| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af kemiske stoffer i hovedtelefoner og høreværn

6 Kortlægning af markedet for høreværn

6.1 Statistiske oplysninger

Produktgruppen høreværn indgår ikke på selvstændig vis i opgørelser fra Danmarks Statistik, der heller ikke umiddelbart har kunnet pege på hvilken klassificering, der anvendes i praksis.

Det er heller ikke lykkedes at identificere hvilken eller hvilke branche(r), producenterne tilhører. Ud fra Internet-søgninger vurderes det, at hovedparten af Around-ear modellerne importeres, bl.a. fra Sverige, hvor producenterne blandt andet også fremstiller hjelme, visirer og andet beskyttelsesudstyr. I visse tilfælde er der med stor sandsynlighed tale om datterselskaber til større koncerner med en meget bred vifte af produkter på markedet.

De individuelt tilpassede In-ear modeller produceres både i Danmark og i udlandet. For nogle produkters vedkommende sker det på den måde, at der i Danmark tages et aftryk af ørets form, hvorefter der i udlandet fremstilles et sæt ørepropper. Også her kan der være tale om, at høreværnene er en del af et større produktsortiment, der f.eks. også kan omfatte høreapparater.

Der er ikke krav til bortskaffelse af høreværn, medmindre de indeholder elektronisk udstyr. Det er derfor heller ikke muligt at få en indikation af markedets størrelse ad denne vej.

Der kan derfor ikke gives et egentligt estimat af markedet for høreværn. Det kan heller ikke lade sig gøre at differentiere mellem de to grundlæggende typer af høreværn, ligesom det heller ikke kan lade sig gøre at skelne mellem produkter til professionelt brug og til fritidsbrug. Almindelig sund fornuft siger dog, at markedet er væsentligt mindre end markedet for hovedtelefoner, da der er tale om produkter med en lang levetid, der anvendes af en mindre gruppe forbrugere. Et meget groft gæt er, at antallet af solgte høreværn til fritidsbrug ikke overstiger 10.000 årligt og dermed udgør 1-2% af markedet for hovedtelefoner. Antallet af høreværn til professionelt brug antages at være noget højere, idet det er et lovkrav, at de ansatte skal beskyttes mod høreskadende støj. Her spiller levetiden for et høreværn naturligvis ind, og det skal i denne forbindelse bemærkes, at det i nogle tilfælde er muligt at udskifte dele af et høreværn, f.eks. betræk og/eller ørepuder. Det er dog ikke en del af projektet at undersøge høreværn til professionelt brug.

6.2 Identifikation af producenter af høreværn

Producenter og leverandører af høreværn blev identificeret via Internet-søgninger, både i den mest simple form ved at søge på ”høreværn” på Google og ved at søge på ”høreværn” på hjemmesider for byggemarkeder, værktøjsleverandører, arbejdsmiljøprofessionelle, mm.

Den nedenstående Tabel viser hvilke producenter/leverandører, der vurderes at være relevante på det danske marked. Det bemærkes, at det ikke var muligt at skelne mellem produkter til private og professionelle, så det antages, at der ikke er principielle forskelle på de produkter, der sælges til de to brugertyper.

Tabel 2. Produkter/producenter af høreværn på det danske marked

Fjorten af disse producenter blev kontaktet via e-mail eller kontaktformularer på deres Internet-side. Undtaget var f.eks. produkter som Bulloch og ”Passiv høreværn”, der sælges i en alt-mulig butik, og hvor det hverken via sælgerens hjemmeside eller mere detaljerede søgninger var muligt at finde yderligere oplysninger om produktet eller producenten. Formålet med kontakten var at få direkte oplysninger om anvendte materialer og/eller mulighed for at få mere detaljerede oplysninger fra underleverandører. Som nævnt var det videnmæssige udgangspunkt meget tyndt, og der blev derfor anvendt den samme strategi som for hovedtelefoner:

Producenter, der opgiver information om et eller flere materialer, blev bedt om yderligere oplysninger om de pågældende materialer. Hvis PVC var nævnt, blev der for eksempel spurgt ind til brug af blødgørere. Hvis kunstlæder var nævnt, blev der spurgt ind til, om plastkomponenten var PVC, PUR eller noget tredje, ligesom der blev spurgt ind til brugen af andre additiver. Producenterne blev også spurgt, om de anvendte andre materialer, der kom i kontakt med øret, og endelig blev de spurgt om, hvorvidt de havde fået klager fra kunderne over irritation eller allergi fra brugen af høreværn.

Hvis der ikke var oplysninger om brugen af (navngivne) materialer, blev der spurgt ind til hvilke materialer, der kom i kontakt med øret, om de indeholdt additiver, og i givet fald hvilke. Også denne gruppe af producenter blev spurgt om, hvorvidt de havde modtaget klager fra kunderne.

Nogle producenter, f.eks. Peltor, Bilsom og Sordin, markedsfører et større antal produkter, og der blev derfor kun spurgt ind til enkelte af disse. Baggrunden for denne strategi var, at det blev antaget, at opgaven med at give et fyldestgørende svar for alle produkter ville være så ressourcekrævende, at man alene af denne grund ville vælge at negligere henvendelsen.

Resultaterne af Internet-søgninger og henvendelse til producenter rapporteres i de efterfølgende kapitler.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2008, © Miljøstyrelsen.