Bilag 5 Tryksager

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af øgede offentlige grønne indkøb

5.1 Definition
5.2 Mængdedata
5.3 Økonomi
5.4 Miljøparametre
Referencer

5.1 Definition

Tryksager dækker alle former for tryksager, herunder fortrykt skrive- og kopipapir, brochurer, foldere, aviser såvel som blokke m.m. med fortryk:

I lighed med skrive- og kopi papir findes disse produkter på markedet som:

1 Miljømærkede tryksager

2 Ikke-miljømærkede tryksager, der antages at kunne efterleve kravene til miljømærkerne Svanen og Blomsten, herunder papir fra producenter, der er ISO 14001 certificeret og samtidig efterlever EMAS krav.

3 Trygsager, der ikke kan efterleve kravene til miljømærkerne.

5.2 Mængdedata

Offentlige indkøbere foretager deres indkøb af tryksager forskelligt og ud fra forskellige miljøhensyn og økonomi. En del af købene foretages via rammeaftaler hos Statens og Kommunernes Indkøbs service A/S (SKI) og en anden del gøres direkte eller indirekte hos trykkerierne. Det har ikke umiddelbart været muligt, at få oplyst hvor stor en andel, der købes hvor.

Baseret på oplysninger fra trykkerier [Alfang 2005; Brabrand & Thorsted 2005; Hansen 2005; Sangill 2005; Skovlund 2005; Stikkelmann 2005; Thorndal 2005]samt SKI kan det samlede indkøb i det offentlige skønnes til 8.000 - 12.000 tons pr. år. Det har ikke været muligt at få oplysninger om fordelingen af dette salg på kommuner, amter og staten. Fordelingen kan om nødvendigt estimeres baseret på antal ansatte indenfor de tre offentlige myndigheder.

Baseret på oplysninger fra trykkerier kan tillige anslås:

At ca. 30 % af forbruget omfatter tryksager, der ikke kan efterleve kravene til miljømærkerne.
At miljømærkede tryksager dækker 10-15 % af forbruget.
At de resterende 55-60 % af forbruget dækker ikke miljømærkede tryksager som må antages reelt at efterleve kravene til miljømærket svanen.

5.3 Økonomi

Baseret på oplysninger fra trykkerier [Alfang 2005; Brabrand & Thorsted 2005; Hansen 2005; Sangill 2005; Skovlund 2005; Stikkelmann 2005; Thorndal 2005] samt SKI [Dreyer 2005] vurderes, at værdien af det samlede indkøb kan anslås til overslagsmæssigt 120 - 240 mio. kr. Dette skal betragtes som et groft overslag, der alene har til formål at angive den relevante størrelsesorden.

Baseret på oplysninger fra trykkerierne samt Miljømærkesekretariatet [Toldsted 2005] vurderes, at tryksager (også blokke o.lign.), der ikke kan efterleve miljømærkekriterierne er 0-10 % billigere end miljømærkede tryksager. Det vurderes, at de egentlige merudgifter ved at fremstille miljømærkede tryksager er beskedne og nede i størrelsesordenen 1 %, men at der i praksis altid er tale om en handel, hvor trykkerierne naturligvis vil bruge miljømærket som et argument for at hæve prisen.

Tilsvarende vurderes, at prisforskellen mellem miljømærkede tryksager og tryksager, som ikke er mærket, men antages at efterleve kravene til miljømærkerne, er beskeden eller forsvindende.

Trykkeriernes opfattelse af værdien af miljømærkningen er blandet med elementer af en negativ holdning. Dette beror dels på, at der i dag betales et anvendelsesgebyr til miljømærkesekretariatet for at anvende miljømærkerne Svanen og Blomsten. Hertil kommer, at en del offentlige indkøbere ikke ønsker at betale for miljømærket.

Merudgiften for det offentlige ved at kræve, at alle indkøb skal være miljømærkede kan på baggrund af ovenstående anslås til: (120-240 mio. kr.)*0,3*(0-0,1)= < 7,2 mio. kr./år.

5.4 Miljøparametre

Det er valgt at fokusere på følgende miljømærkekriterier:

Emission af AOX til vandmiljøet
Andre kriterier, der baseret på oplysninger fra trykkerier, kan anses for brugbare til at kvantificere miljøforskelle mellem miljømærket og ikke-miljømærket papir.

Miljømærkede tryksager eller tryksager, der opfylder miljømærkekriterierne uden at være mærket har ikke som skrive- og kopipapir en offentlig tilgængelig data profil. Indkøberne må forholde sig til en kolofon eller lignende skrevet af trykkeriet.

Om en tryksag kan leve op til miljømærkekriterierne vurderes ud fra et pointsystem, hvor der gives point afhængig af fremstilling af film og trykforme, brug og håndtering af kemikalier, og efterbehandling. Herudover er krav til papir, makulatur, affaldsbortskaffelse m.m. [Nordisk Miljømærkning 2001]. Produktionen af det valgte trykpapir vægtes sammen med VOC højest, da disse parametre i forbindelse med trykningen traditionelt er betragtet som de vigtigste miljø-/arbejdsmiljøbelastende kilder.

Trykkerierne [Alfang 2005; Brabrand & Thorsted 2005; Hansen 2005; Sangill 2005; Skovlund 2005; Stikkelmann 2005; Thorndal 2005] oplyser, at stort set 100 % af det papir, der bruges til tryksager lever op til miljømærkekriterierne (alle kriterier). De ca. 30 % tryksager, som ikke kan miljømærkes, lever typisk ikke op til kriterierne på grund af den lim, der anvendes til fx blokke, bøger m.m. Dertil kommer "luksus tryksager", hvor der foretages UV-lakering m.m., som ikke lever op til kriterierne. Miljømærkekriterierne tillader brug af forskellige typer lim og lakering, men disse former for efterbehandling er pointkrævende og bevirker, at miljømærket kan blive fravalgt for det enkelte produkt.

Det har derfor ikke været muligt indenfor rammerne af dette projekt at fremskaffe oplysninger, der kan bruges til sammenligning af miljømærkede tryksager med tryksager, der ikke lever op til miljømærket. Reelt må forskellen på miljømærkede og ikke-mærkede tryksager anses for marginal og vil herudover variere fra tryksag til tryksag afhængigt af, hvilke valg i produktionen, der er årsag til, at miljømærket ikke opnås.

Baseret på oplysninger fra trykkerierne såvel som Grafisk Arbejdsgiverforening [GA 2005] vurderes endvidere, at stort set alle trykkerier i Danmark vil kunne leve op til miljømærkekriterierne og i praksis ofte leverer både miljømærkede produkter og produkter, der ikke lever op til miljømærket i deres produktion. Dette er i god overensstemmelse med, at i Danmark er mere end 130 trykkerier - som tilsammen dækker 80-90 % af den samlede produktionskapacitet på området - godkendt til at fremstille miljømærkede tryksager [Johnson et al 2005].

Baseret på erfaringer med brug af alkohol og afvaskemiddel i trykprocessen fra før miljømærket blev etableret i 1996 er vurderet at der i for miljømærket papir 2003 var opnået en reduktion på 1,1 kg alkohol og 0,9 liter afvaskemiddel pr. ton indkøbt papir [Nordisk Miljømærkning 2003]. Påregnes denne gevinst at være dækkende for de 70 % af de indkøbte 8.000 - 12.000 tons papir til offentlige opgaver, som anslås at være miljømærket eller stort set at leve op til miljømærkekriterierne kan estimeres, at der for det offentlige indkøb i Danmark som følge af miljømærket er opnået en gevinst på ca. 8 tons alkohol og ca. 6 tons afvaskemiddel årligt. Det er dog ikke muligt uden mere detaljerede undersøgelser at vurdere gevinsten ved at erstatte de sidste 30 % af indkøbet med miljømærkede produkter.

Det er en almindelig holdning blandt trykkerierne, at kravene til miljømærkerne i dag ikke er svære at overholde. Det skal samtidigt nævnes, at miljømærke-sekretariatet arbejder på en skærpelse af pointsystemet [Gruvmark 2005].

Ifølge trykkerierne lider en mindre del af indkøberne af den misforståelse, at miljømærkede tryksager er trykt med kedelige farver på gulligt papir, og vælger derfor bevist ikke miljømærkede tryksager. Både med hensyn til papir og tryk er kvaliteten af miljømærkede tryksager i dag på et niveau, hvor det teknisk er svært at skelne mellem mærkede og ikke-mærkede tryksager.

Referencer

Alfang 2005. Personlig kommunikation med Flemming Alfang, Datagraf, nov. 2005.

Brabrand & Thorsted 2005. Personlig kommunikation med Torben Brabrand og Jack Thorsted, Vester kopi, nov. 2005.

Dreyer 2005. Personlig kommunikation med Rikke Dreyer, Statens og Kommunernes Indkøbs service A/S (SKI), nov. 2005.

GA 2005. Personlig kommunikation med, Grafisk Arbejdsgiverforening, november 2005.

Gruvmark 2005. Personlig kommunikation med Jesper Gruvmark, Miljømærke sekretariatet, nov. 2005.

Hansen 2005. Personlig kommunikation med Per Kaare Hansen, Stribo Graphics, nov. 2005

Johnsen, N.; Bøg, C.; Poll, C.; Larsen, H. F. 2005. Ecolabelling of printed matter - part I. The Graphics Association of Denmark in co-operation with the Institute of Product Development, IPU, and the Department of Engineering and Management, IPL, Technical University of Denmark. Final draft version. The Danish Environmental Protection Agency. (In the process of publication).

Nordisk Miljømærkning 2001: Miljömärkning av trycksaker. Kriteriedokument -version 3.2. Nordisk Miljømærkning.

Nordisk Miljømærkning 2003. Evaluering 2003 af tryksagskriterierne. Nordisk Miljømærkning.

Sangill 2005. Personlig kommunikation med Jonna Sangill, Sangill Grafisk Produktion, nov. 2005.

Skovlund 2005. Personlig kommunikation med Flemming Skovlund, Schultz Grafisk A/S, nov. 2005

Stikkelmann 2005. Personlig kommunikation med Judith Stikkelmann, Vivild A/S, nov. 2005.

Thorndal 2005. Personlig kommunikation med Hanne Thorndal, Formula A/S, nov. 2005.

Toldsted 2005. E-mail af 7.december 2005 fra Jørgen Toldsted, Miljømærkesekretariatet til Rikke Traberg, Miljøstyrelsen.