| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Analyse af omkostningerne for rensning for kviksølv på krematorier i Danmark

2 Udviklingen i emission af Hg fra krematorier

I Miljøstyrelsens Massestrømanalyse for kviksølv fra 1996 /12/ blev det gennemsnitlige indhold af Hg i tandamalgam beregnet til 2 g pr. afdød. I den nyeste Massestrømanalyse for kviksølv /11/ er dette tal fordoblet til 4 g pr. afdød, fordi danskerne generelt beholder egne tænder i en højere alder.

Denne beregning af amalgam Hg i døde er forbundet med meget stor usikkerhed, fordi der ikke findes nogen direkte måling eller registrering af antal og størrelse af amalgamfyldninger i døde. Specielt er den antagede fordobling fra 2 til 4 g meget diskutabel, fordi den ikke bygger på reelle målinger, men på en udtalelse fra en person i Dansk Tandlægeforening. Den angivne begrundelse for fordoblingen i massestrømsanalysen er: ”Ved den tidligere massestrømsanalyse er der regnet med gennemsnitligt 2 g kviksølv i afdøde personers tandsæt i Vesten. I forhold til tidligere bevarer langt flere mennesker deres tænder, indtil de dør. Ifølge Marker (2002) er det rimeligt at regne med 4 g kviksølv pr. død person.”

En dansk undersøgelse /21/ af bl.a. antallet af tandløse og personer med mindst 20 tænder, som funktion af alder, opgjort for årene 1987, 1994 og 2000, viser et klart fald for begge grupper, som vist i Tabel 1.

Tabel 1. % tandløse og personer med mindst 20 tænder blandt interviewet personer /21/

Opgørelsen viser tydeligt et stort fald i antallet af tandløse, og en stor stigning i antallet af personer med mindst 20 tænder, og den udvikling forventes at forsætte, efterhånden som de generationer der er vokset op med en bedre tandpleje blive ældre. Det vil umiddelbart medføre, at antallet af tænder i afdøde, hvor den kan være amalgamfyldninger er stigende, men pga. den bedre tandhygiejne, i de kommende ældregenerationer, kan der også forventes at fald i det gennemsnitlige antal fyldninger i afdøde, ligesom der p.g.a. restriktionerne i anvendelse af amalgamfyldninger, forventes et fald i størrelse og antal af fyldningerne.

Den beregnede emission af Hg fra tandfyldninger i Miljøstyrelsens massestrømsanalyser for Hg er vist i Tabel 2.

Tabel 2. Hg-emission fra amalgam ifølge Miljøstyrelsens massestrømsanalyser /11/, /12/, /13/ og /14/)

Opgørelserne er bl.a. baseret på årlige opgørelser over forbruget af amalgam til fyldninger, som er en meget sikker opgørelse, samt mængden af amalgamholdigt affald fra tandlægeklinikker, hvor der er stor usikkerhed omkring indholdet af Hg. Den samlede opgørelse er derfor behæftet med en stor usikkerhed.

Den sidste opgørelse, der regner med 4 gram Hg i gennemsnit pr. person, giver en årlig emission på 170 kg. Dette kan ikke dokumenteres med målinger af Hg-emissionen fra danske krematorier. I Rapporten ”Input til branchebilag for krematorier” /9/ viser en opgørelse over 34 målinger af Hg-emissionen en middelemission på 1,1 g pr. afdød, hvilket svarer til en årlig emission på ca. 46 kg. Målingerne af Hg-emissionen menes dog at være underestimeret p.g.a. en generel metodefejl, der er beskrevet i kapitel 5 på side 33, så den virkelige emission er større, antageligt i størrelsen 2 g pr. kremering, svarende til 85 kg/år.

Med den forventede stigning i indholdet af tandamalgam i afdøde frem til omkring år 2020, kan massestrømsanalysens forudsigelse om 4 g/kremering komme til at passe, f.eks. som den maksimale gennemsnitlige emission der opnås, før den igen aftager.

Der er naturligvis også store variationer i afdødes indhold af amalgam. Nogle har slet ingen amalgamfyldninger, og nogle har ikke mere deres egne tænder, og blandt dem der har amalgamfyldninger, vil der være en stor variation i antal og størrelse.

Usikkerheden og variationen af Hg-mængden i afdøde kan illustreres ved opgørelsen over forskellige udenlandske undersøgelser vist i Tabel 3.

Tabel 3. Referencer på Hg-mængde i afdødes tænder /24/

Flere lande, bl.a. Sverige, rapporterer en forventet stigning i indholdet af tandamalgam i afdøde frem til omkring 2020, hvorefter det falder igen p.g.a. udfasning af amalgam. Det er uvist, om det i alle tilfælde baseres på landenes egne undersøgelser og overvejelser, eller om der er tale om referencer til en eller få undersøgelser, der viser det scenario. Det er dog en rimelig antagelse, at der vil ske en stigning efterfulgt af et fald, men tidshorisonten afhænger i høj grad af, hvornår amalgam bliver udfaset og erstattet af andre materialer.

Plast er i visse typer fyldninger stadig ikke så holdbart som amalgam, så det er uvist, hvornår forbruget af amalgam kan ophøre i Danmark. Størrelsen i den forventede stigning i indholdet af amalgam i afdøde og efterfølgende fald p.g.a. udfasning af amalgam er derfor behæftet med stor usikkerhed.

Da levetiden for amalgamfyldninger i gennemsnit er omkring 20 år, vil der gå mange år fra anvendelsen af amalgam er helt ophørt, til der ikke mere findes amalgam i afdøde.

I Danmark må amalgamfyldninger kun anvendes i kindtænder på tyggeflader, og det begrænser anvendelsen af amalgam noget, men det største forbrug af amalgam har altid været til fyldninger i kindtænder, fordi det ofte er store fyldninger. Da amalgamfyldninger kun må anvendes på tyggefladerne, så begrænses antallet af de største fyldninger, da de ofte også omfatter noget af tandsiderne. Amalgamfyldninger i kindtænder er mere holdbare end plastfyldninger, og tilskuddet til amalgamfyldninger er derfor større end tilskuddet til plastfyldninger, så der er et prismæssigt incitament til fortsat at vælge amalgamfyldninger frem for plastfyldninger, men det er indtrykket, at den stigende velfærd betyder, at prisen generelt betyder mindre end udseende, og derfor vælger mange alligevel plastfyldninger.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2007, © Miljøstyrelsen.