| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

En registerundersøgelse af den danske befolkning

2 Baggrund

• 2.1 Baggrund for projektet
• 2.2 Grundvand og drikkevand
• 2.3 Forekomst af pesticider i grundvand og i råvand fra almene vandværksboringer
• 2.4 Små vandforsyningsanlæg
• 2.5 Geologi
• 2.6 Forekomst af pesticider og metabolitter i anlæg beliggende på ler og sandjord.
• 2.7 Muligt sundhedsskadende effekter af pesticider og nitrat
• 2.8 Opsummering rationale for undersøgelsen

2.1 Baggrund for projektet

Næsten alt drikkevand i Danmark er grundvand. Hovedparten af de danske husstande modtager vand fra almene fællesvandværker, hvor der løbende udføres lovpligtig kvalitetskontrol i form af målinger for forureningsstoffer og bakterier. Cirka 71.000 husstande forsynes med drikkevand fra enkeltvandforsyninger uden den samme høje kontrol som de almene vandværker. Da de fleste enkeltvandforsyninger findes i landområder, er de væsentligste forureningskilder landbrugsdrift samt husspildevand. De hyppigste forureninger er pesticider, nitrat og bakterier. Desuden er der i nogle geografiske områder øget indhold af mineraler som mangan og arsen, der også kan have sundhedsmæssig betydning.

I en undersøgelse fra 2004 blev drikkevandsprøver fra 628 små enkeltvandforsyningsanlæg i 4 amter analyseret for 30 pesticider og nedbrydningsprodukter, 4 bakterielle indikator parametre og en række andre udvalgte bestanddele, f.eks. nitrat (1). Omkring 2/3 af anlæggene overskred en eller flere grænseværdier for pesticider, nitrat og bakterier og 1/3 af anlæggene overskred grænseværdierne for pesticider. I måleprogrammet indgik overvejende herbicider, da de anvendes i størst mængde på landbrugsarealer. Især BAM (nedbrydningsprodukt af dichlobenil) og triaziner blev fundet hyppigt, men der blev også fundet glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA samt i mindre grad phenoxysyrer. Anlæg med fund af pesticider var fordelt jævnt i de 4 amter i forhold til det samlede antal anlæg i amterne. Resultaterne fra undersøgelsen er sammenlignelige med resultater fra andre undersøgelser af små vandforsyningsanlæg, og undersøgelsen anses for at være repræsentativ på landsplan. Pesticidfundene afspejler niveauet af pesticidforureningen i boringerne, men kvalitativt kan der desuden være små mængder af andre pesticider, som ikke er medtaget i måleprogrammet. Da mange af de fundne pesticider har været forbudt i en årrække, har koncentrationerne formodentlig været større tidligere. Ved at sammenholde de fundne måleresultater med jordbundsforhold og arealanvendelse er det muligt at estimere forureningsprofilen for de øvrige små enkeltvandforsyninger i landet.

En gennemgang af Bygnings- og Boligregistret (BBR) viser, at ca. 71.000 husstande forsynes fra små vandforsyningsanlæg. Det betyder, at hvis resultaterne fra stikprøven på de 628 enkeltforsyningsanlæg overføres til samtlige husstande vil ca. 25.000 husstande overskride grænseværdien for pesticider på 0,1 μg/l, og ca. 7.600 husstande, overskride grænseværdien mere end 10 gange, mens helt op til ca. 48.000 husstande anvender vand, som overskrider en eller flere grænseværdier for pesticider, nitrat og bakterier. På denne baggrund er en stor gruppe danskere potentielt eksponerede for sygdomsfremkaldende stoffer og på denne baggrund blev det bestemt at undersøge forekomsten af sygdom blandt personer med enkeltvandforsyning i forhold til almen vandforsyning.

2.2 Grundvand og drikkevand

Det danske forbrug af grundvand er igennem de sidste 10 år faldet fra ca. 1.000 millioner m³ vand til mellem 600 og 700 millioner m³ i dag. Ca. 98 % af det danske forbrug af vand er baseret på indvinding af rent grundvand, som efter simpel vandbehandling pumpes urenset ud til forbrugerne. Hvis grundvandet indeholder opløst jern og/eller mangan beluftes grundvandet/ råvandet, hvorefter jern og manganilterne frafiltreres i simple sandfiltre.

En drikkevandsforsyning udelukkende baseret på grundvand er i europæisk sammenhæng unik. Langt de fleste lande i EU baserer også deres vandforsyning på renset overfaldevand fra floder og søer, se figur 1, hvor det fremgår, at under 10 % af vandforsyningen i Norge stammer fra grundvand, mens ca. 60 til 65 % af vandforsyningen i Tyskland og Frankrig stammer fra grundvand (Figur 1).

Figur 1
Indvinding af drikkevand fra grundvand, overfladevand, kildevand og andre kilder i en række europæiske lande. Modificeret efter IWA 2006. Oplysningerne om vandindvinding i Spanien stammer fra 2002, mens de øvrige opgørelser stammer fra 2004.

Indvindes overfladevand gennemgår overfladevandet ofte en avanceret vandbehandling i komplicerede rensningsanlæg for at rense vandet for f.eks. pesticider, industrikemikalier og bakterier mm. Generelt findes der langt flere miljøfremmede stoffer i overfladevandet, der lettere og hurtigere kan forurenes med spildevand fra både private husholdninger, fra industri ved almindelig udledning og ved uheld.

Den danske vandforsyning adskiller sig også fra de fleste europæiske landes ved at have en meget decentral struktur, hvor mange små og mellemstore vandværker forsyner befolkningen med drikkevand. I 2004 eksisterede der ca. 2700 almene vandforsyninger, heraf var ca. 160 kommunalt ejede vandforsyninger og resten privatejede. Antallet af almene vandforsyninger er faldet ca. 30 % fra 1980 til 2004. grunden til dette fald skyldes forurening (nitrat, pesticider, industrikemikalier), øgede administrative byrder og den almene struktur- og samfundsudvikling.

2.3 Forekomst af pesticider i grundvand og i råvand fra almene vandværksboringer

Vores viden om pesticider i grundvand stammer bl.a. fra det nationale grundvandsovervågningssystem (GRUMO), der drives af amterne, samt fra de kontrolanalyser som vandværkerne gennemfører i forbindelse med boringskontrollen af aktive vandindvindingsboringer og af vandværkernes egne moniteringsboringer. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) modtager en gang årligt analyser fra GRUMO og boringskontrollen fra amterne. GEUS database Jupiter indeholder også andre analyser af grundvand, f.eks. et mindre antal analyseresultater fra små enkeltvandforsyningsanlæg og analyseresultater fra undersøgelsesboringer mm.

Figur 2 og 3 viser at vandværkerne gennem de seneste 5 år har været i stand til at håndtere indholdet af pesticider og metabolitter i indvindingsboringerne ved at lukke boringer eller ved flytte kildepladser, samt ved blanding af råvand, selvom grundvandets tilstand i grundvandsovervågningen i samme periode ikke har ændret sig i positiv retning. Andelen af vandværksboringer fra almene anlæg der indvinder grundvand med pesticider er faldet, selvom resultater fra grundvandsovervågningen viser at grundvandet stadig er stærkt præget af pesticider og disses metabolitter.

Figur 2
Fund pr år af pesticider og metabolitter i vandværkernes aktive indvindingsboringer

Figur 3
Fund pr år af pesticider og metabolitter i grundvandsovervågningen

Der er i perioden 1992 til 2006 analyseret for 226 pesticider og metabolitter i dansk grund- og råvand, hvoraf 82 er fundet; 60 stoffer er påvist i grund og råvand i koncentrationer, der er større end grænseværdien på 0,1 μg/l. Mange af de påviste pesticider og metabolitter er i dag ikke anvendt i Danmark, eller moderstofferne er indenfor det sidste årti blevet reguleret mht. dosering og anvendelse.

2.4 Små vandforsyningsanlæg

Mange private husstande indvinder selv grundvand fra små enkeltvandforsyninger bestående af gravede brønde, boringer i bunden af gamle brønde eller fra boringer. Antallet af enkeltvandforsyningsanlæg er ikke nøjagtigt kendt, med det skønnes, at der eksisterer mellem 50.000 og 70.000. Af disse er mange i dag truet af pesticidforurening, idet en monitering af 628 anlæg viste, at ca. 60 % indeholdt pesticider, og at ca. 35 % overskred grænseværdien (1). Sammenholdes overskridelser af grænseværdierne for nitrat og de bakterielle indikatorværdier med overskridelserne for pesticider, overskred ca. 70 % af de undersøgte 628 anlæg en eller flere af de nævnte grænseværdier.  Moniteringen viste en klar overvægt af gravede brønde med fund af pesticider. I ca. 82 % af de gravede brønde blev der fundet pesticider, og grænseværdien for drikkevand var overskredet i 55 %. I boringer placeret i bunden af gravede brønde blev der fundet pesticider og/eller metabolitter i 56 %, mens grænseværdien var overskredet i 32 %. I enkeltstående boringer blev der fundet pesticider i 39 %, og over grænseværdien i ca. 22 %. Gårdspladser kan ikke med sikkerhed udpeges som den værste placering, og det er antagelig alene nærhedsprincippet i forhold til bygninger og arealer, hvor pesticider håndteres som spiller en rolle for, om disse findes i drikkevandet vandet som indvindes fra de højtliggende grundvandsmagasiner under gårdspladser, haver, vaskepladser, etc.

De fleste små enkeltvandforsyningsanlæg indvinder vand fra højtliggende grundvandsmagasiner, hvor grundvandet er yngre grundvand præget af menneskelig aktivitet. Disse aktiviteter kan bestå i udbringning af pesticider ved landbrugsmæssig dyrkning af jorden, skovdrift, dyrkning af frugt og bær, i gartnerier, planteskoler, på vejanlæg, jernbaner og på andre befæstede arealer som f.eks. gårdspladser og mindre vejanlæg i det åbne land.

Da det unge grundvand kun er transporteret få meter ned i jorden, er det afgørende, hvordan transporten af f.eks. anvendte kemikalier sker gennem de øverste meter af jorden og gennem rodzonen. De fleste pesticider nedbrydes næsten 100 % eller bindes til forskellige adsorbenter i den biologisk højaktive rodzone. Uheldige klimaforhold, uheld eller forkert anvendelse af pesticider kan betyde, at der udvaskes pesticider og metabolitter gennem rodzonen. Desuden vil anvendelse på befæstede arealer, hvor den biologisk aktive rodzone er fjernet, betyde en væsentlig forøgelse af risikoen for nedvaskning. Særligt ved små enkeltvandforsyningsanlæg kan dette være uheldigt, fordi mange anlæg ligger i tilknytning til befæstede arealer. Desuden ligger anlæggene også ofte tæt på marker, der særligt tidligere kan have været anvendt udvaskelige pesticider. F.eks. findes der ofte rester fra atrazin og dichlobenil samt stoffernes metabolitter i ungt grundvand, selv om atrazin blev udfaset i 1993 og dichlobenil i 1996. Dette skyldes, at der selv efter mere end 10 år stadig findes en pulje af stofferne bundet i rodzonen og under denne.

2.5 Geologi

En anden afgørende faktor for udvaskning af pesticider er de geologiske forhold i de øverste meter under terræn. I Danmark er de øverste jordlag næsten overalt stærkt præget af aflejringer fra den sidste istid, og der findes ofte en meget kompleks geologi domineret af opsprækket moræneler, smeltevandsand og en lang række andre sedimenttyper, der kan være stærkt modeleret af istidens gletschere.

Langt de fleste overfladenære lag i Danmark er kvartære istidsaflejringer aflejret under eller foran isstrømme, samt aflejringer afsat efter istiden som tørv og ferskvandssand (figur 4).

Figur 4
Fordeling af jordarter nær terræn i Danmark, fra Kjær et al 2003 (2).

Figur 5 viser isens strømningsretninger i Danmark under det sidste skandinaviske isdække (2), hvor det ses, at øerne og Østjylland var dækket af den Ungbaltiske isstrøm og af nordøst isen. Morænen afsat af isstrømme har en sammensætning, som skyldes prægning fra det lokale og regionale bagland, som isen har bevæget sig frem over. Af figuren fremgår, at de baltiske lande har været dækket af samme isstrøm, mens Nordøstisen havde bagland i Sverige.

Under pauser i tilbagesmeltningen har isen i smelteforløbet afsat en række markante lobeformede randmoræner. Disse lobers placering fremgår også af landskabets nutidige udformning på land og i de tilgrænsende havområder.

Figur 5
Retninger for de enkelte isfremstøds retninger og is lobernes placering under den sidste del af sidste istid, fra Danmarks digitale jordartskort 1:200.000, GEUS.

Moræneaflejringer i Østjylland og på øerne er næsten altid opsprækket af tørke/frostsprækker og i lidt dybere niveauer af tektoniske sprækker. Leret indeholder desuden store åbentstående bioporer som ormegange og rodkanaler. Det er dog de lokale egenskaber, som den øvre del af moræneaflejringerne besidder, der er afgørende for morænens sårbarhed overfor hurtig infiltration af vand fra overfladen. Disse egenskaber (hydraulisk ledningsevne og sprækkestruktur) er styret af en kombination af lokal mineralogi, og af hvilke klimatiske forhold samt bioturbation den øvre del af morænen har været udsat for i postglacial tid.

De oprindelige tektoniske sprækker i moræneler er dannet under eller foran isen. I den øvre del af morænen eksisterer disse sprækker ikke i dag, pga. af ormegange, rødder og frost/tø effekt, som dels kan være af nutidig natur, og som i de lidt dybere dele også kan stamme fra frost/tø hændelser foran isen, da denne trak sig tilbage, f.eks. permafrost. Der kan også forekomme åbentstående rodsystemer, som stammer fra den skov, der dækkede Danmark før landet blev opdyrket. Disse åbentstående porer kan være meget store, og de er ofte indbyrdes forbundet. I morænelersområder sker den overvejende transport af vand fra terræn og ned til de underliggende grundvandsmagasiner gennem sprækker og åbentstående porer, hvor transporthastigheden kan være meget stor. Ca. 45 % af landets overflade består af moræneler, der er mere eller mindre opsprækket.

En anden faktor, som kan have lokal indflydelse på moræneler, er forholdene under leret, da det blev aflejret. Såfremt der findes gode afdræningsforhold fra en opsprækket kalk eller et sandlag under morænen vil morænelersenheden under isen miste en del af sin plastiske egenskab, og morænen vil være udsat for stærk opsprækning, når den overliggende is bevæger sig. Dette vil f.eks. være tilfældet i områder, hvor kalk ligger tæt ved terræn som i Nordjylland, Sydsjælland og på Møn (Figur 6).

Figur 6
Principskitse der viser typiske sprækkesystemer i moræneler. De øverste ikke opspækkede lag er pløjelaget, typisk ca. 30 cm. dybt. Under pløjesålen findes en zone der rækker godt en meter ned. Den er opsprækket af tørkesprækker (skabt ved udtørring af leret), rodkanaler og regnormegange. Under denne zone findes de såkaldte struktursprækker eller tektoniske sprækker, der er formet af isens tryk og bevægelser. I denne zone forekommer såvel vertikale som horisontale sprækker. Sprækkesystemerne kommunikerer sædvanligvis (er vandledende) og sprækkerne kan nå meget dybt(5-10 m), dog falder antallet med dybden. Skitse udarbejdet af Knud Erik Klint (GEUS)

I de sandede arealer i Danmark findes der også pesticider i grundvandet, men en række af de pesticider, som findes hyppigt i Østdanmark, findes ikke i de sandede arealer, fordi stofferne der nedbrydes under den langsommere transport gennem iltrige sandaflejringer. De mere stabile metabolitter fra f.eks. triaziner og fra dichlobenil findes dog i lige så stor grad i sandmagasinerne med frit vandspejl, som i magasiner med morænelers dække.

I smeltevandssand og ferskvandssand sker nedsivningen gennem porerummet mellem sandkornene, og afhængig af dybden til grundvandsspejlet kan transport tiden være meget længere end transporttiden gennem sprækker i moræneler. Desuden vil den horisontale transporthastighed være langt større gennem et opsprækket lag, hvor transporten ofte sker gennem de største makroporer, mens transporttiden vil være lavere gennem sandlag hvor porøsiteten er større.

2.6 Forekomst af pesticider og metabolitter i anlæg beliggende på ler og sandjord.

Erfaringer fra grundvandsovervågningen og fra moniteringen af de små vandværker har vist, at en række pesticider ikke forekommer jævnt fordelt i Danmark. F.eks. forekommer hormonmidler som mechlorprop og dichlorprop i overvejende grad i grundvand fra den østlige del af Danmark i prøver taget fra magasiner under lejret moræneler, mens stofferne forekommer mindre hyppigt i vandprøver udtaget fra sandmagasiner. Dette skyldes, at disse stoffer kan omsættes i de aerobe sandjorde, mens omsætningen er langsommere, hvis stofferne transporteres ned i et anaerobt sprækkemiljø i moræneler. Andre stoffer som glyphosat og AMPA findes særligt i grundvand udtaget fra lerjord på grund af den hurtige transport fra terræn gennem makroporer. Stofferne kan transporteres både som kolloidt bundne eller i opløst tilsand. I grundvand under sandjord findes glyphosat og AMPA kun sjældent, hvilket skyldes at stofferne bindes stærkt til f.eks. jernhydroxider, som forekommer hyppigt i aerobe sandmagasiner.

Fra grundvandsovervågningen er der erfaring for, at vandprøver udtaget fra opsprækkede lerlag ofte indeholder flere forskellige pesticider, og ofte pesticider som er anvendt indenfor de seneste år, fordi vandet fra sprækkerne i de højtliggende grundvandsmagasiner er ungt grundvand. I sandmagasiner med frit vandspejl findes oftest de mest persistente pesticider og metabolitter, f.eks. BAM, der er en metabolit dannet ved nedbrydning af dichlobenil, eller triaziner som atrazin og disse stoffers metabolitter.

Ved undersøgelsen af de 628 små vandværker blev der gennemført et analyseprogram, der omfattede 30 pesticider og metabolitter. Opdeles disse anlæg i beliggenhed på lerjord og sandjord vha. jordartskort findes, at der i anlæg placeret på lerjord er fundet 23 stoffer mere end 5 gange, mens der i anlæg på sandjord er fundet 14 stoffer mere end 5 gange. For begge jordtyper gælder, at de samme 5 stoffer er fundet hyppigst, selvom de 5 stoffer forekommer hyppigst i vandprøver udtaget under lerjord (Tabel 1).

Tabel 1
Små enkeltvandforsyningsanlæg. Fordeling af anlæg med fund på sandjord og på lerjord i hele datamaterialet og i samme datasæt fra Storstrøms amt og fra Viborg amt. Undersøgelsen omfattede 628 anlæg, hvoraf 33 lå på andre jordtyper som f.eks. kalk, tørv mm.

Opdeles de 628 små enkeltvandforsyningsanlæg, der forsynede enkelte husstande med drikkevand, i anlæg der ligger på lerjord, på sandjord og på andre jordtyper findes, at 366 anlæg ligger på moræneler (tabel 1), mens 229 ligger på sandjord (104 anlæg på smeltevandssand, 76 anlæg på senglacialt ferskvandssand og grus og 27 anlæg på morænesand).

Fordelingen af anlæg med fund over og under 0,1 μg/l på de to jordtype viste, at der i anlæg på lerjord i Storstrøms amt blev fundet pesticider eller metabolitter i 67 %, hvoraf 44 % overskred grænseværdien. På sandjord blev der fundet pesticider i 54 %, hvoraf 37 % overskred grænseværdien. I tabellen er også medtaget alle anlæg på ler og sand, men disse fundandele er mindre retvisende, fordi netop Viborg og Storstrøms amter særligt er præget af henholdsvis sand og ler. Undlades BAM i den samlede opgørelse over anlæg med fund fås samme fordeling blot ca. 10 % lavere for anlæg placeret i både sand og ler.

Tabel 2 viser at medianværdien for antal stoffer pr anlæg i ler i Storstrøms amt er 3, mens medianværdien for antal stoffer i sand i Viborg amt er 1,8. Figur 7 viser andelen af antal stoffer fundet i anlæg beliggende i ler og sandområder. Det fremgår, at anlæg i sandjord hyppigst har fund af et enkelt stof, mens antallet af flere end et stof er størst i lerjord. Da analyseprogrammet har været begrænset til 30 stoffer, ville en udvidelse af programmet dog formodentlig vise denne tendens i større grad.

For anlæg med fund er valg at medtage den højest målte enkeltstof koncentration, og det fremgår, at der stort set ikke er forskel på mediankoncentrationen for anlæg i sand eller ler, hvor koncentrationen dog er lidt højere i sandområder. Dette skyldes at de mest udvaskelige stoffer forekommer i anlæg placeret i både ler og sandområder. Tilsvarende gælder for sumkoncentrationen, som er summen af de pesticidkoncentrationer, der er fundet i de enkelte vandprøver. Her er mediansumkoncentrationen dog lidt større i lerområder.

Tabel 2
349 små vandforsyningsanlæg med fund af et eller flere pesticider. Antal stoffer for henholdsvis ler og sandområder i Storstrøms og Viborg amt er vist som middel, median og maksimum værdi, mens koncentrationer beregnet som middel, median og maksimum og sum koncentrationer er vist i μg/l.

Figur 7
Antal stoffer fundet i anlæg beliggende i ler og sandområder. Figuren viser, at der i næsten 50 % af anlæggene beliggende i sand kun er fundet et enkelt stof, mens der er fundet 5 stoffer i ca. 10 % af anlæggene beliggende i lerjord.

2.7 Muligt sundhedsskadende effekter af pesticider og nitrat

De fleste epidemiologiske undersøgelser om effekter af pesticider er baseret på erhvervsmæssig eksponering i små undersøgelsespopulationer. Resultaterne er divergerende, men flere tyder på en sammenhæng mellem pesticideksponering og udvikling af hormonrelaterede cancerformer, f.eks. prostatacancer (3-6), testikelcancer (7) og brystcancer (8;9). Desuden er der fundet øget risiko for udvikling af brystcancer blandt kvinder, som bor i områder forurenet med pesticider fra tidligere landbrugsdrift eller affaldsdepoter (10). I en nested case-control undersøgelse blev øget serumkoncentration af nogle organoklorpesticider fundet associeret med øget risiko for udvikling af brystcancer (11). Ligeledes er der fundet øget serumkoncentration af organoklorforbindelser hos mødre til mænd, der har udviklet testikelcancer (12), i overensstemmelse med hypotesen om at testikelcancer skyldes eksponering for hormonforstyrrende stoffer i fostertilværelsen (13). En enkelt case-control undersøgelse tyder på øget risiko for kræft i æggestokkene hos kvinder eksponeret for triazin-herbicider (14). Phenoxysyre herbicider er som samlet gruppe vurderet muligt cancerfremkaldende i mennesker, idet eksponering er fundet associeret til øget forekomst af non-Hodgkins lymfom og blødvævssarkomer (15). En række undersøgelser indikerer, at også andre pesticider kan øge risikoen for non-Hodgkins lymfom og leukæmi (16;17).

Parkinson’s sygdom er en neurodegenerativ sygdom, hvis ætiologi er stort set ukendt. Der synes ikke at være nogen betydelig arvelig disposition, med mindre sygdommen opstår inden 50-års alderen, hvorfor miljømæssige faktorer antages at spille en vigtig rolle (18). Adskillige undersøgelser antyder en sammenhæng mellem erhvervsmæssig eksponering for pesticider og udvikling af Parkinson’s sygdom (19-22). En meta-analyse konkluderede, at der var en konsistent sammenhæng mellem varighed af pesticideksponering og udvikling af Parkinson’s. Det var dog ikke muligt at identificere effekten af specifikke pesticider (23). I et case-control studie havde signifikant flere patienter end kontroller boet på landet og drukket brøndvand (24). Der er også mistanke om, at en anden motorisk nervesygdom, myotrofisk lateralsklerose, er sammenhængende med erhvervsmæssig eksponering for pesticider (25;26).

En lang række pesticider er fundet fosterskadende i forsøgsdyr, men der er få egentlige epidemiologiske undersøgelser på området. Resultaterne er modstridende, og det er ikke muligt at drage nogen konklusion om risikostørrelse ved bestemte eksponeringsforhold. I en del af undersøgelserne sås øget risiko for dødfødsler, aborter og/eller medfødte misdannelser blandt kvinder, som arbejdede indenfor landbrug eller på anden vis var udsat for pesticider under graviditeten (27-30). En Hollandsk undersøgelse fandt øget risiko for spina bifida (neuralrørsdefekt) hos børn født af kvinder, som havde arbejdet indenfor landbruget under deres graviditet (31). Dette fund bekræftes af en norsk registerundersøgelse, hvor der udover spina bifida også sås øget risiko for hydrocephalus (vand i hovedet), ekstremitetsdeformiteter samt kryptorkisme (manglende nedsynkning af testikler ved fødslen) og hypospadi (penismisdannelse, hvor urinrør ikke munder på spidsen af penis), hvis forældrene havde arbejdet indenfor landbrug og gartneri (32). Der er mistanke om, at udsættelse af drengefostre for hormonforstyrrende stoffer øger risikoen for misdannelser i kønsorganerne i form af kryptorkisme og hypospadi (13), og øget forekomst af krytorkisme hos sønner af gartneriansatte mødre er også fundet i en dansk registerundersøgelse (33). Dette fund bekræftes af en ny dansk kohorteundersøgelse af fynske gartneriarbejdere (Andersen et al, indsendt til publikation). Ligeledes er der fundet øget forekomst af kryptorkisme og hypospadi hos drenge, hvis deres mødre boede og/eller arbejdede indenfor landbrug under graviditeten (32;34), ligesom der er set øget risiko for krytorkidisme i landbrugsområder med intensiv pesticidanvendelse (35;36).

Højt indhold af nitrat i drikkevandet er sammenhængende med øget risiko for specielt mavecancer (37;38). Sammenligning af et område med højt nitratindhold i drikkevandet (Ålborg) med et område med lavt nitratindhold (Århus) viste, at den aldersstandardiserede mavecancer incidens igennem en årrække var højere i Ålborg end i Århus, mens hyppigheden af de fleste andre cancerformer var af samme størrelsesorden i de to byer (39). Der er også i nogle undersøgelser set associationer til andre cancerformer som non-Hodgkins lymfom (40;41) og hjernecancer (42;43). Den epidemiologiske evidens for en direkte sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og cancerudvikling er begrænset, men der foreligger ingen undersøgelser af om samtidig forurening med nitrat og pesticider (og evt. bakterier) kan øge risikoen på grund af mulige kombinationseffekter. Udover pesticider og nitrat blev der i geografisk begrænsede områder fundet højere indhold af arsen og mangan i brøndene, hvilket også kan have sundhedsmæssig betydning.

For både pesticider og nitrat vil kosten normalt være den væsentligste eksponeringskilde. Gennemsnitsindtagelsen af nitrat fra kosten er estimeret til 45 mg/dag, og først når drikkevandskoncentrationen når over 10 mg/L vil dette bidrage væsentligt. Grænseværdien for pesticidrester i drikkevand er ikke baseret på en sundhedsmæssig vurdering (f.eks. ADI-værdien), men fastlagt ud fra en tidligere detektionsgrænse med det formål at bevare uforurenet drikkevand. Selv ved pesticidniveauer omkring grænseværdien vil det samlede indtag af pesticider via drikkevandet være betydeligt under det estimerede indtag med kosten (44). Der er dog forskel på de to eksponeringer, idet eksponeringen fra forurenet drikkevand overvejende vil være herbicider, og eksponeringen over tid vil være lav men relativ konstant med hensyn til niveau og sammensætning. Pesticideksponeringen fra kosten vil derimod primært være insekticider og fungicider, og sammensætning og niveau vil fluktuere over tid afhængigt af kosten. Mulige sundhedseffekter ved pesticideksponering fra de to kilder kan derfor ikke direkte sammenlignes. Endelig antages pesticideksponeringen via kosten at være ensartet fordelt i befolkningen, hvorfor denne faktor ikke vil influere på undersøgelsens resultat.

Evt diskussion

2.8 Opsummering rationale for undersøgelsen

De fleste undersøgelser af sammenhænge mellem drikkevandskvalitet og sygdomsudvikling er ikke-individbaserede, økologiske studier (45;46), hvor det ikke er muligt at tage hensyn til varigheden af eksponeringen, og/eller på hvilket alderstrin den har fundet sted.  Dette svækker muligheden for at registrere ændringer i sygdomsudvikling forårsaget af eksponeringen. I Danmark gør unikke registre om drikkevandsforsyning, bopælsadresse (også tilbage i tiden) og sundhedsregistre det imidlertid muligt at sammenkoble disse registre og få en individbaseret undersøgelse af sammenhængen mellem drikkevandskvalitet og sygdomsudvikling, hvor det vil være muligt at inddrage eksponeringens varighed og ved hvilken alderstrin den startede og sluttede. Det sidstnævnte er vigtigt, fordi fostre og børn er særligt sårbare overfor kemiske påvirkninger (47;48). Samtidig er der formodning om, at mange sygdomme, som først udvikles senere i livet, grundlægges i foster- eller barnealderen under indflydelse af blandt andet miljøfaktorer (49). Først nu, hvor omfattende analyser af vandkvaliteten har været gennemført og gjort tilgængelige, vil kobling med de relevante sygdomsregistre kunne ske. Ikke alle beboerne i de 71.000 husstande med enkeltvandforsyningsanlæg vil være eksponerede, men det vil blot medføre, at nogle ikke-eksponerede klassificeres som eksponerede og dermed flytter estimatet mod nul-hypotesen. Blandt de eksponerede vil eksponeringen formentlig være lav, men det er muligt at bestemme, hvor mange år, de har boet på adressen og dermed kvantificere eksponeringen i et stort datamateriale, hvilket ikke har været muligt i tidligere undersøgelser.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.