| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af øgede offentlige grønne indkøb

Bilag 6 Maling og malerydelser

• 6.1 Definition
• 6.2 Mængdedata
• 6.3 Økonomi
• 6.4 Miljøparametre
• 1.7 Referencer

6.1 Definition

Produktgruppen er afgrænset til "vægmaling, indendørs"

Malerydelsen defineres her som maling af vægge indendørs af en ekstern entreprenør/ maler. Det offentlige køber malerydelser og kun i meget ringe omfang maling, her anslået til ca. 3 % [IPU, 2005-2]

6.2 Mængdedata

Slots- og Ejendomsstyrelsen oplyser, at der i statens bygninger males 250.000 m² væg-areal årligt (Slots- og Ejendomsstyrelsen, 2005). Heraf forestås 20 % af Slots- og Ejendomsstyrelsen og 80 % af lejerne selv. I tallet er ikke medregnet, at mange ministerier lejer sig ind hos andre bygningsejere. Tallet må således betragtes som et groft overslag og i underkanten af det reelle.

Indkøb af malerydelser kan antages at stå i forhold til det samlede etageareal.

I perioden 1982 til 2002 har det samlede etageareal bygget af hhv. stat, amter og kommuner været fordelt med 23 % stat, 15 % amter og 62 % kommuner [IPU, 2005-2]. Hvis samme fordeling skønnes at gøre sig gældende for fordelingen af indkøbte malerydelser kan tallene i nedenstående skema ekstrapoleres.

Ifølge [Danske Malermestre, 2005] males i gennemsnit 3½ m² pr. liter maling ved 2 gange maling svarende til 2,7 m² pr kg maling ved en gennemsnitlig massefylde på 1,3 kg/l vægmaling (Bech & Jørgensen A/S, 2005-3).

Tabel 1 Estimeret forbrug af indendørs vægmaling hos offentlige myndigheder

Branchen anslår at markedsandelen for miljømærket maling i dag er i størrelsesordenen 5 % [Bech & Jørgensen 2005-1; Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri 2005].

6.3 Økonomi

Der er almindelig enighed om, at der ikke er prisforskel mellem miljømærket og ikke-miljømærket maling [Bech & Jørgensen 2005-2; Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri, 2005; Danske Malermestre, 2005], og derfor heller ikke på malerydelserne.

Dette hænger sammen med, at der heller ikke er væsentlig forskel på malingerne (se nedenfor).

6.4 Miljøparametre

Det er valgt at fokusere på følgende miljømærkekriterier:

• Indhold af VOC, VAH og tungmetaller.

Det er den almindelige opfattelse, at der er meget lidt forskel på de miljømærkede og de ikke-miljømærkede malinger [Bech & Jørgensen 2005-2; Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri, 2005; Danske Malermestre, 2005]. Dette hænger sammen med det fokus, der har været på maling i Danmark gennem mange år, både hvad angår arbejdsmiljø og miljø. Det er opfattelsen, at langt de fleste malinger på det danske marked kan leve op til miljømærkekravene, da disse er udarbejdet ud fra det europæiske marked. Miljømærket opfattes af branchen mere som et dokumentationskrav til miljø- og kvalitetsparametre end en egentlig forskel i indhold.

Dog angiver en af de betydende producenter (som har både miljømærkede og ikke-miljømærkede produkter) [Bech & Jørgensen A/S 2005-3], at der typisk er en forskel, hvad angår indholdet af:

• ca. 1 % (w/w) "Texanol" (2,2,4-trimethyl-1,3-pentandiol-monoisobutyrat) - dette er en filmdanner, som ikke er nødvendig.  I miljømærket maling anvendes et andet bindemiddel.

• ca. 2 % (w/w) propylenglycol - tilsættes for at øge tørrehastigheden, hvilket ikke er nødvendigt i den miljømærkede maling

Stofferne er ikke klassificerede, hvilket betyder at de ikke har kendte sundhedsskadelige effekter, men de bidrager til malingens samlede VOC indhold. Dvs. stofferne bidrager til en forskel i VOC indholdet på ca. 3 % (w/w) svarende til ca. 30 g/kg våd maling. Denne miljøpåvirkning kan undgås ved at anvende miljømærket maling.

Ved et årligt offentligt forbrug af malingsydelser (vægmaling indendørs) som angivet ovenfor kan der derfor ved overgang til miljømærket maling spares en miljøpåvirkning med VOC, som angivet i skemaet

Tabel 2 Estimeret besparelse i VOC-emission ved brug af miljømærket vægmaling sammenlignet med ikke-miljømærket maling

Derimod kan der ikke påregnes at være nogen registrerbar forskel mellem miljømærkede og ikke-miljømærkede malinger for VAH (flygtige aromatiske hydrocarboner) og tungmetaller.

1.7 Referencer

Bech & Jørgensen A/S, 2005-1. Telefonsamtale med Jesper Hougesen 26.10.2005.

Bech & Jørgensen A/S, 2005-2. Telefonsamtale med Kurt Lykke Seneca, okt. 2005.

Bech & Jørgensen A/S, 2005-3. Telefonsamtale med Leif Sloth, okt. 2005.

Danske Malermestre, 2005. Telefonsamtale med Lillian Dysted, okt. 2005.

EU 2002. Kommissionens beslutning af 3. september 2002 om opstilling af reviderede miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til indendørs malinger og lakker og om ændring af beslutning 1999/10/EF. 2002/739/EF. De Europæiske Unions Tidende. L 236/4.

Flügger A/S. Telefonsamtale med Lars Finn Andersen, nov.2005

Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri, 2005. Telefonsamtale med Vibeke Plambeck, okt. 2005.

IPU, 2005-1. Udkast nr. 2 af 2005-08-22 til Miljøvejledning for maling og maleydelser. Baggrundsdokument.

IPU, 2005-2. Udkast nr. 2 af 2005-08-16 til Miljøvejledning for maling og maleydelser. Procesnotat.

Miljømærkesekretariatet, 2005. Telefonsamtale med Jakob Zeuthen, okt. 2005.

Slots- og Ejendomsstyrelsen, 2005. Telefonsamtale med Kristina Horndrup, okt. 2005.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2008, © Miljøstyrelsen.