8 Konklusioner

Omfang og effekt af herbicidafdrift til læhegn

Beregningen af hegnslængde og træartsfordeling baseret på en stikprøve af danske hegn viser, at buske og hegnstræer, der sætter bær, er dominerende i danske læhegn. Det er anslået, at disse arter udgør ca. 50 % af den samlede hegnslængde, svarende til 50.000 km. De tre arter, der er undersøgt i dette projekt, udgør 77 % af alle bærbærende træarter i læhegn. Den tidligere etablerede dosis-responssammenhæng for effekten af metsulfuron på tjørn i afdriftzonen er verificeret under normale sprøjteforhold i marken. Projektets resultater viser, at seljerøn og især hyld også er følsomme over for små mængder af det valgte ukrudtsmiddel, men dog ikke helt så følsomme som tjørn.

Målingerne af afdrift af ukrudtsmiddel fra mark til hegn viser, at afdriften nederst i hegnet bliver mindre, jo længere der er mellem hegn og sprøjte, hvorimod afstanden ikke har den store betydning øverst i hegnet. Under alle omstændigheder bidrager flere sprøjtespor betydeligt til den samlede afdrift, dvs. man kan ikke nøjes med at tage hensyn til afdriften fra det sprøjtespor, der er nærmest hegnet.

På baggrund af de indsamlede målinger er der opstillet en model, der er i stand til at simulere observerede data. Det betyder, at det er muligt at modellere afdrift af sprøjtemidler med lavt damptryk i forhold til moderat varierende initiel afdrift.

Modelberegningerne viser, at afdriften er mindst, når der sprøjtes ved lav vindhastighed, høj luftfugtighed og lav temperatur. Betragtes gennemsnitlige meteorologiske forhold i sprøjtetidspunktet, betyder det, at afdriften vil reduceres væsentlig ved at sprøjte tidligt om morgenen i stedet for senere på dagen. Dette understøtter således de gældende anbefalinger om valg af sprøjtetidspunkt. Desuden kan anvendelsen af afdriftsreducerende dyser i sprøjten eller et lavere sprøjtetryk nedsætte afdriften betydeligt, især nederst i hegnet.

Sammenholder man måleresultaterne og modelberegningerne med fordelingen af bær over højden i de undersøgte træarter samt disse arters følsomhed over for det undersøgte sprøjtemiddel, ses, at såvel tjørn som hyld og seljerøn vil kunne nyde godt af, at landmanden vælger sit sprøjtetidspunkt med omhu, hvorimod der er stor forskel på betydningen af afstanden mellem sprøjte og hegn (fx sprøjtefri bufferzone) samt valg af dysetype og sprøjtetryk for de tre arter. Hyld, der ikke er så høj som tjørn og seljerøn og har mange bær nederst i hegnet, vil have større fordel af sprøjtefrie bufferzoner end tjørn og seljerøn, som har bærrene placeret højt i hegnet. På grund af forskellene i følsomhed samt i den højdemæssige fordeling af bærrene i de tre træarter, vil hyld og tjørn have større gavn af afdriftreducerende sprøjteudstyr og anvendelse af reducerede herbiciddoser i marken end seljerøn.

Overslaget over betydningen af reduceret afdrift af ukrudtsmidler for de fugle, der er afhængige af bærrene i hegnene om vinteren, tyder på, at valget af sprøjtetidspunkt samt dysetyper og sprøjtetryk vil kunne have betydning for vinteroverlevelsen af disse fugle. For fugle, der foretrækker hyldebær, vil det også være vigtigt at etablere bufferzoner.