3 Uønskede stoffer i produkter

Metoder og procedurer til reduktion af uønskede stoffer

3.1 Listen over uønskede stoffer
3.2 Kilder til uønskede stoffer
3.3 Stoffernes tilgængelighed

3.1 Listen over uønskede stoffer

Den første liste over uønskede stoffer (LOUS) blev udgivet i 1998. Formålet med listen er at informere om og overvåge anvendelsen af stoffer, som ikke er omfattet af regler og bekendtgørelser, men som alligevel af Miljøstyrelsen anses for at have særligt problematiske sundheds- og miljømæssige effekter.

Den liste, der er omhandlet i dette projekt, er LOUS fra 2004.

3.1.1 Kriterier

Listen over uønskede stoffer tager udgangspunkt i den såkaldte effektliste, som rummer 6.400 stoffer, der anses for at være problematiske. Stofferne på effektlisten er udtrukket fra følgende lister:

Listen over farlige stoffer (2002)
EU’s liste over stoffer med dokumenteret hormonforstyrrende effekter, der er prioriteret til yderligere testning,
EU’s liste over høj-tonnage stoffer hvor man har mistanke om PBT¹ og vPvB² egenskaber
Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer.

Listen over uønskede stoffer indeholder desuden et udvalg af stoffer fra Vandrammedirektivet^[3]

suppleret med:

a) Stoffer, der er under afvikling

b) Stoffer, der kun er delvis anvendelsesbegrænset

c) Stoffer, der er problematiske i affaldsstrømme

d) Stoffer, der er politisk prioriterede

e) Stoffer, der er problematiske for grundvandet

Listerne over uønskede stoffer fremkommer ved en udvælgelse på baggrund af følgende kriterier/prioriteringer:

CMR-stoffer i kategori 1 og 2 med risikosætningerne R45, R49, R46 &60 og R61 i mængder over 1 ton/år.
(C:carcinogent = forårsager kræft, M: mutagent= forårsager skade på arveanlæggene, R: reproduktionsskadende=forårsager skade på fostre eller forplantningsevnen)
PBT-stoffer og vPvB-stoffer (EU’s liste), der anvendes i en mængde over 1 ton om året i Danmark.
Stoffer med én eller flere af følgende klassificeringer: R33, R39, R40, R42, R48, R50/53, R58, R59, R62, R63 og R64, hvis de anvendes i mængder over 100 ton om året i Danmark.
CMR-stoffer i kategori 3 i mængder over 100 ton/år med risikosætningerne R40, R68, R62 og R63
Hormonforstyrrende stoffer (EU’s liste) der ikke er regulerede og der ikke udelukkende benyttes som pesticid.
Stoffer fra Vandrammedirektivet der ikke er regulerede, og som anvendes i en mængde over 100 ton pr. år i Danmark.

Listen over uønskede stoffer giver samtidigt et fingerpeg om EU’s kommende kemikalieregulering. Miljøstyrelsen har valgt, at LOUS skal afspejle de samme principper, som den kommende kemikalieregulering i EU (”REACH”) bygger på. Derudover afspejler LOUS den danske regerings strategi på området^[4], hvor det i afsnittet om kemikalier bl.a. hedder at ... ”kemikalier, der anvendes i samfundet, må hverken give uønskede virkninger som kræft, mindsket forplantningsevne, ændret arvemasse eller påvirke sårbare økosystemer.

I 2020 skal ingen produkter eller varer på markedet indeholde kemikalier med særligt problematiske sundheds- eller miljøeffekter”.

3.1.2 Signalværdi

At et stof står på listen er ikke nødvendigvis et signal om, at det er på vej til at blive forbudt. Listen er et signal og en vejledning til producenter og importører om, at anvendelsen af stofferne bør substitueres eller reduceres.

3.1.3 Indhold

I listen over uønskede stoffer er det enkelte stof beskrevet med :

Stofnavn samt synonymer. Mange stoffer har flere både kemiske navne og handelsnavne.
CAS nummer. Et unikt nummer tildelt et kemisk stof af "Chemical Abstracts Service". Udover at nummeret er unikt for en bestemt forbindelse, og derfor kan bruges til at sikre sig, at man taler om samme stof, har nummeret ingen yderligere mening.
EINECS nummer. Stoffets EF-nummer er medtaget for farlige stoffer, som er optaget i Den Europæiske Fortegnelse over Markedsførte Kemiske Stoffer (EINECS, EFT nr. C 146 A af 15. 6. 1990).
Begrundelse for udvælgelsen. Hvilke effekter hos stoffet har ført til tilstedeværelsen på listen.
Klassificering. Angiver de fareklasser og risikosætninger som stoffet er tildelt på ”Listen over farlige stoffer”
Aktiviteter/yderligere oplysninger. Beskriver hvilke aktiviteter der netop har fundet sted, er undervejs, eller vil finde sted i nær fremtid såsom ”under risikovurdering i EU”, ”En kortlægning af anvendelsen af stoffet er under udarbejdelse” og lign. Endvidere angives evt. regulering af stoffet såsom ”Forbudt at anvende i kosmetiske produkter” og lign.

Listen over uønskede stoffer revideres løbende. Nye stoffer kommer til ligesom stoffer kan blive fjernet, hvis forbruget reduceres væsentligt eller ny viden dokumenterer, at stofferne ikke er så farlige som først antaget.

I øjeblikket er følgende stoffer/stofgrupper på listen over uønskede stoffer.

Acrylamid
Visse alkaner og cycloalkaner
Alkylphenoler og alkylphenolethoxylater
Alkylsulfonsyrephenylester
Arsen og arsenforbindelser
Benzen
Benzenamin, n-phenyl-, styreneret
1,4-Benzendiamin, N, N-mixed phenyl og totyl derivater
Biphenyl
Bisphenol-A
2,2’- bisphenol F diglycidylether
Bly og blyforbindelser
Visse bor-forbindelser
Visse bromerede flammehæmmere
Butanonoxim
Cadmium og cadmiumforbindelser
Visse chlorerede opløsningsmidler
Chlorparafiner (kort-, mellem- og langkædede)
Visse chromatforbindelser
Cobalt(II)sulfat
Creosotforbindelser med kræftfremkaldende urenheder
Cyclohexan-1,2-dicarboxylsyreanhydrid (uspec.)
Dibenzyl(methyl)benzen
3,4-Dichloroanilin
Diethanolamin
N,N-Dimethylformamid
Ethanthiol
Fluorerede drivhusgasser (HFC’er og PFC’er, svovlhexafluorid)
Formaldehyd
Formamid
Glutaral
Glycidyl neodecanonat
Visse glycolethere
Hexahydro-4-methylphthalsyreanhydrid
Hydrocarboner., C₄, 1,4-butadien-fri, polymd., triisobutylenfraktion, hydrogeneret
Hydroxybenzener – hydroquinon og resorcinol
Hydroxylammoniumsulfat
Visse isocyanater – MDI og TDI
Kobber og kobberforbindelser
Kviksølv og kviksølvforbindelser
4,4’-Methylendianilin
Mercaptobenzothiazol (MBT)
Molybdentrioxid
MTBE
Natrium- og calsiumhypochlorit
Visse nikkelforbindelser
4-Nitrotoluen
Octadecyl-3-(3,5-di-tertbutyl-4-hydroxyphenyl)propionat
Octamethylcyclotetrasiloxan
Visse olieafledte stoffer
Visse organiske tinforbindelser
Overfladeaktive stoffer, der ikke nedbrydes fuldstændigt under anaerobe forhold
Visse parfumestoffer
Pentaerythritol tetrakis (3-(3,5-di-tert-butyl-4-hydroxyphenyl)propionat)
PFOS forbindelser
Phenol, 2,6-bis(1,1-dimethylethyl)-4-methyl-
Phenylglycidylether
Visse phthalater
Phthalsyreanhydrid, Methyltetrahydro- (uspec)
Visse pigmenter og farvestoffer
Propylenoxid
Styren
Tertphenyl (uspec.)
Thiram
Visse tjæreprodukter
Triglycidylisocyanurat
Triphenylphosphit
Tris(2-chlorethyl)phosphat
Tris(2,4-di-tert-butylphenyl)phosphit
Zineb

3.2 Kilder til uønskede stoffer

Der kan være flere kilder til uønskede stoffer i råvarer og produkter:

Det uønskede stof kan være tilsat i produktionsprocessen og rester af stoffet kan derfor være efterladt i produktet.
Stoffet indgår i produktet, og kan af tekniske årsager ikke erstattes af et andet. Et eksempel herpå er chrom, som indgår i rustfrit stål med mindst 12%.
Stoffet indgår i produktet, og kan erstattes af et andet. Et eksempel herpå er en lang række farvestoffer og blødgørere.
Der kan være anvendt en teknisk kvalitet af kemikalier. Tekniske kvaliteter er sjældent helt rene og vil indeholde større eller mindre mængder urenheder. Der vil være urenheder, som ikke har betydning for den tekniske funktion, men som vil efterlades som urenheder i det færdige produkt.
Stoffet kan være et reaktionsprodukt, dannet under produktionen udfra stoffer der indgår i produktet/produktionen.

3.3 Stoffernes tilgængelighed

Stoffets tilgængelighed har afgørende betydning for en risikovurdering. Set i forhold til forbrugerprodukter er det således vigtigt, om forbrugeren kan eksponeres for det uønskede stof ved brug af produktet.

Afgivelsen af uønskede stoffer og dermed risiko for eksponering af forbrugeren kan være meget forskellig fra produkt til produkt og fra stof til stof. Hvor der er tale om flygtige stoffer, som afgasser fra produktet, vil afgivelsen finde sted kontinuert og især i starten af produktets levetid. Eksponeringsrisikoen er derfor potentielt tilstede hele tiden og vil normalt være størst ved nye produkter. Eksponeringen af forbrugeren kan ske uden at man direkte bruger produkterne – men blot opholder sig i samme rum.

Hvis stofferne ikke er flygtige, vil eksponeringen typisk ske i forbindelse med brugen af produktet og som regel ved direkte kontakt. Dvs. ved håndtering af produkterne kan nogle uønskede stoffer migrere (”vandre”) over i f.eks. hudfedt, spyt og sved.

Det uønskede stof kan også være på en form, hvor det er bundet og derfor ikke afgives i mængder, der udgør en helbredsrisiko. Derved kan det være acceptabelt at bruge stoffet i det pågældende produkt på trods af, at det er uønsket. Hvis det uønskede stof ikke udgør en risiko for helbredet ved brug af produktet, kan det dog stadig udgøre en risiko ved produktionen af produktet i form af rester i spildevand, afdampning af stoffer under produktionen, afkast via skorsten og senere ved deponering eller forbrænding.

Fodnoter

¹ ”Persistent”, ”Bioaccumulative” and ”Toxic” svarende til stoffer der er persistente, bioakkumulerende eller giftige

² ”Very Persistent” and ”Very Bioaccumulative” svarende til meget persistente og meget bioakkumulerende

^[3] Direktiv 2000/60/EF

^[4] ”Danmark nationale strategi for bæredygtig udvikling”, 2002