| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

En registerundersøgelse af den danske befolkning

5 Resultater af dataanalyse

• 5.1 Cancerdata
  • 5.1.1 Brystkræft
  • 5.1.2 Kræft i æggestokkene
  • 5.1.3 Kræft i blærehalskirtlen
• 5.2 Misdannelsesdata

Grundet den forsinkede tidsplan og heraf følgende manglende lønmidler, blev det ved et styregruppemøde i Miljøstyrelsen i april 2006 besluttet at reducere mængden af analyser i forhold til de i projektbeskrivelsen oprindeligt beskrevne. Det blev besluttet kun at undersøge risiko for bryst-, æggestok- og blærehalskirtelkræft samt misdannelser i de mandlige kønsorganer (hypospadi og kryptorkisme). Dette blev besluttet på baggrund af eksisterende litteratur, der peger på, at især disse lidelser er betinget af udsættelse for pesticider og hormonforstyrrende stoffer. For en detaljeret gennemgang af de statistiske analyser vedrørende cancer- og misdannelser henvises til henholdsvis bilag 1 og 2.

5.1 Cancerdata

Efter fjernelse af observationer med oplysninger om til- eller fraflytningsdato indeholder det samlede data informationer fra 2.036.773 personer på 420.926 adresser.

5.1.1 Brystkræft

I disse analyser medtages kun kvinder, dvs. 974.391 (398.898 adresser). Der ses ingen forskelle i forekomsten af brystkræft hos kvinder, der bor ved en enkeltvandforsyning i forhold til kvinder med almen vandforsyning efter der er taget højde for aldersforskelle (Tabel 5). Kvinder, der modtager vand fra områder med lerjord, har 5% forøget risiko for at få brystkræft i forhold til kvinder, der har vandforsyning fra områder med sandjord efter, at der er korrigeret for om kvinden har enkeltvand- eller almen vandforsyning og aldersforskelle (i tabellen ses, at kvinder bosiddende i områder med sandjord har odds-ratio for brystkræft på 0,95 i forhold til kvinder med lerjord. Dvs, at der er 5% øget risiko blandt kvinder bosiddende ved lerjord)(Tabel 5).

Ved kun at medtage kvinder, hvor der findes oplysninger på GEUS´ jordartskort (1:25.000), analyseres betydningen af sand/grus kontra morænejord for udvikling af brystkræft. Der findes 8% forøget risiko for brystkræft for kvinder med vandforsyning fra områder med lerjord i forhold til kvinder, der bor ved sandjord (Tabel 5). I disse analyser er der fortsat ikke forøget risiko for brystkræft hos kvinder, der bor ved enkeltvand- i forhold til almen vandforsyning. Hvis vi kun betragter kvinder med enkeltvandforsyning, er vand fra lerjord forbundet med en 6% forøget risiko for brystkræft i forhold til kvinder, der bor ved sandjord, men forskellen er ikke statistisk signifikant.

Tabel 5
Den relative risiko for at få brystkræft hos kvinder, der modtager vand fra enkeltvandforsyning i forhold til almen vandforsyning og som modtager vand fra områder med sandjord i forhold til lerjord. Resultater af Poisson regression, hvor der tages højde for aldersforskelle (for yderligere detaljer henvises til bilag 1 og 2).

*Data fra GEUS´ jordartskort (1:200.000).

**Data fra GEUS´ jordartskort (1:25.000).

*** Data fra GEUS´ jordartskort (1:25.000) og kun medtaget personer med enkeltvandsforsyning.

5.1.2 Kræft i æggestokkene

I disse analyser medtages igen kun kvinder. Der ses ingen signifikant forøget risiko for at få kræft i æggestokkene blandt kvinder, der får vand fra enkeltvandforsyning i forhold til almen (tabel 6). Kvinder, der bor ved lerjord i forhold til sandjord, har 9% højere risiko for at få kræft i æggestokkene og 8% højere risiko, hvis kun data fra GEUS´ jordartskort (1:25.000) medtages (i tabellen ses, at kvinder bosiddende i områder med sandjord har odds-ratio for ovariekræft på 0,91 i forhold til kvinder med lerjord. Dvs, at der er 9% øget risiko blandt kvinder bosiddende ved lerjord) (tabel 6). Disse resultater er dog ikke statistisk signifikante, men peger interessant i den samme retning som brystkræftanalyserne.

Tabel 6
Den relative risiko for at få kræft i æggestokkene hos kvinder, der modtager vand fra enkeltvandforsyning i forhold til almen og som modtager vand fra sandjord i forhold til lerjord. Resultater af Poisson regression, hvor der tages højde for aldersforskelle (for yderligere detaljer henvises til bilag 1 og 2).

*Data fra GEUS´ jordartskort (1:200.000).

**Data fra GEUS´ jordartskort (1:25.000).

*** Data fra GEUS´ jordartskort (1:25.000) og kun medtaget personer med enkeltvandsforsyning.

5.1.3 Kræft i blærehalskirtlen

I disse analyser betragtes datasættes 1.062.382 mænd. Da kræft i blærehalskirtlen oftest rammer ældre mænd, og mange af aldersstrata derfor er tomme, medtages kun mænd fra 25-99 år og strata 25-43 år slås sammen til et stratum. Der ses ingen signifikante forskelle på risikoen for kræft i blærehalskirtlen blandt mænd med almen og enkeltvandforsyning. Ligeledes er der ingen forskelle i risikoen blandt mænd, der bor ved ler- i forhold til sandjordsområder (tabel 7).

Tabel 7
Den relative risiko for at få kræft i blærehalskirtlen hos mænd, der modtager vand fra enkeltvandforsyning i forhold til almen vandforsyning og som modtager vand fra sandjordsområder i forhold til lerjord. Resultater af Poisson regression, hvor der tages højde for aldersforskelle (for yderligere detaljer henvises til bilag 1 og 2).

*Data fra GEUS´ jordartskort (1:200.000).

**Data fra GEUS´ jordartskort (1:25.000).

*** Data fra GEUS´ jordartskort (1:25.000) og kun medtaget personer med enkeltvandsforsyning.

5.2 Misdannelsesdata

I undersøgelsen indgår 119.903 drenge født før 31.12. 2004. Af disse har 285 hypospadi og 1659 har kryptorkisme. Der er 101.448 ueksponerede børn (almen vandforsyning under graviditeten) og 18.455 eksponerede børn (enkeltvandforsyning under graviditeten). Fordelingen af kvinder, der er flyttet under graviditeten, kan ses af tabel 8. For kvinder, der var flyttet under graviditeten, blev eksponeringen først bestemt ud fra hendes vandforsyning i starten af graviditeten. I en efterfølgende sensitivitetsanalyse bestemtes eksponeringen i stedet ud fra vandforsyningen ved fødsel.

Tabel 8
Antallet af kvinder, der er flyttet under graviditeten (i alt 20.413), i forhold til vandforsyning (for yderligere detaljer henvises til bilag 1 og 2).

Kvinder, der bor ved enkeltvandforsyning i graviditeten, har en 16% statistisk signifikant forøget risiko for at føde et barn med kryptorkisme i forhold til kvinder, der bor ved almen vandforsyning (tabel 9). I analyserne er der taget højde for forskelle i drengenes fødselsvægt. Da hver kvinde i materialet kan have flere fødsler, og disse muligvis ikke er uafhængige, gentages analyserne blandt de førstefødte drenge i materialet, hvilket ikke ændrer resultaterne (tabel 9). Hvis adressen ved fødselstidspunktet derimod tillægges større betydning end adressen i den tidlige graviditet, er risikoen for at føde et barn med kryptorkisme fortsat forøget, med dog ikke længere statistisk signifikant (OR=1,13; (0,99-1,29)).

Kvinder, der modtager vand fra områder med sandjord, har en 5% højere risiko for at føde et barn med kryptorkisme i forhold til kvinder, der modtager vand fra lerjordsområder, effekten er ikke statistisk signifikant. Hvis drenge med oplysning fra GEUS´ jordartskort (1:25.000) inkluderes er effekten af vandforsyning og jordtype fortsat ikke signifikant (tabel 9).

Tabel 9
Odds-ratioen for at føde et drengebarn med kryptorkisme hos kvinder, der har enkeltvand- i forhold til almen vandforsyning i graviditeten og som modtager vand fra sand- i forhold til lerjordsområder. I beregningerne tages der højde for forskelle i fødselsvægt blandt de eksponerede og ikke eksponerede drenge (for yderligere detaljer henvises til bilag 1 og 2).

*Data fra GEUS´ jordartskort (1:200.000).

**Data fra GEUS´ jordartskort (1:25.000).

Analyserne for drenge født med hypospadi viser ingen signifikante forskelle på risikoen blandt mødre med enkeltvand- og almen vandforsyning. Derimod er der en (ikke signifikant) tendens til, at mødre der bor ved enkeltvandforsyning har mindre risiko for at føde et drengebarn med denne misdannelse end kvinder ved almen vandforsyning. Ligeledes er der ingen forskel på, hvilken jordtype mødrene modtager vand fra i graviditeten. I disse analyser af hypospadi er andelen af syge lavere end for kryptorkisme, hvilket betyder at den statistiske styrke (chance for at finde effekt) er svagere (Tabel 10).

Tabel 10
Odds-ratioen for at føde et drengebarn med hypospadi hos kvinder, der har enkeltvand- i forhold til almen vandforsyning i graviditeten og som modtager vand fra sand- i forhold til lerjordsområder. I beregningerne tages der højde for forskelle i fødselsvægt blandt de eksponerede og ikke eksponerede drenge (for yderligere detaljer henvises til bilag 1 og 2).

*Data fra GEUS´ jordartskort (1:200.000).

**Data fra GEUS´ jordartskort (1:25.000).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.