Afløbssystemer under påvirkning af klimaændringer - Hovedrapport
4 Effekter på danske afløbssystemer
Klimaændringers effekter på danske afløbssystemer, skal ses som en del af helheden af håndteringen af spildevand og regnvand. Dvs. vurdering af klimaeffekter bør inkluderes i design og renoveringsopgaver, på lige fod med analyser af udviklingen i impermeable arealer, ændrede spildevandsmængder tilsluttet afløbssystemet og analyser af konsekvenserne (i form af samfundsmæssige skader) f.eks. i forbindelse med nedbrud af pumper.
Traditionel dansk praksis inden for design og drift af afløbssystemer betyder, at systemerne i dag mange steder har større kapacitet end mindstekravet i SVK Skrift 27. Dette medfører, at en del afløbssystemer muligvis vil fungere uden oversvømmelsesproblemer under fremtidige klimaforhold.
Problemstillingerne om klimaændringers effekter på overløbsmængder og infiltration/eksfiltration til afløbssystemer behandles på overordnet niveau i afsnit 9.
En lokal analyse af effekten af klimaændringers effekt på afløbssystemet bør først og fremmest afdække, om nuværende designkriterier/designkapacitet og funktionskrav overskrides som følge af klimaforandringer. En sådan analyse kræver ikke nødvendigvis avancerede metoder eller modeller, men valg af metode og model afhænger af de lokale forhold og kompleksiteten af afløbssystemet. I nogle tilfælde kan en analyse af opstuvet vand på terræn baseret på en terrænmodel være nok til en vurdering af, om dette vil medføre skadevirkninger. De fleste tilfælde kræver en traditionel analyse med modeller af afløbssystemet, som f.eks. en MOUSE model, som i visse tilfælde med fordel kan udbygges med en beskrivelse af strømningen af vand på terræn.
I de tilfælde, hvor klimaændringer medfører opstuvning af vand på terræn/oversvømmelser, bør kommunen lave en vurdering af oversvømmelsens omfang, konsekvenser og eventuelle skader. Der anbefales derfor analyser af effekter af klimaændringer på følgende niveauer for eksisterende anlæg:
1. Niveau 1: Analyse af, om klimaændringer vil give anledning til overskridelse af nuværende funktionskrav.
2. Niveau 2: Overskrides nuværende funktionskrav for nye designregn baseret på scenarier for fremtidige klimaændringer vurderes hvor stor vanddybden og udbredelsen bliver på terræn, samt hvor stor en evt. skade som følge af overskridelsen vil være.
3. Niveau 3. Kommer der signifikante vandmængder på terræn, foretages en vurdering af evt. skader og planlægges en håndtering af vandet på terræn – se afsnit 7. Denne vurdering bør indgå i en planlægning af, hvornår afløbssystemet skal tilpasses, så det kan håndtere den ekstra nedbør pga. klimaændringer.
De tre analyseniveauer er beskrevet i detaljer i ”Katalog for tilpasning af afløbssystemer som følge af klimaændringer”. Uanset om der kommer flere oversvømmelser som følge af klimaændringer eller ej, så VIL de nuværende designkapaciteter for mange afløbssystemer overskrides på et eller andet tidspunkt i systemets levetid, og der vil kunne komme vand på terræn. Kloakforsyningen bør derfor løbende forholde sig til konsekvensen af en overskridelse af kriterierne i Spildevandskomitéens Skrift 27.
4.1 Håndtering af vand på terræn under ekstremhændelser
Danske afløbssystemer dimensioneres i henhold til Skrift 27, se tabel nr. 2. Når der falder større regnmængder (f.eks. som følge af klimaændringer), så er der risiko for at der kommer vand på terræn. I sådanne tilfælde bør der foretages en bevidst håndtering af dette vand (som enten kan være regnvand eller en blanding af regn- og spildevand) – se afsnit 7.
Tabel 2. Minimumsfunktionskrav angivet som tilladelig gentagelsesperiode, samt anbefalet værdi for fuld udnyttelse af rørkapacitet ved dimensionering (Gengivet fra Skrift 27).
Der er i sagens natur stor forskel på betydningen af oversvømmelser. Under force majeure situationer (dvs. meget ekstrem regn, der ligger udenfor et normalt dimensioneringsgrundlag (som angivet i Tabel 2) er nogle oversvømmelser mindre uacceptable, hvis vandet i sig selv ikke forvolder skade, f.eks. mindre vanddybder på en afgrænset parkeringsplads. Større vanddybder på terræn kan i andre tilfælde også "være det mindst ringe", hvis vandet i sig selv ikke forvolder skade og befolkningen er informeret i god tid og på passende måde om, hvordan de bør forholde sig – således at personer ikke påfører sig selv eller andre skader, ved f.eks. at prøve at forcere en oversvømmet viadukt.
Det vigtige punkt her er, at vandet på terræn nogle gange i sig selv ikke forårsager uforholdsmæssigt store skader. Man bør dog altid tilstræbe, at oversvømmelser selv i sådanne force majeure situationer sker så kontrolleret som muligt. Ligeledes anbefales det, at man har informeret og har aftaler med de berørte grundejere, hvis der kalkuleres med sådanne oversvømmelser.
Belastningen af skader fra oversvømmelser kan reduceres ved at reducere skadens hyppighed eller omfang. Reduktionen af skader kan bestå af et eller flere elementer, herunder:
1. Reduktion af oversvømmelsers omfang.
2. Kontrol over, hvilke områder som oversvømmes.
3. Varsling af oversvømmelser.
4. Beredskab til håndtering af oversvømmelser.
Reduktion af oversvømmelsens omfang kan f.eks. opnås ved:
- Aktiv reducering af tilstrømning af regnvand til afløbssystemet,
f.eks. gennem forøget nedsivning af regnvand. - Midlertidig, kontrolleret opmagasinering af regnvand, f.eks. brug af vådområder og lavninger.
- Tiltag i afløbssystemet, som forøger kapaciteten, f.eks. større rør, forsinkelsesbassiner, mm.
- Start af pumper og tømning af rør enten helt eller delvist, når et kraftigt regnvejr varsles.
- Styring af overløbsbygværker, så opstuvning i afløbssystemet reduceres.
Afløbssystemet kan således forberedes til at kunne håndtere den kraftige regn. Metoder til reduktion af oversvømmelser er gennemgået i detaljer i ”Katalog for tilpasning af afløbssystemer som følge af klimaændringer”.
Kontrol over, hvilke områder som oversvømmes kan opnås ved brug af planlægningsværktøjer. Det kan således planlægges at en del af regnafstrømningen til et afløbssystem tilbageholdes i opstrøms vådområder. Når regnen er slut og vandet nedstrøms er afstrømmet, så frigives vandet langsomt fra de oversvømmede områder. Opstrøms kan områder således bruges aktivt, som buffer for afløbssystemet. Alternativt kan overfladevandet bevidst ledes hen på steder, hvor det forårsager minimale skader, f.eks. hvis det er acceptabelt på parkeringspladser, på sportspladser, i parker og lignende steder - eller direkte til vandløb/recipienter. Hvis oversvømmelser genereres på sådanne områder, skal kommunen/kloakforsyningen sikre, at dette sker på kontrolleret og forsvarlig vis, at der informeres om dette og at der er aftaler herom med berørte grundejere. Arealer, der udlægges til kontrollerede oversvømmelser, kan evt. indarbejdes i byplanlægningen, så der samtidig opnås en rekreativ gevinst for borgerne.
Varsling af oversvømmelser er nyttig på steder, hvor der kommer til at stå vand på terræn, som potentielt kan forvolde skade. Der kan være tale om skilte som automatisk tændes, når vandstanden når et vist niveau eller når en kraftig regnhændelse varsles. Varsling kan f.eks. anvendes ved viadukter, så disse steder afspærres i god tid før oversvømmelsen er så stor, at folk kan komme i fare under forsøg på at forcere vandet.
Beredskab til håndtering af oversvømmelser vil indebære, at kommunen er i besiddelse af en relevant handlings- og beredskabsplan, som kan effektueres når ekstrem regn (f. eks en 25-, 50- eller 100- års regnhændelse) varsles/forekommer. En beredskabsplan kan udarbejdes på baggrund af tidligere erfaringer med oversvømmelser og/eller på baggrund af modelsimuleringer af ekstremhændelser. Når en oversvømmelse varsles eller er en realitet, så iværksættes beredskabsplanen, f.eks. etablering af omkørsler, start af nødpumper, etablering af nødstrømforsyning, evakuering af borgere, mm.
Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.