| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af øgede offentlige grønne indkøb

Bilag 4 Skrive- og kopipapir

• 4.1 Definition
• 4.2 Mængdedata
• 4.3 Økonomi
• 4.4 Miljøparametre
• Referencer

4.1 Definition

Skrive- og kopipapir (ark-papir) dækker almindeligt skrive- og kopipapir til printer og kopimaskiner i standardformater såvel som almindeligt linieret og ternet papir uden anden form for fortryk.

Disse papirtyper findes på markedet som:

1.          Miljømærket papir

2.        Ikke-miljømærket papir, der antages at kunne efterleve kravene til miljømærkerne Svanen og Blomsten, herunder papir fra producenter, der er ISO 14001 certificeret og samtidig efterlever EMAS krav.

3.        Papir, der ikke kan efterleve kravene til miljømærkerne.

4.2 Mængdedata

Staten, Amter og Kommunerne foretager deres køb af skrive- og kopipapir forskelligt, og ud fra forskellige miljøhensyn og økonomi. En del af købene foretages via Statens og Kommunernes Indkøbs service A/S (SKI) og en anden del foretages direkte via leverandører/grossister. Det har ikke umiddelbart været muligt, at få oplyst hvor stor en andel, der købes hvor.

Baseret på oplysninger fra leverandører [Tang 2005; Haase 2005, Phefferkorn 2005; Lundberg 2005] samt SKI [Dreyer 2005] kan det samlede indkøb i det offentlige skønnes til 12.000 - 16.000 tons pr. år. Det har ikke været muligt at få oplysninger om fordelingen af dette salg på kommuner, amter og staten. Fordelingen kan om nødvendigt estimeres baseret på antal ansatte indenfor de tre offentlige myndigheder.

Baseret på oplysninger fra leverandører [Tang 2005; Haase 2005, Phefferkorn 2005; Lundberg 2005] kan tillige anslås:

• At ca. 10-15 % af forbruget omfatter papir, der ikke kan efterleve kravene til miljømærkerne.
• Det øvrige forbrug anslås at dække ca. 20 % miljømærket papir og ca. 80 % ikke miljømærket papir, men hvor papiret antages stort set at efterleve kravene til miljømærket svanen.

4.3 Økonomi

Baseret på oplysninger fra leverandører [Tang 2005; Haase 2005, Phefferkorn 2005; Lundberg 2005] samt SKI [Dreyer 2005] vurderes, at værdien af det samlede indkøb kan anslås til overslagsmæssigt 80 - 110 mio. kr.  Dette skal betragtes som et groft overslag, der alene har til formål at angive den relevante størrelsesorden.

Der er blandt leverandørerne almindelig enighed om, at prisniveauet for papir, der ikke kan efterleve miljømærket Svanen er 10-20 % billigere end miljømærket papir. En del af dette skyldes indirekte køb i tidligere østlande, Indonesien og Brasilien.

Tilsvarende vurderes, at prisforskellen mellem miljømærket papir og papir, som ikke er mærket, men antages stort set at efterleve kravene til miljømærkerne, er beskeden eller forsvindende.

Leverandørernes opfattelse af værdien af miljømærkningen er blandet med elementer af en negativ tendens. Dette beror dels på, at der i dag betales et gebyr til miljømærkesekretariatet for at anvende miljømærkerne Svanen og Blomsten. Hertil kommer, at en del offentlige indkøbere ikke ønsker at betale for miljømærket papir.

Merudgiften for det offentlige ved at kræve at alle indkøb skal være miljømærkede kan på baggrund af ovenstående anslås til:

(80-110 mio. kr.)*(0,1-0,15)*(0,1-0,2)= 0,8 - 3,3 mio. kr.

4.4 Miljøparametre

Det er valgt at fokusere på følgende miljømærkekriterier:

• Emission af AOX til vandmiljøet
• Andre kriterier, der baseret på oplysninger fra leverandører, kan anses for brugbare til at kvantificere miljøforskelle mellem miljømærket og ikke-miljømærket papir.

De indhentede oplysninger har vist, at det desværre ikke er muligt at kvantificere miljøgevinsten ved at kræve, at alle indkøb skal være miljømærkede. Årsagen er, at for de 10-15 % af forbruget, hvor der må forventes en miljømæssig gevinst findes der ingen oplysninger om miljøparametre. Selvom det i princippet er muligt at efterforske hvilke lande og fabrikker papiret reelt kommer fra, ligger en sådan indsats dog uden for rammerne af dette projekt.

For de øvrige 85-90 % af forbruget gælder, at dette enten har miljømærke eller ifølge leverandørerne antages at leve op til de kriterier, der gælder for miljømærket (alle kriterier).  Producenter, der antager at efterleve miljømærkekriterierne deklarerer ofte deres miljøparametre i en Paper Profile. Paper Profile er primært relateret til produktionen af papir og papirmasse, og indeholder i lighed med kravene til miljømærkerne nøgletal for udslip til luft, udledning til vand, deponering af fast affald samt forbruget af indkøbt elektricitet. Det har ikke været muligt at finde sådanne deklarationer til papir, der ikke kan efterleve miljømærkekriterierne på de punkter, der er omfattet af deklarationen.

Til eksempel er i tabel 1 angivet laveste og højeste nøgletal fra 7 Paper Profiles fra 3 af de største producenter til det danske marked. Nøgletallene gælder for produktionen af et ton færdig produkt med 66-72 % kemisk papirmasse.

Som diskuteret i [Johnson et al 2005] er Paper Profiles imidlertid en form for miljøvaredeklaration, der omfatter de væsentligste, men ikke alle de parametre, der er medtaget i miljømærkekriterierne. At papir produkter ifølge Paper Profiles opfylder miljømærkekriterierne kan derfor ikke betragtes som en dokumentation for at kriterierne er opfyldt fuldt ud. Paper Profiles omfatter således ikke skovdrift og ser herudover bort fra en række kemikalier.

Tabel 1 Sammenligning af Paper Profiles fra producenter til danske marked med miljømærkekriterier.

1. Kriterierne er angivet i forenklet version - for den fuldstændige version henvises til kriteriedokumenterne.

2. [Nordisk Miljømærkning 2005]

3. [EU 2002].

4. For Svanemærkedes grænseværdi til CO₂ gælder: For papirmaskiner med integreret fremstilling af kemisk - eller mekanisk papirmasse, skal grænseværdien for papirmaskinen mindskes med 200 kg/ton, hvis 100 % af massen er integreret. Dette fordi man har CO₂-neutral energi til papirmaskinen til rådighed. [Nordisk Miljømærkning 2005]

Referencer

Dreyer 2005. Personlig kommunikation med Rikke Dreyer, Statens og Kommunernes Indkøbs service A/S (SKI), nov. 2005.

EU 2002. Kommissionens beslutning af 4. september 2002 om opstilling af reviderede miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til kopipapir og grafisk papir og om ændring af beslutning 1999/554/EF. 2002/741/EF. De Europæiske Unions Tidende. L 237/6.

Haase 2005. Personlig kommunikation med Flemming Haase, Papirgros. nov. 2005.

Johnsen, N.; Bøg, C.; Poll, C.; Larsen, H. F. 2005.  Ecolabelling of printed matter - part I. The Graphics Association of Denmark in co-operation with the Institute of Product Development, IPU, and the Department of Engineering and Management, IPL, Technical University of Denmark. Final draft version. The Danish EPA. (In the process of publication).

Lundberg 2005. Personlig kommunikation med Lars Lundberg, Xerox A/S, nov. 2005.

Nordisk Miljømærkning 2005. Svanemerkning av pappersprodukter - bassmodul - version 1.0 - 9. oktober 2003.

Pfefferkorn 2005. Personlig kommunikation med Stig Pfferrerkorn, Papyrus A/S, nov. 2005.

Tang 2005. Personlig kommunikation med John Tang, Dalum Papir A/S, nov. 2005.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2008, © Miljøstyrelsen.