International NGO-indsats for bæredygtig produktion og forbrug

5 International NGO-tænketank

5.1 Baggrund

På Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesborg 2002 besluttede verdens stats- og regeringsledere blandt andet, at der skal udarbejdes rammeprogrammer for bæredygtig forbrug og produktion:

"Encourage and promote the development of a 10-year framework of programmes in support of regional and national initiatives to accelerate the shift towards sustainable consumption and production to promote social and economic development within the carrying capacity of ecosystems by addressing and, where appropriate, delinking economic growth and environmental degradation through improving efficiency and sustainability in the use of resources and production processes, and reducing resource degradation, pollution and waste".

Der skal altså udarbejdes programmer på nationalt, regionalt og internationalt plan. Ideen om et internationalt plan møder dog stor modstand fra blandt andet USA, hvilket kan medføre, at processen på internationalt plan vil gå meget langsomt.

Generelt har processen siden Johannesborg været præget af stor tvivl omkring det videre forløb og manglende politisk vilje. På internationalt plan blev det første ekspertmøde, Marrakesh-mødet, afholdt i juni 2003. Her blev diskuteret en del, men der kom ingen afklaring af det videre forløb. Rapporten herfra blev fremsendt til CSD 12, der blev afholdt i foråret 2004. Her var bæredygtigt forbrug og produktion et tværgående tema, men der var ikke meget input til denne diskussion, og først i 2010-2011 vil bæredygtigt forbrug og produktion være et konkret tema på CSD-dagsordenen. NGO-tænketanken nåede ikke at forholde sig til de efterfølgende møder i Costa Rica i 2005 eller Stockholm 2007.

NGO-tænketanken har været en mulighed for at skabe nogle rammer, som forhåbentligt kunne medføre et fælles fodslag og et fælles NGO-input til den internationale proces. DN gik i gang med at lede dette arbejde i tæt samarbejde med Forbrugerrådet.

5.2 Aktiviteter

Følgende aktiviteter blev gennemført i henhold til projektbeskrivelsen:

  • DN nedsatte i samarbejde med Forbrugerrådet en international NGO-tænketank med 16 deltagere[1]. Kommissoriet for dette del-projekt fremgår af projektbeskrivelsen for ansøgningen til Program for renere produkter mv. Hovedtrækkene for kommissoriet er i kort form emnerne beskrevet nedenfor. På første møde udkrystalliseredes en række mere detaljerede idéer, som fremgår af referatet af dette møde, se Bilag D – 1.4.
  • Der blev afholdt et første møde i tænketanken den 21.-22. november 2005 hos EEB i Bruxelles[2]. Den oprindelige plan var, at der skulle afholdes fire møder i projektperioden.
  • Tænketanken nedsatte nogle arbejdsgrupper, som begyndte at bearbejde fire temaer. Oprindelig var denne post formuleret som en opgave om at udarbejde baggrundsnotater. Grundet forsinkelsen i
    hele opstarten af tænketanken blev der ikke udarbejdet notater fra projektteamets side men i stedet fokuseret på at danne selvkørende arbejdsgrupper, som selv skulle udarbejde materiale i samarbejdsforløbet.

Tænketanken skulle også have gennemført følgende aktiviteter, som dog ikke var mulige pga. den sene opstart:

  • Viderebygning på EU-Kommissionens gennemgang af interne politikker.
  • Afholdelse af konference, hvor tænketankens anbefalinger fremlægges efterår 2005.
  • Udarbejdelse af pamflet, der videregiver disse anbefalinger både til EU og CSD.

5.3 Milepæle

Følgende milepæle var væsentlige for delprojektets forløb:

  • CSD 12 og 13, hvor bæredygtigt forbrug og produktion var tværgående temaer
  • Forårstopmødet i 2005, hvor Europakommissionen fremlagde deres anbefalinger til EUs opfølgning på verdenstopmødet i Johannesburg til EUs stats- og regeringsledere

5.4 Succeskriterier

  • At der kom et konkret NGO-input til den internationale proces med bæredygtigt forbrug og produktion.
    Der blev nedsat en række emnegrupper, som skulle levere del-input, men grupperne fortsatte ikke arbejdet, bl.a. fordi de kom for sent i gang i
    forhold til den internationale proces.
  • At bæredygtigt forbrug og produktion fortsat er på dagsorden i EU og internationalt.
    De nedsatte emnegrupper har ikke arbejdet videre, så i dette regi er
    der ikke skubbet yderligere på denne proces.
  • At der afholdtes en konference med klare anbefalinger til det internationale samfunds videre arbejde.
    Den sene opstart af del-projektet gjorde en konference irrelevant.

Delprojektet blev ændret en del, især fordi det første møde blev arrangeret for sent i forhold til den internationale proces, se næste afsnit om slutprodukter.

5.5 Slutprodukter

Det oprindelige mål for projektet var at udarbejde et konkret NGO-forslag til et internationalt program for bæredygtigt forbrug og produktion.

5.5.1 Faktiske slutprodukter

NGO-tænketanken var først tænkt som et internationalt delprojekt, som skulle spille aktivt ind på den internationale proces efter mødet i Johannesborg. Til tænketankens første møde deltog 16 deltagere fra 15 organisationer, men processen kom for sent i gang til, at der kunne gennemføres en egentlig international NGO-koordination med afsluttende workshop og fælles udmelding i 2005. Der blev ikke udarbejdet en revideret tidsplan, fordi hele grund-idéen med projektet faldt til jorden pga. det sene startmøde.

Til gengæld var der efter første møde interesse for at fortsætte initiativet som en europæisk tænketank med deltagelse af 7-8 personer fra såvel miljø- som forbrugerorganisationer. De vil arbejde videre i forhold til den internationale proces omkring bæredygtigt forbrug og produktion. Resultatet er således fortsat et bidrag til den internationale proces, men gennemført mere selvkørende, i det der blev etableret en række emnegrupper på det første møde. DN har ikke deltaget efterfølgende i nogen af disse grupper.

Efter nedtoning af den planlagte del af tænketank-delprojektet overvejede projektgruppen andre måder at skabe en international NGO-bevægelse på området, og i 2005 valgte DN så at træde ind i ISO-arbejdet med udviklingen af en international standard for social ansvarlighed (CSR) for virksomheder. I dette arbejde har DN været meget aktiv og samlende i den internationale NGO-gruppe, som blev skabt omkring denne ISO-proces. Ved på denne måde at formalisere en international NGO-netværksindsats omkring en mere praktisk form af bæredygtig udvikling, er resultaterne blevet mere konkrete og indsatsen mere stabil i forhold til deltagere, fokus og mål. Denne indsats er beskrevet i detaljer i rapportens afsnit 5.

5.6 Projektdeltagere

Danmarks Naturfredningsforening var ansvarlig for projektet, mens Forbrugerrådet fungerede som "underleverandør". Projektdeltagere var:

Pia Olsen,  Lone Alstrup og Kristine Karpf (Danmarks Naturfredningsforening)

Mette Boye og Claus Jørgensen (Forbrugerrådet)


Fodnoter

[1] Deltagerliste – Bilag D – 1.1

[2] Dagsorden og referat samt to præsentationer fra mødet – Bilag D – 1.3-1.6

 



Version 1.0 Juli 2008, © Miljøstyrelsen.