5 Perspektivering

Bacillus thuringiensis og fødevareforgiftninger

I forbindelse med risikovurdering af mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler baseret på B. thuringiensis, ville det være en stor fordel, hvis der i fremtiden ville blive skelnet mellem B. cereus og B. thuringiensis i de kliniske mikrobiologiske laboratorier, idet det ville kunne tilvejebringe vigtige oplysninger om hvorvidt B. thuringiensis udgør en risiko i relation til gastroenteritis.

I projektet er der anvist simple metoder til at opgøre forekomsten af B. cereus gruppe bakterier i fæces, og metoder der på enkel måde kan differentiere mellem B. cereus og B. thuringiensis. Disse metoder ville nemt kunne overføres til de kliniske laboratorier.

I projektet er de isolerede B. thuringiensis stammer blevet sammenlignet med en stamme som anvendes i mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler. Dette er gjort ved hjælp af et allerede tidligere udviklet og afprøvet metoder. Det vil også være muligt at udvikle sådanne metoder for andre B. thuringiensis stammer som indgår i mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler, og med udgangspunkt i sådanne metoder at afgøre om forekomsten af B. thuringiensis stammer, der indgår i mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler, er mere udbredt i human fæces end dokumenteret i dette projekt. Nye perspektivrige metoder til en sådan karakterisering er AFLP (Amplified Fragment Length Polymorphism) og MLST (Multi-locus-sequence-typing).

En karakterisering af B. thuringiensis stammer på et niveau så de kan sammenlignes med stammer i mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler vil være en opgave for laboratorier, som er specialiserede indenfor B. cereus gruppen. Men den kan kun foretages, hvis de kliniske laboratorier isolerer og opbevarer bakterierne fra personer med gastroenteritis.

Miljøstyrelsens vurdering

Ud fra undersøgelsen af det relativt beskedne antal fæcesprøver, der indgår i dette studie, kan det konkluderes, at det ikke synes at være sandsynligt, at B. cereus og B. thuringiensis er organismer der forekommer i særligt stort antal i fæces hos raske danskere. Miljøstyrelsen vurderer endvidere, at man på baggrund af projektresultaterne må antage, at B. thuringiensis kun sjældent findes i fæces hos patienter med gastroenteritis, og at organismen i de få tilfælde næppe har været årsagen til sygdommen. Men idet fæcesprøverne formentlig er indleveret til patienternes læge adskillige dage efter symptomerne er påbegyndt, er det dog stadig vanskeligt helt at udelukke muligheden for at B. thuringiensis har været årsag til gastroenteritis hos nogle enkelte patienter.

Miljøstyrelsen vurderer, at der ud fra nærværende undersøgelse ikke er nogen grund til at antage, at brugen af mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler baseret på B. thuringiensis har medført gastroenteritis hos danskere.