Afløbssystemer under påvirkning af klimaændringer - Hovedrapport

7 Håndtering af regnvand på terræn

7.1 Samfundsmæssige konsekvenser af oversvømmelser

Det er svært præcist at kvantificere omkostningerne fra oversvømmelser i  bymæssig bebyggelse. Traditionelt deles skader pga. opstuvet vand på terræn  ind i tre kategorier:

  • Direkte skader – typisk materielle skader forårsaget af vand eller  strømmende vand.
  • Indirekte skader – f.eks. trafikulykker pga. akvaplaning,  trafikforstyrrelser, administrative omkostninger, arbejdsomkostninger,  produktionstab, etc.
  • Sociale omkostninger – negative langtidseffekter af mere psykologisk  karakter, såsom reduktion af værdi af fast ejendom i områder, som  udsættes for oversvømmelser og langsommere økonomisk vækst

En metode til at finde omkostningerne relateret til oversvømmelser i  bymæssige bebyggelser er at indsamle information om dokumenterede  oversvømmelser fra forsikringsselskaber, som det f.eks. er gjort i Norge  (Kùnig et al. 2002) og Danmark (DANVA, 2005).

Gader og veje vil nogle steder transportere vand under regnhændelser, hvor  afløbssystemets kapacitet overskrides. Det er i disse situationer vigtigt her at  kende estimater på vanddybder, vandhastigheder og have viden om, hvor  vandet flytter sig hen. Bemærk i øvrigt at veje oftest er designet til at bortlede  regnvand hurtigt og effektivt, så når der forekommer signifikante mængder  vand på veje er det muligvis i konflikt med det oprindelige design af vejen.  Viser en analyse, at en vej under fremtidige klimaforhold vil blive  oversvømmet ofte, så bør det hensigtsmæssige i dette forhold afklares med  vejmyndigheden. Evt. kan vejens konstruktion tilpasses.

Det anbefales, at følgende indgår i en bevidst håndtering af situationer, hvor  der falder regnmængder, som er ud over kravene for afløbssystemet i henhold  til funktionskravene:

1. At det i videst mulig udstrækning undgås at befolkningen bringes i  kontakt med en blanding af spildevand og regnvand på terræn, som  følge af overfyldte kloakker.
2. At vitale samfundsfunktioner, f.eks. el-forsyning, vandforsyning,  varmeforsyning, vitale kommunikationsknudepunkter og adgangsveje  til hospitaler, ikke sættes ud af funktion pga. vand på terræn.
3. At der foretages en økonomisk overvejelse af hvilke samfundsmæssige  værdier, som går tabt når der forekommer på vand på terræn. Dette  kan evt. gøres ved hjælp af en risikoanalyse – se afsnit 6.
4. At der defineres og etableres et nødvendigt beredskab til at håndtere  ekstremhændelser, som giver anledning til større skader på  samfundsværdier.

 



Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.