| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af øgede offentlige grønne indkøb

Bilag 3 Kølemøbler

• 1.3 Definition
• 1.4 Mængdedata
• 1.5 Økonomi
• 1.6 Miljøparametre
• Referencer

1.3 Definition

Produktgruppen "kølemøbler" omfatter alle køleskabe, frostbokse, frysere og kombinationer heraf, som benyttes til husholdningsbrug med almindelig el-tilslutning. Apparater, der også kan benytte andre energikilder, fx batterier, er ikke omfattet. Større kølemøbler til kantiner m.m. indgår ikke i nærværende vurdering.

1.4 Mængdedata

Det er ikke muligt gennem statistikker eller regnskaber i brancheforeninger, grossister eller i det offentlige at få tal for, hvor mange kølemøbler der årligt sælges til stat, amter eller kommuner, eller hvor mange kølemøbler der findes inden for hver af de tre instanser.

Antallet af kølemøbler dvs. køleskabe, kølefryseskabe, kummefrysere og fryseskabe inden for det offentlige er i stedet skønnet ud fra antallet af ansatte og funktionsområder knyttet til hver af de offentlige instanser [Danmarks Statistik, 2005]. I skønnet, der er angivet nedenfor i tabel 1, indgår kun køleskabe og kølefryseskabe, som er mest solgte produkter til det offentlige [Skousen 2005].

Tabel 1. Det samlede antal anvendte køleskabe og køle-fryseskabe i stat, amter og kommuner - estimat.

Et kølemøbel har typisk en levetid på 15 år. Idet der ikke tages højde for et eventuelt mersalg af kølemøbler til det offentlige i kampagneperioder for at købe energibesparende kølemøbler, er det samlede årlige salg angivet i tabel 2.

Påregnet indkøbspriser af størrelsen 3.000 - 7.000 kr. inkl. moms pr. skab kan værdien af det samlede offentlige indkøb overslagsmæssigt opgøres til 10 - 25 mio. kr./år.

Tabel 2. Estimeret årligt salg af køleskabe og kølefryseskabe til stat, amter og kommuner.

1.5 Økonomi

Ingen kølemøbler er for tiden miljømærkede, selv om stort set alle kølemøbler, der sælges i Danmark, kan opfylde kriterierne. Miljømærkekriterierne kræver et energimærke som A+ eller A++ [EU 2004; Nordisk Miljømærkning 2004].

I 2002 var salget af energimærke A og B for køleskabe 96 % og for kølefryseskabe 90 % [Electrolux 2005; Gram 2005; Vestfrost 2005; Gorenje 2005]. Salget af køle- og kølefryseskabe med energimærke A+ startede først rigtigt i 2002 og salget af A++ i 2005. Som følge af kampagner for udskiftning til mere energivenlige kølemøbler udgør anvendelsen af køle- og kølefryseskabe med energimærke A+ og A++ ca. 20 % [Electrolux 2005; Gram 2005; Vestfrost 2005; Gorenje 2005].

De økonomiske konsekvenser ved at kræve køb af miljømærkede produkter er i de følgende belyst baseret på data om energimærkning af produkter på markedet (jf. [hvidevarerpriser 2005].  Herudover er benyttet følgende skønnede forudsætninger:

• Der er taget udgangspunkt i et fritstående køleskab til indbygning på ca. 200 l og et fritstående kølefryseskab til indbygning med ca. 200 l køl og 50 l frys.
• 20 % af alle indkøbte kølemøbler i det offentlige udgøres af klasse A+ eller A++.
• 40 % af de indkøbte kølemøbler udgøres af klasse B, som påregnes erstattet med klasse A+. Andre 40 % udgøres af klasse A som erstattes af klasse A+.
• Udgiften til el er 1,5 kr./kWh.

I tabel 3 er angivet de forventede forskelle i anskaffelsespris samt den forventede besparelse i kWh/år. Priserne og besparelserne er skønnede middelpriser baseret på listepriser angivet i [Hvidevarepriser 2005]. Det understreges, at de angivne forskelle skal betragtes som et skøn, der i videst muligt omfang tager hensyn til at priser afhænger af andre faktorer end blot energiforbruget.

Tabel 3. Skønnede merpriser ved indkøb af miljømærkede kølemøbler frem for klasse B/A møbler og den skønnede gennemsnitlige driftsbesparelse i kWh/år. 1)

¹⁾ Baseret på www.hvidevarepriser.dk.

Den samlede årlige meromkostning og årlige driftsbesparelse er under de givne forudsætninger angivet i tabel 4 for indkøb kun af miljømærkede køleskabe og kølefryseskabe.

Tabel 4. Meromkostning og årlig driftsbesparelse ved indkøb kun af miljømærkede køleskabe og kølefryseskabe.

Den angivne årlige driftsbesparelse gælder for det første år. Besparelsen vil øges år for år indtil alle køle- og kølefryseskabe i brug er miljømærkede. Med en antaget levetid på 15 år vil de årlige driftsbesparelser vokse indtil et beløb, der er ca. 15 gange større end de værdier, der er angivet i tabel 4.

1.6 Miljøparametre

Det er valgt at fokusere på følgende miljømærkekriterier:

• Energiforbrug ved drift
• ODP/GWP af kølemidler og opskumningsmidler

Af danske producenter og leverandører til det danske marked er oplyst [Electrolux 2005; Gram 2005; Vestfrost 2005; Gorenje 2005], at stort set alle køleskabe og kølefryseskabe der sælges i Danmark opfylder miljømærkekriterierne for kølemidler og opskumningsmidler. Kun mindre end 3-5 % af de solgte køle- og kølefryseskabe vurderes i dag ikke at kunne opfylde miljømærket som følge af anvendelse af ikke-mærket kølemiddel, som fx R134A.  De kølemidler, som ikke opfylder kriterierne, findes formentlig alene i "amerikaner-kølemøbler" (særligt store kølemøbler til husholdningsbrug jf. fx [punkt 1 2006]) og i mere sjældne kølemøbler af østeuropæisk fabrikat, som vurderes ikke at blive indkøbt i den offentlige sektor.

Miljømærkets krav til reduktion af ozonnedbrydende kølemidler (ODP) og krav til reduktion af det globale opvarmningspotentiale (GWP) for kølemidler og skumdannende midler blev for 10 år siden påbegyndt opfyldt i Danmark. [Electrolux 2005; Gram 2005; Vestfrost 2005] samt hos øvrige større europæiske udenlandske producenter bl.a. Gorenje i 1994 [Gorenje, 2005].

Siden 2001 har industrielle drivhusgasser af typerne HFC, CFC m.fl. med væsentlig ODP eller GWP været afgiftspligtige [Skat 2001]. Denne afgift har medvirket til at reducere salget og brugen af disse midler i kraft af, at de er blevet mindre konkurrencedygtige. Hermed er brugen af alternative køle- og opskumningsmidler såsom cyclopentan og isobutan blevet fremmet [Pedersen 2002]. Hertil kommer, at HFC i køleskabe er forbudt fra 1. januar 2006 [Miljøministeriet 2002].

Sammenfattende gælder således, at der ikke kan antages at være nogen gevinst, hvad angår forbruget af ODP og GWP ved indkøb af miljømærkede kølemøbler.

Den reelle miljøgevinst er derfor knyttet til besparelsen i energiforbruget, som er opgjort i tabel 5 baseret på data i tabellerne 2 og 3.

Tabel 5. Den samlede årlige besparelse i energiforbrug ved indkøb af miljømærkede køleskabe og kølefryseskabe.

Som for driftsbesparelserne gælder, at den angivne årlige reduktion i energiforbrug gælder for det første år. Reduktionen vil øges år for år indtil alle køle- og kølefryseskabe i brug er miljømærkede. Med en antaget levetid på 15 år vil de årlige driftsbesparelser vokse til et niveau, der er ca. 15 gange større end de værdier, der er angivet i tabel 4.

Det bemærkes, at producenterne ikke lægger væsentlig vægt på miljømærkeordningen, da de mener, at mærkningen er bekostelig og ikke har væsentlig indflydelse på salget. Energimærket opfattes i stedet som en afgørende salgsparameter.

Referencer

Danmarks Statistik. Statistikbanken. Antal beskæftigede lønmodtagere i 2004. 2005.

Electrolux 2005. Personlig kommunikation med produktchef Ken Gregersen, Fredericia, november 2005.

Elsparefonden 2005. Kampagnenyt. http://www.elsparefonden.dk/admin/getbinary.asp?Active
TableID=152&ColumnName=FileImage&EditIDValue=389. Oktober 2005.

EU 2004. Kommissionens beslutning af 6. april 2004 om opstilling af reviderede miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til kølemøbler og om ændring af beslutning 2000/40/EF. 2004/669/EF. De Europæiske Unions Tidende. L 306/16.

Gorenje 2005. Personlig kommunikation med produktchef Carsten Sørensen. November. 2005.

Gram 2005. Personlig kommunikation med Jørgen Kristensen. November. 2005.

Hvidevarerpriser 2005. Data tilgængelige på hjemmesiden www.hvidevarepriser.dk, november 2005.

Miljøministeriet 2002. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli 2002 om regulering af visse industrielle drivhusgasser. Miljøministeriet, København.

Nordisk miljømærkning 2004. Svanmärkning av kylar och frysar - version 4 - 19.oktober 2004 - 31.oktober 2008. http://www.svanen.nu/DocNord/037.pdf.

Punkt 1 2006. Data tilgængelige på hjemmesiden http://www.punkt1.dk/default.asp?pageid=853&nodeid=
{6130C8E9-7A28-4B36-8B5F-592B52EB2C1A}&webshopnodeid=
{A8A6BF43-BE2F-41CA-B2F4-ED9BE4F700F9}&passed=true&cat=nosub. Januar 2006.

Skat 2001. Bekendtgørelse af lov om afgift af visse ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser (afgift på klorfluorkarboner, haloner, hydrofluorkarboner, perfluorkarboner og svovlhexafluorid). LBK nr. 208 af 22/03/2001. Skatteministeriet.

Skousen 2005. Personlig kommunikation med Ingolf Skousen, Vojens, november 2005.

Pedersen, P. H. 2002. Vurdering af mulighederne for at erstatte kraftige drivhusgasser (HFC'er, PFC'er og SF₆). Miljøprojekt nr. 674, Miljøstyrelsen

Vestfrost 2005. Personlig kommunikation med Jørgen Vesterby og Carsten Kristensen. November 2005. Esbjerg.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2008, © Miljøstyrelsen.