Insekticidresistens hos væggelus i Danmark

3 Resultater

3.1 Indsamling og opformering af væggeluspopulationer

Der er igennem projektet indsamlet væggelus fra i alt 33 populationer (Tabel 1). På grund af problemerne i starten af projektet med at få væggelusene til at spise, uddøde en del populationer. Antallet af populationer, som er blevet testet, er 20. Derudover er der importeret en population fra USA, som har været i kultur siden 1973, og i denne tid har den så vidt vides ikke været udsat for pesticider. Den betragtes derfor som en følsom referencestamme. Den samme stamme er også blevet brugt som reference i to nyere resistensundersøgelser fra USA (More og Miller 2006, Romero et al. 2007).

Tabel 1. Informationer om populationer indsamlet i projektet. Kolonnen ”Res. test” angiver om populationen blev testet for resistens. Oplysninger mangler om populationerne 2, 11, 14 og 21, som alle var forgiftede eller døde ved ankomsten til laboratoriet.

# Dato Post nr. Res. test Baggrund /rejser - mulig introduktion Behandlet Gener
1 15/2 2005 5700 ÷ Fundet på hotel Vides ikke Vides ikke
2 1/4 2005 Ikke oplyst ÷ Vides ikke Vides ikke Vides ikke
3 12/5 2005 1401 ÷ Madagascar jan 05 Nej Kun 1 person, reagerede ikke meget på bid, rigtig mange dyr
4 5/6 2005 1432 ÷ Vides ikke, men beboer siger at der er væggelus i andre huse på Christiania Nej Kun 1 person, meget generet af bid, få dyr
5 7/7 2005 2635 ÷ Vides ikke, ingen rejser Nej  
6 7/9 2005 2720 ÷ Ecuador ca. 6 mdr. tidligere Nej Vides ikke, kun 2 dyr fundet
7 16/9 2005 2670 ÷ Havde boet i lejligheden i 6 mdr., ingen rejse Nej Vides ikke
8 19/10 2005 9260 + Havde modtaget tæppe fra Iran Nej Vides ikke
9 26/10 2005 4200 + Spanien juli 05 Nej Vides ikke
10 12/12 2005 8000 + Vides ikke Nej Vides ikke, men der var mange væggelus
11 19/1 2006 Ikke oplyst ÷ Vides ikke Vides ikke Vides ikke
12 9/2 2006 2400 + Marocco feb 05, Polen aug 05, Ungarn dec 05 D-trans allethrin/ Bioresmethrin 1 person i husstand, bidt i en uges tid, men der var rigtigt mange dyr, så de havde været der længe
13 20/2 2006 2620 ÷ USA ca. 6 mdr. tidligere, væggelus set siden da Vides ikke Par, hvor kvinden var mest generet
14 16/3 2006 ? ÷ Vides ikke Vides ikke Vides ikke
15 29/3 2006 4600 + Tenerife dec 05 Nej Par, hvor kvinden var mest generet, men fandt dyr i begge sider af sengen
16 25/4 2006 2300 + Frankrig aug 05 Ethanol Kun 1 person, ikke voldsomt generet, selvom der var mange dyr
17 1/5 2006 6500 + Vides ikke Nej Par, hvor manden var generet
18 16/5 2006 2200 + Barcelona ca 1 år tidligere, hvor han blev bidt, fortsatte efter hjemkomst; sprøjtet så de forsvandt men er dukket op igen 2 mdr tidligere D-trans allethrin/ Bioresmethrin     9-10 mdr tidligere Kun 1 person
19 6/7 2006 9990 + Vides ikke Nej Kun 1 person
20 25/7 2006 2100 ÷ Sydspanien aug 05, væggelus set de sidste 1½ mdr. Vides ikke Datter og lejer
21 28/7 2006 Ikke oplyst ÷ Vides ikke Vides ikke Vides ikke
22 15/8 2006 4600 + Tenerife jan 06 Permethrin Børn + mor; et barn reagerer kraftigt, et andet mindre
23 11/9 2006 3700 + Vides ikke Nej Vides ikke
24 12/9 2006 9982 ÷ Udlejnings sommerhus Nej Lejere
25 18/9 2006 2000 + Holland mar 06 Nej Begge (mor+datter)
26 21/9 2006 1879 + Berlin jun 06, London feb 06; 2 mdr. Tidligere havde der boet en anden person i lejl., som havde haft væggelus Nej Kun 1 person
27 20/11 2006 1705 + Væggelusene havde tydeligvis været der længe Nej Kun 1 person, ikke generet, havde haft dem længe
28 17/11 2006 2000 + Frankrig juni, bidt på hotel Nej Kun 1 person, mærker bid men intet udslæt
29 4/12 2006 1718 + New York juni, bidt på hotel Nej Par, hvor kvinden var bidt siden rejse, manden senere. Begge reagerer svagt
30 17/1 2007 2100 + Sommerferie men ikke set væggelus Nej Par, hvor begge bliver bidt, kun kvinden reagerer lidt
31 18/1 2007 2100 + Hostel i England sommer 06 hvor der var væggelus Nej Kun 1 person, reagerer lidt
32 13/3 2007 3550 + Kreta sommer 06 Nej Par, hvor kvinden bliver bidt
33 8/5 2007 8370 + Italien sommer 06 Nej Vides ikke

3.2 Følsomhed

3.2.1 Basislinie i dråbetest

Det basale toksikologiske niveau for chlorpyrifos hos den følsomme væggeluspopulation (”US”) blev fastlagt eksperimentelt fem gange ved dråbetestforsøg med i alt 226 væggelus (Appendiks 1). Data fra hvert af de 5 forsøg og på de samlede data fra alle forsøg, blev analyseret ved probitanalyse. LD50, som angiver den mængde gift, der dræber halvdelen af væggelusene i forsøget, varierede mellem 22 og 39 ng chlorpyrifos i de fem forsøg (Tabel 2). LD50 (95% fiducial limits er angivet i parentesen) på de samlede data fra alle forsøg var 30,0 (24,4-35,4) ng chlorpyrifos, og LD95 og LD99 blev beregnet til henholdsvis 70,0 (56,2-101) ng chlorpyrifos og 99,5 (74,8–166) ng chlorpyrifos. På basis af disse resultater blev det besluttet at fastsætte den diskriminerende dosis til 200 ng chlorpyrifos, hvilket svarer til ca. 6 gange LD50 eller 2 gange LD99 (se Figur 5). Dette er en arbitrært fastsat grænse, da der ikke foreligger nogen standard for dette. Med en dosis på 2 gange LD99 kan man være sikker på at eventuelle overlevende dyr skyldes nedsat følsomhed.

Tabel 2. Resultater af probitanalyse af data fra dråbetest med chlorpyrifos på den følsomme stamme "US".

Dato n Doser LD50 (95% f.l.)
ng chlorpyrifos
LD95 (95% f.l.)
ng chlorpyrifos
Hældning
(± SEM)
c² (df) P>c²
290307 56 6 33,9 (25,7-44,6) 55,7 (42,9-118) 7,6 ± 2.2 0,00 (3) 1,0
200307 60 6 35,0 a 118 a 3,1 ± 1,7 0,14 (3) 0,99
270306 30 3 39,1 a 53,6 a 12    
270306 50 5 25,3 a 53,7 a 5,0 ± 2,3 5,5 (2) 0,06
300106 30 6 22,4 a 26,3 a 23 0,00 (3) 1,0
Samlet 226 11 30,0 (24,4-35,4) 70,0 (56,2-101) 4,5 ± 0,7 8,3 (8) 0,41

a Fiducial limits kan ikke beregnes

Figur 5. Sammenhæng mellem dosis chlorpyrifos og dødelighed på den følsomme stamme (’US’). Observerede dødelighed i alle test (hvert kryds markerer resultatet af en test) med den tilhørende probit-kurve. Den blå stiplede linie angiver den diskriminerende dosis.

Figur 5. Sammenhæng mellem dosis chlorpyrifos og dødelighed på den følsomme stamme (’US’). Observerede dødelighed i alle test (hvert kryds markerer resultatet af en test) med den tilhørende probit-kurve. Den blå stiplede linie angiver den diskriminerende dosis.

På tilsvarende måde blev det basale toksikologiske niveau for permethrin hos den følsomme væggelusstamme, fastlagt eksperimentelt fire gange ved dråbetestforsøg med totalt 230 væggelus (Appendiks 2). LD50 varierede mellem 93,8 og 360 ng permethrin (Tabel 3). LD50 (95% fiducial limits er angivet i parentesen) på de samlede data fra alle forsøg var 159 (125-198) ng permethrin, og LD95 og LD99 blev beregnet til henholdsvis 832 (581-1.460) ng permethrin og 1.650 (1.020–3.600) ng permethrin. På basis af disse resultater blev den diskriminerende dosis fastsat til 2.560 ng permethrin, hvilket svarer til 16 gange LD50 eller knap 2 gange LD99 (se Figur 6). Dette er også et arbitrært valg som skal sikre at eventuelle overlevende blandt de feltindsamlede stammer skyldes nedsat følsomhed.

Tabel 3. Resultater af probitanalyse af data fra dråbetest med permethrin på den   følsomme stamme "US".

Dato n Doser LD50 (95% f.l.)
ng permethrin
LD95 (95% f.l.)
ng permethrins
Hældning
(± SEM)
c² (df) P>c²
241006 80 8 93,8 (48,1-150) 768 (412-2.770) 1,8 ± 0,38 2,4 (5) 0,79
010606 60 6 360 a 391 a 45 0,00 (3) 1,0
270306 60 6 125 (67,0-189) 673 (375-3.320) 2,3 ± 0.59 2,9 (3) 0,41
300106 30 6 119 a 166 a 11 0,00 (3) 1,0
Samlet 230 9 159 (125-198) 832 (581-1.460) 2.3 ± 0.30 6.8 (6) 0,34

a Fiducial limits kan ikke beregnes

Figur 6. Sammenhæng mellem dosis permethrin og dødelighed på den følsomme stamme (’US’). Observerede dødelighed i alle test (hvert kryds markerer resultatet af en test) med den tilhørende probit-kurve. Den blå stiplede linie angiver den diskriminerende dosis.

Figur 6. Sammenhæng mellem dosis permethrin og dødelighed på den følsomme stamme (’US’). Observerede dødelighed i alle test (hvert kryds markerer resultatet af en test) med den tilhørende probit-kurve. Den blå stiplede linie angiver den diskriminerende dosis.

3.2.2 Indsamlede populationer

Fjorten indsamlede prøver kunne testes i dråbetest for chlorpyrifos-resistens med den diskriminerende dosis: 1 µL 0,02% chlorpyrifos svarende til 200 ng chlorpyrifos pr. væggelus. Kontroldødeligheden, det vil sige dødeligheden af ikke-forgiftede væggelus (N=59), var nul (Appendiks 3). Referencestammen (’US’) blev også testet, og her var dødeligheden 100%.

I fem prøver kunne alle væggelus dræbes med den diskriminerende dosis (Figur 7). I fire prøver døde minimum 80% af væggelusene, og i fire andre lå mortaliteten mellem 50 og 80%. Prøve #23, som dog kun bestod af 3 individer, havde den laveste mortalitet (33,3%).

Figur 7. Resultater fra dråbetest med diskriminerende dosis chlorpyrifos på feltindsamlede væggeluspopulationer og den følsomme stamme ”US”. Tallene over hver søjle angiver antallet af individer i testen.

Figur 7. Resultater fra dråbetest med diskriminerende dosis chlorpyrifos på feltindsamlede væggeluspopulationer og den følsomme stamme ”US”. Tallene over hver søjle angiver antallet af individer i testen.

Tyve indsamlede prøver kunne testes i dråbetest for permethrin-resistens med den diskriminerende dosis: 1 µL 0,256% permethrin svarende til 2.560 ng permethrin pr. væggelus. Kontroldødeligheden var ubetydelig, idet der kun i ét tilfælde (prøve #10) blev observeret en død væggelus i kontrolprøven (N = 50) (Appendiks 4). Ud af 20 individer fra referencestammen (’US’) som blev testet, overlevede en (5%).

I 16 prøver kunne ingen væggelus dræbes med den diskriminerende dose (Figur 8). I prøverne #12 og #19 døde knap 60% af væggelusene, og i prøve #32 blev alle af 6 testede væggelus dræbt.

Figur 8. Resultater fra dråbetest med diskriminerende dosis permethrin på feltindsamlede væggeluspopulationer og den følsomme stamme ”US”. Tallene over hver søjle angiver antallet af individer i testen.

Figur 8. Resultater fra dråbetest med diskriminerende dosis permethrin på feltindsamlede væggeluspopulationer og den følsomme stamme ”US”. Tallene over hver søjle angiver antallet af individer i testen.

3.2.3 Kontakttest

Resultaterne af tarsaltesten viser nogenlunde det samme billede som i dråbetestene. Generelt er der meget ringe effekt af de to persistente syntetiske pyrethroider, permethrin og deltamethrin (Figur 9 og Appendiks 5). På en af de seks testede feltstammer (#12) var der en vis effekt af både deltamethrin og permethrin, henholdsvis 80% og 29% mortalitet. Den samme stamme var også et af de få eksempler på nedsat følsomhed og ikke fuld resistens i dråbetestene (Figur 8). På trods af den reducerede dosis der blev anvendt, var der en meget høj effekt af den mikroindkapslede chlorpyrifos, idet der i næsten alle tilfælde opnås en fuldstændig dødelighed inden for de første par timer af eksperimentet. Eneste undtagelse fra denne generelle tendens er stamme #31, hvor et enkelt individ først kunne registreres som død efter 2880 minutter (2 døgn).

Figur 9. Dødelighed for de enkelte stammer ved eksponering på A) glas,  B) hård masonit og C) fyrretræ behandlet med de forskellige insektmidler. VA = vand, CP = chlorpyrifos, PM = permethrin og DM = deltamethrin.

Figur 9. Dødelighed for de enkelte stammer ved eksponering på A) glas,  B) hård masonit og C) fyrretræ behandlet med de forskellige insektmidler. VA = vand, CP = chlorpyrifos, PM = permethrin og DM = deltamethrin.

De få populationer som det var muligt at teste på hård masonit og fyrretræ antyder at permethrin er om end endnu mindre effektivt når det appliceres på hård masonit, idet mortaliteten af den følsomme stamme (US) blev reduceret til 6,7%. Permethrin blev ikke testet på fyrretræ. Af ukendte årsager var kontroldødeligheden af den følsomme stamme forhøjet på både hård masonit (27%) og fyrretræ (40%).

 



Version 1.0 December 2007, © Miljøstyrelsen.