Kortlægning af kemiske stoffer i hovedtelefoner og høreværn

4 Beskrivelse af produktgrupperne

De produktgrupper, der undersøges i projektet, er overordnet beskrevet som ”Hovedtelefoner” og ”Høreværn”. I praksis dækker disse overordnede betegnelser over en bred vifte af produkter, med store forskelle i både virkemåde, udformning og materialevalg.

4.1 Hovedtelefoner

For hovedtelefoner kan der skelnes mellem følgende grundlæggende undertyper:

Around-ear”-hovedtelefoner, der er den velkendte, ”gammeldags”, type hvor en højttaler er indesluttet i en kop, der omkranser øret og derved lukker ekstern støj ude. Højttalerne holdes på plads af en elastisk bøjle over hovedet. Der er kun få variationer i det basale udseende, men store forskelle i valg af materialer til de enkelte komponenter. En række modeller er vist i Figur 1.

Figur 1. Around-ear hovedtelefoner – forskellige modeller

Figur 1. Around-ear hovedtelefoner – forskellige modeller

”On-ear”-hovedtelefoner, hvor en højttaler er beskyttet af puder, der sidder uden på øret. Højttalerenheden, der kan være af forskellig størrelse, holdes ind mod øret på forskellig måde, f.eks. ved brug af bøjler over hovedet, bagom nakken eller rundt om øret. Derved bliver hovedtelefonerne angiveligt komfortable at anvende i forskellige situationer, f.eks. ved udøvelse af sport. Figur 2 viser tre forskellige modeller.

Figur 2. On-ear hovedtelefoner. Fra venstre med bøjle over hoved, bag om nakken og rundt om øret.

Figur 2. On-ear hovedtelefoner. Fra venstre med bøjle over hoved, bag om nakken og rundt om øret.

”In-ear”-hovedtelefoner er små højttalere, der placeres direkte i øret og eventuelt holdes på plads af en bøjle over hoved, rundt om nakken eller rundt om øret. Højttalerne kan være indstøbt i hård plast, der eventuelt har et blødt lag skum eller gummi udenpå, men de kan også være indlejret i en blød plast, der tilpasser sig ørets form, når propperne sættes i.

Figur 3. In-ear hovedtelefoner. Fra venstre en model med hovedbøjle, en model med blødt materiale, der tilpasser sig øregangens form og en model, der er individuelt tilpasset.

Figur 3. In-ear hovedtelefoner. Fra venstre en model med hovedbøjle, en model med blødt materiale, der tilpasser sig øregangens form og en model, der er individuelt tilpasset.

Alternative produkter og teknologier. I de sidste få år er der sket en betydelig udvikling i både anvendelsesområder, produktudformning og teknologi. På anvendelsesområdet kan der specielt peges på headsets, der som oftest anvendes i forbindelse med brug af en pc. Headsettet består foruden en eller to højttalere (generelt af On-ear-typen) af en mikrofon, hvilket sætter brugeren i stand til at kommunikere interaktivt med omverdenen, for eksempel i forbindelse med IP-telefoni, eller når computeren anvendes til spil i netværk (Figur 4). Et andet anvendelsesområde, der er i hastig vækst, er håndfri mobiltelefoni, hvor brugeren via højttaler (generelt af In-ear-typen) og ekstern mikrofon kan tale i telefon uden nævneværdig brug af hænderne.

På teknologiområdet er det specielt værd at pege på Bluetooth-teknologien, der sørger for, at lydsignaler overføres til højttalerne uden brug af ledning. Til gengæld er det nødvendigt at forsyne hovedtelefonerne med en modtager, der står i direkte forbindelse med højttalerne. Denne modtager kan integreres i Around-ear og On-ear modeller, uden det kan ses, mens det for In-ear modeller som oftest er nødvendigt at bruge en bøjle omkring øret for at holde modtageenheden på plads (Figur 4).

De nævnte udviklingstendenser vurderes ikke at have indflydelse på det basale design af hovedtelefonerne eller på valg af materialer til disse.

Figur 4. Eksempler på et headset og en bluetooth-modtager med In-ear højttaler

Figur 4. Eksempler på et headset og en bluetooth-modtager med In-ear højttaler

4.2 Høreværn

Produktgruppen høreværn er noget mindre differentieret end hovedtelefoner. Der er således kun tale om to undergrupper, Around-ear og In-ear, idet et On-ear produkt ikke vil kunne opfylde den primære funktion, at sænke den eksterne støj til et niveau, der er acceptabelt.

Udseende- og materialemæssigt ligner høreværn hovedtelefoner. Der kan endda være tale om, at høreværn også har en lydkilde, således at brugeren, samtidigt med at den eksterne støj lukkes ude, har mulighed for at høre radio eller modtage beskeder via et trådløst anlæg. De to basale typer af høreværn er vist i Figur 5.

Figur 5. In-ear og Around-ear høreværn

Figur 5. In-ear og Around-ear høreværn

En undergruppe af In-ear høreværn er ørepropper, der må antages at opfylde den samme basale ydelse som In-ear høreværn, men som ikke er tilpasset den enkelte bruger. Denne undergruppe er kortlagt i et tidligere kortlægningsprojekt fra 2003 med to delrapporter, henholdsvis forbrugerprojektrapport nr. 27 (Kortlægning af kemiske stoffer i ørepropper. Fase 1: Indsamling af ørepropper) og nr. 28 (Kortlægning af kemiske stoffer i ørepropper. Fase 2: Analyse af indholdsstoffer). I disse rapporter blev basismaterialer og en række additiver i ørepropper kortlagt på baggrund af henvendelse til producenter, importører og detailhandel, med en efterfølgende analyse af udvalgte produkter. Undergruppen behandles ikke yderligere i dette kortlægningsprojekt, men resultaterne vil blive inddraget i det omfang, det er relevant.

4.3 Lovgivning på området

Ifølge chefkonsulent Leif Christensen fra Brancheforeningen for Forbrugerelektronik (BFE) er hovedtelefoner omfattet af WEEE-direktivet (Waste from Electric and Electronic Equipment, Directive 2002/96/EC) og RoHS-direktivet (Restriction of the use Of certain Hazardous Substances, Directive 2002/95/EC) (Leif Christensen, personlig kommunikation, 17/6-07). RoHS-direktivet indeholder forbud mod anvendelse af bly, kviksølv, cadmium, hexavalent krom,  polybromerede diphenylethere (”PBDE”, penta-BDE, octa-BDE og deca-BDE) og polybromerede biphenyler i elektrisk og elektronisk udstyr fra den 1. juli 2006. Der gælder en række undtagelser fra forbuddene i RoHS-direktivet, som bl.a. betyder at bly i visse typer loddemateriale midlertidigt er tilladt. EU-Kommissionen har endvidere ophævet forbuddet mod deca-BDE for anvendelsen i polymerer (jfr. Kommissionens beslutning af 13. oktober 2005). Danmark har anlagt sag ved EF-Domstolen med henblik på at få denne beslutning annulleret.

For tungmetallerne bly, kviksølv og cadmium findes der for produkter, i det omfang der ikke er fastsat regler i RoHS-direktivet, lovgivning omkring begrænsning af anvendelsen af disse stoffer. Dvs. at disse regler vil gælde for høreværn. Følgende lovgivning er relevant:

  • Bekendtgørelse om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly. BEK 1012 af 13.11.2000.
  • Bekendtgørelse om forbud mod import, salg og eksport af kviksølv og kviksølvholdige produkter. BEK 627 af 01.07.2003.
  • Bekendtgørelse om forbud mod salg, import og fremstilling af cadmiumholdige produkter. BEK 1199 af 23.12.1992.

Leif Christensen fra BFE vurderer også, at trådløse hovedtelefoner med en strømforsyning i form af et batteri i princippet falder inden for EuP-direktivets rammer (Eco-design of Energy-using Products (EuP), Directive 2005/32/EC).

Produkter med radioudstyr skal også overholde kravene i R&TTE-Direktivet for radio- og teleterminalsudstyr (1999/5(EC).

Det bemærkes afslutningsvis, at en del høreværn er udstyret med forskellige muligheder for radiokommunikation og/eller afspilning af musik. De er derfor omfattet af de samme direktiver, som gælder for hovedtelefoner.

 



Version 1.0 April 2008, © Miljøstyrelsen.