|
Rapport om RoHS-spørgeskemaundersøgelsen 3 Spørgeskemaundersøgelsen - resultater og kommentarer
Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen er behandlet og beskrives her. De samlede rå og anonymiserede data findes i Bilag E. I dette afsnit berettes om det samlede resultat af besvarelserne for de enkelte spørgsmål. Ved udvalgte spørgsmål er der udarbejdet specifikke dataudtræk, der viser forskelle mellem f.eks. større og mindre virksomheder. Et spørgsmål, omhandlende, hvor virksomhederne får hjælp til at finde ud af, om deres produkter overholder RoHS, er udeladt fra resultaterne, da svarmulighederne for dette spørgsmål har vist sig ikke at være retvisende (markeret i Bilag C), og da øvrige spørgsmål vedrørende overholdelse vurderes at være dækkende. 3.1 Hvor mange har deltaget i undersøgelsen?I løbet af perioden 19. november 2007 til 25. januar 2008, hvor spørgeskemaundersøgelsen har været åben for deltagelse, er der i alt 66 virksomheder, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Heraf var det relevant for 47 respondenter at besvare alle spørgsmålene i undersøgelsen. Halvdelen af deltagelsen fandt sted i de første uger af svarperioden, og derefter er der løbende personer, der har svaret, hvilket indikerer, at den primære indsats i forhold til målgruppen er den, der har skabt den primære motivation. Øvrige tiltag senere i perioden har haft mindre effekt. En forlængelse af svarperioden vurderes derfor ikke umiddelbart at ville have øget antallet af deltagere markant, medmindre man havde taget direkte kontakt f.eks. pr. telefon. Ser man på, hvordan de deltagende virksomheder er blevet bekendt med undersøgelsen, er dette hovedsageligt pr. brev, e-mail og gennem deres brancheforening. Oversigten indikerer, at de forskellige typer af medier og aktører alle har haft en virkning i forhold til at motivere målgruppens deltagelse.
Tabel 1: Medier og aktører, hvorigennem de deltagende virksomheder har fået kendskab til undersøgelsen (respondenten har mere end en svarmulighed). 3.2 Hvilke typer virksomheder har deltaget?Set i forhold til de fire forskellige typer af virksomheder, som undersøgelsen opererer med, og som RoHS-bekendtgørelsen omfatter, er der deltagelse fra alle fire typer af virksomheder, som det ses af Tabel 2. Inden for de fire typer er deltagelsen fra importørerne størst. Muligvis et resultat af det motivationsbrev, der blev sendt fra Miljøstyrelsen til en række importører.
Tabel 2: Type af virksomhed, som deltog i undersøgelsen (respondenten har mere end en svarmulighed). Ser man på typen af virksomhed samt virksomhedernes størrelse, ser man, at deltagelsen i undersøgelsen er forholdsvis repræsentativ. Der er både deltagelse fra små og store virksomheder - dog flest inden for segmentet 10 til 50 ansatte (36 %) samt 50 til 250 (28 %) - se Tabel 3.
Tabel 3: Antal ansatte i de virksomheder, som deltog i undersøgelsen. Ser man på, hvorvidt virksomhederne er medlemmer af en brancheforening, viser det sig, at over halvdelen (58 %) angav, at de var medlem af en brancheforening. Repræsentationen med hensyn til type, størrelse og tilhørsforhold til brancheforening forventes at være et resultat af den brede mobilisering af forskellige typer af aktører og opfordringen til deltagelse blandt brancheforeningernes medlemmer såvel som de importører mv., der ikke er organiseret i en forening. 3.3 Hvilke produktkategorier arbejder virksomhederne med?Tager man fat i de otte RoHS-produktkategorier, er der deltagende virksomheder inden for alle de otte kategorier - se Tabel 4. Der er flest virksomheder inden for it og teleudstyr (28,8 %) og færrest inden for kategorierne legetøj samt fritids- og sportsudstyr samt salgsautomater, hvilket er forventeligt i forhold til de andele af virksomheder i Danmark, som producerer eller importerer disse produkter. Som nævnt i metodeafsnittet sluses deltagerne ud i dette spørgsmål, hvis ikke de arbejder med en af de otte produktgrupper. Som det ses i Tabel 4 gælder det for 24,2 % af deltagerne.
Tabel 4: Produktkategorier, som de deltagende virksomheder producerer, importerer eller sælger indenfor (respondenten har mere end en svarmulighed). Går man produkterne et skridt nærmere, ses det, at langt de fleste (82 %) af de deltagende virksomheder sælger deres produkter til andre virksomheder (business to business), og at produkterne i deres brugsfase primært benyttes af professionelle (38 %) samt af både private personer og professionelle (54 %). Tager man et skridt mere og ser på, hvilke forskellige verdensdele og lande som virksomhederne importerer produkter og/eller komponenter fra, er det tydeligt, at den største import sker fra EU samt de asiatiske lande. Heriblandt er det i faldende rækkefølge fra specielt Kina, Taiwan, Hong Kong og Japan, se Tabel 5.
Tabel 5: Verdensdele og lande, som de deltagende virksomheder importerer produkter og/eller komponenter fra (respondenten har mere end en svarmulighed). 3.4 Har virksomhederne miljøledelse og fordelt ansvaret?Mange større virksomheder har i dag en form for et systematiseret miljøledelsessystem på linje med andre typer af ledelsessystemer, såsom kvalitetsstyring. Ser man på de deltagende virksomheder, har halvdelen af virksomhederne en form for systematiseret miljøledelse. Af de virksomheder, som har en form for miljøledelsessystem, har over halvdelen (56 %) angivet, at de er ISO-certificeret. Ingen af de deltagende virksomheder er EMAS-certificeret. Ser man nærmere på disse oplysninger, viser det sig i bekræftende fald, at det primært er de større virksomheder med over 50 ansatte, der har systematiseret ledelse samt er certificeret. Med hensyn til ansvaret for at holde sig ajour med nye regler og lovgivning på miljøområdet (herunder f.eks. RoHS) ligger dette som oftest hos en person eller en funktion i virksomheden. Hvor ansvaret for overholdelse af lovgivning kan tolkes på flere måder, har flere af virksomhederne (34,2 %) angivet, at ansvaret ligger hos direktionen. Derudover angives både miljø- og indkøbsafdelingen af 15,8 %. 18,4 % har angivet ”anden”, og flere heraf har kommenteret, at ansvaret ligger i udviklingsafdelingen. En enkelt fremhæver kvalitetschefen. Dette kan være vejledende information inden for disse produktgrupper, i forhold til hvem der i virksomheder skal målrettes information omkring ny lovgivning mv. 3.5 Kender virksomhederne til RoHS?Kendskabet til RoHS-bekendtgørelsen blandt de deltagende virksomheder var højt. 94 % tilkendegav, at de kendte til bekendtgørelsen. Kigger man nærmere på bekendtgørelsens undtagelser, falder kendskabet til 74,5 %, som dog stadig må anses for at være en positiv tilbagemelding til myndighederne. Går man bag tallene, viser det sig, at det særligt er de deltagende virksomheder med færre end10 ansatte, der ikke kender til undtagelserne (62,5 %). De fleste af de deltagende virksomheder (85,1 %) har kendt til direktivet, siden det trådte i kraft den 1. juli 2006. Ser man på, hvorfra deltagerne kender til RoHS-direktivet, er der flere forskellige aktører og medier, der angives, som det kan ses i Tabel 6. Brancheforeningerne spiller en tydelig rolle i formidlingen af lovgivningen med lidt over 40 %, og dernæst kommer Europa-Kommissionen og Miljøstyrelsens hjemmeside. Derudover har en del angivet ”andet/andre”, men ikke tilføjet, hvad disse er. En enkelt respondent har dog skrevet følgende kommentar til Miljøstyrelsen: ”Miljøstyrelsen var ikke særlig behjælpelig i starten med tolkningen af lovgivningen og desuden meget sent ude”. Andre kommentarer går på, at informationer er videreformidlet via europæiske moderselskaber.
Tabel 6: Aktører og medier, hvorigennem de deltagende virksomheder er blevet bekendt med RoHS-bekendtgørelsen (respondenten har mere end en svarmulighed). Besvarelserne her vidner om, at forskellige virksomheder søger information forskellige steder, og at disse medier samlet set bidrager til oplysningen. F.eks. viser tallene, at et flertal af de store virksomheder med over 250 ansatte benytter Europa-Kommissionens hjemmeside, og at de større - med mellem 50 til 250 ansatte - primært benytter sig af brancheforeningen. Alle grupperne benytter Miljøstyrelsens hjemmeside - særligt dem med mellem 10 til 50 ansatte og herunder. Ser man på, hvorvidt virksomhederne finder offentligt tilgængelige hjemmesider - såsom Miljøstyrelsen, Europa-Kommissionen og ROHSGUIDENs - nyttige, svarer 59,6 % ja. Et par virksomheder kommenterede, at disse hjemmesider har tendens til at være ustrukturerede, samt at de har været for sent ude med informationer i forhold til virksomhedernes behov. Disse informationer kan være vejledende information for de forskellige aktørers oplysningsaktiviteter. 3.6 Er virksomhederne omfattet af RoHS?Langt de fleste af de deltagende virksomheders produkter er omfattet af RoHS-bekendtgørelsen - det vil sige 89,4 %. En enkelt virksomhed har kommenteret, at det ikke er alle deres produkter, der er omfattet, men at de har valgt at efterleve de krav, RoHS stiller, for alle deres produkter. Spørger man igen ind til undtagelserne i RoHS, og hvorvidt de har produkter, komponenter og/eller materialer, hvor der gælder en undtagelse, er svaret både ja og nej, som det ses i Tabel 7 - og en mindre andel kender ikke svaret. Går man bag om disse tal, er det overvejende virksomheder i størrelsen fra 50 op til og over 250 ansatte, der har produkter, hvor der gælder en undtagelse (henholdsvis 75 % og 57,1 %), og virksomheder med mellem 10 og 50 samt over 250 ansatte, hvor der ikke gælder en undtagelse (henholdsvis 60 % og 42,9 %). Med hensyn til de, der ikke kendte svaret på spørgsmålet, var det primært virksomheder med op til 10 ansatte og enkelte med mellem 10 og 50 ansatte.
Tabel 7: Gældende undtagelse for den deltagende virksomheds produkter, komponenter og/eller materialer. Går man skridtet videre og spørger ind til, hvorvidt de har ansøgt Europa-Kommissionen om at få en undtagelse, er svaret overvejende nej (80 %) - de resterende ved ikke, hvorvidt der er ansøgt herom. Flertallet af de deltagende virksomheder mener, at det er nemt at finde ud af, hvorvidt deres produkter er omfattet. Kun 4,3 % og 17 % svarede, at det var henholdsvis meget svært og svært. Lidt mere besværligt lader det til at være, når det gælder undtagelserne. Her tilkendegav 12,8 % og 25,5 %, at det var henholdsvis meget svært og svært - se Tabel 8 og Tabel 9.
Tabel 8: De deltagende virksomheders oplevelse af, hvor svært/nemt det er at finde ud af, om deres produkter er omfattet af RoHS.
Tabel 9: De deltagende virksomheders oplevelse af, hvor svært/nemt det er at finde ud af, om deres produkter er omfattet af en undtagelse under RoHS. 3.7 Hvad gør virksomhederne for at sikre sig overholdelse af RoHS?De deltagende virksomheder giver udtryk for en høj grad af sikkerhed, når det gælder deres produkters overholdelse af RoHS. 51,1 % svarer ”meget høj” og 40,4 % svarer en ”høj” grad af sikkerhed. Går man lidt bag om, hvad virksomheder gør for at overholde miljøkrav som f.eks. RoHS, tilkendegiver flertallet af de deltagende virksomheder (66 %), at de benytter sig af et kodeks (Code of Conduct), der beskriver kravene på miljøområdet. Ser man nærmere på disse tal, viser det sig, at det er flertallet af de større virksomheder, der benytter sig af Code of Conduct. For de mindre virksomheder med færre end 1o medarbejdere er tallene omvendt - her svarer kun 25 % ja til at benytte sig af kodeks. Ser man på, hvilke forskellige typer af metoder og oplysninger som virksomhederne benytter sig af for at sikre sig, at deres leverandører overholder RoHS-bekendtgørelsen (ud over at benytte sig af Code of Conduct), ser man forskelle på, hvorvidt produkterne og/eller komponenterne er købt inden for eller uden for EU’s grænser (se Tabel 10 og Tabel 11). I begge tilfælde gør omkring halvdelen af virksomhederne brug af krav, som er specificeret over for leverandøren, og over to tredjedele benytter sig af erklæringer fra leverandøren, der bekræfter overholdelse. De øvrige tiltag - i form af leverandørbesøg, verificering af tredjepart samt information fra akkrediterede analysefirmaer - benyttes også begge steder, men i højere grad når det er uden for EU’s grænser, hvilket kunne indikere et større behov for kontrol uden for EU. Nogle af de kommentarer, virksomhederne her har angivet, er, at de selv foretager stikprøvekontroller og bl.a. har deres egen ED-XRF-scanner. En anden nævner, at de komponenter, der ikke overholder RoHS, stort set er væk fra markedet.
Tabel 10: Metoder og oplysninger, som de deltagende virksomheder benytter sig af for at finde ud af, om produkter og/eller komponenter købt inden for EU overholder RoHS (respondenten har mere end en svarmulighed).
Tabel 11: Metoder og oplysninger, som de deltagende virksomheder benytter sig af for at finde ud af, om produkter og/eller komponenter købt uden for EU overholder RoHS (respondenten har mere end en svarmulighed). Ser man på, hvorvidt de deltagende virksomheder har måttet afbryde samarbejdet med en leverandør på grund af manglende opfyldelse af miljøkrav, svarer 63,8 % nej og 21,3 % ja (de resterende har svaret ved ikke). Går man skridtet videre, viser det sig, at det for flertallet (90 %) skyldtes manglende overholdelse af RoHS hos leverandøren. En enkelt nævner, at de har måttet finde RoHS-kompatible komponenter. Dette er en indikation af, at visse virksomheder har måttet tage konkret stilling til og fravælge deres leverandører som følge af RoHS-bekendtgørelsen. Kigger man generelt på, hvorvidt virksomhederne har måttet øge samarbejdet med leverandøren for at sikre sig overholdelse af RoHS, varierer dette, men omkring 40 % har øget samarbejdet i nogen grad - se Tabel 12. Ser man bag om tallene, er det specielt de større virksomheder - med fra 50 til over 250 ansatte - der har måttet øge samarbejdet.
Tabel 12: Behovet for, at de deltagende virksomheder har måttet øge samarbejdet med leverandøren for at sikre opfyldelse af RoHS. Disse svar er også en indikation af, at RoHS-bekendtgørelsen har medført ændringer for de virksomheder, der er underlagt bekendtgørelsen i den måde, hvorpå de arbejder med deres leverandører. Samt at bekendtgørelsen rækker langt ud over Europas grænser gennem de krav, der stilles. 3.8 Er virksomhederne interesseret i undersøgelsens resultater?Besvarelsen viser tydeligt, at de fleste, mere præcist 80,9 %, er interesserede i at modtage den endelige rapport fra Miljøstyrelsen med resultaterne af undersøgelsen. Dette bekræfter vigtigheden af, at virksomhederne har mulighed for at få indsigt i den undersøgelse, de selv har bidraget til. Dette giver mulighed for at spejle sig i det billede, som undersøgelsen tegner, og vurdere, hvorvidt andre virksomheder griber udfordringen anderledes eller lignende an.
|