Kortlægning af kemiske stoffer i hovedtelefoner og høreværn

10 Overordnet vurdering af mulige risici ved brugen af hovedtelefoner og høreværn

Kortlægningsdelen i dette projekt har givet få informationer om hvilke materialer og eventuelle additiver, der kommer i kontakt med huden. Til gengæld viser beskrivelsen af produktgruppen, at der er tale om væsentligt flere berøringsflader end bare de ørepuder og –propper, der som udgangspunkt blev vurderet til at være de dominerende. I princippet kan alle fastholdelsesdele komme i kontakt med huden, dvs. at også materialerne i diverse typer af bøjler (over hovedet, rundt om øret, bag om nakken) og ydre komponenter i højttalere/højttalerhuse kan komme i kontakt med huden. For visse brede typer af polstrede hovedbøjler er det sandsynligt, at hudkontakten fra bøjlen for skaldede personer er af samme størrelsesorden som hudkontakten fra ørepuderne.

I afsnit 8.3.2 er der udarbejdet et overslag over, hvor stor en mængde af få, udvalgte stoffer, der findes i et givent produkt. Beregningerne er foretaget ved at multiplicere den analyserede mængde (i mg/kg) med den skønnede vægt af den komponent, som stoffet forekommer i. Beregningerne viser, at den samlede mængde af potentielt problematiske stoffer i de materialer, der kommer i kontakt med huden, er meget lille. Dette er i god overensstemmelse med konklusionerne fra Kortlægningsprojekt 27 og 28 af ørepropper, hvor der er foretaget beregninger, der viser, at den tolerable daglige indtagelse af udvalgte stoffer ikke overskrides, selvom alt stoffet afgives fra et produkt, og det udskiftes hver dag. Denne konklusion vil, med de samme forudsætninger, formodentlig blive endnu mere udtalt for hovedtelefoner og høreværn, idet disse produkter har en levetid, der for kvalitetsprodukter vil være i størrelsesordenen mange år.

Det skal dog også bemærkes, at overslagsberegningerne i afsnit 8.3.2 kun er foretaget på få, udvalgte stoffer, der havde det fælles træk, at de kun blev fundet i meget små mængder. For additiver som ftalat-baserede blødgørere kan der være tale om væsentligt større mængder, der teoretisk kan migrere fra produktet til kroppen. En signifikant eksponering kræver dog, at produkterne puttes i munden, hvilket ikke er særligt sandsynligt. Et realistisk, men konservativt bud på den tilgængelige mængde af blødgører, kan beregnes ud fra følgende parametre:

  • Tykkelse af materiale: 0,2 mm
  • Areal i kontakt med huden: 30 cm² x 2
  • Indhold af blødgører: 40%
  • Vægtfylde af blødgører: 1 g/cm³

Med disse forudsætninger er den maksimalt tilgængelige mængde 0,48 gram. Der er ikke foretaget migrationsanalyser i denne undersøgelse, men hvis det antages, at ftalatindhold, migrationsfaktorer (hudgennemtrængning 5%) og kontaktareal svarer til dem, der blev brugt i vurderingen af eksponeringen for penalhuse og skoletasker (Svendsen et al., 2007), er der en høj Margin of Safety. Der kan i ekstreme tilfælde være tale om en eksponeringstid, der er 8 gange længere (8 timer i stedet for 1), men selv for et barn på 12 kg vil Margin of Safety med disse forudsætninger være større end 25.000

Enkelte producenter nævner, at nogle brugere oplever rødmen og irritation ved brug af hovedtelefoner. Dette kan ikke dog betragtes som en risiko for helbredet. Allergiske reaktioner over for stoffer, der migrerer til overfladen af hovedtelefoner og høreværn, er til gengæld sandsynligvis en større risiko end risikoen for systemiske effekter. Produkterne er i tæt kontakt med huden, ofte dagligt og over lang tid, og tilstedeværelsen af allergene stoffer medfører derfor et stort potentiale for at udløse en reaktion.

Det er da også dette, der giver anledning til den største bekymring hos både producenter og brugere. Analysen og vurderingen af et headset (se afsnit 8.3) havde fokus på de allergiske reaktioner, og selvom konklusionen var, at risikoen var minimal, understreges det i vurderingen, at der godt kan være andre allergifremkaldende stoffer i produktet end dem, der er blevet analyseret for. I det større perspektiv må der også tages hensyn til, at det kun er et begrænset udvalg af materialer, der er blevet analyseret.

 



Version 1.0 April 2008, © Miljøstyrelsen.