/biodiversitet
   • tab af produktive og rekreative arealer
   • ændret miljøkvalitet
      
3. Beskrivelse af den spontane tilpasning til de direkte fysiske klimakonsekvenser som beskrevet i pkt. b. Der kan eksempelvis være tale om
   • Afholdelse af reparationsomkostninger i forbindelse med udbedring af skader på bygninger mv.
   • Ændrede omkostninger til køling og opvarmning
   • Ændret produktionsmønster og produktivitet i de primære erhverv og ændret miljøbelastningsmønster som følge heraf
   • ’Passive’ velfærdstab som følge af eksempelvis faldende miljøkvalitet eller tab af rekreative arealer.

Det ovenstående kan også beskrives i en tabel som nedenfor, hvor sammenhængen fra klimaændring (jvf. pkt. a) over de direkte fysiske klimakonsekvenser (jvf. pkt. b) til de samfundsmæssige konsekvenser (jvf. pkt. c) er beskrevet med en række eksempler. Endvidere er tilhørende eksempler på tilpasningstiltag angivet.

Tabel 2-1: Klimakonsekvens-skema

De direkte fysiske klimakonsekvenser må beskrives som ændringer i forhold til det relevante basis-referencescenarium. Samtidig må konsekvenserne beskrives på en måde, så den spontane tilpasning hertil kan kvantificeres. Der kan blive tale om en kvalitativ beskrivelse hvortil der er knyttet en eller flere kvantitative indikatorer, som kan benyttes som udgangspunkt for beskrivelsen af de spontane tilpasninger hertil.

Først når de spontane tilpasninger til de direkte fysiske klimakonsekvenser har fundet sted, har man et udtryk for de samfundsmæssige klimakonsekvenser. Disse må beskrives i økonomiske termer af hensyn til at kunne sikre mulighederne for en økonomisk vurdering af klimatilpasningstiltagene. Forud for dette indgår naturligvis en kvalitativ beskrivelse af de mekanismer, som det antages vil afstedkomme de spontane tilpasninger.

Det må på forhånd anses som værende meget vanskeligt at opstille et sådant fuldt klima-konsekvensscenarium svarende til det tilhørende basis-scenarium. Det må derfor overvejes, om det vil være tilstrækkeligt ’blot’ at etablere en reduceret reference, som kan bruges i forbindelse med en økonomisk vurdering af centrale enkelt-tilpasningstiltag. På denne måde opstilles ikke et egentligt økonomisk klimakonsekvens-scenarium, men en revision af basis-scenariet på de områder, hvor arten af konsekvenserne af klimaændringerne gør det relevant. Når samtlige relevante revisioner er fastlagt, vil det være nødvendigt at gennemføre et konsistens-check på revisionerne set under et.

Konsekvensbeskrivelserne aktualiserer derudover yderligere en række problemstillinger, der skal løses:

• Det økonomiske basis-referencescenarium vil typisk ikke være beskrevet med de samme termer eller variabler som konsekvenserne af klimaændringerne i de forskellige klimascenarier er beskrevet med. Der må derfor etableres de nødvendige ’links’ mellem konsekvenserne af klimaændringerne og basis-referencescenariet, således at parametre i basis-referencescenariet kan ’oversættes’ til de parametre, hvormed konsekvenserne kan beskrives og omvendt. Er en af klimakonsekvenserne eksempelvis en øget frekvens af stormskader, så vil det være nødvendigt med en angivelse af udviklingen i det potentielle antal bygninger mv. som kan stormskades. En sådan oplysning er typisk ikke et ‘naturligt’ output af et samfundsøkonomisk scenarium. Derfor må der tilvejebringes et link, der gør det muligt at relatere hændelsen “hyppigere stormskader” (eller måske bare “højere maximale vindhastigheder”) til den samfundsøkonomiske basisudvikling.
   
• Der må gøres antagelser om, hvorvidt nogle af effekterne er af en karakter og et omfang, der betinger ændringer i udviklingen i visse prisrelationer i forhold til, hvad der er antaget i basis-referencescenarierne. (Se nærmere, kapitel 4 ).
   
• Ved spektakulære konsekvenser som tab af produktive og rekreative arealer, må der gøres særlige antagelser om tilpasningen hertil. Re-lokaliseres de produktive og rekreative aktiviteter eller tabes de?
   
• Der må gøres antagelser om, hvorledes de primære erhverv tilpasser sig de direkte fysiske klimakonsekvenser, evt. på basis af partielle kørsler med relevante sektormodeller.
   
• Den tidsmæssige profil for gennemslaget af de direkte fysiske klimakonsekvenser og for de spontane tilpasninger hertil må fastlægges.
   
• Der kan være større eller mindre usikkerhed på opgørelsen af konsekvenserne af klimaændringerne, både de direkte fysiske konsekvenser såvel som de samfundsmæssige konsekvenser. Den lange tidshorisont, som klimapolitikken er underlagt, bidrager generelt til at forøge usikkerheden væsentligt. Ved opgørelsen af konsekvenserne må usikkerheden forbundet hermed karakteriseres og beskrives bl.a. med henblik på, hvorvidt den forventes at ændre sig over tid. For nærmere om håndtering af usikkerhed i forbindelse med vurderingen af tilpasningstiltag henvises til kapitel 6.

Med bl.a. ovenstående beskrivelser og antagelser kan en reduceret reference for den økonomiske vurdering af potentielle klimatilpasningstiltag i trin 3 fastlægges.

2.3 Trin 3: Økonomisk vurdering af tilpasningstiltag.

I trin 3 identificeres en række tilpasningstiltag, som vurderes økonomisk i forhold til en udvikling, hvor klimakonsekvenserne er slået fuldt igennem, illustreret ved det økonomiske klimakonsekvensscenarium, konstrueret i trin 2. Nogle af tilpasningstiltagene vil sigte mod at hindre eller afbøde klimakonsekvenserne, mens andre vil være rettet mod at ændre den spontane tilpasning til klimakonsekvenserne som følge af uheldige følger for eksempelvis miljøforhold, som denne tilpasning har givet anledning til. Ligesom for klimakonsekvensernes vedkommende skal konsekvenserne af de påtænkte tilpasningstiltag beskrives så udførligt som muligt, og der vil naturligvis være knyttet væsentlig usikkerhed til opgørelsen af konsekvenserne af tilpasningstiltagene også. Forventes det eksempelvis, at usikkerheden m.h.t. væsentlige klimakonsekvenser eller konsekvenser af tiltag bliver mindre med tiden, kan det muligvis være en fordel at udskyde afgørelsen om, hvorvidt et givet tiltag skal gennemføres eller ej.

Eksempler på tilpasningstiltag fremgår af klimakonsekvensskemaet ovenfor samt af kapitel 1.

Hovedsigtet med den økonomiske vurdering af tilpasningstiltagene er som nævnt at undersøge, hvorvidt omkostningerne forbundet hermed kan opvejes af fordelene ved samme i form af sparede omkostninger til den spontane tilpasning og undgåede klimakonsekvenser. Udtrykt mere generelt, så vil en klimatilpasningsstrategi sigte mod at minimere tabet (eller maximere gevinsten) ved klimaændringerne. Dette økonomiske effektivitetshensyn vil imidlertid givetvis ikke være det eneste hensyn, som vil indgå i vurderingen af tiltagene. I kapitel 3 gennemgås kort, hvordan forskellige analysetyper kan tilgodese forskellige hensyn i vurderingerne.

Den her beskrevne tilgang til vurderingen af tilpasningsstrategien er en ’bottom-up’ tilgang, idet strategiens enkelte tiltag vurderes hver for sig og derefter sammenkædes i strategien. Det er derfor vigtigt at identificere eventuelle gensidige afhængigheder mellem enkelt-tiltagene, idet sådanne kan gøre tiltagene mere eller mindre realiserbare og fordelagtige. Generelt er sådan en bottom-up tilgang forsvarlig så længe de samlede konsekvenser af strategien er af et så begrænset omfang, at de relative priser ikke ændrer sig som følge af dens gennemførelse. Er dette ikke tilfældet, må bottom-up tilgangen suppleres eller erstattes med andre tilgange. Nærmere herom i Kapitel 3.

Den økonomiske vurdering af tilpasningstiltagene aktualiserer også problematikkerne omkring prissætning af ikke-markedsomsatte miljøgoder samt omkring diskontering. Nærmere herom i kapitel 4 og 5.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.