| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af øgede offentlige grønne indkøb

Bilag 7 Benzinkøretøjer

• 7.1 Definition
• 7.2 Mængdedata
• 7.3 Miljøparametre
• 7.4 Økonomi
• Referencer

7.1 Definition

Benzinkøretøjer opdeles i følgende kategorier:

Personbiler
Personbiler defineres som biler til personbefordring med højst 8 sæder udover chaufførens sæde.

Varebiler
Varebiler defineres som biler til godstransport med en totalvægt (personer + last) på mindre end 3.500 kg.

7.2 Mængdedata

Det vurderes, at staten, amterne og kommunerne køber biler ind for ca. 2,5 mia. kr. pr. år ekskl. afgifter [Mikkelsen 2005]. Dette tal repræsenterer det potentielle totale indkøb af biler - dvs. inkl. leasede biler. Ca. 50 % af denne sum bruges til indkøb af person- og varebiler, mens resten anvendes til indkøb af andre køretøjer såsom lastbiler [Frederiksen 2005b]. Den gennemsnitlige pris pr. indkøbt bil er ca. 100.000 kr. ekskl. afgifter [Frederiksen, 2005a].

Ud fra ovenstående tal vurderes det, at det offentlige indkøber i størrelsesordenen 10.000 - 12.000 biler pr. år. I det følgende forudsættes det, at det offentlige indkøber 11.000 biler pr. år.

Staten indkøber ca. 6 % af den totale bilpark i Danmark, mens kommunerne og amterne tilsammen køber ca. 1 % af den totale bilpark i Danmark [Grell 1997]. Der indkøbes årligt 100.000 personbiler og ca. 55.000 varebiler med en totalvægt på 3.500 kg [De Danske Bilimportører 2005]. Ca. 76 % af de indkøbte personbiler er benzinbiler, mens kun 10 % af varebilerne kører på benzin. I disse data er medregnet indkøb fra hele den offentlige sektor, hvilket inkluderer større virksomheder som f.eks. PostDanmark, BaneDanmark, politiet m.fl.

Ud fra ovenstående forudsætninger kan antallet af købte biler pr. år i stat, amter og kommuner estimeres som angivet i tabel 1.

Tabel 1. Estimeret indkøb af biler hos det offentlige i Danmark.

Ud fra telefonsamtaler med kommuner, amter, bilforhandlere og Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S købes der pt. ingen biler, der kører over 18,2 km/l [Pedersen 2005; Kaas, 2005; Vang, 2005].

7.3 Miljøparametre

Der er en række miljøbelastninger knyttet til biler. Generelt gælder at belastningerne delvist vil bero på den enkelte biltype afhængig af de materialer og processer, der er anvendt. Fælles for alle biler er dog miljøbelastningerne knyttet til energiforbruget. For personbiler vides det, at energiforbruget i brugsfasen udgør det største energiforbrug i en personbils samlede energiforbrug gennem hele livscyklusforløbet [Miljøstyrelsen 1999]:

Selvom der er en lang andre påvirkninger knyttet til biler (jf. [Miljøstyrelsen 1999]) skal her vurderes, at energiforbruget generelt og dermed også energiforbruget i driftsfasen dvs. brændstofforbruget, er en meget væsentlig miljøparameter knyttet til biler. Denne miljøparameter gennemgås i det følgende.

Brændstofforbrug

Personbiler

Færdselsstyrelsen har opgjort energiforbruget for alle nye biler i 7 kategorier fra A (den mindst energiforbrugende bil) til G (den mest energiforbrugende bil):

Energiklasse	Km/l
	Mindst 18,2
	15,4 - 18,1
	14,3 - 15,3
	12,5 - 14,2
	11,8 - 12,4
	10,5 - 11,7
	Under 10,4

                                   [Færdselsstyrelsen, 2005b]

Som grundlag for vurderingen af, hvilken energiklasse, der skal anvendes til kategorisering af "grønne" og "ikke-grønne" biler bemærkes endvidere:

• Bilers energiklasse forbedres kontinuerligt. Antallet af benzinbiler med henholdsvis energiklasse A og B er blevet forøget markant - i 1998 var der ca. 1 % benzinbiler i kategori A og ca. 11 % i kategori B, mens der i 2004 blev solgt ca. 6 % nye biler i kategori A og hele 24 % i kategori B.
• Prisen for benzin er steget markant igennem de sidste år, hvilket forøger presset på bilproducenterne til at fabrikere biler med lavere brændstofforbrug. Derfor vil der blive færre og færre biler med høje brændstofforbrug.
• Den europæiske automobilindustri har overfor EU Kommissionen forpligtet sig til, at CO₂ emissionen fra nye personbiler i 2008 i gennemsnit skal være reduceret til140 g pr. kilometer, hvilket svarer til et brændstofforbrug på ca. 16,7 km/l for benzinbiler [Lahl, 2006].
• EU har herudover udarbejdet en strategi for forbedring af personbilers brændstoføkonomi, der fastsætter at senest 2010 skal den gennemsnitlige emission af CO₂ per kilometer være reduceret til 120 g for alle nye personbiler, som markedsføres i EU. Denne emission svarer til et brændstofforbrug på 20 km/l for benzinbiler[Van West, 2004].

På dette grundlag antages følgende:

1.       "Grønne" biler er kategoriseret ved at have en brændstoføkonomi, der angiver, at benzinbilen kan køre mindst 18,2 km blandet kørsel pr. l benzin.

2.       "Ikke-grønne" biler er kategoriseret ved en brændstoføkonomi, der er højere end for de grønne biler - dvs. at de kører under 18,2 km/l benzin.

Tabel 2 Salg af biler opdelt på energiklasser og brændstofforbrug [Færdselsstyrelsen 2005a].

1. For de energiklasser, hvor der er angivet mere en et typisk brændstofforbrug, er beregnet det gennemsnitlige brændstofforbrug for hver energiklasse.

Færdselsstyrelsen har opgjort antallet af biler solgt i de forskellige energiklasser, samt typiske energiforbrug indenfor hver klasse jf. tabel 2.

Påregnet

• at en "grøn" bil kører 18,2 km/l
• at en "ikke-grøn" bil i gennemsnit kører 13,13 km/l (beregnet som et vægtet gennemsnit af benzinforbrugene for de forskellige energiklasser - jf. ovenstående tabel)
• at biler i det offentlige i gennemsnit kører ca. 11.700 km/år [Kolding Kommune 2004].

kan det årlige brændstofforbrug for en "grøn" henholdsvis "ikke-grøn" bil opgøres til:

"Grøn" bil:             643 l/bil/år

"Ikke-grøn" bil:      891 l/bil/år

Indkøbet af "grønne biler" i det offentlige i dag skal her vurderes som meget beskedent. Det er derfor valgt i de følgende overvejelser at betragte forbruget som stort set nul. At indkøbet af biler i den bedste energiklasse er meget beskedent må antages at bero på, at andre egenskaber end brændstoføkonomi tillægges større vægt - jf. afsnit 7.4.

Varebiler

Der er endnu ikke energimærkning af varebiler, hvilket skyldes, at der ikke er lovkrav herom. Denne typegodkendelse indføres fra den 1.1.2008. Der foreligger derfor ikke nogen klassifikation af varebiler, der umiddelbart kan bruges til at opdele disse i "grønne" henholdsvis "ikke grønne" ud fra brændstofforbruget.

Varebilers brændstofforbrug vil naturligt være større end personbilers i kraft af at varebiler typisk er tungere end personbiler. I denne vurdering er det præcise brændstofforbrug dog af mindre betydning end selve forskellen i brændstofforbrug mellem "grønne" henholdsvis "ikke grønne" varebiler.

Det har ikke været muligt inden for rammerne af dette projekt at undersøge denne forskel. Derfor er varebiler ikke omfattet af de følgende beregninger.

Tabel 3 Brændstofstofforbrug for "grønne" biler versus "ikke-grønne" biler (kun personbiler)

^*Det forudsættes, at en bil har en levetid på 13 år [Miljøstyrelsen, 1999].

Sammenfatning

Brændstofbesparelsen for personbiler ved kun at indkøbe "grønne" biler til det offentlige sammenlignet med den nuværende praksis, hvor der stort set kun indkøbes "ikke-grønne" benzinbiler, kan opgøres som angivet i tabel 3.

Som angivet i tabellen kan besparelsen for det offentlige ved kun at købe "grønne" biler kan således estimeres til ca. 1,3 mio. liter benzin for det første år voksende til ca. 17,2 mio. liter benzin pr. år, når hele bestanden af biler i det offentlige er udskiftet med "grønne" biler.

Hvorvidt en gevinst af denne størrelsesorden kan fastholdes efter 2008 eller 2010, hvor benzinøkonomien for nye køretøjer må forventes at blive afgørende forbedret sammenlignet med i dag, kan vanskeligt vurderes på nuværende tidspunkt.

7.4 Økonomi

Indkøbsprisen for "grønne" biler og "ikke-grønne" biler er sammenlignet ved at udvælge 6 biler med energimærkning A samt 6 biler med energimærkning B og C. De udvalgte biler har nogenlunde den samme størrelse og motor. Ud fra denne undersøgelse blev det klart, at biler med energimærkning A er gennem-snitligt ca. 10 % billigere i anskaffelse end biler med energimærkning B og C. Dog skal det understreges, at de udvalgte biler med energimærkning A ofte har en lidt mindre motor og er på andre områder skrabede mht. udstyr mv.

Det må konkluderes, at indkøbspriser for biler i væsentligt omfang afspejler andre egenskaber - såsom plads, komfort, sikkerhed, køreegenskaber, lasteevne etc. - end bare benzinøkonomi. Det vurderes derfor, at det ikke er muligt umiddelbart at sammenligne anskaffelsesprisen af A-mærkede biler med biler, der har energimærkerne B, C osv. og at det derfor ikke umiddelbart er muligt at identificere en prisforskel, der kan henføres til brændstoføkonomien.

Derimod vil "grønne" biler være billigere i drift, hvad angår ejerafgift og brændstofudgifter end "ikke-grønne" biler, selvom det kan diskuteres om ejerafgiften skal medregnes for biler ejet af det offentlige.

Færdselsstyrelsen har opgjort antallet af personbiler solgt i de forskellige energiklasser, samt de nuværende ejerafgifter indenfor hver klasse jf. tabel 4.

Tabel 4 Salg af personbiler opdelt på energiklasser og ejerafgift [Færdselsstyrelsen 2005a].

1. For de energiklasser, hvor der er angivet mere end en ejerafgift, er beregnet den gennemsnitlige afgift hver energiklasse.

En tilsvarende opgørelse findes ikke for varebiler og varebiler er derfor ikke medtaget i de følgende beregninger.

Mens ejerafgiften for en "grøn" bil er på 765 kr./år, anslås at en "ikke-grøn" bil i gennemsnit har en ejerafgift på 2.712 kr./år (beregnet som et vægtet gennemsnit af afgifterne for de forskellige energiklasser - jf. ovenstående tabel)

Med en antaget benzinpris på 8,75 kr./liter (det kan diskuteres, om afgifter skal medregnes i prisen) kan de årlige udgifter til brændstofforbrug opgøres til:

"Grøn" bil (643 l/bil/år):                    5.625 kr./år

"Ikke-grøn" bil (891 l/bil/år):             7.800 kr./år

På dette grundlag kan udgifterne til ejerafgifter og benzin ved kun at indkøbe "grønne" biler til det offentlige sammenlignet med den nuværende praksis hvor der kun indkøbes "ikke-grønne" benzinbiler opgøres som angivet i tabel 5.

Tabel 5 Estimerede udgifter til benzin og ejerafgifter for "grønne" biler versus "ikke-grønne" biler (kun personbiler).

^*Der er antaget en levetid på 13 år [Miljøstyrelsen 1999]

Besparelsen for det offentlige ved kun at købe "grønne" biler kan således med de angivne forudsætninger estimeres til ca. 22 mio. kr. for det første år voksende til ca. 280 mio. kr. pr. år, når hele bestanden af biler i det offentlige er udskiftet med "grønne" biler.

Forudsætningerne for dette regnestykke kan naturligvis diskuteres, bl.a. med hensyn til om afgifter (handler om ejerafgifter såvel som benzinafgifter) skal medregnes som en udgift. Her er valgt at medtage disse afgifter som en udgift, da dette er virkeligheden for kommuner og amter, der ikke som staten modtager afgifts provenuet som en indtægt.

Uanset om afgifterne medregnes eller ej, vil der være tale om en nettobesparelse for det offentlige ved at købe "grønt".

Det bemærkes, at udgifter til service og vedligeholdelse af biler er ikke omfattet af vurderingen.

Hvorvidt en gevinst af den angivne størrelsesorden kan fastholdes efter 2008 eller 2010, hvor benzinøkonomien for nye køretøjer må forventes at blive afgørende forbedret sammenlignet med i dag, kan vanskeligt vurderes på nuværende tidspunkt.

Referencer

De Danske Bilimportører 2005. Bilismen i Danmark 2005. http://www.bilimp.dk

FDM 2005. Pressemeddelelse fra 2.6.2005. http://www.fdm.dk/public/omfdm/presse/pres_vis.asp?ID=258. Den 20.10.2005.

Frederiksen, Niels 2005a. Personlig oplysning fra direktør, Niels Frederiksen, Staten og Kommunernes Indkøbs Service A/S, København. Den 1.11.2005.

Frederiksen, Niels 2005b. Personlig oplysning fra direktør, Niels Frederiksen, Staten og Kommunernes Indkøbs Service A/S, København. Den 2.11.2005.

Færdselsstyrelsen 2005a. Nye danske personbilers CO₂ udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2004. ISBN nr.: 87-90661-39-7.

Færdselsstyrelsen 2005b. Hvordan bruger du energimærket? http://www.fstyr.dk/sw881.asp. Den 20.10.2005.

Grell, Henrik 1997. Miljøhensyn ved offentlige indkøb af biler. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen. Nr. 87.

Jensen, Torben Nørgaard 2005. Personlig oplysning fra telefonsamtale med diplomingeniør, Torben Nørgaard Jensen, Teknologisk Institut, Høje Taastrup, oktober, 2005.

Kaas, Stefan 2005. Personlig oplysning fra salgschef, Stefan Kaas, BMW Danmark A/S, København. Den 25.10.2005.

Lahl, Uwe 2006. Europe's steps to reduce CO₂ emissions. Bundesministerium fur Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit. DUH workshop, April 2006, Berlin. http://www.bmu.de/files/pdfs/allgemein/
application/pdf/prsentation_lahl_co2.pdf.

Mikkelsen, Peter Steindorff 2005. Personlig oplysning fra indkøbskonsulent, Peter Steindorff Mikkelsen, Staten og Kommunernes Indkøbs Service A/S, København. Den 1.11.2005.

Miljøstyrelsen 1999. Baggrundsdokumentation - Personbiler. http://www.miljoevejledninger.dk/admin/getbinary.asp?FileID=180. Den 1.11.2005.

Nielsen, Niels Anders 2005. Personlig oplysning fra telefonsamtale med Niels Anders Nielsen, Færdselsstyrelsen, København. Den 26.10.2005.

Pedersen, Eva Dyrberg 2005. Personlig oplysning fra indkøbskonsulent, Eva Dyrberg Pedersen, Aarhus kommune, Aarhus. Den 2.11.2005

Vang, Mogens 2005. Personlig oplysning fra telefonsamtale med Mogens Vang, PostDanmark, København. Den 2.11.2005.

Van West, Frank 2004. Transport and Kyoto Protekol - Consumer information. FIA foundation for the automobile and society. Bilbao 2004. http://www.fiafoundation.com/resources/documents/
1525893321__bilbao_co2_presentation_1104.ppt#264,1,Slide 1

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2008, © Miljøstyrelsen.